Første Mosebog 47 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Josef gik til Farao og fortalte ham, at hans far og hans brødre var kommet fra Kana'an med deres far og køer og alt, hvad de ejede, og at de nu var i landet Goshen. | 1 Så drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: »Min fader og mine brødre er kommet fra Kana'ans land med deres småkvæg og hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen.« | 1 Så drog Josef av sted og talte med Farao, og han sa: "Min far og mine brødre, småfeet og storfeet deres og alt de eier har kommet fra Kanaans land. Nå er de i landet Gosen." |
| 2 Han havde udtaget fem af sine brødre, som han forestillede for Farao. | 2 Og han tog fem af sine brødre med sig og forestillede dem for Farao. | 2 Av sine brødre tok han ut fem menn og stilte dem fram for Farao. |
| 3 Farao spurgte brødrene: "Hvad er jeres levevej ?" De svarede: "Dine tjenere er fårehyrder ligesom vores forfædre." | 3 Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: »Dine trælle er hyrder ligesom vore fædre!« | 3 Da sa Farao til hans brødre: "Hvilket yrke har dere?" De sa til Farao: "Dine tjenere gjeter småfe, både vi og våre fedre." |
| 4 Og de sagde til Farao: "Vi er kommet for at bo som fremmede i landet, herre. Der er intet græs til vores får, for hungersnøden i Kana'an er knugende. Giv derfor dine tjenere lov til at bo i landet Goshen." | 4 Og de sagde til Farao: »Vi er kommet for at bo som gæster i landet, thi der er ingen græsning for dine trælles småkvæg, da hungersnøden er trykkende i Kana'an, og nu ville dine trælle gerne bosætte sig i Gosen.« | 4 De sa til Farao: "Vi har kommet for å bo i landet, for dine tjenere har ikke noe beite for småfeet sitt, for hungersnøden er hard i Kanaans land. Vi ber deg, la derfor dine tjenere bo i landet Gosen!" |
| 5 Farao sagde til Josef: "Din far og dine brødre er kommet til dig. | 5 Da sagde Farao til Josef: »Din fader og dine brødre er kommet til dig; | 5 Da talte Farao til Josef og sa: "Din far og dine brødre har kommet til deg. |
| 6 Egypten ligger åbent for dig. Lad din far og dine brødre bosætte sig i den bedste del af landet; de kan bo i landet Goshen. Og hvis du ved, at der er dygtige mænd blandt dem, så sæt dem til at have opsyn med mit kvæg." | 6 Ægypten står til din rådighed, lad din fader og dine brødre bosætte sig i den bedste del af landet; de kan tage ophold i Gosens land; og hvis du ved, at der er dygtige folk iblandt dem, kan du sætte dem til opsynsmænd over mine hjorde!« | 6 Landet Egypt ligger foran deg. La din far og dine brødre bo i den beste delen av landet! La dem bo i landet Gosen! Hvis du vet om noen dyktige menn blant dem, så sett dem til oppsynsmenn over buskapen min!" |
| 7 Derefter førte Josef sin far Jakob hen og forestillede ham for Farao, og Jakobhilste Farao. | 7 Da hentede Josef sin fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao. | 7 Så førte Josef sin far Jakob inn og stilte ham foran Farao. Og Jakob velsignet Farao. |
| 8 Farao spurgte Jakob: "Hvor mange år har du levet?" | 8 Farao spurgte Jakob: »Hvor mange er dine leveår?« | 8 Farao sa til Jakob: "Hvor gammel er du?" |
