Første Samuelsbog 22 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 David drog så bort derfra og undslap til Adullams hule. Da hans brødre og hele hans fars hus hørte det, kom de ned til ham. | 1 Derpå drog David bort derfra og redde sig ind i adullams hule. Da hans brødre og hele hans faders hus fik det at vide, kom de derned til ham. | 1 Derfor reiste David derfra og flyktet til hulen ved Adullam. Da hans brødre og hele hans fars hus fikk høre det, drog de ned dit til ham. |
| 2 Og alle slags underkuede, alle forgældede, alle forbitrede flokkedes om ham, og han blev deres anfører. Omkring fire hundrede mand sluttede sig til ham. | 2 Og alle slags mennesker, som var i nød, flokkede sig om ham, forgældede mennesker og folk, som var bitre i hu, og han blev deres høvding. Henved 400 mand sluttede sig til ham. | 2 Alle som var i nød, alle som hadde gjeld og alle som var bitre i sjelen, samlet seg rundt ham. Slik ble han fører for dem. Det var omkring fire hundre menn sammen med ham. |
| 3 Derfra drog David til Mispe i Moab og sagde til Moabs konge: "Lad min far og mor rejse over til jer, indtil jeg bliver klar over, hvad Gud har for med mig." | 3 Derfra drog David til mizpe i Moab og sagde til moabiternes konge: »Lad min fader og min moder bo hos eder, indtil jeg får at vide, hvad Gud har for med mig!« | 3 Så drog David derfra til Mispe i Moab. Han sa til kongen i Moab: "La min far og mor komme hit og bli hos dere, til jeg vet hva Gud vil gjøre for meg." |
| 4 Han bragte dem så til Moabs konge, og hos ham boede de, lige så længe David var i klippeborgen. | 4 Han lod dem da tage ophold hos moabiternes konge, og de boede hos ham, al den tid David var i klippeborgen. | 4 Så førte han dem fram for kongen av Moab, og de bodde hos ham hele tiden David var i festningen. |
| 5 Men profeten Gad sagde til David: "Du skal ikke blive i klippeborgen, drag hjem til Judas land!" Så tog David af sted og kom til Ja'ar?Heret. | 5 Men profeten Gad sagde til David: »Du skal ikke blive i klippeborgen; bryd op og drag til Judas land!« Så drog David til Ja'ar-Heret. | 5 Profeten Gad sa til David: "Bli ikke igjen i festningen! Dra din vei herfra og reis til Juda-landet!" Så reiste David og drog inn i Haret-skogen. |
| 6 Det fik Saul at høre, for man havde lagt mærke til David og de mænd, der var hos ham. Og da Saul sad i Gibea under tamarisken på højen med sit spyd i hånden og med alle sine folk stående omkring sig, | 6 Nu kom dette Saul for øre, thi David og de mænd, han havde hos sig, havde vakt opmærksomhed. Saul sad engang i Gibea under Tamarisken på højen med sit spyd i hånden, omgivet af alle sine folk. | 6 Saul var i Gibea under et tamarisk-tre i Rama. Han hadde spydet med seg i hånden, og hadde med alle tjenerne sine stående rundt seg. Da Saul hørte at David og mennene som var sammen med ham, var blitt gjenkjent, |
| 7 sagde han til dem, der stod omkring ham: "Hør her, benjaminitter! Isajs søn vil nok give jer alle sammen marker og vingårde og gøre jer alle sammen til tusindførere og hundredførere, | 7 Da sagde Saul til sine folk, som stod hos ham: »Hør dog, I benjaminiter! Vil Isajs søn give eder alle sammen marker og vingårde eller gøre eder alle til tusind- og hundredførere, | 7 sa Saul til tjenerne sine som stod rundt ham: "Hør nå, dere benjaminitter! Vil Isais sønn gi jordeiendommer og vingårder til hver av dere, og gjøre dere alle til førere for tusen og førere for hundre? |
