Første Samuelsbog 18 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da samtalen mellem David og Saul var forbi, tog Saul samme dag David til sig og gav ham ikke lov til at vende tilbage til sin fars hus. | 1 Efter Davids samtale med Saul blev Jonatans sjæl bundet til Davids sjæl, og han elskede ham som sin egen sjæl; | 1 Da han var ferdig med å tale med Saul, ble Jonatans sjel knyttet til Davids sjel. Jonatan elsket ham som sin egen sjel. |
| 2 Jonatan følte sig tæt knyttet til David, og han elskede ham lige så højt som sig selv; | 2 og Saul tog ham samme dag til sig og tillod ham ikke at vende tilbage til sin faders hus. | 2 Den dagen tok Saul ham til seg, og han lot ham ikke mer dra hjem til sin fars hus. |
| 3 han sluttede pagt med David, fordi han elskede ham som sig selv. | 3 Og Jonatan sluttede pagt med David, fordi han elskede ham som sin egen sjæl. | 3 Så sluttet Jonatan og David en pakt, for han elsket ham som sin egen sjel. |
| 4 Jonatan tog den kappe af, han havde på, og gav den til David sammen med sin dragt, ja, selv sit sværd, sin bue og sit bælte. | 4 Og Jonatan afførte sig sin kappe og gav David den tillige med sin våbenkjortel, ja endog sit sværd, sin bue og sit bælte. | 4 Jonatan tok av seg kappen han hadde på seg, og gav den til David, sammen med rustningen sin og til og med sverdet, buen og beltet sitt. |
| 5 Hver gang David drog ud, hvor Saul end sendte ham hen, havde han lykken med sig, så Saul satte ham over sine krigere. Hele folket beundrede ham, og det gjorde Sauls folk også. | 5 Og David drog ud; hvor som helst Saul sendte ham hen, havde han lykken med sig; derfor satte Saul ham over krigerne, og han vandt yndest hos alt folket, endog hos Sauls folk. | 5 Så drog David ut overalt hvor Saul sendte ham, og han gikk klokt fram. Saul satte ham over stridsmennene, og han ble vel ansett i hele folkets øyne, og også i Sauls tjeneres øyne. |
| 6 Da de kom tilbage, efter at David havde dræbt filisteren, gik kvinderne fra alle byer i Israel kong Saul i møde under sang og dans til pauker, glædesråb og triangler, | 6 Men da de kom hjem, da David vendte tilbage efter at have fældet filisteren, gik kvinderne fra alle Israels byer Saul i møde med sang og dans, med håndpauker, jubel og cymbler, | 6 Da de kom hjem, og David vendte tilbake etter å ha slått filisterne i hjel, skjedde det at kvinnene hadde kommet ut med sang og dans fra alle byene i Israel for å møte kong Saul. De kom med tamburiner, gledesrop og musikk. |
| 7 og de dansende kvinder sang: Saul har dræbt sine tusinder, men David sine titusinder. | 7 og de dansende kvinder sang: »Saul slog sine tusinder, men David sine titusinder!« | 7 Mens de danset, sang kvinnene med disse ordene: "Saul har drept sine tusener, men David sine titusener." |
| 8 Det syntes Saul ikke om, og han blev meget vred. Han sagde: "David giver de ti tusind og mig tusind. Nu mangler han kun kongemagten!" | 8 Da blev Saul meget vred; disse ord mishagede ham, og han sagde: »David giver de titusinder, og mig giver de tusinder; nu mangler han kun kongemagten!« | 8 Da ble Saul meget vred, for dette ordet var ondt i hans øyne. Han sa: "De har gitt David titusener, og meg har de bare gitt tusener. Hva mer kan han få foruten kongedømmet?" |
| 9 Fra den dag så Saul skævt til David. | 9 Og fra den dag af så Saul skævt til David. | 9 Fra den dagen holdt Saul stadig øye med David. |
| 10 Dagen efter greb den onde ånd fra Gud Saul, så han kom i profetisk henrykkelse inde i huset, mens David spillede, som han plejede. Saul havde et spyd i hånden, | 10 Næste dag overvældede en ond ånd fra Gud Saul, så han rasede i huset, medens David som sædvanligt legede på strenge; Saul havde sit spyd i hånden | 10 Dagen etter skjedde det: Den onde ånden fra Gud kom over Saul, og han profeterte inne i huset. Da spilte David på harpen, slik han gjorde dag etter dag. Men Saul hadde et spyd i hånden. |
