Første Samuelsbog 12 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Samuel sagde til hele Israel: "Jeg har nu føjet jer i alt, hvad I har forlangt af mig, og ladet jer få en konge. | 1 Da sagde Samuel til hele Israel: »Se, jeg har føjet eder i alt, hvad I har bedt mig om, og sat en konge over eder. | 1 Så talte Samuel til hele Israel: "Se, jeg hørte på deres røst i alt dere bad meg om, og jeg satte en konge over dere. |
| 2 Nu er det kongen, der skal gå i spidsen for jer. Selv er jeg gammel og grå, og mine sønner har I hos jer; fra jeg var ung til nu, er jeg gået i spidsen for jer. | 2 Se, nu færdes kongen for eders ansigt; jeg er gammel og grå, og mine sønner er nu iblandt eder; men jeg har færdedes for eders ansigt fra min ungdom indtil i dag. | 2 Her er nå kongen som skal gå foran dere. Jeg er gammel og gråhåret, og se, mine sønner er hos dere. Jeg har gått foran dere fra min barndom og til denne dag. |
| 3 Her står jeg! Vidn nu imod mig over for Herren og hans salvede. Har jeg taget en okse fra nogen? Har jeg taget et æsel fra nogen? Har jeg undertrykt nogen? Har jeg mishandlet nogen? Har jeg taget imod bestikkelse af nogen og lukket øjnene for uretten? I så fald vil jeg give jer erstatning." | 3 Se, her står jeg; viden imod mig i Herrens og hans, salvedes påhør! Hvis okse har jeg taget? Hvis æsel har jeg taget? Hvem har jeg, undertrykt? Hvem har jeg gjort uret? Af hvem har jeg taget gave og derfor lukket øjnene? I så fald vil jeg give eder erstatning!« | 3 Her er jeg. Vitne nå mot meg for Herren og for Hans salvede: Hvem har jeg tatt oksen til, hvem har jeg tatt eselet til, eller hvem har jeg bedratt? Hvem har jeg undertrykt, eller hvem har jeg tatt imot bestikkelse fra, for at det skulle gjøre øynene mine blinde for noe? Da skal jeg betale det tilbake til dere." |
| 4 Men de svarede: "Du har ikke undertrykt os eller mishandlet os eller taget noget fra nogen." | 4 Da sagde de: »Du har ikke undertrykt os eller gjort os uret eller taget noget fra nogen.« | 4 De sa: "Du har ikke bedratt oss eller undertrykt oss. Du har heller ikke tatt noe fra noe menneskes hånd." |
| 5 Han sagde til dem: "I dag er Herren og hans salvede vidne på, at I ikke har fundet mig skyldig i noget." "Ja," svarede de. | 5 Derpå sagde han til dem: »Så er Herren i dag vidne over for eder, også hans salvede er vidne, at I ikke har fundet noget hos mig.« De sagde: »Ja!« | 5 Da sa han til dem: "Herren er vitne mot dere, og Hans salvede er i dag vitne på at dere ikke har funnet noe i min hånd." De svarte: "Han er vitne." |
| 6 Da sagde Samuel til folket: "Det er Herren, der sendte Moses og Aron og førte jeres fædre op fra Egypten. | 6 Da sagde Samuel til folket: »Herren er vidne, han, som udrustede Moses og Aron og førte eders fædre op fra Ægypten. | 6 Da sa Samuel til folket: "Det er Herren som reiste opp Moses og Aron, og som førte deres fedre opp fra landet Egypt. |
| 7 Træd nu frem, så jeg her for Herrens ansigt kan gå i rette med jer ved at fortælle om de retfærdige gerninger, Herren har øvet mod jer og jeres fædre. | 7 Så træd nu frem, at jeg kan gå i rette med eder for Herrens åsyn og kundgøre eder alle de gerninger, Herren i sin retfærdigher har øvet mod eder og eders fædre. | 7 Derfor skal dere nå stå stille, så jeg kan få tale dere til rette for Herrens åsyn, ved å fortelle om alle Herrens rettferdige gjerninger, som Han gjorde for dere og deres fedre. |
| 8 Da Jakob var kommet til Egypten, råbte jeres fædre til Herren, og han sendte Moses og Aron. De førte jeres fædre ud af Egypten og lod dem bo på dette sted. | 8 Da Jakob og hans sønner var kommet til Ægypten, og ægypterne plagede dem, råbte eders fædre til Herren, og Herren sendte Moses og Aron, som førte eders fædre ud af Ægypten, og han lod dem bosætte sig her. | 8 Da Jakob hadde reist til Egypt, og deres fedre ropte til Herren, sendte Herren Moses og Aron. De førte deres fedre ut av Egypt og lot dem bo på dette stedet. |
