Første Samuelsbog 15 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Samuel sagde til Saul: "Det var mig, Herren sendte for at salve dig til konge over sit folk Israel. Vær nu lydig mod Herrens ord! | 1 Samuel sagde til Saul: »Det var mig, Herren sendte for at salve dig til konge over hans folk Israel; lyd nu Herrens røst. | 1 Samuel sa til Saul: "Herren sendte meg for å salve deg til konge over Hans folk, over Israel. Derfor skal du høre på hva Herren sier i Sitt ord. |
| 2 Dette siger Hærskarers Herre: Jeg vil straffe amalekitterne for det, de gjorde mod israelitterne, da de spærrede vejen, dengang israelitterne drog op fra Egypten. | 2 Så siger Hærskarers Herre: Jeg vil straffe Amalek for, hvad de gjorde mod Israel, da de stillede sig i vejen for det på vandringen op fra Ægypten. | 2 Så sier hærskarenes Herre: "Jeg skal straffe Amalek for det han gjorde mot Israel, for at han lå i bakhold mot ham på veien, da han kom opp fra Egypt. |
| 3 Ryk nu ud og slå amalekitterne og læg band på alt, hvad der tilhører dem. Skån ikke nogen, men dræb både mænd og kvinder, børn og spæde, okser og får, kameler og æsler." | 3 Drag derfor hen og slå Amalek og læg band på dem og på alt, hvad der tilhører dem; skån dem ikke, men dræb både mænd og kvinder, børn og diende, okser og får, kameler og æsler!« | 3 Dra ut og slå til mot Amalek, og lys i bann alt han har. Du skal ikke spare ham. Men drep både mann og kvinne, småbarn og diebarn, okse og sau, kamel og esel."" |
| 4 Så opbød Saul hæren og mønstrede den i Telaim; der var to hundrede tusind mand fodfolk foruden ti tusind judæere. | 4 Så stævnede Saul folket sammen og mønstrede dem i telaim, 200000 mand fodfolk og 10000 Mand af Juda. | 4 Så samlet Saul folket og mønstret dem i Tela'im. Det var to hundre tusen fotsoldater og ti tusen menn fra Juda. |
| 5 Saul nåede til Amaleks by og lagde sig i baghold i-dalen. | 5 Derpå drog Saul mod Amaleks by og lagde baghold i dalen. | 5 Saul kom til en av Amaleks byer og la seg til å vente i dalen. |
| 6 Han sagde til kenitterne: "Skil jer fra amalekitterne, og se at slippe væk, så jeg ikke kommer til at udrydde jer sammen med dem. I viste jo israelitterne godhed, dengang de drog op fra Egypten." Så skilte kenitterne sig fra amalekitterne, | 6 Men Saul sagde til keniterne: »Skil eder fra amalekiterne og gå eders vej, for at jeg ikke skal udrydde eder sammen med dem; I viste jo venlighed mod alle israeliterne, dengang de drog op fra Ægypten!« Så trak keniterne sig tilbage fra Amalek. | 6 Da sa Saul til kenittene: "Gå av sted, skill lag med amalekittene og dra bort fra dem, ellers utsletter jeg dere sammen med dem. For dere viste barmhjertighet mot alle Israels barn da de kom opp fra Egypt." Så drog kenittene bort fra amalekittene. |
| 7 og Saul slog amalekitterne og forfulgte dem fra Havila helt til Shur, som ligger øst for Egypten. | 7 Og Saul slog Amalek fra Havila til Sjur, som ligger østen for Ægypten, | 7 Saul slo til mot amalekittene fra Havila og hele veien bort til Sjur, som ligger øst for Egypt. |
| 8 Han tog amalekitterkongen Agag levende til fange, men hele folket lagde han band på med sværdet. | 8 og tog kong agag af Amalek levende til fange. På alt folket lagde han band og huggede dem ned med sværdet; | 8 Agag, amalekittenes konge, tok han levende til fange, og han lyste hele folket i bann og slo dem med sverdets egg. |
