Første Mosebog 43 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da de havde brugt det korn, de havde hentet i Egypten, sagde deres far til dem: "Tag af sted igen, og køb lidt korn til os." | 1 og da de havde fortæret det korn, de havde hentet i Ægypten, sagde deres fader til dem: »Køb os igen lidt føde!« | 1 Og det skjedde da de hadde brukt opp kornet de hadde hatt med fra Egypt, at deres far sa til dem: "Dra tilbake og kjøp litt mat til oss!" |
| 2 Men Juda sagde til ham: "Manden advarede os mod at vise os for ham, uden at vores bror var med. | 2 Men Juda svarede ham: »Manden sagde os ganske afgjort: I bliver ikke stedt for mit åsyn, medmindre eders broder er med! | 2 Men Juda talte til ham og sa: "Mannen advarte oss bestemt og sa: Dere får ikke se mitt ansikt uten at deres bror er med dere. |
| 3 Hvis du vil lade vores bror tage med, tager vi ned og køber korn til dig. | 3 Hvis du derfor vil sende vor broder med os, vil vi rejse ned og købe dig føde; | 3 Hvis du sender vår bror med oss, vil vi dra ned og kjøpe mat. |
| 4 Men vil du ikke lade ham tage med, tager vi ikke derned. For manden sagde til os, at vi ikke skulle vise os for ham, uden at vores bror var med." | 4 men sender du ham ikke med, så rejser vi ikke derned, thi manden sagde til os: I bliver ikke stedt for mit åsyn, medmindre eders broder er med!« | 4 Men hvis du ikke vil sende ham, vil vi heller ikke dra ned. For mannen sa til oss: Dere får ikke se mitt ansikt hvis ikke deres bror er med dere." |
| 5 Israel sagde: "Hvorfor handlede I ondt mod mig ved at fortælle manden, at I havde en bror til?" | 5 så sagde Israel: »Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte manden, at I havde en broder til?« | 5 Israel sa: "Hvorfor gjorde dere meg så ondt at dere fortalte mannen at dere hadde enda en bror?" |
| 6 De svarede: "Manden forhørte os nøje om os og vores slægt og spurgte: Lever jeres far endnu? Har I en bror til? Vi fortalte ham det, som det var. Hvordan kunne vi vide, at han ville sige, at vi skulle bringe vores bror derned?" | 6 de svarede: »Manden spurgte os nøje ud om os og vor slægt og sagde: lever eders fader endnu? Har I en broder til? Og vi svarede ham på hans spørgsmål; kunne vi vide, at han ville sige: bring edersbroder herned!« | 6 Men de sa: "Mannen spurte oss inngående om oss selv og vår familie, og han sa: Er deres far fortsatt i live? Har dere enda en bror? Vi fortalte ham det han ville vite. Kunne vi vite at han ville si: Ta deres bror med hit?" |
| 7 Da sagde Juda til sin far Israel: "Lad drengen tage med mig, så vi kan komme af sted, og så vi kan leve og ikke dø, bade du og vi og vores familier. | 7 Men Juda sagde til sin fader Israel: »Send dog drengen med mig, så vi kan komme af sted og blive i live og undgå døden, både vi og du og vore børn! | 7 Da sa Juda til sin far Israel: "Send gutten sammen med meg! Så vil vi bryte opp og dra av sted, så vi kan leve og ikke dø, både vi og du og våre barn. |
| 8 Jeg står inde for ham; du kan kræve mig til regnskab for ham. Hvis jeg ikke bringer ham med tilbage og stiller ham foran dig, skal jeg altid stå som skyldig over for dig. | 8 jeg svarer for ham, af min hånd må du kræve ham: bringer jeg ham ikke til dig og stiller ham for dit åsyn, vil jeg være din skyldner for bestandig; | 8 Jeg skal selv være ansvarlig for ham. Av min hånd skal du kreve ham. Hvis jeg ikke fører ham tilbake til deg og stiller ham fram for deg, da skal jeg bære skylden for all tid. |
