Første Mosebog 48 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Senere fik Josef besked om, at hans far var syg, og han kom sammen med sine to sønner, Manasse og Efraim. | 1 Efter disse begivenheder fik Josef melding om, at hans fader var syg. Da tog han sine sønner, Manasse og Efraim, med sig | 1 Etter at dette hadde hendt, skjedde det at det ble sagt til Josef: "Se, din far er syk." Da tok han med seg sine to sønner, Manasse og Efraim. |
| 2 Jakob fik at vide, at hans søn Josef var kommet til ham, og Israel samlede sine kræfter og satte sig op i sengen. | 2 da det nu meldtes Jakob, at hans søn Josef var kommet, tog Israel sig sammen og satte sig oprejst på lejet | 2 Det ble fortalt til Jakob: "Se, din sønn Josef kommer til deg." Israel samlet den kraften han hadde og satte seg opp i sengen. |
| 3 Jakob sagde tilJosef: "Gud den Almægtige viste sig for mig i Luz i Kana'an. | 3 Jakob sagde til Josef: »Gud den almægtige åbenbarede sig for mig i Luz i Kana'ans land og velsignede mig; | 3 Så sa Jakob til Josef: "Den Allmektige Gud viste Seg for meg i Lus i Kanaans land, og Han velsignet meg. |
| 4 Han velsignede mig og sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og talrig og gøre dig til en mængde folkeslag. Og jeg vil give dine efterkommere dette land til evig ejendom. | 4 og han sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og give dig et talrigt afkom og gøre dig til en mængde stammer, og jeg vil give dit afkom efter dig land til evigt eje! | 4 Han sa til meg: "Se, Jeg skal gjøre deg fruktbar og gjøre deg meget tallrik, og Jeg gjør deg til en skare av folkeslag. Jeg skal gi dette landet til din ætt etter deg som en evig eiendom." |
| 5 De to sønner, du fik her i Egypten, før jeg kom ned til dig, skal nu være mine; Efraim og Manasse skal være mine, ligesom Ruben og Simeon. | 5 Nu skal dine to sønner, der er født dig i Ægypten før mit komme til dig her i Ægypten, være mine, Efraim og Manasse skal være mine så godt som Ruben og Simeon; | 5 Se nå, de to sønnene dine, Efraim og Manasse, som ble født til deg i Egypt, før jeg kom ned til deg i Egypt, de skal være mine. Slik som Ruben og Simeon er mine, skal de være mine. |
| 6 De børn, du får efter dem, skal være dine; men de skal have navn efter deres to brødre i det land, de får i eje. | 6 derimod skal de børn, du har fået efter dem, være dine; men de skal nævnes efter deres brødres navne i deres arvelod | 6 Men de barna du blir far til etter dem, skal være dine, men når det gjelder arven deres, skal de kalles med navnene til sine brødre. |
| 7 ? Dengang jeg kom fra Paddan, døde Rakel fra mig i Kana'an, et stykke vej fra Efrat, og der begravede jeg hende, ved vejen til Efrat." Efrat er det samme som Betlehem. | 7 da jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig, medens jeg var undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke vej fra Efrat, og jeg jordede hende der på vejen til Efrat, det er Betlehem« . | 7 Og jeg, da jeg kom fra Mesopotamia, døde Rakel ved min side i Kanaans land, bare et lite stykke vei fra Efrat. Jeg begravde henne der ved veien til Efrat, det er Betlehem." |
| 8 Da Israel så Josefs sønner, sagde han: "Hvem er det?" | 8 Da Israel så Josefs sønner, sagde han: »Hvem bringer du der?« | 8 Da så Israel Josefs sønner og sa: "Hvem er disse?" |
| 9 Josef svarede: "Det er de sønner, som Gud har givet mig her. Da sagde Israel: "Kom hen til mig med dem, så jeg kan velsigne dem." | 9 Josef svarede sin fader: »Det er mine sønner, som Gud har skænket mig her.« Da sagde han: »bring dem hen til mig, at jeg kan velsignedem!« | 9 Josef sa til sin far: "Disse er mine sønner, som Gud har gitt meg her." Og han sa: "Jeg ber deg, før dem bort til meg, så skal jeg velsigne dem." |
| 10 Israels øjne var svækkede af alderdom, så han ikke kunne se. Josef førte dem hen til ham, og Israel kyssede dem og omfavnede dem. | 10 Men Israels øjne var svækkede af alderdom, så at han ikke kunne se. Da førte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnede dem. | 10 Israels øyne var blitt svake med alderen, så han kunne ikke se. Så Josef førte dem bort til ham, og han kysset dem og omfavnet dem. |
| 11 Så sagde han til Josef: "Jeg havde ikketroet, jeg skulle få dig at se igen, og nu har Gud endda ladet mig se dit afkom. | 11 Og Israel sagde til Josef: »Jeg: havde ikke turdet håbe at få dit ansigt at se, og nu har Gud endog: ladet mig se dit afkom!« | 11 Israel sa til Josef: "Jeg hadde ikke forventet at jeg skulle få se ditt ansikt. Men se, nå har Gud også vist meg din ætt!" |
| 12 Derpå tog Josef dem ned fra hans knæ og kastede sig til jorden. | 12 Derpå tog Josef dem bort fra hans knæ og kastede sig til jorden. på sit ansigt. | 12 Så førte Josef dem bort fra plassen ved knærne hans, og han bøyde seg ned med ansiktet mot jorden. |
