Første Peters brev 2 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og enhver bagtalelse | 1 Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og alskens bagtalelse | 1 Legg derfor av all ondskap og alt svik og hykleri og misunnelse og all baktalelse! |
| 2 og som nyfødte børn hige efter ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, | 2 og som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse. | 2 Som nyfødte barn skal dere lengte etter ordets uforfalskede melk, for at dere kan vokse ved den, |
| 3 så sandt I har smagt, at Herren er god. | 3 så sandt I har »smagt, at Herren er god«. | 3 så sant dere har smakt at Herren er god. |
| 4 Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, | 4 Kom til ham, den levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt og kostelig i Guds øjne, | 4 Når dere kommer til Ham som er Den Levende Stein, som ble forkastet av mennesker, men er utvalgt av Gud og dyrebar, |
| 5 og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud. | 5 og lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbebagelige for Gud. | 5 da blir også dere, som levende steiner, bygd opp til et åndelig hus, et hellig presteskap, til å bære fram åndelige offer, som er til behag for Gud ved Jesus Kristus. |
| 6 For der står i Skriften: Se, i Zion lægger jeg en hjørnesten, udvalgt og kostbar. Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme. | 6 Thi det hedder et sted i skriften: »Se, jeg lægger i Zion en hovedhjørnesten, udvalgt og kostelig, og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til skamme.« | 6 Derfor står det også i Skriften: Se, Jeg legger i Sion en hovedhjørnestein, utvalgt, dyrebar, og den som tror på Ham, skal slett ikke bli gjort til skamme. |
| 7 For jer, som tror, er den altså kostbar; men for dem, som ikke tror, er den sten, bygmestrene vragede, blevet hovedhjørnesten | 7 Denne ære tilkommer altså jer, som tror; men for de vantro er den sten, som bygningsmændene vragede, blevet en hovedhjørnesten | 7 Derfor tilhører æren dere som tror, men for dem som er ulydige, er: Steinen som bygningsmennene forkastet, blitt hovedhjørnestein, |
| 8 og en anstødssten, en klippe til at snuble over; det er dem, der tager anstød i deres ulydighed mod ordet, og dertil var de også bestemt. | 8 og en anstødssten og en klippe til fald; i deres ulydighed mod ordet tager de anstød, og dertil var de også bestemt. | 8 og: En snublestein og en anstøtsklippe. Disse snubler ved at de er ulydige mot ordet, og det ble de også satt til. |
| 9 Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, | 9 Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys, | 9 Men dere er en utvalgt ætt, et kongelig presteskap, et hellig folk, et eiendomsfolk, så dere skal forkynne Hans underfulle storverk, Han som kalte dere ut av mørket og inn i Sitt underfulle lys. |
| 10 I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed. | 10 I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed. | 10 Dere som før ikke var et folk, men som nå er Guds folk. Dere som ikke hadde funnet miskunn, men som nå har fått miskunn. |
| 11 I kære, jeg formaner jer til som udlændinge og fremmede at holde jer fra kødets lyster, som fører krig mod sjælen. | 11 I elskede! jeg formaner jer som fremmede og udlændinge: Hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen, | 11 Dere elskede, jeg formaner dere som fremmede og utlendinger til å avstå fra de kjødelige lyster som fører krig mot sjelen. |
| 12 Lev jeres liv blandt hedningerne sådan, at de netop ved det, de bagtaler jer for som forbrydere, kan få syn for jeres gode gerninger og prise Gud for dem på hjemsøgelsens dag. | 12 og lad jeres færd blandt hedningerne være god, så de på grund af de gode gerninger, de får at se på deres besøgelsesdag kan prise Gud netop for det, de nu bagtaler jer for, som om I var forbrydere. | 12 La deres ferd blant hedningene være god, for at de, når de baktaler dere som slike som gjør ondt, ut fra de gode gjerningene de får se, kan prise Gud på besøkelsens dag. |
