Første Samuelsbog 7 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Mændene i Kirjat?Jearim kom og hentede Herrens ark. De førte den til Abinadabs hus på højen og helligede hans søn Eleazar til at vogte Herrens ark. | 1 Da kom mændene fra Kirjat-Jearim og hentede Herrens ark op til sig og bragte den til Abinadabs hus på højen; og hans søn El'Azar helligede de til at vogte Herrens ark. | 1 Så kom mennene fra Kirjat-Jearim og førte opp Herrens ark. De førte den inn i huset til Abinadab på haugen, og innviet hans sønn Elasar til å vokte Herrens ark. |
| 2 Fra den dag arken fik sin plads i Kirjat?Jearim, gik der lang tid; der gik tyve år, og hele Israels hus sukkede efter Herren. | 2 Fra den dag arken fik sin plads i Kirjat-Jearim gik der lang tid; der gik tyve år, og hele Israels hus sukkede efter Herren. | 2 Slik skjedde det at arken ble værende i Kirjat-Jearim i mange dager, de trakk ut til tjue år. Hele Israels hus sukket etter Herren. |
| 3 Samuel sagde da til hele Israels hus: "Hvis I vil vende tilbage til Herren af hele jeres hjerte, skal I fjerne de fremmede guder og Astarterne og af hjertet holde fast ved Herren og tjene ham alene. Så vil han redde jer fra filistrene." | 3 Da sagde Samuel til hele Israels hus: »Hvis I vil omvende eder til Herren af hele eders hjerte, skil eder så af med de fremmede guder og astarterne; vend eders hu til Herren og dyrk ham alene, så vil han fri eder af filisternes hånd!« | 3 Da talte Samuel til hele Israels hus og sa: "Hvis dere vender om til Herren av hele deres hjerte, må dere få de fremmede gudene og Astartene bort fra dere. Rett deres hjerter mot Herren og tjen Ham, Ham alene! Da skal Han fri dere ut fra filisternes hånd." |
| 4 Israelitterne fjernede så Ba'alerne og Astarterne og tjente Herren alene. | 4 Derpå skilte israeliterne sig af, med ba'alerne og astarterne og dyrkede Herren alene. | 4 Så fikk Israels barn Ba'alene og Astartene bort fra seg, og de tjente Herren, Ham alene. |
| 5 Derpå sagde Samuel: "Kald hele Israel sammen i Mispa, så vil jeg gå i forbøn for jer hos Herren." | 5 Da sagde Samuel: »Kald hele Israel sammen i Mizpa, så vil jeg bede til Herren for eder!« | 5 Samuel sa: "Samle hele Israel i Mispa, så skal jeg be til Herren for dere." |
| 6 De samledes da i Mispa, øste vand op og udgød det for Herrens ansigt. De fastede den dag og sagde: "Vi har syndet mod Herren." Samuel dømte israelitterne i Mispa. | 6 Så samlede de sig i Mizpa og øste vand og udgød det for Herrens åsyn, og de fastede den dag og sagde der: »Vi har syndet mod Herren!« Derpå dømte Samuel israeliterne i Mizpa. | 6 Så samlet de seg i Mispa. De drog opp vann og øste det ut for Herrens åsyn. Den dagen fastet de, og der sa de: "Vi har syndet mot Herren." Og Samuel dømte Israels barn i Mispa. |
| 7 Så snart filistrene hørte, at israelitterne havde samlet sig i Mispa, drog filisterfyrsterne op mod Israel. Da israelitterne hørte det, blev de bange for filistrene | 7 Da filisterne hørte, at israeliterne havde samlet sig i Mizpa, drog filisterfyrsterne op imod Israel; og da israeliterne hørte det, blev de bange for filisterne. | 7 Da filisterne hørte at Israels barn hadde samlet seg i Mispa, drog filisternes ledere opp mot Israel. Da Israels barn hørte det, ble de redde for filisterne. |
| 8 og sagde til Samuel: "Bliv ved med at råbe til Herren vor Gud, så han frelser os fra filistrene." | 8 Og israeliterne sagde til Samuel: »Hold ikke op med at råbe til Herren vor Gud, at han må frelse os af filisternes hånd!« | 8 Da sa Israels barn til Samuel: "Hold ikke opp med å rope til Herren vår Gud for oss, så Han kan frelse oss fra filisternes hånd." |