| 9 Hvis vi ikke havde tøvet, kunne vi have været frem og tilbage to gange." | 9 havde vi nu ikke spildt tiden, kunne vi have været tilbage to gange!« | 9 For hvis vi ikke hadde drøyd så lenge, hadde vi nå vært tilbake for andre gang." |
| 10 Deres far Israel sagde til dem: "Kan det ikke være anderledes, så gør i al fald dette: Læg nogle af landets bedste varer i jeres sække, og tag dem med ned til manden som gave, lidt storax?balsam, lidt honning, tragakant?gummi, ladanum?harpiks, pistacier og mandler. | 10 Så sagde deres fader Israel til dem: »Kan det ikke være anderledes, gør da i alt fald således: Tag noget af det bedste, landet frembringer, med i eders sække og bring manden en gave, lidt mastiksbalsam, lidt honning, tragakantgummi, cistusharpiks, pistacienødder og mandler; | 10 Deres far Israel sa til dem: "Hvis det må være slik, så gjør dette: Ta noe av det fineste vi har i landet, og legg det i veskene deres! Ta dem med som en gave til mannen, litt balsam og litt honning, krydder og myrra, pistasjenøtter og mandler. |
| 11 Og tag lige så mange penge med jer som før; desuden må I have de penge med, der kom tilbage øverst i jeres sække. Maske var det en fejltagelse. | 11 og tag dobbelt så mange penge med, så I bringer de penge tilbage, som var lagt oven i eders sække; måske var det en fejltagelse; | 11 Ta dobbelt så mye penger i hånden, og ta med tilbake de pengene dere fikk igjen øverst i sekkene deres. Kanskje det var en feiltagelse. |
| 12 Tag jeres bror med, og vend så tilbage til manden. | 12 og tag så eders broder og drag atter til manden! | 12 Ta også med deres bror, og bryt nå opp og dra tilbake til mannen! |
| 13 Måtte Gud den Almægtige lade jer finde barmhjertighed hos manden, så han lader jer få jeresanden bror og Benjamin med hjem! Men skal jeg være barnløs, så lad mig være barnløs!" | 13 Gud den almægtige lade eder finde barmhjertighed hos manden, så han lader eders anden broder og Benjamin fare - men skal jeg være barnløs, så lad mig da blive det!« | 13 Må Gud Den Allmektige gi dere å finne medynk hos mannen, så han sender med dere deres andre bror og Benjamin. Men hvis jeg blir barnløs, så får jeg være barnløs!" |
| 14 Mændene tog nu denne gave og dobbelt så mange penge, og de tog Benjamin med sig og drog ned til Egypten, hvor de fik foretræde for Josef. | 14 Så tog mændene deres gave og dobbelt så mange penge med; også Benjamin tog de med, brød op og drog ned til Ægypten, hvor de fremstillede sig for Josef. | 14 Så tok mennene denne gaven, de tok dobbelt så mye penger i hånden, og de hadde Benjamin med seg. Så brøt de opp og drog ned til Egypt, og så stod de framfor Josefs ansikt. |
| 15 Da Josef så Benjamin sammen med dem, sagde han til sin hushovmester: "Før mændene hjem til mig, slagt et dyr, og tilbered det, for mændene skal spise til middag hos mig." | 15 Da Josef så Benjamin iblandt dem, sagde han til sin hushovmester: »Bring de mænd ind i mit hus, lad slagte og lave til, thi de skal spise til middag hos mig.« | 15 Da Josef så at Benjamin var sammen med dem, sa han til ham som hadde ansvar for huset hans: "Før disse mennene til huset mitt, slakt et dyr og gjør det i stand, for mennene skal holde måltid sammen med meg." |
| 16 Manden gjorde, som Josef sagde, og førte mændene til Josefs hus. | 16 Manden gjorde, som Josef bød,. og førte mændene ind i Josefs hus. | 16 Så gjorde mannen som Josef sa, og mannen tok mennene med til Josefs hus. |