| 9 Men de glemte Herren deres Gud, og han gav dem i hænderne på Hasors hærfører Sisera, på filistrene og på Moabs konge, som gik til angreb på dem. | 9 Men de glemte Herren deres Gud; derfor prisgav han dem til kong Jabin af Hazors hærfører Sisera, til filisterne og til Moabs konge, så de angreb dem. | 9 Da de glemte Herren sin Gud, prisgav Han dem i Siseras hånd, han som var hærfører for Hasors hær, og i filisternes hånd, og i kongen av Moabs hånd. Og alle disse stred mot dem. |
| 10 Daråbte de til Herren: 'Vi har syndet, for vi har svigtet Herren og dyrket Ba'alerne og Astarterne. Red os nu fra vores fjender, så vil vi dyrke dig.' | 10 Da råbte de til Herren og sagde: Vi har syndet, thi vi forlod Herren og dyrkede ba'alerne og astarterne; men fri os nu af vore fjenders hånd, så vil vi dyrke dig! | 10 Så ropte de til Herren og sa: "Vi har syndet, for vi har forlatt Herren og dyrket Ba'alene og Astartene. Men fri oss nå ut fra våre fienders hånd, så vil vi tjene deg." |
| 11 Herren sendte Jerubba'al, Bedan, Jefta og Samuel og reddede jer fra jeres fjender på alle sider, så I kunne bo i tryghed. | 11 Så sendte Herren Jerubba'al, Barak, Jefta og Samuel; og han friede eder af eders fjenders hånd rundt om, så I kunne bo i tryghed. | 11 Og Herren sendte Jerubba'al, Bedan, Jefta og Samuel, og de fridde dere ut fra deres fienders hånd på alle kanter. Og dere fikk bo i trygghet. |
| 12 Men da I så, at ammonitterkongen Nahash gik til angreb på jer, sagde I til mig: Nej, en konge skal regere over os! Og det gjorde I, skønt Herren jeres Gud er jeres konge. | 12 Men da I så ammoniterkongen Nahasj rykke frem imod eder, sagde I til mig: nej, en konge skal herske over os uagtet Herren eders Gud var eders konge! | 12 Da dere så at Nakasj, ammonittenes konge, kom imot dere, sa dere til meg: "Nei, en konge skal herske over oss", enda Herren deres Gud var deres konge. |
| 13 Her har I den konge, som I har valgt og krævet. Nu har Herren givet jer en konge! | 13 Og nu, her står kongen, som I har valgt og krævet; se, Herren har sat en konge over eder! | 13 Se nå, her har dere den kongen dere har valgt, og som dere bad om. Og se, Herren har satt en konge over dere. |
| 14 Hvis I frygter Herren og tjener ham, hvis I adlyder ham og ikke trodser hans befaling, og hvis både I og den konge, der regerer over jer, følger Herren jeres Gud, er det godt. | 14 Hvis I frygter Herren og tjener ham, adlyder hans røst og ikke er genstridige mod Herrens bud, men følger Herren eders Gud, både I og kongen, som har fået herredømmet over eder, da skal det gå eder vel. | 14 Hvis dere frykter Herren, tjener Ham og lyder Hans røst, og ikke gjør opprør mot det som kommer fra Herrens munn, da skal både dere og kongen som hersker over dere, holde fram med å følge Herren deres Gud. |
| 15 Men hvis I ikke adlyder Herren, men trodser hans befaling, så skal Herrens hånd ramme jer og jeres konge. | 15 Adlyder I derimod ikke Herrens røst, men er genstridige mod Herrens bud, da skal Herrens hånd ramme eder og eders konge og ødelægge eder. | 15 Men hvis dere ikke lyder Herrens røst, men gjør opprør mot det som kommer fra Herrens munn, da skal Herrens hånd være mot dere, slik den var mot deres fedre. |
| 16 Træd nu frem, og se det store under, Herren vil gøre for øjnene af jer! | 16 Træd nu frem og se den vældige gerning, Herren vil øve for eders øjne! | 16 Stå nå bare og se den store gjerningen som Herren vil gjøre for deres øyne. |
