Første Samuelsbog 26 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Zifitterne kom til Saul i Gibea og sagde: "Er du klar over, at David holder sig skjult i Gibeat?ha?Hakila over for Jeshimon?" | 1 Zifiterne kom til Saul i Gibea og sagde: »Mon ikke David holder sig skjult i Gibeat-Hakila over For Jesjimon!« | 1 Sifittene kom til Saul i Gibea og sa: "Er det ikke slik at David gjemmer seg på Hakila-haugen, rett overfor Jesjimon?" |
| 2 Da begav Saul sig ned til Zifs ørken med tre tusind udvalgte israelitter for at lede efter David i Zifs ørken. | 2 da brød Saul op og drog ned til Zifs ørken med 3000 udsøgte mænd af Israel for at søge efter David i Zifs ørken; | 2 Da brøt Saul opp og drog ned til Sif-ødemarken. Han hadde med seg tre tusen utvalgte menn av Israel for å lete etter David i Sif-ødemarken. |
| 3 Saul slog lejr i Gibeat?ha?Hakila, som ligger over for Jeshimon, ved vejen. David opholdt sig i ørkenen, og da han opdagede, at Saul fulgte efter ham ind i ørkenen, | 3 og han slog lejr i Gibeat-Hakila østen for Jesjimon ved vejen, medens David opholdt sig i ørkenen. Da David erfarede, at Saul var draget ind i ørkenen for at forfølge ham, | 3 Saul slo leir på Hakila-haugen, som ligger rett overfor Jesjimon, ved veien. Men David holdt seg i ødemarken, og han så at Saul kom etter ham ut i ødemarken. |
| 4 sendte han spioner ud og fik sikre oplysninger om, at Saul var kommet. | 4 udsendte han spejdere og fik at vide, at Saul var kommet til Nakon. | 4 Derfor sendte David ut speidere, og han fikk vite at Saul virkelig hadde kommet. |
| 5 David begav sig da hen til det sted, hvor Saul havde slået lejr. Han fandt det sted, hvor Saul og hans hærfører Abner, Ners søn, havde lagt sig. Saul lå i vognborgen, og folkene lå lejret omkring ham. | 5 Da stod David op og begav sig til det sted, hvor Saul havde lejret sig, og David fik øje på det sted, hvor Saul og hans hærfører Abner, Ners søn, lå; det var i vognborgen, Saul lå, og hans folk var lejret rundt om ham. | 5 Så brøt David opp og kom til det stedet hvor Saul hadde slått leir. David så stedet hvor Saul hadde lagt seg til ro sammen med Abner, Ners sønn, øverstkommanderende for hæren hans. Saul lå innenfor leiren, men folket hadde slått leir på alle kanter rundt ham. |
| 6 Da sagde David til hittitten Akimelek og til Abishaj, søn af Seruja og bror til Joab: "Hvem vil gå med mig ned til Saul i lejren?" Abishaj svarede: "Det vil jeg." | 6 Og David tog til orde og sagde til hetiten Ahimelek og til Joabs broder Abisjaj, Zerujas søn: »Hvem vil følge mig ned til Saul i lejren?« Abisjaj svarede: »Det vil jeg!« | 6 Da talte David og sa til hetitten Akimelek og til Abisjai, som var sønn av Seruja og bror til Joab: "Hvem vil gå med meg ned til Saul i leiren?" Abisjai sa: "Jeg vil gå med deg ned." |
| 7 Da David og Abishaj om natten kom til folkene, lå Saul og sov i vognborgen; hans spyd var stukket i jordenved hans hoved, og Abner og folkene lå omkring ham. | 7 så kom David og Abisjaj om natten til hæren, og se, Saul lå og sov i vognborgen med sit spyd stukket i jorden ved sit hovedgærde, medens Abner og krigerne lå rundt om ham. | 7 Så kom David og Abisjai bort til folket om natten. Der lå Saul og sov innenfor leiren, med spydet stukket ned i jorden ved hodet. Abner og folket lå rundt ham på alle kanter. |
| 8 Abishaj sagde til David: "I dag har Gud givet din fjende i din hånd. Lad mig nu spidde ham til jorden med et eneste stød af spyddet." | 8 Da sagde Abisjaj til David: »Gud har i dag givet din fjende i din hånd! Lad mig nagle ham til jorden med hans spyd, så jeg ikke skal behøve at gøre det om!« | 8 Da sa Abisjai til David: "I dag har Gud overgitt din fiende i din hånd. Derfor, la meg nå få stikke ham med spydet med en gang, rett ned i jorden. Da behøver jeg ikke stikke ham en gang til." |
| 9 Men David sagde til Abishaj: "Du må ikke dræbe ham. Hvem kan ustraffet lægge hånd på Herrens salvede?" | 9 Men David svarede Abisjaj: »Gør ham ikke noget ondt! Thi hvem lægger ustraffet hånd på Herrens salvede?« | 9 Men David sa til Abisjai: "Du skal ikke ødelegge ham, for hvem kan legge hånd på Herrens salvede uten å bli skyldig til straff?" |
