Første Mosebog 42 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da Jakob fik at vide, at der var korn til salg i Egypten, sagde han til sine sønner: "Hvorfor står I og ser på hinanden?" | 1 Da Jakob hørte, at der var korn at få i Ægypten, sagde han til sine sønner: »Hvad venter I efter?« | 1 Da Jakob fikk vite at det var korn i Egypt, sa Jakob til sine sønner: "Hvorfor ser dere bare på hverandre?" |
| 2 Og han fortsatte: "Jeg har hørt, at der er korn til salg i Egypten. Tag derned, og køb noget, så vi kan leve og ikke dø." | 2 Og han sagde: »Jeg hører, at der er korn at få i Ægypten; drag ned og køb os noget, at vi kan blive i live og undgå døden!« | 2 Han sa: "Se, jeg har hørt at det er korn i Egypt. Dra ned dit og kjøp for oss derfra, så vi kan leve og ikke dø." |
| 3 Så tog Josefs ti brødre ned for at købe korn i Egypten; | 3 Så drog de ti af Josefs brødre ned for at købe korn i Ægypten; | 3 Så drog de ti brødrene til Josef ned for å kjøpe korn i Egypt. |
| 4 men Josefs bror Benjamin lod Jakob ikke tage med brødrene, for han var bange for, at der skulle tilstøde ham en ulykke. | 4 men Jakob sendte ikke Josefs broder Benjamin med hans brødre, thi han tænkte, der kunne tilstøde ham en ulykke. | 4 Men Jakob sendte ikke Josefs bror Benjamin sammen med brødrene hans, for han sa: "Han må ikke rammes av noen ulykke." |
| 5 Israels sønner kom sammen med mange andre for at købe korn, for der var hungersnød i Kana'an. | 5 Blandt dem, der kom for at købe korn, var også Israels sønner; thi der var hungersnød i Kana'ans land. | 5 Også Israels sønner reiste sammen med dem som drog for å kjøpe, for det var hungersnød i Kanaans land. |
| 6 Josef var landets hersker, og det var ham, der solgte korn til hele landets befolkning. Nu kom Josefs brødre og kastede sig til jorden for ham. | 6 Og da Josef var hersker i landet, og han var den, der solgte korn til alt folket i landet, så kom Josefs brødre og kastede sig til jorden for ham. | 6 Det var Josef som var hersker i landet, og det var han som solgte til alt folket i landet. Josefs brødre kom og bøyde seg ned for ham med ansiktet til jorden. |
| 7 Da Josef så sine brødre, genkendte han dem, men han lod, som om han ikke kendte dem, og talte hårdt til dem: "Hvor kommer I fra?" spurgte han, og de svarede: "Vi kommer fra Kana'an for at købe korn." | 7 Da Josef så sine brødre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem hårdt til og sagde til dem: »Hvorfra kommer i?« De svarede: »Fra Kana'ans land for at købe føde!« | 7 Josef så sine brødre og kjente dem igjen, men han opptrådte som en fremmed overfor dem og talte strengt til dem og sa til dem: "Hvor kommer dere fra?" De sa: "Fra Kanaans land for å kjøpe mat." |
| 8 Josef genkendte sine brødre, men de genkendte ikke ham, | 8 Josef kendte sine brødre, men de kendte ikke ham. | 8 Josef kjente sine brødre igjen, men de kjente ikke ham. |
| 9 og han kom i tanker om de drømme, han havde haft omdem. Han sagde til dem: "I er spioner; I er kommet for at se, hvor landet er svagt." | 9 Da kom Josef de drømme i hu. han havde drømt om dem; og han sagde til dem: »I er spejdere, I kommer for at se, hvor landet er åbent!« | 9 Da husket Josef drømmene han hadde hatt om dem, og han sa til dem: "Dere er spioner. Dere har kommet for å se hvor landet ligger åpent." |
| 10 Men de svarede ham: "Nej, herre, dine tjenere er kommet for at købe korn. | 10 De svarede: »Nej, herre, dine trælle kommer for at købe føde! | 10 De sa til ham: "Nei, min herre, dine tjenere har kommet for å kjøpe mat. |
| 11 Vi er alle sønner af én og samme mand. Vi er ærlige folk, vi har aldrig været spioner, herre!" | 11 Vi er alle sønner af en og samme mand; vi er ærlige folk. dine trælle er ikke spejdere!« | 11 Vi er alle sønner av én mann. Vi er ærlige menn. Dine tjenere er ikke spioner." |