| 9 Men Saul og hans folk skånede Agag og de bedste får og okser, fedekvæg og lam, ja, alt det bedste; det ville de ikke lægge band på, men alt det dårlige og værdiløse kvæg lagde de band på. | 9 men Saul og folket skånede agag og det bedste af småkvæget og hornkvæget, de fede og velnærede dyr, alt det bedste; de ville ikke lægge band på dem,men på alt det dårlige og værdiløse kvæg lagde de band. | 9 Men Saul og folket sparte Agag og det beste av sauene, oksene, gjøkalvene, lammene og alt det gode, og de ville ikke lyse det i bann. Men alt som var dårlig og uten verdi, det lyste de i bann. |
| 10 Da kom Herrens ord til Samuel: | 10 Da kom Herrens ord til Samuel således: | 10 Da kom Herrens ord til Samuel, og Han sa: |
| 11 "Jeg fortryder, at jeg har gjort Saul til konge, for han har vendt sig fra mig og har ikke holdt min befaling." Samuel blev vred, og han råbte hele natten til Herren. | 11 »Jeg angrer, at jeg gjorde Saul til konge; thi han har vendt sig fra mig og ikke holdt mine befalinger!« Da vrededes Samuel og råbte til Herren hele natten. | 11 "Jeg angrer på at Jeg har satt Saul til å herske som konge, for han har vendt seg bort fra å følge Meg, og han har ikke latt Mine ord stå fast." Da ble Samuels vrede opptent, og han ropte til Herren hele natten. |
| 12 Næste morgen ville han gå Saul i møde, men fik at vide, at Saul var kommet til Karmel og havde rejst et mindesmærke der; derefter var han drejet af oggået videre ned til Gilgal. | 12 Næste morgen tidlig, da Samuel ville gå Saul i møde, blev der meldt ham: »Saul kom til Karmel og rejste sig et mindesmærke der; så vendte han om og drog videre ned til Gilgal!« | 12 Da Samuel stod tidlig opp neste morgen for å møte Saul, ble det fortalt til Samuel og sagt: "Saul drog til Karmel, og se, han har reist et minnesmerke for seg selv. Han har dratt omkring, reist videre og har kommet ned til Gilgal." |
| 13 Da Samuel kom til Saul, sagde Saul til ham: "Herren velsigne dig. Jeg har holdt Herrens befaling." | 13 Samuel begav sig da til Saul. Saul sagde til ham: »Herren velsigne dig! Jeg har holdt Herrens befaling!« | 13 Da gikk Samuel til Saul, og Saul sa til ham: "Velsignet være du av Herren! Jeg lar Herrens ord stå fast." |
| 14 Samuel spurgte: "Hvad er det så for en brægen og brølen, jeg kan høre?" | 14 Men Samuel sagde: »Hvad er det for en brægen af småkvæg, som når mit øre, og brølen af hornkvæg, jeg hører?« | 14 Men Samuel sa: "Hva skal det da bety at sauer breker i ørene mine, og at jeg hører okser som rauter?" |
| 15 Saul svarede: "Det er nogle dyr, de tog med fra amalekitterne. Folkene skånede nemlig de bedste får og okser for at ofre dem til Herren din Gud. Men resten har vi lagt band på." | 15 Saul svarede: »De tog dem med fra amalekiterne; thi folket skånede det bedste af småkvæget og hornkvæget for at ofre det til Herren din Gud; på det andet derimod lagde vi band!« | 15 Saul sa: "De har tatt dem med fra amalekittene. For folket sparte det beste av sauene og oksene for å ofre til Herren din Gud. Men resten har vi lyst i bann." |
| 16 "Ti stille!" sagde Samuel, "så skal jeg fortælle dig, hvad Herren har sagt til mig i nat." "Sig det!" svarede Saul, | 16 da sagde Samuel til Saul: »Bet er nok! Jeg vil kundgøre dig, hvad Herren i nat har sagt mig!« Han svarede: »Tal!« | 16 Da sa Samuel til Saul: "Vær stille, så skal jeg fortelle deg hva Herren sa til meg i natt." Han sa til ham: "Bare fortell." |
| 17 og Samuel sagde: "Selv om du i dine egne øjne er ringe, så er du overhoved for Israels stammer, og Herren har salvet dig til konge over Israel. | 17 Da sagde Samuel: »Om du end ikke regner dig selv for noget, er du så ikke høvding for Israels stammer, og salvede Herren dig ikke til konge over Israel? | 17 Så sa Samuel: "Da du var liten i egne øyne, var du ikke da overhode for Israels stammer? Og salvet ikke Herren deg til konge over Israel? |