| 8 siden I har sammensvoret jer mod mig! Der var ingen, der lod mig vide, at min søn sluttede pagt med Isajs søn. Der var ingen af jer, der tog sig det nær for min skyld og lod mig vide, at min søn havde tilskyndet min tjener til at lure på mig, som han gør i dag." | 8 siden I alle har sammensvoret eder imod mig, og ingen lod mig det vide, da min søn sluttede pagt med Isajs søn? Ingen af eder havde medfølelse med mig og lodmig vide, at min søn havde fået min træl til at optræde som min fjende, som han nu gør.« | 8 Dere har alle sammensverget dere mot meg, og det er ingen som har fortalt meg at min sønn har sluttet en pakt med Isais sønn. Det er ikke én av dere som har omsorg for meg, så han forteller meg at min sønn har satt min tjener opp mot meg, så han ligger i bakhold for meg, slik det er blitt kjent i dag." |
| 9 Da sagde edomitten Do'eg, der stod blandt Sauls folk: "Jeg så, at Isajs søn kom til Akitubs søn Akimelek i Nob, | 9 Da tog edomiten Doeg, der stod blandt Sauls folk, ordet og sagde: »Jeg så, at Isajs søn kom til Ahimelek, Ahitubs søn, i Nob, | 9 Edomitten Doeg, som var satt over Sauls tjenere, svarte og sa: "Jeg så at Isais sønn drog til Nob, til Akimelek, Akitubs sønn. |
| 10 som rådspurgte Herren for ham og gav ham proviant; han gav ham også filisteren Goliats sværd." | 10 og han rådspurgte Herren for ham og gav ham rejsetæring og filisteren Goliats sværd!« | 10 Han spurte Herren om råd for ham, gav ham forsyninger og gav ham sverdet til filisteren Goliat." |
| 11 Da sendte kongen bud efter Akitubs søn, præsten Akimelek, og hele hans fars hus, præsterne i Nob, og de indfandt sig alle hos kongen. | 11 Da sendte kongen bud og lod præsten ahimelek, ahitubs søn, hente tillige med hele hans fædrenehus, præsterne i nob; og da de alle var kommet til kongen, | 11 Da sendte kongen bud på presten Akimelek, Akitubs sønn, og hele hans fars hus, som var prestene i Nob. Alle sammen kom til kongen. |
| 12 Saul sagde: "Hør nu her, Akitubs søn!" Og han svarede: "Ja, herre." | 12 sagde Saul: »Hør nu, Ahitubs søn!« Han svarede: »Ja, herre!« | 12 Saul sa: "Hør nå, Akitubs sønn!" Han svarte: "Her er jeg, min herre." |
| 13 Saul sagde til ham: "Hvorfor har du og Isajs søn sammensvoret jer mod mig? Du gav ham jo brød og et sværd og rådspurgte Gud for ham, så han kunne give sig til at lure på mig, som han gør i dag." | 13 da sagde Saul til ham: »Hvorfor sammensvor du og Isajs søn eder imod mig? Du gav ham jo brød og sværd og rådspurgte Gud for ham, så at han kunne optræde som min fjende, som han nu gør!« | 13 Da sa Saul til ham: "Hvorfor har dere sammensverget dere mot meg, du og Isais sønn, ved at du har gitt ham brød og sverd, og har spurt Gud om råd for ham, så han kunne gjøre opprør mot meg og ligge i bakhold for meg, slik det er blitt kjent i dag?" |
| 14 Akimelek svarede kongen: "Hvem af alle dine folk er så betroet som David? Han er kongens svigersøn, anfører for din livvagt, og han nyder stor anseelse i dit hus. | 14 Ahimelek svarede kongen: »Hvem blandt alle dine folk er så betroet som David? Han er jo kongens svigersøn, øverste for din livvagt og højt æret i dit hus? | 14 Da svarte Akimelek kongen og sa: "Hvem blant alle dine tjenere er så trofast som David, han som er kongens svigersønn, som får råd direkte fra deg og som er æresgjest i ditt hus? |
| 15 Det er langtfra første gang, jeg har rådspurgt Gud for ham. Min herre kongen må ikke rette anklage imod mig og imod min fars hus, for din tjener har intet som helst kendskab til dette." | 15 Er det første gang, jeg har rådspurgt Gud for ham? Det være langt fra! Kongen må ikke lægge sin træl eller hele mit fædrenehus noget til last, thi din træl kendte ikke det mindste til noget af dette!« | 15 Var det i dag jeg begynte å spørre Herren om råd for ham? Må det være langt fra meg å gjøre noe slikt! Kongen må ikke la verken sin tjener eller noen i min fars hus bli tillagt noe av dette. For din tjener visste ingenting, verken lite eller mye." |
