Første Samuelsbog 17 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Filistrene samlede deres tropper til krig. De samledes i Soko i Juda, og så slog de lejr i Efes?Dammim mellem Soko og Azeka, | 1 Filisterne samlede deres hær til kamp. De samlede sig ved Soko i Juda og slog lejr mellem Soko og Azeka i Efes-Dammim. | 1 Filisterne samlet hærstyrkene sine til strid, og de var samlet i Soko, som tilhører Juda. De slo leir mellom Soko og Aseka, i Efes-Dammim. |
| 2 mens Saul og Israels mænd samledes og slog lejr i Terebint-dalen, hvor de stillede op til kamp mod filistrene. | 2 ligeledes samlede Saul og Israels mænd sig og slog lejr i terebintedalen og gjorde sig rede til at angribe filisterne. | 2 Saul og Israels menn var samlet, og de slo leir i Terebintedalen. De fylket seg til strid mot filisterne. |
| 3 Filistrene havde taget opstilling på-bjerget på den ene side og israelitterne på-bjerget på den anden side, så de havde-dalen imellem sig. | 3 Filisterne stod ved bjerget på den ene side, israeliterne ved bjerget på den anden, med dalen imellem sig. | 3 Filisterne stod på et fjell på den ene siden, og Israel stod på et fjell på den andre siden, med dalen mellom seg. |
| 4 Nu trådte en kriger frem fra filistrenes rækker og udfordrede til tvekamp. Han hed Goliat og var fra Gat, og han var seks alen og et fingerspand høj. | 4 Da trådte en tvekæmper ved navn Goliat fra Gat ud af filisternes rækker, seks alen og et spand høj. | 4 Fra filisternes hærstyrke gikk det ut en mann som utfordret til tvekamp. Navnet hans var Goliat, han var fra Gat, og han var seks alen og et spann høy. |
| 5 På hovedet havde han en bronzehjelm, og han var iført en brynje af bronze, der vejede fem tusind sekel. | 5 Han havde en kobberhjelm på hovedet, var iført en skælbrynje, hvis kobber vejede 5000 sekel, | 5 På hodet hadde han en bronsehjelm, og han var rustet med en skjellbrynje. Brynjen veide fem tusen sekel bronse. |
| 6 På benene havde han bronzeskinner, og på ryggen bar han et krumsværd af bronze. | 6 og havde kobberskinner på benene og et kobberspyd over skulderen. | 6 Han hadde også en bronserustning på beina, og bar et bronsespyd mellom skuldrene på ryggen. |
| 7 Spydstagen var som en væverbom, og spydspidsen af jern vejede seks hundrede sekel. Foran ham gik en skjoldbærer. | 7 Hans spydstage var som en væverbom, og hans spydsod var af jern og vejede 600 sekel; hans skjolddrager gik foran ham. | 7 Skaftet på spydet hans var som en vevbom, og spydspissen av jern veide seks hundre sekel. Og det gikk en skjoldbærer foran ham. |
| 8 Han stillede sig op og råbte over mod de israelitiske slagrækker: "Hvorfor er I rykket ud og har stillet op til kamp? Jeg er filister, mens I er trælle for Saul; udvælg jer en mand til at komme herned til mig! | 8 Han stod frem og råbte over til Israels slagrækker: »Hvorfor drager I ud til angreb? Er jeg ikke en filister og I Sauls trælle? Vælg jer en mand og lad ham komme herned til mig! | 8 Han stod fram og ropte over til Israels rekker, og sa til dem: "Hvorfor har dere kommet ut og stiller dere opp til strid? Er ikke jeg filisteren, og dere Sauls tjenere? Velg dere ut en mann og la ham komme ned til meg! |
| 9 Hvis han kan vinde over mig og slå mig ihjel, skal vi være jeres trælle; men hvis jeg vinder over ham og slår ham ihjel, skal I være vores trælle, og så kommer I til at trælle for os!" | 9 Hvis han kan tage kampen op med mig og dræber mig, vil vi være eders trælle, men får jeg bugt med ham og dræber ham, skal I være vore trælle og trælle for os!« | 9 Hvis han er i stand til å kjempe mot meg og drepe meg, skal vi være deres slaver. Men hvis jeg vinner over ham og dreper ham, skal dere være våre slaver og tjene oss." |
