Første Tessalonikerbrev 2 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Brødre, I ved jo selv, at den indgang, vi fik hos jer, ikke var forgæves, | 1 I ved jo selv brødre! at den indgang, vi fandt hos jer, ikke har været forgæves; | 1 For dere vet jo selv, brødre, at den inngangen vi fikk hos dere ikke var forgjeves. |
| 2 men skønt vi, som I ved, lige var blevet plaget og mishandlet i Filippi, fandt vi frimodighed i vor Gud til at forkynde hans evangelium for jer under megen kamp. | 2 men skønt vi, som I ved, lige forud havde måttet udstå lidelser og mishandlinger i Filippi, fik vi frimodighed i vor Gud til at forkynde Guds evangelium for jer under megen kamp. | 2 Men selv like etter at vi hadde lidd og blitt nedverdigende behandlet i Filippi, slik dere vet, var vi frimodige i vår Gud til å tale Guds evangelium til dere under stor kamp. |
| 3 Vor forkyndelse skyldes ikke vildfarelse eller urene motiver og sker ikke med svig; | 3 Thi vor forkyndelse udspringer ikke af vildfarelse, ej heller af urene bevæggrunde, ej heller er den med svig; | 3 For vår formaning kom ikke av villfarelse eller urenhet, og den var heller ikke preget av svik. |
| 4 men vi forkynder sådan, som Gud har fundet os værdige til at få evangeliet betroet, ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vort hjerte. | 4 men som vi af Gud er agtet værdige til at få evangeliet betroet, således taler vi ikke for at tækkes mennesker, men Gud, som prøver vore hjerter. | 4 Men ettersom vi var blitt prøvd av Gud for å bli betrodd evangeliet, så taler vi også, ikke for å tekkes mennesker, men for Gud, som prøver våre hjerter. |
| 5 Vi optrådte jo, som I ved, aldrig med smigrende ord og heller ikke med fordækt griskhed ? det er Gud vidne på! | 5 Vi kom jo, som I ved, aldrig med smigrende ord eller med påskud, der skulle dække over havesyge Gud er vort vidne; | 5 For ikke på noe tidspunkt brukte vi smigrende ord, som dere vet, og heller ikke brukte vi noe dekke for grådighet - Gud er vårt vitne. |
| 6 Vi søgte heller ikke anerkendelse hos mennesker, hverken hos jer eller andre, | 6 ej heller søgte vi ære hos mennesker, hverken hos jer eller hos andre, | 6 Vi søkte heller ikke ære av mennesker, verken fra dere eller fra andre, selv om vi som Kristi apostler har rett til å opptre med tyngde. |
| 7 og det skønt vi som - Kristi apostle havde ret til at ligge jer til byrde. Tværtimod færdedes vi med venlighed blandt jer. Som en mor tager sig af sine børn, | 7 skønt vi som Kristi apostle nok kunne ligge jer til byrde. Men vi færdedes med mildhed iblandt jer, som når en moder hæger om sine børn. | 7 Men vi var milde blant dere, på samme måte som en mor nærer sine egne barn. |
| 8 sådan ville vi af ømhed for jer gerne give jer ikke blot Guds evangelium, men også vort liv. For vi var kommet til at holde af jer. | 8 Således ville vi gerne af inderlig kærlighed til jer give jer ikke alene Guds evangelium, men også vort eget liv, thi I var blevet os kære. | 8 Siden vi lengtet så inderlig etter dere, var vi meget glade, ikke bare for å kunne overgi Guds evangelium til dere, men også for å kunne overgi våre egne liv, fordi dere var blitt oss så kjære. |
| 9 Brødre, I husker jo vores slid og møje; vi arbejdede nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, mens vi prædikede Guds evangelium for jer. | 9 I husker jo nok, brødre, vort slid og vor møje; mens vi arbejdede nat og dag for ikke at falde nogen af jer til byrde, prædikede vi Guds evangelium for jer. | 9 For dere husker, brødre, vårt strev og vår møye. For mens vi arbeidet natt og dag, for at vi ikke skulle være til byrde for noen av dere, forkynte vi Guds evangelium for dere. |
| 10 I selv, og Gud, er vidner på, hvor fromt, retskaffent og uangribeligt vi færdedes blandt jer, som tror. | 10 I kan vidne, ja Gud selv, om hvor fromt og retskaffent og ulasteligt vi færdedes iblandt jer, som tror; | 10 Dere er vitner, og Gud også, om hvor hellig og rettferdig og ulastelig vi oppførte oss blant dere som tror. |
