Første Mosebog 45 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Nu kunne Josef ikke længere beherske sig. Han råbte til de folk, der stod omkring ham, at de alle skulle gå ud. Der var ingen andre end brødrene til stede, da Josef gav sig til kende for dem. | 1 Da kunne Josef ikke længer beherske sig over for alle dem der stod hos ham, og han råbte »Lad alle gå ud!« Således var der ingen til stede, da Josef gav sig til kende for sine brødre. | 1 Da klarte ikke Josef å beherske seg lenger foran alle dem som stod omkring ham, og så ropte han ut: "Alle sammen må gå ut fra meg!" Slik var det ingen andre som stod hos ham da Josef gav seg til kjenne for sine brødre. |
| 2 Han græd højt; det hørte egypterne, og det rygtedes i Faraos palads. | 2 Så brast han i lydelig gråd, så ægypterne hørte det, og det spurgtes i Faraos hus; | 2 Han gråt høyt, og egypterne og Faraos hus hørte det. |
| 3 Josef sagde til sine brødre: "Jeg er Josef! Lever min far endnu?" Men hans brødre var ude af stand til at svare ham, så forfærdede blev de. | 3 og Josef sagde til sine brødre: »Jeg er Josef! Lever min fader endnu?« Men hans brødre kunne ikke svare ham, så forfærdede var de for ham. | 3 Da sa Josef til sine brødre: "Jeg er Josef, lever min far fortsatt?" Men hans brødre klarte ikke å svare ham, for de stod skrekkslagne foran hans ansikt. |
| 4 Josef sagde til sine brødre: "Kom her hen!" Og da de kom hen til ham, sagde han: "Jeg er jeres bror Josef, som I solgte til Egypten. | 4 Så sagde Josef til sine brødre: »Kom hen til mig!« Og da de kom derhen, sagde Josef: »Jeg er eders broder Josef, som I solgte til Ægypten; | 4 Josef sa til sine brødre: "Jeg ber dere, kom nærmere!" Da kom de nærmere. Så sa han: "Jeg er Josef, deres bror, som dere solgte til Egypt. |
| 5 Vær nu ikke bedrøvede og skamfulde over, at I solgte mig hertil. Gud har sendt mig i forvejen til livets opretholdelse. | 5 men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde liv; | 5 Men nå skal dere ikke sørge eller være harme på dere selv fordi dere solgte meg hit. For Gud sendte meg foran dere for å berge liv. |
| 6 Der har nu været hungersnød i landet i to år, og der vil gå fem år til uden pløjning og høst. | 6 i to år har der nu været hungersnød i landet, og fem år endnu skal der hverken pløjes eller høstes; | 6 For nå har det vært to år med hungersnød i landet, og det vil fremdeles gå fem år til uten at noen får pløyd eller høstet. |
| 7 Men Gud sendte mig i forvejen for at holde jer i live som en rest i landet og lade jer overleve i stort antal. | 7 derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan få efterkommere på jorden, og for at mange hos eder kan reddes og holdes i live. | 7 Gud sendte meg foran dere for å bevare en rest for dere på jorden, og for å berge livet deres gjennom en stor utfrielse. |
| 8 Det er ikke jer, der har sendt mig hertil, men Gud. Han har gjort mig til fader for Farao og til herre over hele hans hus og til hersker i hele Egypten. | 8 Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig til fader hos Farao og til herre over hele hans hus og til hersker over hele Ægypten. | 8 Så det var ikke dere som sendte meg hit, men Gud. Han har gjort meg til en far for Farao, en herre over hele hans hus og en hersker over hele landet Egypt. |
| 9 Skynd jer nu hjem til min far, og sig til ham: Dette siger din søn Josef: Gud har gjort mig tilherre i hele Egypten. Kom uden tøven ned til mig, | 9 Skynd jer nu hjem til min fader og sig til ham: din søn Josef lader sige: Gud har sat mig til hersker over hele Ægypten; kom uden tøven ned til mig | 9 Skynd dere og dra opp til min far og si til ham: "Så sier din sønn Josef: Gud har gjort meg til herre over hele Egypt. Kom ned til meg uten å drøye! |