| 12 Men han sagde til dem: "Jo! I er kommet for at se, hvor landet er svagt." | 12 Men han sagde: »Jo vist så! i kommer for at se, hvor landet er åbent!« | 12 Men han sa til dem: "Nei, dere har kommet for å se hvor landet ligger åpent." |
| 13 De svarede: "Vi var tolv brødre, herre, sønner af én og samme mand i i Kana'an. Den yngste er for øjeblikket hos vores far, og én lever ikke mere." | 13 De svarede: »Vi, dine trælle. var tolv brødre, sønner af en og samme mand i Kana'ans land; den yngste er for tiden hjemme hos vor fader, og een er ikkemere!« | 13 De sa: "Dine tjenere er tolv brødre, sønner av én mann i Kanaans land. Og se, den yngste er hos vår far i dag, og én er ikke lenger til." |
| 14 Men Josef sagde til dem: "Det er, som jeg siger: I er spioner! | 14 Men Josef sagde til dem: »Det er, som jeg siger eder: I er spejdere! | 14 Men Josef sa til dem: "Det er som jeg talte til dere da jeg sa: Dere er spioner. |
| 15 Men sådan vil jeg sætte jer på prøve: Hvis ikke jeres yngste bror kommer herned, skal I aldrig slippe herfra, så sandt Farao lever! | 15 Men nu skal I sættes på prøve: så sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste broder kommer hid! | 15 På denne måten skal dere prøves: Så sant Farao lever, skal dere ikke dra herfra uten at deres yngste bror kommer hit. |
| 16 En af jer skal rejse hjem efter jeres bror, mens I andre skal sidde indespærret; så skal det vise sig, om I taler sandt. Hvis ikke, så er I spioner, så sandt Farao lever!" | 16 Lad en af eder rejse hjem for at hente eders broder, og imedens holdes I andre fangne; så vil det. vise sig, om eders ord er sandhed; og hvis ikke, så er I, så sandt, Farao lever, spejdere!« | 16 Send en av dere av sted, og la ham hente deres bror! Dere skal holdes i fengsel, for at deres ord skal prøves, om dere holder dere til sannheten. Hvis ikke - så sant Farao lever - er det tydelig at dere er spioner." |
| 17 Og han holdt dem i forvaring i tre dage. | 17 Derpå holdt han dem i forvaring tre dage. | 17 Så satte han dem i forvaring i tre dager. |
| 18 Den tredje dag sagde Josef til dem: "Dette skal I gøre, hvis I vil beholde livet. Jeg frygter Gud! | 18 Men tredjedagen sagde Josef til dem: »Vil I beholde livet, så skal I gøre således, thi jeg er en mand, der frygter Gud: | 18 På den tredje dagen sa Josef til dem: "Gjør dette, så skal dere leve, for jeg frykter Gud: |
| 19 Lad mig se, om I er ærlige. En af jer brødre skal sidde indespærret, hvor I sad i forvaring; I andre skal tage af sted og bringe korn hjem til jeres sultende familier. | 19 er I virkelig ærlige folk, lad så en af eder blive tilbage som fange i det fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med korn til at stille hungeren i eders huse; | 19 Hvis dere er ærlige, da skal en av deres brødre sitte igjen i forvaring. Men dere andre skal dra av sted og ta korn med hjem til hjelp i hungersnøden som har rammet deres hus. |
| 20 Kommer I så til mig med jeres yngste bror, står jeres ord til troende, og I skal ikke dø." Og sådan blev det. | 20 og bring så eders yngste broder til mig, så skal eders ord stå til troende, og I skal slippe for at dø!« Og således gjorde de. | 20 Hent deres yngste bror hit til meg, så det kan bli bekreftet at deres ord er sanne, og dere skal ikke dø." Slik gjorde de. |
| 21 De sagde til hinanden: "Vi bliver straffet på grund af vores bror. Vi så, hvor ulykkelig han var, da han bad os om nåde, men vi ville ikke høre på ham. Derfor er denne ulykke kommet over os." | 21 Da sagde de til hverandre: »Sandelig, nu må vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor broder, da vi så hans sjælevånde, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne vånde!« | 21 Så sa de til hverandre: "Sannelig, vi er skyldige på grunn av det vi gjorde mot vår bror. Vi så hans sjeleangst da han bønnfalt oss, men vi ville ikke høre. Derfor har denne nøden kommet over oss." |