| 13 Josef tog nu sine to sønner i hånden, Efraim i sin højre hånd, så han stod til venstre for Israel, og Manasse i sin venstre, så han stod til højre for Israel, og så førte han dem hen til ham. | 13 Josef tog så dem begge, Efraim i sin højre hånd til venstre for Israel og Manasse i sin venstre hånd til højre for Israel, og førte dem hen til ham; | 13 Josef tok dem begge, Efraim med sin høyre hånd mot Israels venstre hånd, og Manasse med sin venstre hånd mot Israels høyre hånd, og førte dem bort til ham. |
| 14 Israel rakte sin højre hånd frem og lagde den på Efraims hoved, skønt han var den yngste, og sin venstre hånd lagde han på Manasses hoved; han krydsede sine hænder. Men Manasse var jo den førstefødte. | 14 men Israel udrakte sin højre hånd og lagde den på Efraims hoved, uagtet han var den yngste.. og sin venstre hånd lagde han på Manasses hoved, så at han lagde hænderne over kors; thi Manasse var den førstefødte. | 14 Så rakte Israel fram sin høyre hånd og la den på hodet til Efraim, som var den yngste, og sin venstre hånd la han på hodet til Manasse. Slik la han hendene sine i kors, for Manasse var den førstefødte. |
| 15 Så velsignede han Josef: " Den Gud, for hvis ansigt mine fædre Abraham og lsak vandrede, den Gud, som har været min hyrde fra min fødsel til i dag, | 15 Derpå velsignede han Josef og sagde: »Den Gud, for hvis åsyn mine fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig: Fra min første færd og til nu, | 15 Han velsignet Josef og sa: "Den Gud som mine fedre vandret med - Abraham og Isak vandret for Hans åsyn -, Den Gud som har vært min Hyrde fra jeg ble til og helt til denne dag, |
| 16 den engel, som har udfriet mig fra alt ondt skal velsigne drengene. De skal kaldes med mit navn og med mine fædre Abrahams og Isaks navne, og de skal blive talrige i landet." | 16 den engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne drengene, så at mit navn og mine fædre Abrahams og Isaks navn må blive nævnet ved dem, og de må vokse i mængde i landet!« | 16 Engelen, min Forløser fra alt ondt, Han velsigne guttene! I dem skal mitt navn nevnes, og mine fedre, Abrahams og Isaks navn. Må de vokse og bli store i jordens midte!" |
| 17 Da Josef så, at hans far havde lagt sin højre hånd på Efraims hoved, blev han bekymret og greb sin fars hånd for at flytte den fra Efraims hoved over på Manasses. | 17 Men da Josef så, at hans fader lagde sin højre hånd på Efraims hoved, var det ham imod,. og han greb sin faders hånd for at tage den bort fra Efraims hoved og lægge den på Manasses; | 17 Da Josef så at hans far la den høyre hånden på Efraims hode, var dette galt i hans øyne. Derfor grep han tak i hånden til sin far for å ta den bort fra Efraims hode og legge den på Manasses hode. |
| 18 Josef sagde til sin far: "Det er forkert, far! Det er ham her, der er den førstefødte, læg din højre hånd på hans hoved." | 18 og Josef sagde til sin fader: »Nej, ikke således, fader, thi denne er den førstefødte; læg din højre hånd på hans hoved!« | 18 Josef sa til sin far: "Ikke slik, min far, for denne er den førstefødte. Legg din høyre hånd på hodet hans!" |
| 19 Men det ville hans far ikke. Han sagde; "Jeg ved det, min søn, jeg ved det. Også han skal blive til et folk; også han skal blive stor. Men hans yngre bror skal blive større end han, og hans efterkommere skal blive til en mængde folkeslag." | 19 Men hans fader vægrede sig og sagde: »Jeg ved det, min søn, jeg ved det! Også han skal blive til et folk, også han skal blive stor; men hans yngre broder skal blive større end han, og hans afkom skal blive en mangfoldighed affolkeslag!« | 19 Men hans far avviste det og sa: "Jeg vet det, min sønn, jeg vet det. Han skal også bli et folk, og han skal også bli stor. Likevel skal hans yngre bror bli større enn ham, og hans ætt skal bli til hedningenes fylde." |
| 20 Den dag velsignede han dem og sagde: "Med dit navn skal Israel velsigne og sige: Gud gøre dig som Efraim og Manasse." Sådan satte han Efraim foran Manasse! | 20 Således velsignede han dem på den dag og sagde: »Med eder skal Israel velsigne og sige: Gud gøre dig som Efraim og Manasse!« Og han stillede Efraim foran Manasse. | 20 Så velsignet han dem på den dagen og sa: "Ved deg skal Israel velsigne og si: Må Gud gjøre deg som Efraim og Manasse!" Slik satte han Efraim foran Manasse. |
| 21 Israel sagde til Josef: "Jeg skal snart dø, men Gud vil være med jer og bringe jer tilbage til jeres fædres land. | 21 Da sagde Israel til Josef: »Jeg skal snart dø, men Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders fædres land. | 21 Så sa Israel til Josef: "Se, jeg skal dø, men Gud skal være med dere og føre dere tilbake til landet til deres fedre. |
| 22 Jeg giver dig frem for dine brødre den-bjergryg, jeg tog fra amoritterne med mit sværd og min bue." | 22 Dig giver jeg ud over dine brødre en højderyg, som jeg har fravristet amonterne med mit sværd og min bue!« | 22 Jeg gir deg en del mer enn dine brødre, et område jeg tok fra amorittenes hånd med mitt sverd og min bue." |