| 10 og bosæt dig i landet Goshen, så du kan være nær ved mig, du, dine sønner og sønnesønner, dine far og dine køer og alt, hvad du ejer. | 10 Og tag bolig i Gosens land og bo i min nærhed med dine sønner og sønnesønner, dit småkvæg og hornkvæg og alt, hvad du ejer og har; | 10 Du skal bo i landet Gosen, og du skal være i nærheten av meg, du og dine barn, dine barnebarn, småfeet og storfeet ditt og alt som ellers tilhører deg. |
| 11 Dér vil jeg sørge for dig, for hungersnøden varer endnu fem år. Du, dit hus og alt, hvad du ejer, skal ikke komme til at lide nød. | 11 dèr vil jeg sørge for dit underhold - thi hungersnøden vil vare fem år endnu - for at ikke du, dit hus eller nogen, der hører dig til, skal gå til grunde! | 11 Der skal jeg sørge for deg, så ikke du og ditt hus og noe annet du har skal oppleve fattigdom. For det kommer enda fem år med hungersnød." |
| 12 Både I og min bror Benjamin kan med egne øjne se, at det er mig, der taler til jer. | 12 Nu ser I, også min broder Benjamin, med egne øjne, at det er mig, der taler til eder; | 12 Og se, deres øyne og min bror Benjamins øyne ser at det er jeg som taler til dere med min munn. |
| 13 Fortæl min far om min anseelse i Egypten og om alt det, I har set, og skynd jer at bringe min far herned." | 13 og I skal fortælle min fader om al min herlighed i Ægypten og om alt, hvad I har set, og så skal I skynde eder at bringe min fader herned.« | 13 Dere skal fortelle min far om all min herlighet i Egypt, og om alt dere har sett. Skynd dere og hent min far ned hit!" |
| 14 Så faldt han sin bror Benjamin om halsen og græd, og Benjamin græd ved hans hals. | 14 Så faldt han grædende sin broder Benjamin om halsen, og Benjamin græd i hans arme. | 14 Så falt han om halsen på sin bror Benjamin og gråt, og Benjamin gråt mot halsen hans. |
| 15 Grædende omfavnede og kyssede han alle sine brødre. Derefter kunne hans brødre tale med ham. | 15 Og han kyssede alle sine brødre og græd ved deres bryst; og nu kunne hans brødre tale med ham. | 15 Deretter kysset han alle sine brødre og gråt over dem, og etter det talte hans brødre med ham. |
| 16 Rygtet om, at Josefs brødre var kommet, nåede Faraos palads, og det blev Farao og hans folk glade over. | 16 Men det spurgtes i Faraos hus, at Josefs brødre var kommet, og Farao og hans tjenere glædede sig derover: | 16 I Faraos hus hørte de nå denne nyheten, og det ble sagt: "Josefs brødre er kommet." Dette syntes Farao og tjenerne hans godt om. |
| 17 Farao sagde til Josef: "Sig til dine brødre: I skal læsse dyrene og tage hjem til Kana'an. | 17 Og Farao sagde til Josef: »Sig til dine brødre: således skal I gøre: læs eders dyr og drag til Kana'ans land, | 17 Farao sa til Josef: "Si til dine brødre: Gjør dette: Less på dyrene og reis! Dra til Kanaans land! |
| 18 I skal hente jeres far og jeres familier og komme ned til mig. Jeg vil giver jer alt godt i Egypten, så I kan leve af landets overflod! | 18 hent eders fader og eders familier og kom hid til mig, så vil jeg give eder det bedste, der er i Ægypten, og I skal nyde landets fedme. | 18 Ta med deres far og deres husfolk og kom hit til meg! Jeg skal gi dere det gode i landet Egypt, og dere skal få spise det beste i landet. |