| 18 Han sendte dig af sted og sagde til dig: 'Læg band på de syndige amalekitter, og gå til angreb på dem, indtil du har gjort det af med dem.' | 18 Og herrensendte dig af sted med den befaling: Gå hen og læg band på amalekiterne, de syndere, og før krig imod dem, indtil du har udryddet dem! | 18 Så sendte Herren deg ut på veien og sa: "Gå og lys i bann disse synderne, amalekittene, og strid mot dem helt til de er utslettet." |
| 19 Hvorfor adlød du ikke Herren, men kastede dig over byttet og gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne?" | 19 Hvorfor adlød du da ikke Herrens røst, men styrtede dig over byttet og gjorde, hvad der er ondt i Herrens øjne?« | 19 Hvorfor lød du ikke Herrens røst? Hvorfor kastet du deg over byttet og gjorde det som var ondt i Herrens øyne?" |
| 20 Saul svarede: "Jeg adlød Herren og drog hen, hvor han sendte mig. Jeg tog amalekitterkongen Agag med og lagde band på amalekitterne. | 20 Saul svarede Samuel: »Jeg adlød Herrens røst og gik, hvor Herren sendte mig hen; jeg har bragt kong agag af Amalek med og lagt band på Amalek; | 20 Saul sa til Samuel: "Men jeg har lydt Herrens røst. Jeg drog ut den veien som Herren sendte meg, og Agag, kongen av Amalek, hadde jeg med tilbake. Jeg lyste amalekittene i bann. |
| 21 Men folkene tog nogle får og køer af byttet, det bedste af det, der skulle lægges band på, for at ofre det til Herren din Gud i Gilgal." | 21 men folket tog småkvæg og hornkvæg af byttet, det bedste af det bandlyste, for at ofre det til Herren din Gud i Gilgal.« | 21 Men folket tok sauer og okser av byttet, det beste av det som var lyst i bann, for å ofre det til Herren din Gud i Gilgal." |
| 22 Da sagde Samuel: "Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre end lydighed mod Herren? Nej, at adlyde er bedre end offer, at lytte er bedre end vædderes fedt. | 22 Men Samuel sagde: »Mon Herren har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i lydighed mod Herrens høst? Nej, at adlyde er mere værd end slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end væderfedt; | 22 Så sa Samuel: "Har Herren like stort velbehag i brennoffer og slaktoffer som i lydighet mot Herrens røst? Se, lydighet er bedre enn slaktoffer, og lydhørhet er bedre enn fett av værer. |
| 23 Men genstridighed er som spådomssynd, trods som afgudsdyrkelse. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig som konge." | 23 thi genstridighed er trolddomssynd, og egenrådighed er afgudsbrøde. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig, så du ikke mere skal være konge!« | 23 For gjenstridighet er som spådoms-synd, og trass er som overtredelse og avgudsdyrkelse. Siden du har forkastet Herrens ord, har Han også forkastet deg, så du ikke skal være konge." |
| 24 Saul sagde til Samuel: "Jeg har syndet, for jeg har overtrådt Herrens bud og dine befalinger; men jeg var bange for folkene og føjede dem. | 24 Da sagde Saul til Samuel: »Jeg har syndet, thi jeg har overtrådt Herrens befaling og dine ord, men jeg frygtede folket og føjede dem: | 24 Da sa Saul til Samuel: "Jeg har syndet, for jeg har overtrådt Herrens bud og dine ord, fordi jeg fryktet folket og hørte på deres røst. |
| 25 Tilgiv mig nu min synd og vend tilbage sammen med mig, så jeg kan tilbede Herren." | 25 Tilgiv mig dog nu min synd og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede Herren!« | 25 Derfor ber jeg deg, tilgi meg min synd, og vend tilbake sammen med meg, så jeg kan tilbe Herren." |
| 26 Men Samuel svarede: "Nej, jeg vil ikke vende tilbage sammen med dig. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig som konge over Israel." | 26 Men Samuel sagde til Saul: »Jeg vender ikke tilbage med dig; fordi du har forkastet Herrens ord, har Herren forkastet dig, så du ikke mer skal være konge over Israel!« | 26 Men Samuel sa til Saul: "Jeg vil ikke vende tilbake sammen med deg, for du har forkastet Herrens ord, og derfor har Herren forkastet deg, så du ikke lenger skal være konge over Israel." |