| 10 Og David fortsatte: "Nej, så sandt Herren lever: Herren skal selv ramme ham, hvad enten han skal dø, når hans time kommer, eller han skal miste livet i krigen. | 10 Og David sagde endvidere: »Nej, så sandt Herren lever, Herren selv vil ramme ham; hans time kommer, eller han vil blive revet bort, når han drager i krigen. | 10 David sa videre: "Så sant Herren lever, så skal Herren Selv slå ham, eller så kommer hans dødsdag når han skal dø, eller så skal han gå ut i striden og gå til grunne. |
| 11 Herren bevare mig for at lægge hånd på Herrens salvede! Men tag nu spyddet ved hans hoved og vandkrukken, og lad os gå." | 11 Herren lade det være langt fra mig at lægge hånd på Herrens salvede! Men tag nu spydet ved hans hovedgærde og vandkrukken, og lad os så gå vor vej!« | 11 Må Herren hindre at jeg skulle legge hånd på Herrens salvede. Men ta nå spydet og vannkrukken som står ved hodet hans, og la oss gå." |
| 12 David tog så spyddet og vandkrukken ved Sauls hoved, og de gik deres vej. Der var ingen, der så eller mærkede noget, og der var ingen, der vågnede. De sov alle sammen, for Herren havde ladet en dyb søvn falde over dem. | 12 Så tog David spydet og vandkrukken fra Sauls hovedgærde, og de gik deres vej, uden at nogen så eller mærkede det eller vågnede; thi de sov alle, eftersom en tung søvn fra Herren var faldet over dem. | 12 Så tok David spydet og vannkrukken som stod ved hodet til Saul, og de kom seg unna. Det var ingen som verken så det eller merket det eller våknet. For de lå alle og sov, fordi en dyp søvn fra Herren hadde falt over dem. |
| 13 Da David var kommet over på den anden side, stillede han sig på toppen af-bjerget så langt borte, at der var stor afstand mellem dem. | 13 Derpå gik David over på den anden side og stillede sig langt borte på toppen af bjerget, så at der var langt imellem dem. | 13 David gikk over til den andre siden og stilte seg på toppen av fjellet langt unna. Det var stor avstand mellom dem. |
| 14 Så råbte David til folkene og til Abner, Ners søn: "Hører du ikke, Abner?" Abner svarede: "Hvem er det, der råber på kongen?" | 14 Så råbte han til krigerne og Abner, Ners søn: »Svarer du ikke, Abner?« Abner svarede: »Hvem er det, som kalder på kongen?« | 14 David ropte til folket og til Abner, Ners sønn, og sa: "Svarer du ikke, Abner?" Da svarte Abner og sa: "Hvem er du som roper over hit til kongen?" |
| 15 David råbte tilbage til Abner: "Du er jo en mand, der ikke har sin lige i Israel. Hvorfor passer du ikke på din herre, kongen? En af folkene kunne være kommet og have dræbt din herre, kongen. | 15 David sagde til Abner: »Er du ikke en mand? Og hvem er din lige i Israel? Hvorfor vogtede du da ikke din herre kongen? Thi en af krigerne kom for at gøre din herre kongen men. | 15 Da sa David til Abner: "Er du ikke en mann? Og hvem er som du i Israel? Hvorfor har du da ikke voktet din herre kongen? For en av folket kom inn for å ødelegge din herre kongen. |
| 16 Du har ikke gjort, hvad du skulle. Så sandt Herren lever: I burde lide døden, fordi I ikke passer på jeres herre, Herrens salvede. Se dog efter! Hvor er kongens spyd og vandkrukken, som stod ved hans hoved?" | 16 Der har du ikke båret dig vel ad! Så sandt Herren lever: I er dødsens, I, som ikke vogtede eders herre, Herrens salvede! Se nu efter: hvor er kongens spyd og vandkrukken, som stod ved hans hovedgærde?« | 16 Dette du har gjort, er ikke godt. Så sant Herren lever, dere fortjener å dø, for dere har ikke voktet deres herre, Herrens salvede. Se nå etter hvor kongens spyd er, og vannkrukken som stod ved hodet hans." |
| 17 Men Saul genkendte Davids stemmeog sagde: "Min søn David, er det virkelig dig, der taler?" David svarede: "Ja, det er mig, herre konge," | 17 Da kendte Saul Davids røst, og han sagde: »Er det din røst, min søn David?« David svarede: »Ja, herre konge!« | 17 Da kjente Saul igjen røsten til David, og sa: "Er det din røst, min sønn David?" David sa: "Det er min røst, min herre konge." |