| 9 Jakob svarede: "Jeg har levet hundrede og tredive år i fremmed land. Få og ulykkelige har mine år været. De når ikke de år, mine fædre levede i fremmed land." | 9 Jakob svarede ham: »Min udlændigheds år er 130 år; få og onde var mine leveår, og ikke når de op til mine fædres år i deres udlændigheds tid.« | 9 Jakob sa til Farao: "Mine dager under vandringstiden har vært hundre og tretti år. Få og onde har mitt livs dager og år vært, og de har ikke nådd opp mot mine fedres dager og år under deres vandringstid." |
| 10 Så tog Jakob afsked med Farao og forlod ham. | 10 Derpå velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham. | 10 Så velsignet Jakob Farao og gikk ut fra ham. |
| 11 Josef lod sin far og sine brødre bosætte sig og gav dem ejendom i Egypten, i den bedste del af landet, i landet Ramses, som Farao havde befalet. | 11 Men Josef lod sin fader og sine brødre bosætte sig og gav dem jordegods i Ægypten, i den bedste del af landet, i landet rameses, som Farao havde befalet. | 11 Josef lot sin far og sine brødre bosette seg i landet Egypt, og gav dem en eiendom i det beste av landet, i landet Ramses, slik Farao hadde befalt. |
| 12 Josef forsørgede sin far og sine brødre og hele sin fars slægt efter antallet af børn. | 12 Og Josef forsørgede sin fader og sine brødre og hele sin faders hus med brød efter børnenes tal. | 12 Josef sørget for brød til sin far, sine brødre og hele sin fars hus, etter tallet på alle deres barn. |
| 13 Der var ikke brød på hele jorden, for hungersnøden var meget knugende. Egypten og Kana'an vansmægtede på grund af hungersnøden. | 13 Der fandtes ikke mere brød korn i landet, thi hungersnøden var overvættes stor, og Ægypten og Kana'an vansmægtede af sult. | 13 Det fantes ikke brød i hele landet, for hungersnøden var meget hard, slik at både landet Egypt og Kanaans land kom i stor nød på grunn av hungersnøden. |
| 14 Josef samlede samlede alle de penge, der fandtes i Egypten og i Kana'an, de penge, som var indkommet ved salg af korn; dem bragte han til Faraos palads. | 14 Da lod Josef alle de penge samle, som var indkommet i Ægypten og Kana'an for det korn, der købtes, og lod dem bringe til Faraos hus. | 14 Josef samlet alle pengene som fantes i landet Egypt og i Kanaans land, det de hadde gitt for kornet de hadde kjøpt. Josef tok pengene til Faraos hus. |
| 15 Da pengene slap op i Egypten og Kana'an, kom alle egypterne til Josef ogsagde: "Giv os brød! Hvorfor skal vi dø for øjnene af dig? Der er ikke flere penge." | 15 Men da pengene slap op i Ægypten og Kana'an, kom hele Ægypten til Josef og sagde: »Giv os brødkorn, at vi ikke skal dø for dine øjne, thi pengene er sluppet op!« | 15 Da det var slutt på pengene i landet Egypt og i Kanaans land, kom alle egypterne til Josef og sa: "Skaff oss brød, for hvorfor skulle vi dø rett foran deg? For pengene har tatt slutt." |
| 16 Josef svarede: "Kom med jeres kvæg, så vil jeg give jer brød for jeres kvæg, siden I ikke har flere penge." | 16 Josef svarede: »Kom med eders hjorde, så vil jeg give eder brødkorn for dem, siden pengene er sluppet op.« | 16 Da sa Josef: "Kom med buskapen deres, så skal jeg gi dere brød i bytte for buskapen, hvis pengene har tatt slutt." |
| 17 Så kom de med deres kvæg til Josef. Og Josef gav dem brød for deres heste, deres far og køer og deres æsler. Det år forsynede han dem med brød for deres kvæg. | 17 Da bragte de deres hjorde til Josef, og han gav dem brødkorn for hestene, for deres hjorde af småkvæg og hornkvæg og for æslerne; og han forsørgede dem i det år med brødkorn for alle deres hjorde. | 17 Så kom de med buskapen sin til Josef, og Josef gav dem brød i bytte for hestene, småfeet, storfeet og eslene. Slik forsørget han dem med brød i bytte for hele buskapen deres det året. |
