Første Mosebog 49 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Jakob kaldte sine sønner til sig og sagde: "I skal samle jer omkring mig, så vil jeg forkynde jer, hvad der engang i fremtiden skal ske jer. | 1 Derpå kaldte Jakob sine sønner til sig og sagde: »Saml eder, så vil jeg forkynde eder, hvad der skal hændes eder i de sidste dage: | 1 Jakob kalte til seg sine sønner og sa: "Kom sammen, så jeg kan fortelle dere det som skal skje med dere i dagene som kommer: |
| 2 Saml jer, og hør, Jakobs sønner, Hør på Israel, jeres far! | 2 kom hid og hør, Jakobs sønner, lyt til eders fader Israel! | 2 Samle dere og hør, dere Jakobs sønner, og hør på Israel, deres far. |
| 3 Ruben, du er min førstefødte, min kraft, min manddoms førstefrugt. ypperst i højhed, ypperst i styrke. | 3 Ruben, du er min førstefødte, min styrke og min mandskrafts første, ypperst i højhed, ypperst i kraft! | 3 Ruben, du er min førstefødte, min styrke og den første av min kraft, fremst i rang og fremst i makt. |
| 4 Du kom i oprør som vandet; du skal miste din forrang, for du besteg din fars leje, da vanærede du min seng. | 4 du skummer over som vandet, men du mister din forret; thi du besteg din faders leje.skændigt handled du da han besteg mit leje! | 4 Ustyrlig som vann skal du ikke nå høyest, for du steg opp i din fars seng. Da skjendet du den; han gikk opp i mitt leie. |
| 5 Simeon og Levi er brødre, deres knive er voldsredskaber. | 5 Simeon og Levi, det broder par, voldsredskaber er deres våben. | 5 Simeon og Levi er brødre. Deres våpen er redskaper til vold. |
| 6 Jeg vil ikke møde op i deres råd, ikke deltage i deres forsamling; for i deres vrede dræbte de mænd, i deres selvrådighed skamskar de okser. | 6 I deres råd giver min sjæl ej møde, i deres forsamling tager min ære ej del; thi i vrede dræbte de mænd, egenrådigt lamslog de okser. | 6 Min sjel må ikke komme inn i deres råd. Min ære må ikke delta i deres forsamling. For i sin vrede slo de en mann i hjel, og i sin egenrådighet skar de knehasen over på en okse. |
| 7 Forbandet være en vrede så heftig, en harme så voldsom som deres. Jeg vil splitte dem i Jakob, sprede dem i Israel. | 7 forbandet være deres vrede, så vild den er, deres hidsighed, så voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i Israel! | 7 Forbannet være deres vrede, for den er voldsom, og deres raseri, for det er grusomt. Jeg vil skille dem i Jakob og spre dem i Israel. |
| 8 Juda, dig skal dine brødre prise, din hånd griber dine fjender i nakken; din fars sønner skal kaste sig ned for dig. | 8 Juda, dig skal dine brødre prise, din hånd skal gribe dine fjender i nakken, din faders sønner skal bøje sig for dig. | 8 Juda, du er den dine brødre skal prise. Din hånd skal hvile på dine fienders nakke. Din fars sønner skal falle på kne for deg. |
| 9 Juda er en løveunge, fra rov er du vendt hjem, min søn; som en løve har han lagt sig til hvile, som en hunløve, hvem tør vække ham? | 9 en løveunge er Juda. Fra rov stiger du op, min søn! han ligger og strækker sig som en løve, ja, som en løvinde, hvo tør vække ham! | 9 Juda er en ungløve. Fra røvet bytte har du reist deg opp, min sønn. Han legger seg ned, han strekker seg ut som en løve, ja, som en løvinne, hvem kan få ham opp? |
| 10 Septeret viger ikke fra Juda, staven ikke fra hans fødder, til der kommer en hersker, ham skal folkene adlyde. | 10 Ikke viger kongespir fra Juda, ej herskerstav fra hans fødder, til han, hvem den tilhører; kommer, ham skal folkene lyde. | 10 Kongespiret skal ikke vike fra Juda, heller ikke herskerstaven fra hans føtter, før Shilo kommer. Ham skal alle folkeslag lyde. |