| 10 Og filisteren sagde: "Her står jeg i dag og håner Israels slagrækker. Kom med en mand, så vi kan kæmpe med hinanden!" | 10 Yderligere sagde filisteren: »I dag har jeg hånet Israels slagrækker; kom med en mand, så vi kan kæmpe sammen!« | 10 Filisteren sa: "I dag håner jeg Israels rekker. Gi meg en mann så vi kan kjempe mot hverandre." |
| 11 Da Saul og alle israelitterne hørte disse ord fra filisteren, blev de ude af sig selv af rædsel. | 11 Da Saul og hele Israel hørte disse filisterens ord, blev de forfærdede og grebes af rædsel. | 11 Da Saul og hele Israel hørte disse ordene fra filisteren, ble de forskrekket og veldig redde. |
| 12 David var søn af en mand ved navn Isaj af Efrat?slægten fra Betlehem i Juda; Isaj havde otte sønner. På Sauls tid var Isaj en gammel mand, højt oppe i årene. | 12 David var søn af en efratit i Betlehem i Juda ved navn Isaj, som havde otte sønner. Denne mand var på Sauls tid gammel og til års. | 12 David var sønn av den efratitten fra Betlehem i Juda som hette Isai, og som hadde åtte sønner. I Sauls dager var mannen gammel og langt oppe i årene. |
| 13 Hans ældste tre sønner var fulgt med Saul i krigen. De tre sønner, som var draget i krig, hed Eliab, den førstefødte, Abinadab, den næstældste, og Shamma, den tredje. | 13 Isajs tre ældste sønner havde fulgt Saul i krigen, og navnene på hans tre ældste sønner, som var draget i krigen, var Eliab, den førstefødte, abinadab, den næstældste, og sjamma, den tredje; | 13 De tre eldste sønnene til Isai hadde dratt av sted for å følge Saul ut i striden. Navnene på de tre sønnene hans som drog ut i krigen, var Eliab, den førstefødte, etter ham kom Abinadab, og den tredje var Sjamma. |
| 14 David var den yngste; de ældste tre var fulgt med SauL | 14 David var den yngste. De tre ældste havde fulgt Saul; | 14 David var den yngste. De tre eldste hadde fulgt Saul. |
| 15 David forlod jævnligt Saul for at vogte sin fars får i Betlehem. | 15 og David gik af og til hjem fra Saul for at vogte sin faders småkvæg i Betlehem. | 15 Men David vendte fra tid til annen tilbake fra Saul for å gjete sauene til sin far i Betlehem. |
| 16 I fyrre dage trådte filisteren frem morgen og aften og stillede sig op. | 16 Men filisteren trådte frem og tilbød kamp hver morgen og aften i fyrretyve dage. | 16 Filisteren nærmet seg og stilte seg fram både morgen og kveld i førti dager. |
| 17 Isaj sagde til sin søn David: "Tag en efa af det ristede korn og de her ti brød til dine brødre, og skynd dig så hen i lejren til dem! | 17 nu sagde Isaj engang til sin søn David: »Tag en efa af det ristede korn her og disse ti brød til dine brødre og løb hen til dem i lejren med det | 17 Da sa Isai til sin sønn David: "Ta med en efa tørket korn og disse ti brødene til dine brødre, og løp til dem i leiren med det! |
| 18 Og de her ti stykker mælkeost skal du give tusindføreren. Find ud af, hvordan dine brødre har det, og få et pant med fra dem. | 18 Og bring disse ti skiver flødeost til tusindføreren; og se så, hvorledes det går dine brødre, og få et pant af dem; | 18 Ta med disse ti ostestykkene til den som er befalingsmann for deres enhet på tusen, og du skal hilse dine brødre med fred. Kom så tilbake med et pant på hvordan de har det." |
| 19 De er sammen med Saul og alle Israels mænd i Terebint-dalen i kamp med filistrene." | 19 Saul ligger med dem og alle Israels mænd i terebintedalen og kæmper med filisterne!« | 19 Saul og alle de som var sammen med ham, var i Terebintedalen og stred mot filisterne. |