| 9 Samuel tog et spædlam og bragte det som heloffer til Herren. Han råbte til Herren for Israel, og Herren svarede ham. | 9 Da tog Samuel et diende lam og bragte Herren det som brændoffer, som heloffer; og Samuel råbte til Herren for Israel, og Herren bønhørte ham. | 9 Samuel tok et lam som pattet, og ofret det helt som brennoffer til Herren. Så ropte Samuel til Herren for Israel, og Herren svarte ham. |
| 10 Mens Samuel var i færd med at ofre, var filistrene gået til angreb på Israel Men Herren sendte den dag et voldsomt tordenvejr over filistrene og skabte forvirring blandt dem, så de blev slået af Israel. | 10 Medens Samuel var i færd med at bringe brændofferet, rykkede filisterne frem til kamp mod Israel,men Herren sendte den dag et vældigt tordenvejr over filisterne og bragte dem i uorden, så de blev slået af Israel; | 10 Mens Samuel ofret brennofferet, skjedde det: Filisterne nærmet seg for å stride mot Israel. Men på samme dag lot Herren et kraftig tordenvær komme over filisterne. Han forvirret dem slik at de ble slått ned rett foran Israel. |
| 11 Israelitterne rykkede ud fra Mispa og forfulgte filistrene til neden for Bet?Kar og huggede dem ned. | 11 og Israels mænd rykkede ud fra Mizpa, satte efter filisterne og huggede dem ned lige til neden for Bet-kar. | 11 Israels menn drog ut fra Mispa og forfulgte filisterne. Og de slo dem ned da de var rett nedenfor Bet-Kar. |
| 12 Samuel tog en sten og stillede den op mellem Mispa og Jeshana Han kaldte den Eben?ha?Ezer, for han sagde: "Så langt har Herren hjulpet os." | 12 Derpå tog Samuel en sten og stillede den op mellem Mizpa og Jesjana; og han kaldte den Eben- Ezer, idet han sagde: »Hidtil har Herren hjulpet os!« | 12 Da tok Samuel en stein og satte den opp mellom Mispa og Sen. Han kalte den med navnet Eben-Eser og sa: "Til denne tid har Herren hjulpet oss." |
| 13 Sådan bukkede filistrene under, og de trængte ikke mere ind på israelitisk område. Så længe Samuel levede, lå Herrens hånd på filistrene. | 13 Således bukkede filisterne under, og de faldt ikke mere ind i Israels land, men Herrens hånd lå tungt på filisterne,så længe Samuel levede. | 13 Slik ble filisterne underkuet, og de kom ikke innenfor Israels grenser mer. Og Herrens hånd stod imot filisterne alle Samuels dager. |
| 14 De byer, filistrene havde erobret fra Israel lige fra Ekron til Gat, fik Israel tilbage; også byernes opland befriede Israel fra filistrene. Der var fred mellem Israel og amoritterne. | 14 De byer, filisterne havde taget, fik Israel tilbage, fra Ekron til Gat; også landet der omkring frarev israeliterne filisterne; og der var fred mellem Israel og amoriterne. | 14 De byene som filisterne hadde tatt fra Israel, ble gitt tilbake til Israel, fra Ekron helt til Gat. Israel fridde landområdet sitt ut fra filisternes hånd. Det ble også fred mellom Israel og amorittene. |
| 15 Samuel var dommer i Israel, så længe han levede. | 15 Samuel var dommer i Israel, så længe han levede; | 15 Samuel var dommer for Israel alle sitt livs dager. |
| 16 Hvert år drog han rundt til Betel, Gilgal og Mispa og dømte Israel alle disse steder. | 16 han plejede årlig at drage rundt til Betel, Gilgal og Mizpa og dømme israeliterne på alle disse steder; | 16 Fra år til år drog han rundt til Betel, Gilgal og Mispa, og var dommer for Israel på alle disse stedene. |
| 17 Så vendte han tilbage til Rama, for dér boede han, og dér dømte han Israel. Dér byggede han et alter for Herren. | 17 derefter kom han hjem til Rama; thi der havde han sit hjem, og der dømte han Israel. Og han byggede Herren et alter der. | 17 Men han vendte alltid tilbake til Rama, for hans hjem var der. Der var han dommer for Israel, og der bygde han et alter for Herren. |