| 11 Han binder sit æsel til vinstokken, sit æselføl til vinranken; hanvasker sin klædning i vin, sin dragt i drueblod. | 11 Han binder sit æsel ved vinstokken, ved ranken asenindens fole, tvætter i vin sin kjortel, sin kappe i drueblod, | 11 Han binder Sitt esel til vintreet, og eselfolen til den edle vinranken. Han vasker Sin kledning i vin, og Sin kjortel i druenes blod. |
| 12 Hans øjne er mørkere end vin, hans tænder hvidere end mælk. | 12 med øjnene dunkle af vin og tænderne hvide af mælk! | 12 Hans øyne er mørkere enn vin, og Hans tenner hvitere enn melk. |
| 13 Zebulon bor ved havets kyst; han bor ved skibenes kyst, helt oppe ved Sidon. | 13 Zebulon har hjemme ved havets byst, han bor ved skibenes kyst, hans side er vendt mod Zidon. | 13 Sebulon skal bo ved havets kyst. Han skal være en havn for skipene, og ha sin grense opp mot Sidon. |
| 14 Issakar er et knokkelstærkt æsel, der har lagt sig til hvile i kvægfolden. | 14 Issakar, det knoglede æsel, der strækker sig mellem foldene, | 14 Jissakar er et kraftig esel, som legger seg ned under byrdene. |
| 15 Da han så, at hvilen var god og landet dejligt, bøjede han ryg som en lastdrager; og blev hoveriarbejder. | 15 fandt hvilen sød og landet lifligt; derfor bøjed han ryg under byrden og blev en ufri træl. | 15 Han så at hvilen var god, og at landet var herlig. Han bøyde ryggen for å bære, og ble til en ufri slave. |
| 16 Dan skaffer sit folk ret så godt som nogen af Israels stammer. | 16 Dan dømmer sit folk så godt som nogen Israels stamme. | 16 Dan skal dømme sitt folk, som en av stammene i Israel. |
| 17 Dan skal blive en slange ved vejen, en giftslange ved stien; den bider hesten i koderne, så rytteren falder bagover. | 17 Dan blive en slange ved vejen, en giftsnog ved stien, som bider hesten i hælen,så rytteren styrter bagover! | 17 Dan skal være en slange ved veien, en giftslange ved stien, som biter hesten i hovene, så rytteren faller bakover. |
| 18 - Jeg sætter mit håb til din frelse, Herre. | 18 på din frelse bier jeg, herre! | 18 Jeg har ventet på Din frelse, Herre! |
| 19 Gad bliver overfaldet af strejfskarer, men selv overfalder og forfølger han dem. | 19 Gad, på ham gør krigerskarer indhug, men han gør indhug i hælene på dem. | 19 Gad, en hær skal overfalle ham, men han skal selv forfølge dem til deres hæl. |
| 20 Ashers føde er kraftig og god, han byder kongelige retter. | 20 Aser, hans føde er fed, lækkerier for konger har han at give. | 20 Margfull er maten fra Asjer, og han skal by fram fine kongelige retter. |
| 21 Naftali er en fritløbende hind, som får yndige kid. | 21 Naftali er en løssluppen hind, han fremfører yndig tale. | 21 Naftali er en hind som er sluppet fri. Han taler vakre ord. |
| 22 Josef er et ungt frugttræ, et ungt frugttræ ved kilden, dets grene vokser op ad muren. | 22 Et yppigt vintræ er Josef, et yppigt vintræ ved kilden, ranker slynger sig over muren. | 22 Josef er en fruktbar vinkvist, en fruktbar vinkvist ved en kilde. Grenene strekker seg over muren. |
| 23 Bueskytter tirrer ham, de skyder og angriber ham; | 23 bueskytter fejder imod ham, strides med ham, gør angreb på ham, | 23 Bueskytterne gav ham bitter sorg, de skjøt på ham og hatet ham. |
| 24 men hans bue er fast og stærk, hans hænder og arme er smidige. Det kommer fra Jakobs Mægtige, fra Hyrden, Israels Sten, | 24 men hans bue er stærk, hans hænders arme rappe; det kommer fra Jakobs vældige, fra hyrden, Israels klippe, | 24 Men hans bues styrke holdt, og hans henders armer ble smidige ved hendene til Jakobs Mektige, der Hyrden kommer fra, Israels Klippe, |