| 17 Men da de blev ført til Josefs hus, blev de bange og sagde: "Det er på grund af de penge, der forrige gang kom tilbage i vores sække, at vi bliver ført hertil; nu vil man styrte sig over os og overfalde os og gøre os til trælle og tage vores æsler." | 17 Men mændene blev bange, da de førtes ind i Josefs hus, og sagde: »Det er for de penges skyld, der forrige gang kom tilbage i vore sække, at vi føres herind, for at de kan vælte sig ind på os og kaste sig over os, gøre os til trælle og tage vore æsler.« | 17 Mennene ble redde fordi de ble tatt med inn i Josefs hus, og de sa: "Det er på grunn av pengene som ble sendt tilbake i sekkene våre den første gangen, at vi blir tatt med inn, slik at han kan gå løs på oss, overfalle oss og gjøre oss til slaver sammen med eslene våre." |
| 18 I døren til huset henvendte de sig til Josefs hushovmester | 18 Derfor trådte de hen til Josefs hushovmester ved døren til huset | 18 Så gikk de bort til mannen som hadde ansvar for Josefs hus og snakket med ham ved inngangen til huset. |
| 19 og sagde: "Undskyld, herre! Vi har været her engang tidligere for at købe korn. | 19 og sagde: »Hør os, herre! vi drog en gang før herned for at købe føde, | 19 De sa: "Herre, det er sant at vi kom ned for å kjøpe mat den første gangen. |
| 20 Men da vi kom til herberget og åbnede vores sække, fandt vi vores penge øverst i hver enkelts sæk, det fulde beløb. Dem bringer vi nu tilbage. | 20 og da vi kom til vort natteherberge og åbnede vore sække, se, da lå vore penge oven i hver enkelts sæk, vore penge til sidste hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage. | 20 Men det var slik at da vi kom til leiren og åpnet sekkene våre, se, da lå pengene til hver av oss øverst i sekkene. Pengene var der i samme vekt. Nå har vi tatt dem med tilbake. |
| 21 Og vi har taget flere penge med os for at købe korn. Vi ved ikke, hvem der har lagt pengene i vores sække." | 21 Og desuden andre penge for at købe føde. Vi ved ikke, hvem der har lagt pengene i vore sække!« | 21 Vi har også tatt andre penger med oss i hånden for å kjøpe mat. Vi vet ikke hvem som la pengene våre i sekkene." |
| 22 Men han svarede: "Vær rolige, I skal ikke være bange! Jeres Gud og jeres fars Gud må have lagt en skat i jeres sække, for jeres penge har jeg fået." Så hentede han Simeon ud til dem. | 22 Men han svarede: »Vær ved godt mod, frygt ikke! Eders Gud og eders faders Gud har lagt en skat i eders sække - eders penge har jeg modtaget!« Og han førte Simeon ud til dem. | 22 Men han sa: "Fred være med dere, frykt ikke! Det er deres Gud og deres fars Gud som har gitt dere en skjult skatt i sekkene. Jeg har fått pengene deres." Så førte han Simeon ut til dem. |
| 23 Manden førte nu mændene ind i Josefs hus og gav dem vand til at vaske støvet af fødderne, og han gav dem foder til æslerne. | 23 Så førte manden dem ind i Josefs hus og gav dem vand til at tvætte deres fødder og foder til æslerne. | 23 Mannen tok mennene med seg inn i Josefs hus og gav dem vann. De vasket føttene sine, og han gav fôr til eslene deres. |
| 24 Og de lagde deres gaver frem, før Josef kom ved middagstid, for de havde hørt, at de skulle spise der. | 24 Og de fremtog deres gave, før Josef kom hjem ved middagstid, thi de hørte, at de skulle spise der. | 24 Så gjorde de gaven i stand til Josef skulle komme ved middagstid, for de hadde hørt at de skulle holde måltid der. |
| 25 Da Josef kom hjem gav de ham deres gaver og kastede sig til jorden for ham. | 25 Da Josef trådte ind i huset, bragte de ham den gave, de havde med, og kastede sig til jorden for ham. | 25 Da Josef hadde kommet inn i huset, bar de fram til ham den gaven de hadde i hendene. De bar den inn i huset og bøyde seg til jorden for ham. |