| 20 Tidligt næste morgen overlod David fårene til en anden hyrde og begav sig af sted, sådan som Isaj havde befalet ham. Da han kom til vognborgen, var hæren netop ved at rykke ud i slagorden, og den udstødte kampråbet. | 20 Næste morgen tidlig overlod David småkvæget til en vogter, tog sagerne og gav sig på vej,som Isaj havde pålagt ham; og han kom til vognborgen, netop som hæren rykkede ud til slag og opløftede kampråbet. | 20 Morgenen etter stod David tidlig opp, overlot sauene til en gjeter og tok alt det han skulle ha med. Deretter drog han av sted, slik Isai hadde befalt ham. Han kom til leiren akkurat da hæren var på vei ut i stillingene, og de ropte krigsropet. |
| 21 Israel og filistrene stod opstillet i slagorden over for hinanden. | 21 både Israel og filisterne stod rede til kamp, slagorden mod slagorden. | 21 For Israel og filisterne hadde stilt seg opp, fylking mot fylking. |
| 22 David overlod sine ting til vagten ved trosset, løb ind i slagrækken og kom hen og hilste på sine brødre. | 22 David lagde sine sager fra sig og overlod dem til vagten ved trosset, løb ind mellem slagrækkerne og gik hen og hilste på sine brødre. | 22 David etterlot forsyningene sine i forvaring hos proviantforvalteren, løp ut til hæren, og kom dit og hilste sine brødre med fred. |
| 23 Mens han talte med dem, trådte en kriger frem fra filistrenes slagrækker og udfordrede til tvekamp; han hed Goliat, filisteren, og var fra Gat. Han talte, som han plejede, og det hørte David. | 23 Medens han talte med dem, se, da kom tvekæmperen - filisteren Goliat hed han og var fra Gat - frem fra filisternes slagrækker og talte, som han plejede, medens David hørte på det. | 23 Mens han snakket med dem, se, der kom han som utfordret til tvekamp, filisteren fra Gat, han som hette Goliat. Han kom opp fra filisternes fylking. Og han talte de samme ordene som før, og slik hørte David dem. |
| 24 Da Israels mænd så ham, blev de alle meget bange og flygtede for ham. | 24 Da Israels mænd så manden, flygtede de alle rædselsslagne for ham. | 24 Alle Israels menn flyktet da de fikk se mannen, de rømte bort fra ham og var meget redde. |
| 25 "Har I set den mand, som træder frem der?" sagde Israels mænd, "det er for at håne Israel, han træder frem. Men den mand, som slår ham ihjel, vil kongen gøre meget rig; han vil give ham sin datter, og hans fars slægt vil han gøre til frie mænd i Israel." | 25 Og Israels mænd sagde: »Ser I den mand, som kommer der? Det er for at håne Israel, han kommer; den, som dræber ham, vil kongen give stor rigdom; sin datter vil han give ham, og hans fædrenehus vil han fritage for skat i Israel!« | 25 Så sa en av Israels menn: "Har dere sett denne mannen som har kommet opp? Sannelig, han har kommet for å håne Israel. Det skal skje at den som dreper ham, vil kongen belønne med store rikdommer. Han vil gi ham sin datter, og hans fars hus skal bli fritatt fra skatter i Israel." |
| 26 David spurgte de mænd, som stod sammen med ham: "Hvad gør man ved ham, som slår den filister ihjel og fjerner forhånelsen fra Israel? Hvem eregentlig denne uomskårne filister, siden han tør håne den levende Guds slagrækker?" | 26 David spurgte da de mænd,som stod om ham: »Hvilken løn får den, som dræber denne filister og tager skammen fra Israel? Thi hvem er vel denne uomskårne filister, at han vover at håne den levende Guds slagrækker?« | 26 Da talte David til de mennene som stod sammen med ham, og sa: "Hva skjer med den mannen som dreper denne filisteren og tar vanæren bort fra Israel? For hvem er denne uomskårne filisteren, at han håner fylkingene til den levende Gud?" |
