Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Samuelsbog 27

1992

1931

Guds Ord

1 David sagde til sig selv: "En skønne dag mister jeg livet for Sauls hånd. Jeg kan ikke gøre noget bedre end at bringe mig i sikkerhed i filistrenes land. Så vil Saul opgive at lede efter mig i hele Israel, og så er jeg i sikkerhed for ham." 1 Men David sagde til sig selv: »Jeg falder dog en skønne dag for Sauls hånd. Jeg har ingen anden udvej end at søge tilflugt i filisternes land; så opgiver Saul at søge efter mig nogetsteds i Israels land, og jeg er uden for hans rækkevidde!« 1 David sa i sitt hjerte: "En dag kommer jeg nok til å miste livet ved Sauls hånd. Det er ikke noe som er bedre for meg enn straks å flykte til filisternes land. Da vil Saul bli lei av å lete etter meg mer innenfor Israels grenser. På den måten kan jeg komme bort fra hans hånd."
2 David brød op med sine seks hundrede mand og gik til Maoks søn Akish, kongen i Gat. 2 David brød da op og drog med sine 600 mænd over til Maoks søn, kong Akisj af Gat; 2 Så brøt David opp, og sammen med de seks hundre mennene som var med ham, drog han over til Akisj, Maoks sønn, kongen i Gat.
3 David tog ophold hos Akish i Gat sammen med sine mænd, hver med sin husstand. David havde sine to hustruer med sig, Akinoam fra Jizre'el og Abigajil, der havde været gift med Nabal fra Karmel. 3 og David boede hos Akisj i Gat tillige med sine mænd, som havde deres familier med, ligesom David havde sine to hustruer med, Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, karmeliten Nabals hustru. 3 David ble boende sammen med Akisj i Gat, både han og hans menn, hver mann med sitt hus, og David med sine to hustruer, jisre'elittinnen Akinoam og karmelittinnen Abigajil, enken etter Nabal.
4 Da Saul fik at vide, at David var flygtet til Gat, holdt han op med at lede efter ham. 4 Da Saul fik at vide, at David var flygtet til Gaf, holdt han op at søge efter ham. 4 Det ble fortalt til Saul at David hadde flyktet til Gat. Derfor lette han ikke etter ham lenger.
5 David sagde til Akish: "Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så lad mig få et sted i en af byerne ude i landet, så jeg kan tage ophold der. Hvorfor skal jeg bo hos dig i kongebyen, herre?" 5 Men David sagde til Akisj: »Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, lad mig så få et sted at bo i en af byerne ude i landet, thi hvorfor skal din træl bo hos dig i hovedstaden?« 5 Så sa David til Akisj: "Jeg ber deg, hvis jeg har funnet nåde for dine øyne, så la dem gi meg et sted i en by ute i landet, hvor jeg kan bo. For hvorfor skulle din tjener bo i kongebyen sammen med deg?"
6 Akish gav ham straks Siklag. Det er derfor, Siklag tilhører Judas konger den dag i dag. 6 Akisj lod ham da med det samme få Ziklag; og derfor tilhører Ziklag endnu den dag i dag Judas konger. 6 Så gav Akisj ham Siklag den dagen. Derfor har Siklag tilhørt kongene i Juda helt til denne dag.
7 Den tid, David opholdt sig i filistrenes land, var et år og fire måneder. 7 Den tid, David boede i filisternes land, udgjorde et år og fire måneder.7 Den tiden David bodde i filisternes land, var et helt år og fire måneder.
8 David og hans mænd gjorde indfald hos geshuritterne,girzitterne og amalekitterne. Det var den befolkning, der boede i det område, som strækker sig fra Telam helt til Shur og til Egypten. 8 Og David og hans mænd drog op og plyndrede hos gesjuriterne, gizriterne og amalekiterne; thi de boede i landet fra telam hen imod Sjur og hen til Ægypten; 8 David og hans menn drog opp og plyndret gesjurittene, girsittene og amalekittene. For disse folkeslagene bodde i landet fra fordums tid, i det landområdet som strekker seg fra veien mot Sjur og så langt bort som til landet Egypt.
9 Når David hærgede deres land, lod han hverken mænd eller kvinder i live. Men får og køer, æsler og kameler og klæder tog han, og så vendte han tilbage til Akish. 9 og når David plyndrede landet, lod han hverken mænd eller kvinder blive i live, men småkvæg, hornkvæg, æsler, kameler og klæder tog han med; når han så vendte tilbage og kom til Akisj, 9 Hver gang David angrep landet, lot han verken mann eller kvinne bli i live. Men han tok med seg både sauene, oksene, eslene, kamelene og klærne, og så vendte han tilbake og kom til Akisj.
10 Når Akish spurgte: "Hvor har I gjort indfald i dag?" svarede David: "I Judas sydland," eller: "I jerakme'elitternes sydland," eller: "I kenitternes sydland." 10 og han spurgte: »Hvor hærgede I denne gang?« svarede David: »Idet judæiske sydland!« eller: »I det jerame'elitiske sydland!« eller: »I det kenitiske sydland!« 10 Da pleide Akisj å si: "Hvor har dere plyndret i dag?" David pleide å svare: "I det sørlige området av Juda, eller i det sørlige området til jerakme'elittene, eller i det sørlige området til kenittene."
11 David lod hverken mænd eller kvinder i live for ikke at skulle føre dem med til Gat; for han tænkte: "De ville røbe os og sige: Sådan har David gjort." Sådan bar han sig ad, lige så længe han opholdt sig i filistrenes land. 11 David lod ingen mand eller kvinde blive i live for ikke at måtte tage dem med til Gat; thi han tænkte: »De kunne røbe os og sige: det og det har David gjort!« Således bar han sig ad, al den tid han opholdt sig i filisternes land. 11 David lot verken mann eller kvinne bli i live så noen kunne komme tilbake til Gat. For han sa: "For at de ikke skulle fortelle sannheten om oss og si: Dette gjorde David." Slik gikk han fram hele tiden han bodde i filisternes land.
12 Akish troede på David, og han tænkte: "Han har lagt sig grundigt for had i sit folk Israel. Han bliver i min tjeneste resten af sit liv." 12 Derfor fik Akisj tillid til David, idet han tænkte: »Han har gjort sig grundig forhadt hos sit folk Israel; han vil tjene mig for stedse!« 12 Akisj trodde på David og sa: "Han har fått sitt folk Israel til å hate ham helt og fullt. Derfor blir han nå min tjener for alltid."
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel