Første Samuelsbog 30 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 To dage efter kom David og hans mænd til Siklag. I mellemtiden havde amalekitterne gjort indfald i Sydlandet og i Siklag. | 1 Da David og hans mænd tredjedagen efter kom til Ziklag, var amalekiterne faldet ind i Sydlandet og Ziklag, og de havde indtaget Ziklag og stukket det i brand; | 1 Da David og hans menn kom til Siklag på den tredje dagen, skjedde det: Amalekittene hadde plyndret landet i sør og Siklag, og de hadde rykket inn i Siklag og satt ild på byen. |
| 2 De havde indtaget Siklag og brændt den ned. Kvinderne og hvem der ellers var der, fra den mindste til den største, havde de taget til fange uden at dræbe nogen; de havde ført dem med sig og var draget bort. | 2 kvinderne og alle, som var der, små og store, havde de taget til fange; de havde ingen dræbt, men ført dem med sig, da de drog bort. | 2 De hadde også tatt til fange alle kvinnene og de andre som var der, fra den minste til den største. De drepte ikke noen, men de tok dem med seg og drog bort. |
| 3 Da David og hans mænd kom til byen, fandt de den nedbrændt og deres koner og sønner og døtre taget til fange. | 3 Da David og hans mænd kom til byen, se, da var den nedbrændt og deres hustruer, sønner og døtre taget til fange. | 3 Så kom David og hans menn tilbake til byen, og se, der var den, nedbrent! Deres hustruer, sønner og døtre var tatt til fange. |
| 4 Da brast David og hans folk i gråd, og de græd, til de ikke kunne græde mere. | 4 Da brast David og hans krigere i lydelig gråd, og de græd, til de ikke kunne mere. | 4 Da hevet David røsten og gråt, sammen med alt folket som var med ham, helt til de ikke klarte å gråte mer. |
| 5 Davids to hustruer, Akinoam fra Jizre'el og Abigajil, der havde været gift med Nabal fra Karmel, var også taget til fange. | 5 Også Davids to hustruer ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, Karmeliten nabals hustru, var taget til fange. | 5 Davids to hustruer, jisre'elittinnen Akinoam og Abigajil, enken etter karmelitten Nabal, var blitt tatt til fange. |
| 6 David var nu hårdt trængt; folkene truede med at stene ham, for de var alle sammen forbitrede over tabet af deres sønner og døtre. Men David hentede nyt mod hos Herren sin Gud. | 6 Og David kom i stor vånde, thi folkene tænkte på at stene ham, da de alle græmmede sig over deres sønner eller døtre. Men David søgte styrke hos Herren sin Gud; | 6 David kom nå i stor trengsel, for folket snakket om å steine ham. For alt folket ble bitre i sjelen, hver mann på grunn av sine sønner og sine døtre. Men David styrket seg i Herren sin Gud. |
| 7 Han sagde til præsten Ebjatar, Akimeleks søn: "Tag efoden frem!" Da Ebjatar havde taget efoden frem til ham, | 7 og David sagde til præsten ebjatar, Ahimeleks søn: »Bring mig efoden hid!« Og Ebjatar bragte David den. | 7 Så sa David til presten Abjatar, Akimeleks sønn: "Kom hit til meg med efoden!" Og Abjatar kom med efoden til David. |
| 8 spurgte David Herren: "Hvis jeg sætter efter denne røverbande, kan jeg så indhente den?" Han svarede: "Sæt efter den, for du skal indhente den, og du skal befri dem, der er taget til fange." | 8 Da rådspurgte David Herren: »Skal jeg sætte efter denne røverskare? Kan jeg indhente den?« Han svarede: »Sæt efter den; thi du skal indhente den og bringe redning!« | 8 Så spurte David Herren om råd og sa: "Skal jeg sette etter denne flokken som har vært og plyndret? Skal jeg innhente dem?" Og Han svarte ham: "Sett etter dem, for du skal sannelig innhente dem og berge alt de har tatt." |
| 9 Så drog David af sted sammen med de seks hundrede mand, som fulgte ham, og de kom til Besor?bækken, hvor de, der skulle blive tilbage, gjorde holdt. | 9 Så drog David af sted med de 600 Mand, som var hos ham, og de kom til besorbækken, hvor de, som skulle lades tilbage, blev stående; | 9 Så drog David av sted, han og de seks hundre mennene som var med ham, og de kom til Besor-bekken. Der ble de værende, de som de lot bli igjen. |
| 10 David optog forfølgelsen med fire hundrede mand, mens to hundrede, som var for udmattede til at gå over Besor?bækken, gjorde holdt. | 10 men David begyndte forfølgelsen med 400 Mand, medens 200 Mand, som var for udmattede til at gå over besorbækken, blev tilbage. | 10 Men David fortsatte forfølgelsen, han og fire hundre menn. For to hundre ble igjen. De var så trette at de ikke klarte å krysse Besor-bekken. |
