Første Mosebog 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Men Gud glemte ikke Noa og alle de vilde dyr og alt kvæget, der var med ham i arken. Han lod en storm blæse hen over jorden, så vandet sank. | 1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde dyr og kvæget, som var hos ham i arken; og Gud lod en storm fare hen over jorden, så at vandet begyndte at falde; | 1 Men Gud husket Noah og hver levende skapning og hvert dyr som var sammen med ham i arken. Gud lot en vind blåse over jorden, og vannet sank. |
| 2 Urdybets kilder og himlens vinduer blev lukket, og regnen fra himlen holdt op. | 2 verdensdybets kilder og himmelens sluser lukkedes, regnen fra himmelen standsede, | 2 Dypets kilder og himmelens sluser ble stengt, og regnet fra himmelen stanset. |
| 3 Lidt efter lidt trak vandet sig tilbage fra jorden. Efter hundrede og halvtreds dage begyndte vandet atfalde. | 3 og vandet veg lidt efter lidt bort fra jorden, og vandet tog af efter de 150 dages forløb. | 3 Vannet trakk seg hele tiden bort fra jorden, etter hundre og femti dager sank vannet. |
| 4 Den syttende dag i den syvende måned gik arken på grund på Ararats-bjerge. | 4 På den syttende dag i den syvende måned sad arken fast på ararats bjerge, | 4 I den sjuende måneden, på den syttende dagen i måneden, ble arken stående på Ararat-fjellene. |
| 5 Vandet blev ved med at falde indtil den tiende måned; første dag i den tiende måned kom-bjergtoppene til syne. | 5 og vandet vedblev at synke indtil den tiende måned, og på den første dag i denne måned dukkede bjergenes toppe frem. | 5 Vannet sank stadig, helt til den tiende måneden. I den tiende måneden, på den første dagen i måneden, kom fjelltoppene til syne. |
| 6 Efter fyrre dages forløb åbnede Noa den luge, han havde lavet i arken, | 6 Da der var gået fyrretyve dage: åbnede Noa den luge, han havde lavet på arken, | 6 Ved slutten av de førti dagene skjedde det at Noah åpnet luken som han hadde laget i arken. |
| 7 og sendte en ravn ud. Den fløj frem og tilbage, indtil vandet var tørret bort fra jorden. | 7 og sendte en ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil vandet var tørret bort fra jorden. | 7 Så sendte han en ravn av sted, og den fløy fram og tilbake inntil vannet var tørket bort fra jorden. |
| 8 Så sendte han en due ud for at se, om vandet var forsvundet fra jordens overflade. | 8 Da sendte han en due ud for at se, om vandet var sunket fra jordens overflade; | 8 Han sendte også en hunndue fra seg for å se om vannet hadde sunket fra jordoverflaten. |
| 9 Men duen fandt ikke et sted, hvor den kunne sætte sig, så den vendte tilbage til ham i arken, fordi der var vand over hele jorden; Noa rakte hånden ud og tog den ind til sig i arken. | 9 men duen fandt intet sted at sætte sin fod og vendte tilbage til ham i arken, fordi der endnu var vand over hele jorden; og han rakte hånden ud og tog den ind i arken til sig. | 9 Men duen fant ikke noe sted å hvile sin fot, så hun vendte tilbake til ham i arken. For vannet lå over hele jordoverflaten. Så rakte han ut hånden og tok imot duen, og han drog henne inn til seg i arken. |
| 10 Han ventede syv dage til og sendte så duen ud af arken igen. | 10 Derpå biede han yderligere syv dage og sendte så atter duen ud fra arken; | 10 Så ventet han ennå i sju dager, og igjen sendte han duen ut fra arken. |
| 11 Ved aftenstid kom den tilbage til ham med et frisk olivenblad i næbbet, og så var Noa klar over, at vandet var forsvundet fra jorden. | 11 ved aftenstid kom duen tilbage til ham, og se,den havde et friskt olieblad i næbbet. Da skønnede Noa, at vandet var svundet bort fra jorden. | 11 Da duen kom tilbake til ham om kvelden, se, da hadde hun et friskt olivenblad i nebbet. Da forstod Noah at vannet hadde sunket fra jorden. |