| 18 Da det år var forbi, kom de året efter og sagde til ham: "Vi vil ikke skjule for dig, herre, at pengene er sluppet op, og vores kvæg har du jo fået, herre. Vi har intet andet at give dig, herre, end vores krop og vores jord. | 18 Men da året var omme, kom de til ham det følgende år og sagde: »Vi vil ikke dølge det for min herre; men pengene er sluppet op, og kvæget har vi bragt til min herre; nu er der ikke andet tilbage for min herre end vore kroppe og vor jord; | 18 Da det året var omme, kom de til ham også året etter og sa til ham: "Vi vil ikke skjule for min herre at det er slutt på pengene. Min herre har også hele buskapen vår. Det er ikke noen ting igjen foran min herre, annet enn oss selv og vår jord. |
| 19 Hvorfor skal både vi og vores jord dø for øjnene af dig? Køb os og vores jord for brød, så vi bliver trælle for Farao sammen med vores jord. Giv os såsæd, så vi kan leve og ikke dø, og så jorden ikke ligger øde hen." | 19 lad os dog ikke dø for dine øjne, vi sammen med vor jord, men køb os og vor jord for brødkorn, og lad os med vor jord blive livegne for Farao, og giv os derfor såsæd, så vi kan blive i live og slippe for døden, og vor jord undgå at lægges øde!« | 19 Hvorfor skulle vi dø for dine øyne, både vi og jorden vår? Kjøp oss og jorden vår for brød, så vil vi og jorden vår være slaver for Farao. Gi oss såkorn, så vi kan leve og ikke dø, og så jorden ikke blir lagt øde." |
| 20 Så købte Josef al Egyptens jord til Farao. Hver egypter solgte sin jord, for hungersnøden var hård. Sådan kom landet til at tilhøre Farao, | 20 Da købte Josef al jord i Ægypten til Farao, idet enhver ægypter solgte sin mark, fordi hungersnøden tvang dem, og således komlandet i Faraos besiddelse; | 20 Så kjøpte Josef all jorden i Egypt til Farao. For hver mann blant egypterne solgte jordeiendommene sine, siden hungersnøden tynget dem så hardt. Slik ble landet Faraos eie. |
| 21 og folket gjorde han til trælle i hele Egypten fra den ene ende til den anden. | 21 og befolkningen gjorde han til hans trælle i hele Ægypten fra ende til anden. | 21 Folket flyttet han inn i byene, fra den ene grensen av Egypt til den andre. |
| 22 Kun præsternes jord købte han ikke, for præsterne fik deres faste ydelse fra Farao. De levede af den faste ydelse, Farao gav dem; derfor solgte de ikke deres jord. | 22 Kun præsternes jord købte han ikke, thi de havde faste indtægter fra Farao, og de levede af de indtægter, Farao havde skænket dem; derfor behøvede de ikke at sælge deres jord. | 22 Bare prestenes jord kjøpte han ikke. For prestene fikk sitt tilmålte underhold fra Farao, og de levde av det underholdet som Farao gav dem. Derfor solgte de ikke jorden sin. |
| 23 Josef sagde til folket: "I dag har jeg købt jer og jeres jord til Farao. Her har I såsæd, så I kan tilså jorden. | 23 Derpå sagde Josef til folket: »Nu har jeg købt eder og eders jord til Farao; nu har I såsæd til jorden; | 23 Så sa Josef til folket: "Se, i dag har jeg kjøpt både dere og jorden deres til Farao. Se, her er såkorn til dere, og dere skal så i jorden. |