| 25 fra din fars Gud, han hjælpe dig, fra Gud den Almægtige, han velsigne dig med velsignelser fra himlen deroppe, med velsignelser fra urdybet, der hviler dernede, med velsignelser fra bryster og moderliv. | 25 fra din faders Gud han hjælpe dig!og Gud den almægtige, han velsigne dig med himmelens velsignelser oventil og dybets velsignelser nedentil, med brysters og moderlivs velsignelser! | 25 ved din fars Gud, som skal hjelpe deg, og ved Den Allmektige, som skal velsigne deg med velsignelser fra himmelen der oppe, velsignelser fra dypet som folder seg ut der nede, velsignelser fra bryster og morsliv. |
| 26 Din fars velsignelser overgår de ældgamle-bjerges velsignelser, de evige højes herlighed. De skal komme over Josefs hoved, over issen på fyrsten blandt brødre. | 26 Din faders velsignelser overgår de ældgamle bjerges velsignelser, de evige højes herlighed. Måtte de komme over Josefs hoved, over issen på fyrsten blandt brødre! | 26 Din fars velsignelser er blitt større enn mine forfedres velsignelser, og har nådd grensene for de evige høyder. De skal komme over Josefs hode, over issen på ham som var atskilt fra sine brødre. |
| 27 Benjamin er en rovgrisk ulv. Om morgenen æder han rovet, om aftenen deler han byttet. | 27 Benjamin, den rovlystne ulv, om morgenen æder han rov, om aftenen deler han bytte!« | 27 Benjamin er en glupsk ulv. Om morgenen eter han byttet, om kvelden deler han ut sitt rov". |
| 28 Det var Israels stammer, tolv i alt; og det var, hvad deres far sagde til dem, da han gav dem hver sin særlige velsignelse. | 28 Alle disse er Israels stammer, tolv i tal, og det var, hvad deres fader talte til dem, og han velsignede dem, hver især af dem gav han sin særlige velsignelse. | 28 Alle disse er Israels tolv stammer, og dette er hva deres far talte til dem. Og han velsignet dem. Han velsignet hver av dem med den velsignelse hver skulle ha. |
| 29 Derpå gav han dem denne befaling: "Når jeg nu går til min slægt, så begrav mig hos mine fædre i hulen på hittitten Efrons mark, | 29 Og han sagde til dem som sin sidste vilje: »Nu samles jeg til mit folk; jord mig da hos mine fædre i hulen på hetiten Efrons mark. | 29 Etterpå bød han dem og sa til dem: "Jeg skal nå forenes med mitt folk. Begrav meg sammen med mine fedre i hulen som er på jordet til hetitten Efron, |
| 30 i hulen på Makpelas mark øst for Mamre i Kana'an, den mark Abraham købte af hittitten Efron til gravplads. | 30 I hulen på makpelas mark over for Mamre i Kana'ans land. Den mark, som Abraham købte af hetiten Efron til gravsted, | 30 i hulen som er på jordet ved Makpela, som er utenfor Mamre i Kanaans land, og som Abraham kjøpte sammen med jordet til hetitten Efron, for å ha en eiendom til gravsted. |
| 31 Dér ligger Abraham og hans kone Sara begravet, dér ligger Isak og hans kone Rebekka begravet, og dér har jeg selv begravet Lea. | 31 hvor de jordede Abraham og hans hustru Sara, hvor de jordede Isak og hans hustru Rebakka, og hvor jeg jordede Lea. | 31 Der begrov de Abraham og hans hustru Sara, der begrov de Isak og hans hustru Rebekka, og der begrov jeg Lea. |
| 32 Marken og hulen på den er købt af hittltterne." | 32 Marken og hulen derpå blev købt af hetiterne.« | 32 Jordet og hulen som er der, ble kjøpt fra Hets sønner." |
| 33 Da Jakob havde givet sine sønner denne befaling, trak han sine ben op i sengen. Så døde han og gik til sin slægt. | 33 Dermed havde Jakob givet sine sønner sin vilje til kende, og han strakte sine fødder ud på lejet. udåndede og samledes til sin slægt. | 33 Da Jakob hadde fullført å befale sine sønner, trakk han føttene opp i sengen og utåndet. Så ble han forenet med sitt folk. |