| 12 Han ventede syv dage til og sendte så duen ud, og den vendte ikke tilbage til ham igen. | 12 Derpå biede han syv dage til, og da han så sendte duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham. | 12 Så ventet han ennå sju dager til og sendte duen ut igjen. Da kom hun ikke tilbake til ham mer. |
| 13 I det år, Noa blev 601 år, på den første dag i den første måned, var vandet tørret bort fra jorden, og da han fjernede overdækningen på arken og kiggede ud, så han, at jorden var tør. | 13 I Noas 601ste leveår på den første dag i den første måned var vandet tørret bort fra jorden. Da tog Noa dækket af arken, og da han så sig om, se, da var jordens overflade tør. | 13 I det seks hundre og første året, i den første måneden, på den første dagen i måneden, skjedde det: Vannet hadde tørket bort fra jorden. Noah tok bort overbygget på arken og så ut, og se, jordoverflaten var tørr. |
| 14 Den syvogtyvende dag i den anden måned var jorden tør. | 14 På den syv og tyvende dag i den anden måned var jorden tør. | 14 I den andre måneden, på den tjuesjuende dagen i måneden, var jorden helt tørr. |
| 15 Da sagde Gud til Noa: | 15 Da sagde Gud til Noa: | 15 Da talte Gud til Noah og sa: |
| 16 "Gå ud af arken sammen med din kone, dine sønner og svigerdøtre. | 16 »Gå ud af arken med din hustru, dine sønner og dine sønnekoner | 16 "Gå ut av arken, du og din hustru og dine sønner og sønnenes hustruer sammen med deg. |
| 17 Alle dyrene hos dig, alle levende væsener, fugle, kvæg og krybdyr, der kryber på jorden, skal du tage med dig ud, så de kan vrimle på jorden og blive frugtbare og talrige på jorden." | 17 Og for alle dyr, der er hos dig, alt kød, fugle, kvæg og alt kryb, der kryber på jorden, ud med dig, at de kan vrimle på jorden og blive frugtbare og mangfoldige på jorden!« | 17 Ta med deg ut hver levende skapning av alt kjød som er med deg, fugler og fe og alle kryp som kryper på jorden, så de kan utbre seg på jorden, være fruktbare og bli mange på jorden." |
| 18 Så gik Noa ud sammen med sine sønner, sin kone og sine svigerdøtre. | 18 Da gik Noa ud med sine sønner, sin hustru og sine sønnekoner; | 18 Så gikk Noah ut, og hans sønner og hans hustru og hans sønners hustruer med ham. |
| 19 Også alle de vilde dyr, alt kvæget, alle fuglene og alle krybdyrene, der kryber på jorden, gik ud af arken, art for art. | 19 og alle de vildtlevende dyr, alt kvæget, alle fuglene og alt krybet, der kryber på jorden, efter deres slægter, gik ud af arken. | 19 Hvert dyr, hvert kryp, hver fugl og alt det som kryper på jorden, alt etter sine slekter, kom ut av arken. |
| 20 Derpå byggede Noa et alter for Herren, og af alle de rene dyr og af alle de rene fugle bragte han brændofre på alteret. | 20 Derpå byggede Noa Herren et alter og tog nogle af alle de rene dyr og fugle og ofrede brændofre på alteret. | 20 Så bygde Noah et alter for Herren, og tok av hvert rent dyr og hver ren fugl og bar fram brennoffer på alteret. |
| 21 Da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort. | 21 Og da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: »Jeg vil aldrig mere forbande jorden for menneskenes skyld, thi menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort! | 21 Herren kjente den velbehagelige duften. Da sa Herren i Sitt hjerte: "Jeg vil aldri mer forbanne jorden for menneskets skyld, selv om hver tanke i menneskets hjerte er ond fra ungdommen av. Jeg vil heller aldri mer ødelegge hver levende skapning, slik Jeg nå har gjort. |
| 22 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre." | 22 Herefter skal, så længe jorden står, sæd og høst, kulde og hede, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre!« | 22 Så lenge jorden består, skal såtid og høsttid, kulde og varme, vinter og sommer og dag og natt aldri opphøre." |