| 27 Folkene gav ham det samme svar, at sådan og sådan ville man gøre ved den mand, som slog ham ihjel. | 27 Og folkene gentog for ham: »Det og det får den, som dræber ham!« | 27 Folket svarte ham med de samme ordene og sa: "Dette skjer med den mannen som dreper ham." |
| 28 Men Eliab, Davids ældste bror, hørte ham tale med mændene og blev vred på ham og sagde: "Hvorfor er du egentlig kommet herned? Hvem har du overladt den lille fåreflok i ørkenen til? Jeg ved godt, hvor fræk og ondskabsfuld du er; du er bare kommet herned for at følge slagets gang." | 28 Men da hans ældste broder Eliab hørte ham tale med mændene, blev han vred på David og sagde: »Hvad vil du her? Og hvem har du overladt de stakkels får i ørkenen? Jeg kender dit overmod og dit hjertes ondskab; du kom jo herned for at se på kampen!« | 28 Eliab, hans eldste bror, hørte at han snakket med mennene. Eliabs vrede ble opptent mot David, og han sa: "Hvorfor kom du ned hit? Til hvem har du overlatt de få sauene i ødemarken? Jeg kjenner ditt overmot og ondskapen i ditt hjerte, for du har kommet ned for å se på striden." |
| 29 David svarede: "Hvad har jeg nu gjort? Jeg spurgte jo bare!" | 29 Da sagde David: »Hvad har jeg nu gjort? Det var jo da kun et spørgsmål!« | 29 Men David sa: "Hva har jeg gjort nå? Var det ikke bare et ord?" |
| 30 Så vendte han sig fra ham og spurgte en anden om det samme og fik samme svar. | 30 Og han vendte sig fra ham til en anden og sagde det samme, og folkene svarede ham som før. | 30 Så vendte han seg bort fra ham og sa det samme til en annen. Folket svarte ham med de samme ordene som de hadde svart med den første gangen. |
| 31 Det rygtedes, hvad David havde sagt, og man fortalte det til Saul, som lod ham hente. | 31 Imidlertid rygtedes det, hvad David havde sagt; det kom også Saul for øre, og han lod ham hente. | 31 Da det ble hørt rundt omkring hvilke ord David hadde talt, var det noen som fortalte dem til Saul. Og han sendte bud på ham. |
| 32 David sagde til Saul: "Herre, du skal ikke tabe modet på grund af denne filister; nu går jeg hen og kæmper med ham." | 32 Da sagde David til Saul: »Min herre må ikke tabe modet! Din træl vil gå hen og kæmpe med den filister!« | 32 Da sa David til Saul: "Ingen av mennene må miste motet på grunn av ham. Din tjener vil gå og kjempe mot denne filisteren." |
| 33 Men Saul sagde til David: "Du kan ikke gå imod denne filister og give dig i kamp med ham, for du er kun en dreng, mens han har været kriger, siden han var ung." | 33 Saul svarede David: »Du kan ikke gå hen og kæmpe med den filister; thi du er en ung mand, og han har været kriger fra sin ungdom!« | 33 Saul sa til David: "Du er ikke i stand til å gå imot denne filisteren og kjempe mot ham. For du er en ungdom, og han er en stridsmann fra sin ungdom av." |
| 34 Men David svarede Saul: "Herre, jeg har været fårehyrde hos min far. Kom der en løve eller en bjørn og tog et dyr fra hjorden, | 34 Men David sagde til Saul: »Din træl har vogtet sin faders små kvæg; og kom der en løve eller en bjørn og slæbte et dyr bort fra hjorden, | 34 Men David sa til Saul: "Din tjener har vært gjeter for sauene til sin far, og da løven eller bjørnen kom og tok et lam fra flokken, |
| 35 gik jeg ud efter den, fik ram på den og rev dyret ud af gabet på den. Gik den så løs på mig, greb jeg den i manken og slog den ihjel. | 35 løb jeg efter den og slog den og rev det ud af gabet på den;kastede den sig så over mig, greb jeg den i skægget og slog den ihjel. | 35 før jeg etter den, slo den og fridde lammet fra gapet på den. Hvis den reiste seg mot meg, tok jeg den i ragget, slo den og drepte den. |
| 36 Både løver og bjørne har jeg slået ihjel, herre. Nu skal det gå denne uomskårne filister på samme måde, for han har hånet den levende Guds slagrækker." | 36 Både løve og bjørn har din træl dræbt, og det skal gå denne uomskårne filister som en at dem; thi han har hånet den levende Guds slagrækker!« | 36 Din tjener har drept både løve og bjørn. Denne uomskårne filisteren skal bli som en av dem, fordi han har hånet fylkingene til den levende Gud." |
| 37 Og David sagde: "Herren, som reddede mig fra løver og bjørne, vil også redde mig fra denne filister." Saul svarede David: "Så gå da, og Herren være med dig!" | 37 Fremdeles sagde David: »Herren, som har reddet mig fra løvers og bjørnes vold, vil også redde mig fra denne filisters hånd!« Da sagde Saul til David: »Gå! Herren være med dig!« | 37 David fortsatte å tale: "Herren som fridde meg ut fra løvens og bjørnens grep, Han skal fri meg ut fra denne filisterens hånd." Da sa Saul til David: "Gå, og Herren skal være med deg." |
| 38 Saul gav nu David sin egen dragt på, satte en bronzehjelm på hans hoved og iførte ham en brynje; | 38 Saul iførte nu David sin våbenkjortel, satte en kobberhjelm på hans hoved, iførte ham en brynje | 38 Så kledde Saul David i sine egne klær, og han satte en hjelm av bronse på hodet hans. Han tok også en brynje på ham. |
| 39 David spændte også hans sværd uden på dragten. Men han kunne ikke bevæge sig, for han havde ikke prøvet det før. David sagde derfor til Saul: "Jeg kan ikke bevæge mig med det her på, for jeg har ikke prøvet det før." Så tog han det af, | 39 Og spændte sit sværd om ham over våbenkjortelen; men det var forgæves, han søgte at gå dermed, thi han havde aldrig prøvet det før. Da sagde David til Saul: »Jeg kan ikke gå dermed, thi jeg har aldrig prøvet det før!« Og David tog det af. | 39 David festet sverdet hans til rustningen og prøvde å gå, for han hadde ikke prøvd den før. Men David sa til Saul: "Jeg kan ikke gå med dette, for jeg har ikke prøvd det før." Så tok David alt dette av seg. |
| 40 greb sin stav og udsøgte sig fem glatte sten fra bækken; dem lagde han i sin hyrdetaske, og med sin slynge i hånden gik han hen imod filisteren. | 40 Derpå tog han sin stav i hånden og udsøgte sig fem af de glatteste sten i flodlejet, lagde dem i sin hyrdetaske, der tjente ham som slyngestenstaske, tog sin slynge i hånden og gik mod filisteren. | 40 Deretter tok han staven sin i hånden. Han valgte seg ut fem glatte steiner fra bekken og la dem i gjetervesken sin, i posen han hadde med seg. Så tok han slyngen sin i hånden og nærmet seg filisteren. |
| 41 Samtidig kom filisteren nær mere og nærmere til David, og skjoldbæreren gik foran ham. | 41 Imidlertid kom filisteren David nærmere og nærmere med skjolddrageren foran sig; | 41 Så kom filisteren også nærmere og nærmere David, og mannen som bar skjoldet, gikk foran ham. |
| 42 Da filisteren så op og fik øje på David, blev han fyldt af foragt for ham; det var jo bare en rødmosset dreng, der så godt ud. | 42 og da filisteren så til og fik øje på David, ringeagtede han ham, fordi han var en ung mand, rødmosset og smuk at se til. | 42 Da filisteren så seg rundt og fikk se David, fikk han forakt for ham. For han var bare en ungdom, rødkinnet og pen å se på. |
