Første Samuelsbog 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da Samuel blev gammel, satte han sine sønner til dommere over Israel. | 1 Da Samuel var blevet gammel, satte han sine sønner til dommere over Israel; | 1 Da Samuel var blitt gammel, skjedde det at han satte sine sønner til dommere over Israel. |
| 2 Hans førstefødte hed Joel, den næste Abija; de var dommere i Be'ersheba. | 2 hans førstefødte søn hed Joel og hans anden søn Abija; de dømte i Be'ersjeba. | 2 Navnet på den førstefødte var Joel, og navnet på den andre var Abia. De var dommere i Be'er-Sjeba. |
| 3 Men hans sønner fulgte ikke i hans spor. De lod sig lede af egen fordel; de tog imod bestikkelse og bøjede retten. | 3 Men hans sønner vandrede ikke i hans spor; de lod sig lede af egen fordel, tog imod bestikkelse og bøjede retten. | 3 Men hans sønner vandret ikke på hans veier. De bøyde av etter urett vinning, tok imot bestikkelser og forvrengte retten. |
| 4 Da samledes alle Israels ældste og gik tilSamuel i Rama | 4 Da kom alle Israels ældste sammen og begav sig til Samuel i Rama | 4 Da samlet alle Israels eldste seg og kom til Samuel i Rama. |
| 5 og sagde til ham: "Du er gammel nu, og dine sønner følger ikke i dit spor. Sæt dog en konge til at herske over os, ligesom hos alle de andre folk." | 5 Og sagde til ham: »Se, du er blevet gammel, og dine sønner vandrer ikke i dit spor. Sæt derfor en konge over os til at dømme os, ligesom alle de andre folk har det!« | 5 De sa til ham: "Se, du er gammel, og dine sønner vandrer ikke på dine veier. Sett en konge blant oss til å dømme oss, slik alle folkeslagene har." |
| 6 Men Samuel syntes ikke om, at de sagde: "Giv os en konge, der kan herske over os," så han bad til Herren, | 6 Men det vakte Samuels mishag, at de sagde: »Giv os en konge, som kan dømme os!« Og Samuel bad til Herren. | 6 Men dette ordet var ondt i Samuels øyne, at de sa: "Gi oss en konge til å dømme oss." Derfor bad Samuel til Herren. |
| 7 og Herren svarede: "Alt, hvad folket forlanger af dig, skal du føje dem i. Det er jo ikke dig, de forkaster; men de forkaster mig som deres konge. | 7 Da sagde Herren til Samuel: »Ret dig i et og alt efter, hvad folket siger, thi det er ikke dig, de vrager, men det er mig, de vrager som deres konge. | 7 Herren sa til Samuel: "Hør på folkets røst i alt de sier til deg. For det er ikke deg de har forkastet, men det er Meg de har forkastet, for at Jeg ikke skal være Konge over dem. |
| 8 Nu gør de mod dig, nøjagtig som de har gjort mod mig; fra den dag jeg førte dem op fra Egypten til i dag, har de svigtet mig og dyrket andre guder. | 8 Ganske som de har handlet imod mig, lige siden jeg førte dem ud af Ægypten og indtil denne dag, idet de forlod mig og dyrkede andre guder, således handler de også imod dig. | 8 På samme måten som alle de gjerningene de gjorde fra den dagen Jeg førte dem opp fra Egypt og til denne dag - det at de forlot Meg og dyrket andre guder -, slik gjør de også mot deg. |
| 9 Føj dem kun, men advar dem først indtrængende om de rettigheder, den konge får, som skal regere over dem." | 9 Men ret dig nu efter dem; dog skal du indtrængende advare dem og lade dem vide, hvad ret den konge skal have, som skal herske over dem!« | 9 Derfor skal du høre på deres røst. Men du skal advare dem alvorlig, og forklare dem hvilken myndighet som tilfaller kongen som skal herske over dem." |
| 10 Samuel fortalte folket, som krævede en konge af ham, alt hvad Herren havde sagt; | 10 Så forebragte Samuel folket, som krævede en konge af ham, alle Herrens ord | 10 Så talte Samuel alle Herrens ord til folket som bad ham om en konge. |
| 11 han sagde: "Den konge, der skal regere over jer, har disse rettigheder: Jeres sønner vil han sætte til at gøre tjeneste ved sine vogne og heste og løbe foran sin vogn | 11 Og sagde: »Denne ret skal den konge have, som skal herske over eder: eders sønner skal han tage og sætte ved sin vogn og sine heste, så de må løbe foran hans vogn, | 11 Han sa: "En slik myndighet tilfaller den kongen som skal herske over dere: Han skal ta deres sønner og sette dem til å ta seg av hans egne vogner, og til å være hans hestfolk. Noen skal springe foran vognene hans. |