| 11 I ved også, hvordan vi, som en far over for sine børn, | 11 ligesom I ved, hvordan vi formanede og opmuntrede hver enkelt af jer som en fader sine børn | 11 For dere vet hvordan vi formante, trøstet og vitnet hver eneste én av dere, slik en far gjør med sine egne barn, |
| 12 formanede og opmuntrede og tilskyndede hver eneste af jer til at leve, som Gud vil det, han der kalder jer til sit rige og sin herlighed. | 12 og lagde jer alvorligt på sinde, at I skulle vandre den Gud værdigt, som kalder jer til sit rige og sin herlighed. | 12 for at dere skulle vandre verdig for Gud, Han som kaller dere inn i Sitt eget rike og Sin herlighet. |
| 13 Derfor takker vi også Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror. | 13 Derfor takker vi også uophørligt Gud for, at I, dengang I modtog Guds ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror. | 13 Av denne grunn takker vi også Gud alltid, for da dere tok imot det Guds ord som dere hørte av oss, så tok dere imot det, ikke som menneskers ord, men som det i sannhet er: Guds ord, det som også er virksomt i dere som tror. |
| 14 I, brødre, ligner jo Guds menigheder i Judæa, som er i Kristus Jesus, for I har lidt det samme af jeres landsmænd, som de har lidt af jøderne, | 14 Thi I, brødre! er blevet efterfølgere af de Guds menigheder i Kristus Jesus, der er i Judæa, fordi I har lidt det samme af jeres landsmænd, som de af jøderne | 14 For dere, brødre, ble etterfølgere av de Guds menigheter som er i Judea i Kristus Jesus. For dere led også under de samme plagene fra deres egne landsmenn, slik som de led fra jødene, |
| 15 der slog både Herren Jesus og profeterne ihjel, og som har fordrevet os, og som ikke behager Gud og er imod alle mennesker, | 15 dem, der både slog Herren Jesus og profeterne ihjel og forfulgte os af al magt. Gud tækkes de ikke, og mod alle mennesker er de fjendske, | 15 de som drepte både Herren Jesus og sine egne profeter, og som har forfulgt oss. Og de er ikke til behag for Gud, og de står imot alle mennesker, |
| 16 fordi de hindrer os i at tale til hedningerne, så de kan blive frelst; sådan fylder de altid deres synders mål. Men vreden er kommet over dem til fulde. | 16 idet de hindrer os i at tale til hedningerne, så de kan blive frelst. Således fylder de altid deres synders mål. Men vredesdommen er kommet over dem fuldt ud. | 16 ved at de forbyr oss å tale til hedningefolkene, så de kan bli frelst. På denne måten oppfyller de alltid sine synders mål. Men vreden har til fulle innhentet dem. |
| 17 Brødre, for en tid er vi blevet bortrevet fra jer som fra vore børn, dog kun i det ydre, ikke i hjertet. Så meget mere ivrige har vi i vores store længsel været efter at se jer igen ansigt til ansigt. | 17 Da vi en lille tid har været som barnløse, fordi vi var skilt fra jer, brødre, dog kun i det ydre, ikke i hjertet, har vi i vor store længsel anstrengt os ganske særligt for at få jer at se igen. | 17 Men vi, brødre, etter at vi ble tatt bort fra dere en kort tid, var vi vel borte fra dere legemlig, men ikke med hjertet. Vi prøvde med enda større iver og med stor lengsel å få se deres ansikt igjen. |
| 18 For vi har villet komme til jer, jeg, Paulus, indtil flere gange, men Satan afskar os fra det. | 18 Thi vi har haft i sinde at komme til jer, jeg, Paulus, både en og to gange, men Satan har hindret os. | 18 Derfor ville vi komme til dere, også jeg, Paulus, forsøkte både én og to ganger, men Satan hindret oss. |
| 19 For hvem er vort håb eller vor glæde eller vor hæderskrans over for Jesus, vor Herre, når han kommer, om ikke netop I? | 19 Thi hvem er vort håb, vor glæde eller vor hæderskrans for vor Herres Jesu åsyn ved hans komme, om ikke netop I er det? | 19 For hvem er vårt håp, vår glede eller kransen vi kan rose oss av? Er det ikke nettopp dere som skal stå framfor Herren Jesus Kristus ved Hans gjenkomst? |
| 20 I er jo vor ære og glæde. | 20 Ja, I er vor ære og glæde. | 20 For dere er vår ære og glede. |