| 24 Af afgrøden skal I give Farao en femtedel. De fire femtedele skal I have til såsæd og til brød til jer og jeres familier og børn." | 24 men af afgrøden skal I afgive en femtedel til Farao, medens de fire femtedele skal tjene eder til såsæd på marken og til føde for eder og eders husstand og til føde for eders børn.« | 24 Når høsten kommer, skal det være slik at dere gir en femtedel til Farao. Fire femtedeler skal dere ha, til såkorn på jordene og til føde for dere, for husfolket deres, og til føde for deres barn." |
| 25 De sagde: "Det er takket være dig, at vi lever! Måtte vi finde nåde for dine øjne, herre. Vi vil være Faraos trælle." | 25 De svarede: »Du har reddet vort liv; måtte vi eje min herres gunst, så vil vi være Faraos trælle!« | 25 Da sa de: "Du har berget livet vårt. La oss finne nåde for min herres øyne, så skal vi være slaver for Farao." |
| 26 Josef gjorde det til lov, og den gælder den dag i dag, at Farao skal have en femtedel af afgrøden fra Egyptens jord. Kun præsternes jord kom ikke til at tilhøre Farao. | 26 Således gjorde Josef det til en vedtægt, der endnu den dag i dag gælder i Ægypten, at afgive en femtedel til Farao; kun præsternes jord kom ikke i Faraos besiddelse. | 26 Josef fastsatte som en lov for hele landet Egypt, helt til denne dag, at Farao skulle ha en femtedel. Bare prestenes jord var unntatt fra dette, for den var ikke blitt Faraos eiendom. |
| 27 Israel slog sig ned i Egypten, i landet Goshen. Der blev de bofaste, og de blev frugtbare og meget talrige. | 27 Israel bosatte sig nu i Ægypten, i Gosens land; og de tog fast ophold der, blev frugtbare og såre talrige. | 27 Så bodde Israel i landet Egypt, i landet Gosen. De fikk eiendom der, var fruktbare og ble meget tallrike. |
| 28 Jakob levede i Egypten i 17 år. Tallet på Jakobs leveår var 147. | 28 Jakob levede i Ægypten i sytten år, så at Jakobs levetid blev 147 år. | 28 Jakob levde i landet Egypt i sytten år. Jakobs levedager ble hundre og førtisju år. |
| 29 Da Israels liv nærmede sig sin afslutning, tilkaldte han sin søn Josef og sagde til ham: "Vis mig den velvilje at lægge din hånd under min lænd, og sværg på;, at du vil vise mig den godhed og trofasthed ikke at begrave mig i Egypten. | 29 Da nu tiden nærmede sig, at Israel skulle dø, kaldte han sin søn Josef til sig og sagde til ham: »Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så læg din hånd under min lænd og lov mig at vise mig den kærlighed og trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten. | 29 Da det nærmet seg tiden da Israel skulle dø, kalte han til seg sin sønn Josef og sa til ham: "Hvis jeg nå har funnet nåde for dine øyne, så ber jeg deg, legg hånden under hoften min, og vis meg barmhjertighet og trofasthet! Du må ikke begrave meg i Egypt! |
| 30 Jeg vil lægges til hvile hos mine fædre. Før mig op fra Egypten, og begrav mig i deres grav." Han svarede: "Jeg vil gøre, som du siger." | 30 Når jeg har lagt mig til hvile hos mine fædre, skal du føre mig fra Ægypten og jorde mig i deres grav!« Han svarede: »Jeg skal gøre, som du siger.« | 30 Men la meg få hvile hos mine fedre! Før meg ut av Egypt og begrav meg på gravstedet deres!" Han sa: "Jeg skal gjøre som du har sagt." |
| 31 Israel sagde: "Sværg på det!" og det svor han på. Så bøjede Israel sig i bøn over hovedgærdet på sin seng. | 31 Da sagde han: »Tilsværg mig det!« Og han tilsvor ham det. Da bøjede Israel sig tilbedende over lejets hovedgærde. | 31 Da sa han: "Sverg på det for meg!" Og han sverget for ham. Så tilbad Israel idet han bøyde seg over hodegjerdet på sengen. |