| 11 Ude på steppen fandt de en egypter. Ham tog de med hen til David og gav ham brød at spise og vand at drikke; | 11 Og de fandt en ægypter liggende på marken; ham tog de med til David og gav ham brød at spise og vand at drikke; | 11 Så fant de en egypter som lå på marken, og de tok ham med til David. De gav ham brød, og han spiste, og de lot ham få vann å drikke. |
| 12 de gav ham også en figenkage og to rosinkager, og da han havde spist, kom han til kræfter. Han havde nemlig hverken fået vådt eller tørt i tre døgn. | 12 desuden gav de ham en figenkage og to rosinkager. Da han havde spist, kom han til kræfter; - thi han havde hverken spist eller drukket i hele tre døgn. | 12 De gav ham også et stykke fikenkake og to klaser med rosiner. Da han hadde spist, kom livsånden tilbake til ham. For han hadde ikke smakt brød eller drukket vann på tre dager og tre netter. |
| 13 David spurgte ham: "Hvem er din herre, og hvor er du fra?" "Jeg er egypter," svarede han, "i tjeneste hos en amalekit; men min herre efterlod mig her for to dage siden, fordi jeg blev syg. | 13 David spurgte ham da: »Hvem tilhører du, og hvor er du fra?« Han svarede: »Jeg er en ung ægypter, træl hos en amalekit; min herre efterlod mig her, da jeg for tre dage siden blev syg. | 13 Da sa David til ham: "Hvem hører du til hos, og hvor er du fra?" Og han sa: "Jeg er en ung mann fra Egypt, en slave for en amalekitt. Min herre lot meg bli igjen her, fordi jeg ble syk for tre dager siden. |
| 14 Vi havde gjort indfald i det kretiske sydland, i Judas område og i Kalebs sydland, og Siklag havde vi brændt ned." | 14 Vi gjorde indfald i det kretiske sydland, i Judas område og i Kalebs sydland, og Ziklag stak vi i brand.« | 14 Vi hadde trengt inn i det sørlige området til keretittene, i et område som tilhører Juda, og i det sørlige området som tilhører Kaleb. Siklag hadde vi brent." |
| 15 David spurgte: "Kan du vise mig vej til den røverbande?" Han svarede: "Sværg ved Gud, at du ikke vil dræbe mig eller udlevere mig til min herre, så vil jeg vise dig vej til røverbanden." | 15 da sagde David til ham: »Vil du vise mig vej til denne røverskare?« Han svarede: »Tilsværg mig ved Gud, at du hverken vil dræbe mig eller udlevere mig til min herre, så vil jeg vise dig vej til den!« | 15 David sa til ham: "Kan du føre meg ned til denne hæren?" Da sa han: "Sverg for meg ved Gud at du verken vil drepe meg eller overgi meg i min herres hånd, så skal jeg føre deg ned til denne flokken som drar for å plyndre." |
| 16 Så viste han ham dertil, og de fandt dem spredt ud over hele egnen i færd med at spise og drikke og feste på hele det store bytte, de havde taget fra filistrenes land og fra Judas land. | 16 Så viste han dem vej, og de traf dem spredte rundt om i hele egnen i færd med at spise og drikke og holde fest på hele det store bytte, de havde taget fra filisterlandet og Judas land. | 16 Da han hadde ført ham ned, se, da lå de der. De lå spredt utover hele området, og de spiste, drakk og danset, i glede over det store byttet de hadde tatt fra filisternes land og fra Judas land. |
| 17 Den næste dag huggede David dem så ned, fra daggry til aften. Ingen af dem undslap undtagen fire hundrede unge mænd, som sprang op på deres kameler og tog flugten. | 17 David huggede dem da ned fra dæmring til aften; og ingen af dem undslap undtagen 400 unge mænd, som svang sig på kamelerne og flygtede. | 17 Så gikk David til angrep på dem fra det var tussmørke til om kvelden den neste dagen. Ikke én mann blant dem slapp unna, bortsett fra fire hundre unge menn som steg opp på noen kameler og flyktet bort. |
| 18 David befriede alle dem, amalekitterne havde taget; også sine to hustruer befriede han. | 18 Og David reddede alt, hvad amalekiterne havde røvet, også sine to hustruer. | 18 David berget alt det amalekittene hadde tatt med seg, og David berget sine to hustruer. |
| 19 Intet manglede, hverken stort eller småt, sønner eller døtre, bytte eller overhovedet noget af det, de havde taget. Alt bragte David tilbage. | 19 Og der savnedes intet, hverken småt eller stort, hverken byttet eller sønnerne og døtrene eller noget af, hvad de havde taget med; det hele bragte David tilbage. | 19 Det manglet ikke noe av alt det som tilhørte dem, verken smått eller stort, verken sønner eller døtre, bytte eller noe annet som de hadde tatt fra dem. David vant alt sammen tilbake. |
| 20 David tog også alle deres får og okser. Dem drev de foran deres eget kvæg og sagde: "Det er Davids bytte." | 20 Da tog de alt småkvæget og hornkvæget og drev det hen for David og sagde: »Her er Davids bytte!« | 20 Så tok David alt småfeet og storfeet som de hadde drevet foran den andre buskapen, og de ropte: "Dette er byttet til David." |