| 11 og han kastede det mod David og sagde: "Nu spidder jeg ham til væggen!" Men to gange sprang David til side. | 11 Og kastede det i den tanke: »Jeg vil spidde David til væggen!« Men David undveg ham to gange. | 11 Saul kastet spydet, for han sa: "Jeg skal spidde David mot veggen!" Men David slapp bort fra ham to ganger. |
| 12 Saul blev bange for David, fordi Herren var med ham og havde forladt Saul. | 12 Da kom Saul til at frygte David, fordi Herren var med ham, medens han var veget fra Saul. | 12 Saul fryktet David, for Herren var med ham. Men Han hadde forlatt Saul. |
| 13 Derfor fjernede Saul ham fra sig og gjorde ham til tusindfører. David førte sine folk ud i kamp og hjem igen, | 13 Derfor fjernede Saul ham fra sig og gjorde ham til tusindfører; og han drog ud til kamp og hjem igen i spidsen for krigerne; | 13 Derfor fikk Saul ham bort fra seg og satte ham til befalingsmann for en enhet på tusen. Han ledet folket da det drog ut og da det kom inn. |
| 14 og overalt hvor han færdedes, havde han lykken med sig, fordi Herren var med ham. | 14 og lykken fulgte David i alt, hvad han foretog sig; thi Herren var med ham. | 14 David gikk klokt fram på alle sine veier, og Herren var med ham. |
| 15 Da Saul så, hvor meget David havde lykken med sig, blev han grebet af frygtfor ham. | 15 Da Saul så, i hvor høj grad lykken fulgte ham, gruede han for ham; | 15 Derfor fryktet Saul ham, når han så at han gikk meget klokt fram. |
| 16 Men hele Israel og Juda elskede David, fordi det var ham, der førte dem ud i kamp og hjem igen. | 16 men hele Israel og Juda elskede David, fordi han drog ud til kamp og hjem i spidsen for dem. | 16 Men hele Israel og Juda elsket David, for det var han som ledet dem da de gikk ut og da de kom inn. |
| 17 Saul sagde til David: "Jeg vil give dig min ældste datter Merab til hustru, hvis du viser dig tapper i min tjeneste og fører Herrens krige." Saul tænkte nemlig: "Det skal ikke være min, men filistrenes hånd, der rammer ham." | 17 Da sagde Saul til David: »Se, her er min ældste datter Merab; hende vil jeg give dig til hustru, dersom du viser dig som en tapper mand i min tjeneste og fører Herrens krige!« Saul tænkte nemlig: »Han skal ikke falde for min, men for filisternes hånd!« | 17 Så sa Saul til David: "Her er min eldste datter Merab. Jeg vil gi deg henne som hustru. Vær bare mektig og strid Herrens strider!" For Saul tenkte: "Min hånd må ikke felle ham, la ham falle for filisternes hånd." |
| 18 Men David svarede Saul: "Hvem er jeg, og hvad er min stamme og min fars slægt i Israel, at jeg skulle blive kongens svigersøn?" | 18 David sagde til Saul: »Hvem er jeg, og hvad er min familie, min faders slægt i Israel, at jeg skulle blive kongens svigersøn?« | 18 Da sa David til Saul: "Hvem er jeg, og hva er mitt liv eller min fars slekt i Israel, at jeg skulle bli kongens svigersønn?" |
| 19 Men ved den tid, da Sauls datter Merab skulle gives til David, var hun allerede blevet gift med Adriel fra Mehola. | 19 Men da tiden kom, at Sauls datter merab skulle gives David til ægte, blev hun givet til Adriel fra Mehol | 19 Men på den tiden da Merab, Sauls datter, skulle blitt gitt til David, skjedde det at hun ble gitt som hustru til meholatitten Adriel. |
| 20 Sauls datter Mikal elskede David. Det fik Saul at vide, og det var han godt tilfreds med, | 20 Sauls datter Mikal fattede kærlighed til David. Det kom Saul for øre, og han syntes godt derom; | 20 Sauls datter Mikal elsket David. De sa det til Saul, og dette var rett i hans øyne. |
| 21 for han tænkte: "Jeg vil give hende til ham, så hun kan blive en snare for ham, og filistrene kan få ram på ham." Saul sagde så for anden gang til David: "Nu kan du blive min svigersøn." | 21 Saul tænkte nemlig: »Jeg vil give hende til ham, for at hun kan blive ham en snare, så han falder for filisternes hånd!« Da sagde Saul til David: »I dag skal du for anden gang blive min svigersøn!« | 21 Så sa Saul: "Jeg vil gi henne til ham, så hun kan være en snare for ham, så han kan falle for filisternes hånd." En annen gang sa derfor Saul til David: "I dag skal du bli min svigersønn." |