| 17 Nu er det tiden for hvedehøsten. Jeg vil råbe til Herren, at han skal sende torden og regn; så skal I indse, at I har gjort, hvad der er meget ondt i Herrens øjne, ved at kræve en konge." | 17 Har vi ikke hvedehøst nu? Men jeg vil råbe til Herren, at han skal sende torden og regn, for at I kan kende og se, at det i Herrens øjne var en stor brøde I begik, da I krævede en konge!« | 17 Er det ikke hvetehøst på denne dagen? Jeg skal rope til Herren, og Han skal sende torden og regn, så dere kan erkjenne og se at deres ondskap er stor, det dere har gjort for Herrens øyne, da dere bad om en konge." |
| 18 Så råbte Samuel til Herren, og samme dag sendte Herren torden og regn. Da blev hele folket grebet af stor frygt for Herren og for Samuel, | 18 Derpå råbte Samuel til Herren, og Herren sendte samme dag torden og regn. Da frygtede hele folket såre for Herren og Samuel, | 18 Så ropte Samuel til Herren, og Herren sendte torden og regn samme dag. Hele folket fryktet veldig for Herren og for Samuel. |
| 19 og de sagde til Samuel: "Gå i forbøn for os, dine tjenere, hos Herren din Gud, så vi ikke dør; for til alle vore synder har vi føjet det onde at kræve en konge." | 19 og hele folket sagde til Samuel: »Bed for dine trælle til Herren din Gud, at vi ikke skal dø, fordi vi til vore andre synder har føjet den brøde at kræve en konge!« | 19 Hele folket sa til Samuel: "Be til Herren din Gud for dine tjenere, så vi ikke må dø. For til alle våre synder har vi lagt denne ondskap at vi har bedt om en konge." |
| 20 Samuel sagde til folket: "Frygt ikke, selv om I har gjort dette onde. Nu må I ikke vige fra Herren, men I skal tjene ham af hele jeres hjerte. | 20 da sagde Samuel til folket: »Frygt ikke! Vel har I øvet al den synd; men vend eder nu ikke fra Herren, tjen ham af hele eders hjerte | 20 Da sa Samuel til folket: "Frykt ikke! Dere har gjort all denne ondskapen. Men vik ikke av fra å følge Herren, og tjen Herren av hele deres hjerte! |
| 21 Vig ikke fra ham, så I følger de tomme afguder, som intet gavner eller hjælper, fordi de er tomhed. | 21 Og vend eder ikke til dem, som er tomhed og hverken kan hjælpe eller frelse, fordi de er tomhed. | 21 Vik ikke av! For da kommer dere bare til å følge de tomme avgudene, som verken kan gi dere noe eller utfri dere, for de er ingenting. |
| 22 For sit store navns skyld vil Herren ikke forkaste sit folk, for han besluttede at gøre jer til sit folk. | 22 Thi for sit store navns skyld vil Herren ikke forstøde sit folk, da det jo har behaget Herren at gøre eder til sit folk. | 22 For Sitt store navns skyld skal ikke Herren svikte Sitt folk, for Herren har besluttet å gjøre dere til Sitt folk. |
| 23 Jeg vil da heller aldrig begå den synd mod Herren at holde op med at gå i forbøn for jer. Jeg vil vise jer den gode og rette vej. | 23 Det være også langt fra mig at synde mod Herren og høre op med at bede for eder; jeg vil også vise eder den gode og rette vej; | 23 Og jeg, må det være langt fra meg å synde mot Herren ved å slutte å be for dere. Men jeg skal lære dere den gode og den rette vei. |
| 24 Frygt Herren og tjen ham i trofasthed af hele jeres hjerte! Se, hvor store ting han har gjort imod jer. | 24 men frygt Herren og tjen ham oprigtigt af hele eders hjerte; thi se, hvor store ting han gjorde imod eder! | 24 Frykt bare Herren og tjen Ham i sannhet av hele deres hjerte! For se det store underet Han har gjort for dere. |
| 25 Men hvis I handler ondt, skal både I og jeres konge miste livet." | 25 Men hvis I handler ilde, skal både I og eders konge gå til grunde!« | 25 Men hvis dere fremdeles følger det onde, skal dere bli drevet bort, både dere og kongen deres." |