| 43 Filisteren sagde til David: "Tror du, jeg er enhund, siden du kommer mod mig med din stav?" Og filisteren forbandede David ved sine guder | 43 Og filisteren sagde til David: »Er jeg en hund, siden du kommer imod mig med en stav?« Og filisteren forbandede David ved sin Gud. | 43 Så sa filisteren til David: "Er jeg en hund, siden du kommer mot meg med kjepper?" Filisteren forbannet David ved gudene sine. |
| 44 og sagde til ham: "Kom herhen, så skal jeg give himlens fugle og jordens dyr din krop!" | 44 Derpå sagde filisteren til David: »Kom herhen, så skal jeg give himmelens fugle og markens vilde dyr dit kød!« | 44 Filisteren sa til David: "Kom hit til meg, så skal jeg gi kjøttet ditt til fuglene i luften og dyrene på marken." |
| 45 Men David svarede filisteren: "Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, Israels slagrækkers Gud, som du har hånet. | 45 David svarede filisteren: »Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastevåben, men jeg kommer imod dig i Hærskarers Herres, Israels slagrækkers Guds, navn, ham, du har hånet. | 45 Da sa David til filisteren: "Du kommer mot meg med sverd, med spyd og kastespyd. Men jeg kommer mot deg i hærskarenes Herres navn, Han som er Gud over Israels fylkinger, og som du har hånet. |
| 46 I dag vil Herren give dig i min magt. Jeg slår dig ihjel og skiller dit hoved fra kroppen, og ligene fra filisterhæren giver jeg i dag til himlens fugle og jordens dyr. Så skal hele jorden erkende, at Israel har en Gud. | 46 I dag giver Herren dig i min hånd; jeg skal slå dig ned og hugge hovedet af dig og i dag give himmelens fugle og jordens vilde dyr din og filisterhærens døde kroppe, for at hele jorden kan kende, at der er en Gud i Israel, | 46 På denne dag skal Herren overgi deg i min hånd, og jeg skal slå deg ned og hogge hodet av deg. På denne dag skal jeg gi likene fra filisternes hær til fuglene i luften og dyrene på marken, så hele jorden skal erkjenne at Gud finnes i Israel. |
| 47 Og hele denne forsamling skal erkende, at Herren ikke frelser med sværd og spyd. Krigen er Herrens, og han vil give jer i vores hånd." | 47 og for at hele denne forsamling kan kende, at Herren ikke giver sejr ved sværd eller spyd; thi Herren råder for kampen, og han vil give eder i vor hånd!« | 47 Da skal hele denne forsamlingen erkjenne at det ikke er ved sverd eller spyd Herren gir frelse. For det er Herrens strid, og Han skal overgi dere i vår hånd." |
| 48 Da filisteren nu satte sig i bevægelse og styrede lige hen imod David, løb David hurtigt lige imod filisteren foran slagrækken, | 48 Da filisteren nu satte sig i bevægelse og gik nærmere hen imod David, løb David hurtigt hen imod slagrækken for at møde filisteren. | 48 Da filisteren stilte seg fram og nærmet seg for å møte David, skjedde det: David skyndte seg og sprang fram mot rekkene for å møte filisteren. |
| 49 stak sin hånd ned i tasken og tog en sten op af den, slyngede den rundt og ramte filisteren i panden, så stenen borede sig ind i hans pande, og han faldt næsegrus til jorden. | 49 Og David greb ned i tasken, tog en sten af den, slyngede den ud og ramte filisteren i panden, så stenen trængte ind i hans pande, og han styrtede næsegrus til jorden. | 49 Så stakk David hånden sin i vesken og tok fram en stein. Han slynget den ut og traff filisteren i pannen, så steinen sank dypt inn i pannen hans, og han falt på sitt ansikt mot jorden. |
| 50 Sådan overvandt David filisteren med slynge og sten. Han slog filisteren ihjel, skønt han ikke havde noget sværd. | 50 Således fik David bugt med filisteren med slynge og sten, og han slog filisteren ihjel, skønt han ikke havde sværd i hånden. | 50 Slik vant David over filisteren med en slynge og en stein. Han slo filisteren og drepte ham. Men David hadde ikke noe sverd i hånden. |