| 27 Idet Samuel vendte sig om for at gå, greb Saul fat i fligen af hans kappe, så denblev revet itu. | 27 Derpå vendte Samuel sig for at gå, men Saul greb fat i hans kappeflig, så den reves af. | 27 Da Samuel snudde seg for å gå, grep Saul tak i kanten av kappen hans, så den revnet. |
| 28 Da sagde Samuel til ham: "I dag har Herren revet kongedømmet over Israel fra dig og givet det til en anden, der er bedre end du; | 28 Da sagde Samuel til ham: »Herren har i dag revet kongedømmet over Israel fra dig og givet det til en anden, som er bedre end du! | 28 Da sa Samuel til ham: "I dag har Herren revet kongedømmet over Israel fra deg, og Han har gitt det til en som er din neste, en som er bedre enn du. |
| 29 han, som er Israels herlighed, lyver ikke og angrer ikke, for han er ikke et menneske, så han angrer." | 29 Visselig, han, som er Israels herlighed, lyver ikke, ej heller angrer han; thi han er ikke et menneske, at han skulle angre!« | 29 Han som er Israels Herlighet skal heller ikke lyve eller angre. For Han er ikke et menneske, at Han skulle angre." |
| 30 Saul sagde: "Jeg har syndet, men vis mig nu den ære over for de ældste i mit folk og over for Israel at vende tilbage sammen med mig, så jeg kan tilbede Herren din Gud." | 30 Saul sagde: »Jeg har syndet; men vis mig dog ære for mit folks ældste og Israel og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede Herren din Gud!« | 30 Så sa han: "Jeg har syndet. Men jeg ber deg, gi meg likevel ære foran de eldste i mitt folk og for Israel, og vend tilbake sammen med meg, så jeg kan tilbe Herren din Gud." |
| 31 Så fulgte Samuel med Saul, og Saul tilbad Herren. | 31 Da vendte Samuel tilbage med Saul, og Saul tilbad Herren. | 31 Da vendte Samuel tilbake og fulgte med Saul, og Saul tilbad Herren. |
| 32 Derefter sagde Samuel: "Før amalekitterkongen Agag hen til mig!" Og Agag gik frimodigt derhen og sagde: "Dødens bitterhed er i sandhed forsvundet." | 32 Derpå sagde Samuel: »Bring kong agag af Amalek hid til mig!« Og agag gik frejdigt hen til ham og sagde: »Visselig, nu er dødens bitterhed svundet!« | 32 Da sa Samuel: "Kom hit til meg med Agag, kongen over amalekittene." Så kom Agag forsiktig bort til ham. Agag sa: "Sannelig, dødens bitterhet er borte." |
| 33 Men Samuel sagde: "Ligesom dit sværd har gjort kvinder barnløse, skal din mor nu blive barnløs frem for nogen." Så huggede Samuel Agag ned for Herrens ansigt i Gilgal. | 33 Da sagde Samuel: »Som dit sværd har gjort kvinder barnløse, skal din moder blive barnløs fremfor andre kvinder!« Derpå sønderhuggede Samuel Agag for Herrens åsyn i Gilgal. | 33 Men Samuel sa: "På samme måten som ditt sverd har gjort kvinner barnløse, skal nå din mor bli barnløs blant kvinner." Og Samuel hogg Agag i småbiter for Herrens åsyn i Gilgal. |
| 34 Derefter gik Samuel til Rama, mens Saul drog hjem til Sauls Gibea. | 34 Samuel begav sig så til Rama, mens Saul drog op til sit hjem i Sauls Gibea. | 34 Så drog Samuel til Rama, men Saul drog opp til sitt hus i Sauls Gibea. |
| 35 Til sin dødsdag så Samuel ikke Saul mere, for han var grebet af sorg over Saul. Herren havde fortrudt, at han havde gjort Saul til konge over Israel. | 35 Og Samuel så ikke mere Saul indtil sin dødedag; thi Samuel sørgede over Saul. | 35 Samuel gikk ikke mer for å treffe Saul før den dagen han døde. For Samuel sørget over Saul, og Herren angret at Han hadde gjort Saul til konge over Israel. |