| 26 Han hilste på dem og spurgte: "Hvordan går det jeres gamle far, som I fortalte om? Lever han endnu.?" | 26 Han hilste på dem og spurgte: »Går det eders gamle fader vel, ham, I talte om? Lever han endnu?« | 26 Så spurte han dem hvordan det stod til og sa: "Står det bra til med deres far, den gamle mannen som dere fortalte om? Er han fortsatt i live?" |
| 27 De svarede: "Vores far, din tjener, lever endnu og har det godt." Og de bøjede sig dybt. | 27 De svarede: »Det går din træl, vor fader, vel; han lever endnu!« Og de bøjede sig og kastede sig til jorden. | 27 De svarte: "Din tjener, vår far, har det godt. Han er fortsatt i live." Så bøyde de seg og falt ned foran ham. |
| 28 Så fik han øje på sin bror Benjamin, sin mors søn, og spurgte: "Er det jeres yngste bror, som I fortalte mig om.?" Og han sagde: "Gud være dig nådig, min søn!" | 28 Da han så fik øje på sin kødelige broder Benjamin, sagde han: »Er det så eders yngste broder, som I talte til mig om?« Og han sagde: »Gud være dig nådig, min søn!« | 28 Da løftet han blikket og så sin bror Benjamin, sin mors sønn, og han sa: "Er dette deres yngre bror, som dere fortalte meg om?" Og han sa: "Gud være deg nådig, min sønn!" |
| 29 Da kærligheden til broderen vældede op i Josef og gråden trængte sig på, skyndte han sig ind i sit kammer og græd. | 29 Men Josef brød hurtigt af, thi kærligheden til broderen blussede op i ham, og han kæmpede med gråden; derfor gik han ind i sit kammer og græd der. | 29 Han ble nå dypt grepet av medynk med sin bror. Derfor skyndte Josef seg å finne et sted der han kunne gråte, og han gikk inn i kammeret sitt og gråt der. |
| 30 Derpå vaskede han sit ansigt og kom ud igen. Han beherskede sig og sagde: "Sæt måden frem!" | 30 Men da han havde badet sit ansigt, kom han ud, og han beherskede sig og sagde: »Sæt maden frem!« | 30 Så vasket han ansiktet sitt og kom ut. Han behersket seg og sa: "Sett fram maten!" |
| 31 De serverede særskilt for ham, for dem og for de egyptere, der spiste hos ham, for egyptere må ikke holde måltid sammen med hebræere; det er afskyeligt for dem. | 31 Så blev maden sat frem særskilt for ham og for dem og for de ægyptere, der spiste hos ham; thi ægypterne kan ikke spise sammen med hebræere, det er dem en vederstyggelighed. | 31 Så dekket de særskilte bord for ham og for de andre, og for egypterne som spiste sammen med ham. For egypterne kan ikke holde måltid sammen med hebreerne, for det er en styggedom for egypterne. |
| 32 De blev anbragt over for ham efter alder fra den ældste til den yngste, og mændene så undrende på hinanden. | 32 De blev bænket foran ham efter alder, den førstefødte øverst og den yngste nederst, og mændene undrede sig og så på hverandre; | 32 De satt rett overfor ham, den førstefødte etter sin fødselsrett, og den yngste etter sin ungdom. Mennene så forundret på hverandre. |
| 33 Han uddelte retterne til dem fra sit egetbord. Men Benjamin fik fem gange så meget som alle de andre. Og de drak sig berusede sammen med ham. | 33 og han lod dem bringe mad fra sit eget bord, og Benjamin fik fem gange så meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige sammen med ham. | 33 Fra det som stod foran ham, delte han ut matretter til dem, men Benjamins rett var fem ganger så stor som den de andre fikk. Så drakk de og gledet seg sammen med ham. |