| 16 Men kongen sagde: "Akimelek, du skal dø, du og hele din fars hus!" | 16 Men kongen sagde: »Du skal dø, Ahimelek, du og hele dit fædrenehus!« | 16 Men kongen sa: "Du skal sannelig dø, Akimelek, både du og hele din fars hus!" |
| 17 Og kongen sagde til livvagten, som stod omkring ham: "Træd frem! Dræb Herrens præster, for de holder også med David! De vidste, at han var på flugt, men lod mig det ikke vide." Men kongens folk kunne ikke få sig selv til at lægge hånd på Herrens præster og hugge dem ned. | 17 Og kongen sagde til vagten, som stod hos ham: »Træd frem og dræb Herrens præster; thi de står også i ledtog med David, og skønt de vidste, at han var på flugt, gav de mig ikke underretning derom!« Men kongens folk ville ikke lægge hånd på Herrens præster. | 17 Så sa kongen til vaktene som stod rundt ham: "Snu dere og drep Herrens prester, fordi de har også gjort felles sak med David, og fordi de visste når han flyktet og ikke sa noe om det til meg." Men kongens tjenere ville ikke løfte hånden for å hogge ned Herrens prester. |
| 18 Da sagde kongen til Do'eg: "Træd frem! Hug Herrens præster ned!" Og edomitten Do'eg gav sig til at hugge Herrens præster ned; han dræbte den dag femogfirs mand, der bar linned efod. | 18 Da sagde kongen til doeg: »Træd du så frem og stød præsterne ned!« Da trådte edomiten doeg frem og stødte præsterne ned; han dræbte den dag femogfirsindstyve mænd, som bar efod. | 18 Kongen sa til Doeg: "Du kan snu deg og drepe prestene!" Så snudde edomitten Doeg seg og hogg prestene ned. Den dagen drepte han åttifem menn som bar efod av lin. |
| 19 I præstebyen Nob blev mænd og kvinder, børn og spæde, okser, æsler og får hugget ned med sværd. | 19 Og nob, præsternes by, lod kongen hugge ned med sværdet. Mænd og kvinder, børn og diende, hornkvæg, æsler og får. | 19 Også Nob, prestenes by, slo han med sverdets egg, både mann og kvinne, barn og diebarn, både okse, esel og sau hogg han ned med sverdets egg. |
| 20 Kun en af Akitubs søn Akimeleks sønner undslap; han hed Ebjatar. Han flygtede til David. | 20 Kun een af Ahimeleks, Ahitubs søns, sønner ved navn Ebjatar undslap og flygtede til David. | 20 Abjatar var navnet på en av sønnene til Akimelek, Akitubs sønn. Han kom seg unna og flyktet etter David. |
| 21 Da nu Ebjatar fortalte David, at Saul havde slået Herrens præster ihjel, | 21 Og Ebjatar fortalte David, at Saul havde dræbt Herrens præster. | 21 Abjatar fortalte David at Saul hadde drept Herrens prester. |
| 22 sagde David til ham: "Jeg vidste den dag, at når edomitten Do'eg var til stede, ville han ganske givet fortælle Saul det. Det er mig, der er årsag til, at alle i din fars hus døde. | 22 Da sagde David til Ebjatar: »Jeg vidste dengang, at når edomiten doeg var der, ville han give Saul underretning derom! Jeg bærer skylden for hele dit fædrenehus's død. | 22 Da sa David til Abjatar: "Den dagen edomitten Doeg var der, forstod jeg at han uten tvil ville fortelle det til Saul. Jeg bærer skylden for hver eneste sjel i din fars hus. |
| 23 Bliv hos mig! Vær ikke bange! Den, der stræber dig efter livet, stræber også mig efter livet. Hos mig er du i sikkerhed." | 23 Bliv hos mig, frygt ikke! Den, som står dig efter livet, står mig efter livet, thi du står under min varetægt.« | 23 Bli hos meg! Frykt ikke! For den som står meg etter livet, er også ute etter ditt liv. Men hos meg har du trygt vern." |