| 21 Da David kom tilbage til de to hundrede mand, som havde været for udmattede til at følge ham, og som han havde efterladt ved Besor?bækken, gik de David og hans folk i møde, og da David kom derhen sammen med sine folk, hilste han på dem. | 21 Da David kom til de 200 Mand, som havde været for udmattede til at følge ham, og som han havde ladet blive ved besorbækken, gik de David og hans folk i møde, og David gik hen til folkene og hilste på dem. | 21 Så kom David tilbake til de to hundre mennene som hadde vært så utmattet at de ikke kunne følge David. Det var disse de hadde latt bli igjen ved Besor-bekken. De drog ut for å møte David og for å møte folket som var sammen med ham. Da David kom nær folket, hilste han dem med fred. |
| 22 Men alle de onde og slette blandt de mænd, der havde fulgt David, sagde: "Når de ikke har fulgt os, vil vi heller ikke give dem del i det bytte, vi har reddet os; de kan hver især tage deres kone og børn med sig og gå." | 22 Men alle ildesindede niddinger blandt dem, som havde fulgt David, tog til orde og sagde: »De fulgte os ikke, derfor vil vi intet give dem af byttet, vi har reddet; kun deres hustruer og børn må de tage med hjem!« | 22 Alle de onde og dårlige mennene blant dem som hadde dratt med David, svarte da og sa: "Siden de ikke drog med oss, vil vi ikke gi dem noe av byttet som vi har vunnet tilbake, bortsett fra at hver mann skal få tilbake sin hustru og sine barn. Så kan de ta dem med seg og dra av sted." |
| 23 Men David sagde: "Brødre, sådan må I ikke gøre med det, Herren har givet os. Han har bevaret os, og røverbanden, der overfaldt os, har han givet i vores hånd. | 23 David sagde: »Således må I ikke gøre, nu da Herren har været gavmild imod os og skærmet os og givet røverskaren, som overfaldt os, i vor hånd. | 23 Men David sa: "Mine brødre, slik skal dere ikke gjøre med det Herren har gitt oss, Han som har bevart oss og som har overgitt flokken som kom imot oss, i vår hånd. |
| 24 Og hvem vil holde med jer i det? Nej, den, der blev ved trosset, skal have det samme som den, der drog i kamp. De skal dele lige med hinanden." | 24 Hvem er der vel, som vil følge eder i det? Nej,den, der drog i kampen, og den, der blev ved trosset, skal have lige del, de skal dele med hinanden!« | 24 For hvem kan vel høre på dere i denne saken? Nei, den som gikk ned til striden, og den som ble igjen ved forsyningene, skal ha like stor del. De skal dele likt." |
| 25 Sådan har det været lige siden den dag. Han gjorde det til lov og ret i Israel, og det er det den dag i dag. | 25 Og derved blev det både den dag og siden; han gjorde det til lov og ret i Israel, som det er den dag i bag. | 25 Slik ble det fra den dagen av. Han gjorde dette til lov og rett for Israel til denne dag. |
| 26 Da David var kommet hjem til Siklag, sendte han noget af byttet til de ældste i Juda, som var hans venner, med den besked: "Her har I en gave; den stammer fra det bytte, jeg tog fra Herrens fjender." | 26 Da David kom til Ziklag, sendte han noget af byttet til de ældste i Juda, som var hans venner, med det bud: »Her er en gave til eder af byttet, der er taget fra Herrens fjender!« | 26 Da David kom til Siklag, sendte han noe av byttet til de eldste i Juda, til vennene sine, og lot si: "Se, her er en gave til dere fra byttet etter Herrens fiender." |
| 27 Det var til dem i Betel, i Ramot i Sydlandet, i Jattir, | 27 Det var til dem i Betel, i ramot i Sydlandet, i jattir, | 27 Han sendte noe til dem som var i Betel, til dem som var i Ramot i sør, til dem som var i Jattir, |
| 28 i Aro'er, i Sifmot, i Eshtemoa, | 28 dem i ar'ara, i sifmot, i Esjtemoa, | 28 til dem som var i Aroer, til dem som var i Sifmot, til dem som var i Esjtemoa, |
| 29 i Rakal, i jerakme'elitternes byer, i kenitternes byer, | 29 i Karmel, i jerame'eliternes byer, i keniternes byer, | 29 til dem som var i Rakal, til dem som var i jerakme'elittenes byer, til dem som var i kenittenes byer, |
| 30 i Horma, i Bor?Ashan, i Atak, | 30 i Horma, i Bor-Asjan, i Atak, | 30 til dem som var i Horma, til dem som var i Bor-Asjan, til dem som var i Atak, |
| 31 i Hebron og i øvrigt alle de steder, hvor David og hans mænd havde haft deres gang. | 31 i Hebron, og ligeledes til alle de andre steder, hvor David havde færdedes med sine mænd. | 31 til dem som var i Hebron, og til alle de stedene dit David selv og hans menn pleide å dra. |