| 22 Og Ruben sagde til dem: "Sagde jeg ikke til jer, at I ikke måtte begå den synd mod drengen, men I ville ikke høre. Nu bliver der krævet hævn for hans blod." | 22 Men Ruben tog til orde og sagde til dem: »Sagde jeg eder ikke dengang: forsynd eder ikke mod drengen! Men I ville ikke høre; se, nu kræves hans blod!« | 22 Ruben svarte dem og sa: "Talte jeg ikke til dere og sa: Gjør ingen synd mot gutten? Men dere ville ikke høre. Se, derfor kreves nå hans blod av oss." |
| 23 Men de vidste ikke, at Josef forstod, hvad de sagde, for der blev brugt tolk. | 23 Således talte de. Men De vidste ikke, at Josef forstod det, thi han forhandlede med dem ved tolk; | 23 Men de visste ikke at Josef forstod det de sa, for han brukte tolk for å tale med dem. |
| 24 Han vendte sig bort fra dem og græd,men kom så tilbage til dem og talte med dem. Så tog han Simeon ud af flokken og spærrede ham inde for øjnene af dem. | 24 og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham fængsle for deres øjne. | 24 Men han snudde seg bort fra dem og gråt. Så vendte han seg til dem igjen og snakket med dem. Han tok Simeon fra dem og bandt ham framfor øynene på dem. |
| 25 Derefter gav Josef ordre til at fylde deres sække med korn, lægge pengene tilbage i hver enkelts sæk og give dem proviant med. | 25 Så gav Josef befaling til at fylde deres sække med korn og lægge pengene tilbage i hver enkelts sæk og give dem rejsekost; og således skete det. | 25 Så bød Josef at veskene deres skulle fylles med korn, at hver av dem skulle få pengene sine igjen i sekken, og at de skulle få forsyninger til reisen. Alt dette gjorde han for dem. |
| 26 Det skete, og så læssede de kornet på deres æsler og tog af sted. | 26 Så læssede de deres korn på æslerne og drog bort. | 26 Så lesset de kornet på eslene sine og drog derfra. |
| 27 Da nu en af dem åbnede sin sæk for at give sit æsel foder i herberget, opdagede han sine penge øverst i sækken. | 27 Men da en af dem i natteherberget åbnede sin sæk for at give sit æsel foder, fik han øje på sine penge, der lå oven i sækken; | 27 Men da en av dem åpnet sekken sin for å gi eselet fôr ved leiren, så han pengene sine. Se, der lå de, øverst i sekken. |
| 28 Han sagde til sine brødre: "Mine penge er kommet tilbage; de ligger i min sæk!" Da sank hjertet i livet på dem, og de så forfærdede på hinanden. "Hvad har Gud dog gjort mod os?" sagde de. | 28 og han sagde til sine brødre: »Mine penge er kommet igen; se, de er i min sæk!« Da sank hjertet i livet på dem, og de så forfærdede på hverandre og sagde: »Hvad har Gud dog gjort imod os!« | 28 Da sa han til sine brødre: "Jeg har fått pengene mine tilbake, og der ligger de, i sekken." Da ble de grepet av angst i hjertet, og sa skjelvende til hverandre: "Hva er det Gud har gjort med oss?" |
| 29 Da de kom hjem til deres far Jakob i Kana'an, fortalte de ham alt, hvad) der var sket dem: | 29 Og da de kom hjem til deres fader Jakob i Kana'ans land, fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde: | 29 Så drog de til sin far Jakob i Kanaans land og fortalte ham alt det som hadde hendt dem. De sa: |
| 30 "Den mand, der er herre i landet, talte hårdt til os og beskyldte os for at udspionere landet. | 30 Manden, der er landets herre, talte os hårdt til og holdt os i forvaring, som var vi folk, der ville udspejde landet; | 30 "Mannen som er herre i landet, talte strengt til oss, og han tok oss for å spionere på landet. |
| 31 Men vi sagde til ham: Vi er ærlige folk; vi er ikke spioner. | 31 men vi sagde til ham: vi er ærlige folk og ikke spejdere; | 31 Men vi sa til ham: Vi er ærlige menn. Vi er ikke spioner. |
| 32 Vi var tolv brødre, sønner af én og samme far. Den ene lever ikke mere, og den yngste er for øjeblikket hos vores far i Kana'an. | 32 vi var tolv brødre, sønner af en og samme fader; een er ikke mere, og den yngste er for tiden hjemme hos vor fader i Kana'ans land. | 32 Vi er tolv brødre, sønner av vår far.n er ikke lenger til, og den yngste er nå hos vår far i Kanaans land. |
| 33 Men den mand, der er herre i landet, sagde til os: Sådan kan jeg vide, om I er ærlige folk: I skal lade en af jer blive tilbage hos mig, og så skal I tage korn med til jeres sultende familier og tage af sted. | 33 så sagde manden, der er landets herre: Derpå vil jeg kende, at I er ærlige folk: lad en af eder blive hos mig, og tag I andre korn til at stille hungeren i eders huse og drag hjem! | 33 Så sa mannen, han som var herre i landet, til oss: Ved dette skal jeg finne ut om dere er ærlige menn: La en av brødrene deres bli igjen her hos meg, ta med dere det dere trenger når hungersnøden har rammet deres hus, og dra av sted! |
| 34 Kom så til mig med jeres yngste bror, så jeg kan vide, at I ikke er spioner, men ærlige folk. Så vil jeg give jer jeres bror tilbage, og I kan drage frit omkring i landet." | 34 Siden skal I bringe eders yngste broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er spejdere, men ærlige folk; så vil jeg udlevere eders broder til eder, og I kan frit rejse i landet.« | 34 Ta så med deres yngste bror hit til meg! Så kan jeg finne ut at dere ikke er spioner, men at dere er ærlige menn. Jeg skal gi deres bror tilbake til dere, og dere kan drive handel i landet." |
| 35 Da de nu tømte deres sække, fandt hver især sin pengepung i sækken, og da de og deres far så pungene, blev de bange. | 35 Da de nu tømte deres sække, fandt hver sin pengepose i sin sæk; og da de og deres fader så pengeposerne, blev de forfærdede. | 35 Det skjedde da de tømte sekkene sine, se, da fant hver av dem pengene sine i sekken sin. Da de og deres far fikk se pengene, ble de redde. |
| 36 Deres far Jakob sagde til dem: "I gør mig barnløs! Josef er borte, Simeon er borte, og nu tager I Benjamin. Det er mig, det hele rammer!" | 36 Og deres fader Jakob sagde til dem: »I gør mig barnløs; Josef er ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin; det går alt sammen ud over mig!« | 36 Deres far Jakob sa til dem: "Dere har gjort meg barnløs. Josef er borte, Simeon er borte, og nå vil dere ta Benjamin med dere. Alt dette går meg imot." |
| 37 Men Ruben sagde til sin far: "Du må dræbe begge mine sønner, hvis jeg ikke bringer ham tilbage til dig. Overlad ham i min varetægt; jeg skal nok bringe ham tilbage til dig." | 37 Så sagde Ruben til sin fader: »Du må tage mine to sønners liv, hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg skal bringe ham tilbage til dig!« | 37 Da talte Ruben til sin far og sa: "Du kan drepe mine to sønner hvis jeg ikke fører ham tilbake til deg. Overlat ham i mine hender, og jeg skal føre ham tilbake til deg." |
| 38 Men han svarede "Min søn skal ikke tage med jer derned, for hans bror er død, og han alene er tilbage. Hvis der tilstøder ham en ulykke på jeres rejse, bringer I mig gamle mand ned I dødsriget med sorg." | 38 Men han sagde: »Min søn skal ikke rejse derned med eder, thi hans broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham en ulykke på den rejse, I har for, så bringer I mine grå hår ned i dødsriget med sorg!« | 38 Men han sa: "Min sønn skal ikke dra ned sammen med dere, for hans bror er død, og han er alene igjen. Hvis noen ulykke skulle ramme ham på veien dere skal dra, da ville dere føre meg gråhåret med sorg til dødsriket." |
| 39 Men hungersnøden knugede landet. | 39 Men hungersnøden var hård i landet; | 39 Hungersnøden var hard i landet. |