| 13 For Herrens skyld skal I underordne jer under enhver menneskelig ordning, hvad enten det er kongen som magthaver | 13 For Herrens skyld skal I underordne jer enhver menneskelig ordning, hvad enten det er kongen som den øverste, | 13 Derfor skal dere underordne dere all menneskelig ordning for Herrens skyld, enten det er under kongen som den øverste |
| 14 eller statholdere, som sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem, der gør det gode. | 14 eller landshøvdinger som mænd, der sendes af ham til straf for dem, der gør det onde, og til ros for dem, som gør det gode. | 14 eller under landshøvdinger, som er sendt ut av ham til straff for dem som gjør ondt, men til ros for dem som gjør godt. |
| 15 For det er Guds vilje, at I ved at gøre det gode skal stoppe munden på tåbelige og uforstandige mennesker; | 15 Thi det er Guds vilje, at I ved at gøre det gode skal lukke munden på de tåbelige og uforstandige mennesker; | 15 For det er Guds vilje at dere ved å gjøre godt skal bringe uforstandige menneskers uvitenhet til taushet, |
| 16 I er jo frie, ikke til at bruge friheden som et dække for ondskab, men som Guds trælle. | 16 som frie, dog ikke som de, der bruger friheden til skalkeskjul, men som Guds tjenere. | 16 som frie, men som likevel ikke bruker friheten til å dekke over ondskapen, men bruker den som Guds tjenere. |
| 17 Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud og ær kongen! | 17 Ær alle, elsk brødrene, »frygt Gud, ær kongen«! | 17 Vis alle ære! Elsk brodersamfunnet! Frykt Gud! Vis kongen ære! |
| 18 I, som er tjenestefolk, skal underordne jer under jeres herrer med al ærefrygt, ikke kun de gode og milde, men også de urimelige. | 18 I tjenestefolk skal i al frygt underordne jer under jeres herrer, ikke blot de gode og milde, men også de urimelige. | 18 Dere tjenere, vær deres herrer underordnet med all frykt, ikke bare de gode og milde, men også de strenge. |
| 19 For det er tak værd, når man med Gud for øje tåler uforskyldte lidelser. | 19 Thi da er man under nåden, om man, bunden til Gud i sin samvittighed, finder sig i genvordigheder, selv om man lider med urette. | 19 For dette er prisverdig, hvis noen på grunn av sin samvittighet overfor Gud holder ut i smerte når en lider urettferdig. |
| 20 Det er ingen ros, at I tåler mishandling, når I fejler. Men hvis I tåler lidelser, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud. | 20 Thi hvad ros fortjener det, om I tålmodigt finder jer i at blive slået, når I forsynder jer? Men finder I jer i at lide, skønt I gør det gode, da er I under Guds nåde. | 20 For hvilken vinning er det om dere er tålmodige når dere blir straffet fordi dere har syndet? Men når dere gjør godt og likevel må lide, hvis dere da kan være tålmodige, er det prisverdig for Gud. |
| 21 Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor: | 21 Thi dertil blev I kaldet, fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor | 21 For til dette ble dere kalt, fordi Kristus også led for oss og etterlot oss et eksempel, for at dere skulle følge i Hans fotspor: |
| 22 Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund, | 22 »han, som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig,« | 22 Han som ikke gjorde synd, heller ikke ble det funnet svik i Hans munn. |
| 23 han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt; | 23 han, som ikke skældte igen, når han blev udskældt, ikke truede, når han led ondt, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt, | 23 Da Han ble hånet, hånte Han ikke igjen. Da Han led, truet Han ikke, men overlot Seg Selv til Ham som dømmer rettferdig, |
| 24 på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt. | 24 han, som selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ, for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden, han, »ved hvis sår I fik lægedom. | 24 Han som Selv bar våre synder på Sitt eget legeme opp på treet, for at vi, døde fra syndene, skulle leve for rettferdigheten - ved Hans sår ble dere legt. |
| 25 For I fór vild som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand. | 25 Thi I var vildfarende som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand«. | 25 For dere var som sauer som hadde forvillet seg, men nå har dere vendt tilbake til Hyrden og Tilsynsmannen for sjelene deres. |