| 51 Så løb David hen og stillede sig ved siden af filisteren, tog hans sværd, trak det ud af skeden og gav ham dødsstødet; derpå huggede han hovedet af ham. Da filistrene så, at deres helt var død, flygtede de. | 51 Så løb David hen ved siden af filisteren, greb hans sværd, drog det af skeden og gav ham dødsstødet og huggede hovedet af ham dermed. Da filisterne så, at deres helt var død, flygtede de; | 51 Derfor sprang David bort og stilte seg over filisteren. Han grep sverdet hans, drog det ut av sliren og drepte ham, og så hogg han av ham hodet hans med det. Da filisterne så at kjempen deres var død, flyktet de. |
| 52 Men Israels og Judas mænd udstødte øjeblikkelig kampråbet og forfulgte filistrene helt til Gat og til Ekrons byporte. Der lå dræbte filistre på vejen fra Sha'arajim til Gat og Ekron. | 52 men Israels og Judas mænd satte sig i bevægelse, opløftede kampråbet og forfulgte filisterne lige til Gat og ekrons porte, og de faldne filistere lå på vejen fra sja'arajim lige til Gat og Ekron. | 52 Da stod mennene fra Israel og Juda fram og satte i krigsropet. De forfulgte filisterne helt til inngangen av dalen og portene i Ekron. Det lå falne filistere langs veien til Sja'arajim, og til og med så langt som til Gat og Ekron. |
| 53 Da israelitterne var vendt tilbage fra forfølgelsen af filistrene, plyndrede de deres lejr. | 53 Derpå vendte israeliterne tilbage fra forfølgelsen af filisterne og plyndrede deres lejr. | 53 Så vendte Israels barn tilbake etter å ha forfulgt filisterne, og de plyndret leiren deres. |
| 54 Men David tog filisterens hoved og bragte det til Jerusalem, og hans våben lagde han i sit telt. | 54 Og David tog filisterens hoved og bragte det til Jerusalem, men hans våben lagde han i sit telt. | 54 David tok hodet av filisteren og førte det til Jerusalem, men han la rustningen hans i teltet sitt. |
| 55 Dengang Saul så David gå ud imod filisteren, havde han sagttil hærføreren Abner: "Abner, hvem er denne unge mand søn af?" Og da Abner svarede: "Så sandt du lever, konge, jeg ved det ikke," | 55 Da Saul så David gå imod filisteren, sagde han til hærføreren Abner: »Hvis søn er denne unge mand, Abner?« Abner svarede: »Så sandt du lever, konge, jeg ved det ikke!« | 55 Da Saul så at David gikk ut mot filisteren, sa han til Abner, øverstkommanderende for hæren: "Abner, hvem er denne ungdommen sønn av?" Abner sa: "Så sant din sjel lever, konge, jeg vet ikke." |
| 56 havde kongen sagt: "Forhør dig om, hvem den unge mand er søn af." | 56 Da sagde kongen: »Forhør dig om, hvis søn denne yngling er!« | 56 Så sa kongen: "Spør hvem denne unge mannen er sønn av." |
| 57 Da så David kom tilbage efter at have slået filisteren ihjel, tog Abner ham og førte ham frem for Saul; filisterens hoved havde han endnu i hånden. | 57 Da så David vendte tilbage efter at have dræbt filisteren, tog Abner ham og førte ham frem for Saul, og han havde filisterens hoved i hånden. | 57 Da David vendte tilbake etter å ha slått filisteren i hjel, tok Abner ham og førte ham fram for Saul med filisterens hode i hånden. |
| 58 Saul spurgte ham: "Hvem er du søn af, unge mand.?" og David svarede: "Jeg er søn af din tjener Isaj fra Betlehem." | 58 Saul sagde til ham: »Hvis søn er du, unge mand?« David svarede: »Jeg er søn af din træl, Betlehemiten Isaj!« | 58 Saul sa til ham: "Hvem er du sønn av, unge mann?" Da svarte David: "Jeg er sønn av din tjener Isai, betlehemitten." |