| 22 Saul befalede sine folk, at de underhånden skulle sige til David: "Kongen holder af dig, og alle hans folk elsker dig. Nu kan du blive kongens svigersøn." | 22 Og Saul gav sine folk befaling til underhånden at sige til David: »Kongen synes godt om dig, og alle hans folk elsker dig; så bliv nu kongens svigersøn!« | 22 Saul befalte tjenerne sine: "Snakk med David i hemmelighet og si: Se, kongen gleder seg over deg, og alle tjenerne hans elsker deg. Derfor skal du nå bli kongens svigersønn." |
| 23 Sauls folk lod disse ord gå videre til David. Men David sagde: "Synes det er en lille ting at blive kongens svigersøn? Jeg er jo en fattig og ringe mand." | 23 Men da Sauls folk sagde det til David, svarede han: »Synes det eder en ringe ting at blive kongens svigersøn? Jeg er jo en fattig og ringe mand!« | 23 Så talte Sauls tjenere disse ordene så David hørte det. David sa: "Er det en liten sak for dere å bli kongens svigersønn, når dere ser at jeg er fattig og en mann med liten aktelse?" |
| 24 Sauls folk fortalte ham, hvad David havde sagt. | 24 Og Sauls folk meddelte ham det og sagde: »Det og det sagde David.« | 24 Sauls tjenere fortalte dette til ham og sa: "Disse ordene talte David." |
| 25 Så sagde Saul: "I skal sige til David, at kongen ikke bryder sig om anden brudekøbssum end hundrede filisterforhuder som hævn over kongens fjender." Det var Sauls plan, at David skulle falde for filistrenes hånd. | 25 da sagde Saul: »Således skal I sige til David: kongen ønsker ikke andet i brudekøb end 100 filisterforhuder, så at han kan få hævn over sine fjender!« Saul gjorde nemlig regning på at få David fældet ved filisternes hånd. | 25 Da sa Saul: "Dette skal dere si til David: Det er ikke noe annet kongen ønsker seg som brudepris enn hundre forhuder fra filisterne, så han kan få hevn over kongens fiender." Men Saul tenkte å la David falle ved filisternes hånd. |
| 26 Hans folk fortalte David, hvad Saul havde sagt, og han var tilfreds med vilkårene for at blive kongens svigersøn. Inden tidenvar gået, | 26 Da hans folk fortalte David dette, samtykkede han i at blive kongens svigersøn. | 26 Men da tjenerne hans talte disse ordene til David, ble det rett i Davids øyne at han skulle bli kongens svigersønn. Før dagene var omme, |
| 27 brød David op med sine mænd og drog ud og slog to hundrede filistre ihjel. Og David kom med deres forhuder, som blev leveret til kongen i fuldt tal, så han kunne blive kongens svigersøn. Saul gav ham sin datter Mikal til hustru. | 27 Derpå brød David op og drog ud med sine mænd og dræbte 200 filistere, og David kom med deres forhuder og leverede kongen dem fuldtallige for at blive hans svigersøn. Så gav Saul ham sin datter Mikal til ægte. | 27 brøt David opp og drog av sted, han og hans menn. De drepte to hundre menn av filisterne. David tok med forhudene deres, og de gav dem alle sammen til kongen, så han kunne bli kongens svigersønn. Da gav Saul ham sin datter Mikal til hustru. |
| 28 Saul indså, at Herren var med David. Og da Sauls datter Mikal elskede David, | 28 Men da Saul så og skønnede, at Herren var med David, og at hele Israel elskede ham, | 28 På den måten så og skjønte Saul at Herren var med David, og at Mikal, Sauls datter, elsket ham. |
| 29 blev Saul endnu mere bange for ham. For al fremtid var Saul en fjende af David. | 29 frygtede han David endnu mere, og Saul blev for stedse David fjendsk. | 29 Saul fikk enda større frykt for David. Derfor ble Saul en fiende av David alle sine dager. |
| 30 Filistrenes feltherrer rykkede ofte ud. Men hver gang de rykkede ud, gik det David bedre end nogen anden af Sauls folk, så der gik stort ry af ham. | 30 filisternes høvdinger rykkede i marken; og hver gang de rykkede ud, havde David mere held med sig end alle Sauls folk, og han vandt stort ry. | 30 Så drog filisternes førere ut i krigen. Hver gang de drog ut, skjedde det at David gikk klokere fram enn alle Sauls tjenere, slik at hans navn fikk stor ære. |