| 12 eller sætte dem til førere for afdelinger på tusind og på halvtreds mand eller til at pløje sin jord og høste sin afgrøde eller til at lave sine krigsvåben og udstyret til sine vogne. | 12 og sætte dem til tusindførere og halvhundredførere og til at pløje og høste for ham og lave hans krigsredskaber og vogntøj. | 12 Han skal utnevne embetsmenn over tusen og embetsmenn over femti. Han vil sette noen til å pløye jorden sin og høste inn avlingen sin, og noen til å lage stridsvåpen og utrustning til vognene sine. |
| 13 Jeres døtre vil han tage til at blande salve, lave mad og bage. | 13 Eders døtre skal han tage til at blande salver, koge og bage. | 13 Han skal sette deres døtre til å lage parfyme, til kokker og til bakere. |
| 14 De bedste af jeres marker og vingårde og olivenlunde vil han tage fra jer og give til sine folk. | 14 De bedste af eders marker, vingårde og oliventræer skal han tage og give sine folk. | 14 Han skal ta det beste av markene deres, vingårdene og olivenlundene deres, og gi dem til tjenerne sine. |
| 15 Jeres kornmarker og vingårde vil han tage tiende af og give den til sine hofmænd og sine folk. | 15 Af eders sæd og vinhøst skal han tage tiende og give sine hofmænd og tjenere. | 15 Han vil ta en tiendedel av kornet deres og vinhøsten deres og gi det til hoffmennene og tjenerne sine. |
| 16 Jeres trælle og trælkvinder, de bedste af jeres okser og jeres æsler vil han tage og bruge til sit arbejde. | 16 De bedste af eders trælle og trælkvinder, det bedste af eders hornkvæg og æsler skal han tage og bruge til sit eget arbejde. | 16 Og han skal ta tjenerne, tjenestepikene, de beste, unge mennene og eslene deres, og bruke dem i kongerikets tjeneste. |
| 17 Jeres småkvæg vil han tage tiende af, og I bliver trælle for ham. | 17 Af eders småkvæg skal han tage tiende; og I selv skal blive hans trælle. | 17 Han skal ta en tiendedel av småfeet deres, og dere skal være tjenerne hans. |
| 18 Til den tid skal I komme til at råbe til Herren på grund af jeres konge, som I selv har valgt; men da vil Herren ikke svare jer." | 18 Og når l da til den tid klager over eders konge, som I har valgt eder, så vil Herren ikke bønhøre eder!« | 18 På den dagen skal dere rope på grunn av denne kongen som dere har utvalgt for dere, men på den dagen skal ikke Herren høre på dere." |
| 19 Men folket ville ikke høre på Samuel. "Nej," sagde de, "vi vil have en konge over os, | 19 Folket ville dog ikke rette sig efter Samuel, men sagde: »Nej, en konge vil vi have over os, | 19 Men folket nektet å høre på Samuels røst. De sa: "Nei, vi vil ha en konge over oss. |
| 20 så vi kan få det ligesom alle de andre folk. Vores konge skal herske over os og rykke ud i spidsen for os og føre vore krige." | 20 vi vil have det som alle de andre folk; vor konge skal dømme os og drage ud i spidsen for os og føre vore krige!« | 20 For vi vil være som alle de andre folkeslagene, og kongen vår skal være dommer for oss og dra ut foran oss og føre krigene våre." |
| 21 Da Samuel havde hørt alt, hvad folket havde at sige,fortalte han Herren det, | 21 Da Samuel havde hørt alle folkets ord. forebragte han Herren dem; | 21 Samuel hørte alle ordene som folket talte, og han gjentok dem for Herrens ører. |
| 22 og Herren svarede: "Føj dem, og lad dem få en konge." Da sagde Samuel til Israels mænd: "Gå hjem, hver til sin by." | 22 og Herren sagde til Samuel: »Ret dig efter dem og sæt en konge over dem!« Da sagde Samuel til Israels mænd: »Gå hjem, hver til sin by!« | 22 Så sa Herren til Samuel: "Hør på deres røst, og sett en konge over dem!" Og Samuel sa til Israels menn: "Hver mann skal dra til sin egen by." |