| 18 og han fortsatte: "Hvorfor forfølger du mig, herre? Hvad har jeg gjort? Hvad ondt har jeg haft i sinde? | 18 Og han føjede til: »Hvorfor forfølger min herre dog sin træl? Hvad har jeg gjort, og hvad ondt har jeg øvet? | 18 Han sa: "Hvorfor forfølger min herre sin tjener på denne måten? For hva har jeg gjort, eller hva ondt er det hos meg? |
| 19 Hør dog din tjeners ord, herre konge! Hvis det er Herren, der har sat dig op imod mig, så lad ham få duften af et offer. Men hvis det er mennesker, så gid de må være forbandet af Herren, fordi de nu har jaget mig bort, så jeg ikke mere har lod og del i Herrens land. De har jo sagt, at jeg skal gå bort og dyrke andre guder. | 19 Måtte min herre kongen nu høre sin træls ord! Hvis det er Herren, der har ægget dig imod mig, så lad ham få duften af en offergave. Men er det mennesker,da være de forbandet for Herrens åsyn, fordi de nu har drevet mig bort, så at jeg er udelokket fra Herrens arvelod, og fordi de har sagt til mig: gå bort og dyrk fremmede guder! | 19 La derfor min herre kongen nå høre på hans tjeners ord: Hvis det er Herren som har egget deg opp mot meg, så la duften av en offergave stige fram for Ham. Men hvis det er mennesker, skal de være forbannet for Herrens åsyn, for helt til denne dag har de fordrevet meg så jeg ikke får del i Herrens arv. Og de har sagt: Gå og tjen andre guder! |
| 20 Men måtte mit blod ikke komme til at flyde langt borte fra Herrens ansigt! Israels konge er draget ud for at stræbe mig efter livet, ligesom man jager agerhøns i-bjergene." | 20 Nu beder jeg: lad ikke mit blod væde jorden fjernt fra Herrens åsyn! Israels konge er jo draget ud for at stå mig efter livet, som når ørnen jager en agerhøne på bjergene!« | 20 La nå ikke mitt blod renne ned på jorden for Herrens åsyn, siden Israels konge har kommet ut for å lete etter en loppe, på samme måten som man jakter på en rapphøne i fjellene." |
| 21 Saul svarede: "Jeg har forsyndet mig, kom tilbage, min søn David! Jeg vil ikke længere gøre dig noget ondt, fordi du i dag har anset mit liv for dyre bart. Jeg har handlet tåbeligt og begået en stor fejl." | 21 Da sagde Saul: »Jeg har syndet; kom tilbage, min søn David! Thi jeg vil ikke mer gøre dig noget ondt, eftersom mit liv i dag var dyrebart i dine øjne. Se, jeg har handlet som en dåre og gjort mig skyldig i en såre stor vildfarelse! | 21 Da sa Saul: "Jeg har syndet. Kom tilbake, min sønn David! Jeg vil ikke gjøre deg noe ondt, for mitt liv var dyrebart i dine øyne i dag. Se, jeg har gått fram som en dåre, og jeg har fart mektig vill." |
| 22 David sagde så: "Her er dit spyd, konge. Lad en af de unge mænd komme over og hente det. | 22 David svarede: »Se, her er kongens spyd; lad en af folkene komme herover og hente det. | 22 David svarte og sa: "Se, her er spydet til kongen. La en av de unge mennene komme over og hente det. |
| 23 Måtte Herren gengælde ethvert menneske dets retfærdighed og trofasthed! I dag gav Herren dig i min magt, men jeg ville ikke lægge hånd på Herrens salvede. | 23 Men Herren vil gengælde enhver hans retfærdighed og troskab; Herren gav dig i dag i min hånd, men jeg ville ikke lægge hånd på Herrens salvede! | 23 Herren skal gjengjelde hver mann for hans rettferdighet og trofasthet. For Herren overgav deg i min hånd i dag, men jeg ville ikke legge hånd på Herrens salvede. |
| 24 Gid nu mit liv må være lige så meget værd i Herrens øjne, som dit liv i dag har været de | 24 Men som dit liv i dag var agtet højt i mine øjne, måtte således mit liv være agtet højt i Herrens øjne, så at han frier mig fra al nød!« | 24 Se, like høyt som ditt liv ble verdsatt i mine øyne i dag, like høyt er mitt liv verdsatt i Herrens øyne, så Han skal utfri meg fra all trengsel." |
| 25 Og Saul sagde til David: "Velsignet være du, min søn David, alt hvad du gør, skal lykkes for dig." Så gik David sin vej, og Saul vendte hjem. | 25 da sagde Saul til David: »Velsignet være du, min søn David! For dig lykkes alt, hvad du tager dig for!« Derpå gik David sin vej, og Saul vendte tilbage til sit hjem. | 25 Så sa Saul til David: "Du er velsignet, min sønn David! Alt du gjør skal lykkes for deg." Så drog David bort, og Saul vendte tilbake til sitt sted. |