| 19 Jeg giver dig befaling om at sige: Tag vogne med fra Egypten til jeres kvinder og børn, hent jeres far og kom herned! | 19 Byd dem at gøre således: tag eder vogne i Ægypten til eders børn og kvinder, sæt eders fader op og kom hid; | 19 Nå befaler jeg dere, gjør dette: Ta med vogner fra landet Egypt for de små hos dere og for deres hustruer! Ta med deres far og kom hit! |
| 20 I skal ikke bekymre jer om jeres ejendele, for alt godt i hele Egypten skal være Jeres." | 20 bryd eder ikke om eders ejendele, thi det bedste, der er i hele Ægypten, skal være eders!« | 20 Se ikke med savn etter alt dere eier, for det gode i hele landet Egypt er deres." |
| 21 Det gjorde Israels sønner, og på Faraos befaling gav Josef dem vogne og proviant. | 21 Det gjorde Israels sønner så. Og efter Faraos bud gav Josef dem vogne og rejsekost med; | 21 Så gjorde Israels sønner dette. Josef gav dem vogner etter Faraos ord, og han gav dem forsyninger til reisen. |
| 22 Han gav hver af dem et sæt festklæder, men Benjamin gav han tre hundrede sekel sølv og fem sæt festklæder. | 22 hver især gav han dem et sæt festklæder, men Benjamin gav han 300 sekel sølv og fem sæt festklæder; | 22 Til hver enkelt av dem gav han et sett med høytidsklær, men til Benjamin gav han tre hundre sølvstykker og fem sett med høytidsklær. |
| 23 Til sin far sendte han ti æsler læsset med alt godt fra Egypten og ti æselhopper læsset med korn og brød og forsyninger til sin far til rejsen. | 23 og sin fader sendte han ti æsler med det bedste, der var i Ægypten og ti aseninder med korn, brød og rejsetæring til faderen. | 23 Til sin far sendte han dette: ti esler lastet med gode varer fra Egypt, og ti eselhopper lastet med korn, brød og mat for sin far til reisen. |
| 24 Så sendte han sine brødre af sted og sagde til dem: "Lad nu være med at skændes undervejs." | 24 Så tog han afsked med sine brødre, og da de drog bort, sagde han til dem: »Kives ikke på vejen!« | 24 Så sendte han sine brødre av gårde, og de drog av sted. Han sa til dem: "Ikke kom i strid med hverandre på veien!" |
| 25 De drog op fra Egypten og kom til deres far Jakob i Kana'an, | 25 Således drog de hjem fra Ægypten og kom til deres fader Jakob i Kana'ans land; | 25 Så drog de opp fra Egypt, og de kom til Kanaans land, til sin far Jakob. |
| 26 og de sagde til ham: "Josef er stadig i live! Han er hersker i hele Egypten." Men hans hjerte stod stille, for han kunne ikke tro dem. | 26 og de fortalte ham det og sagde: »Josef lever endnu, og han er hersker over hele Ægypten.« Men hans hjerte blev koldt, thi han troede dem ikke. | 26 De talte til ham og sa: "Tenk, Josef er fortsatt i live, og han hersker over hele landet Egypt." Men det var som om Jakobs hjerte skulle stivne til, for han kunne ikke tro dem. |
| 27 Men da de fortalte deres far Jakob alt, hvad Josef havde sagt til dem, og da han så de vogne, som Josef havde sendt for at hente ham, livede han op. | 27 Så fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt til dem; og da han så vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, oplivedes deres fader Jakobs ånd atter; | 27 Men da de fortalte ham om alt det Josef hadde sagt til dem, og da han fikk se vognene som Josef hadde sendt for å kjøre ham, ble det nytt liv i deres far Jakobs ånd. |
| 28 Israel sagde: "Det er nok! Min søn Josef er stadig i live. Jeg vil tage af sted og se ham, inden jeg dør. | 28 og Israel sagde: »Det er stort, min søn Josef lever endnu; jeg vil drage hen og se ham, inden jeg dør!« | 28 Da sa Israel: "Dette holder. Min sønn Josef er fortsatt i live. Jeg vil dra og se ham før jeg dør." |