Anden Kongebog 10 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Akab havde halvfjerds sønner i Samaria. Jehu skrev nu et brev og sendte det til Samaria, til stormændene fra Jizre'el, de ældste, og til Akabs sønners formyndere. Han skrev: | 1 Der var i Samaria halvfjerdsindstyve sønner af Akab. Jehu skrev nu breve og sendte dem til Samaria til byens øverster, deældste og Akabs sønners fosterfædre. Deristod: | 1 Akab hadde sytti sønner i Samaria. Jehu skrev brev og sendte dem til Samaria, til lederne i Jisre'el, til de eldste, og til dem som oppfostret Akabs sønner. Han sa: |
| 2 "I har jo jeres herres sønner hos jer, og I har jo vognene, hestene, de befæstede byer og våbnene. Når I nu får dette brev, | 2 »I har jo eders herres sønner hos eder og råder over stridsvognene og hestene, fæstningerne og våbenforrådene. Når nu dette brev kommer eder i hænde, | 2 "Med det samme dette brevet kommer til dere, og siden sønnene til deres herre er hos dere, og dere har vogner og hester og en befestet by og våpen, |
| 3 så udse jer den bedste og mest velegnede af jeres herres sønner og sæt ham på hans fars trone, og kæmp for jeres herres hus." | 3 udvælg så den bedste og dygtigste af eders herres sønner, sæt ham på hans faders trone og kæmp for eders herres hus!« | 3 så skal dere velge ut den mest oppriktige av sønnene til deres herre, sette ham på sin fars trone og stride for deres herres hus." |
| 4 De blev meget bange og sagde: "Hvis to konger ikke kunne holde stand imod ham, hvordan skulle vi så kunne det?" | 4 Men de grebes af stor forfærdelse og sagde: »Se, de to konger kunne ikke stå sig imod ham, hvor skal vi så kunne det?« | 4 Men de ble meget redde og sa: "Se, de to kongene kunne ikke holde stand overfor ham. Hvordan kan da vi bli stående?" |
| 5 Hofchefen og byens kommandant, de ældste og formynderne sendte derfor bud til Jehu: "Vi er dine tjenere! Alt, hvad du befaler os, vil vi gøre. Vi vil ikke gøre nogen til konge. Gør, hvad du finder rigtigt." | 5 Derfor sendte paladsets og byens øverste befalingsmænd, de ældste og fosterfædrene det bud til Jehu: »Vi er dine trælle, og alt, hvad du kræver af os, vil vi gøre. Vi vil ikke gøre nogen til konge; gør, hvad du finder for godt!« | 5 Han som hadde overoppsynet med huset, han som hadde overoppsynet med byen, og de eldste og de som oppfostret sønnene, sendte bud til Jehu og sa: "Vi er dine tjenere, vi vil gjøre alt du sier til oss. Men vi vil ikke gjøre noen til konge. Gjør du bare det som er godt i dine øyne." |
| 6 Så skrev han et nyt brev til dem: "Hvis I er på min side og adlyder mig, så kom til mig i Jizre'el imorgen med hovederne af jeres herres sønner." Kongens sønner, halvfjerds i alt, var hos byens rige borgere, der opfostrede dem. | 6 Da skrev han et nyt brev til dem, og der stod: »Dersom I holder med mig og vil høre mig, tag så eders herres sønners hoveder og kom i morgen ved denne tid til mig i Jizre'el!« Kongesønnerne, halvfjerdsindstyve mænd, var nemlig hos byens stormænd, som var deres fosterfædre. | 6 Da skrev han et nytt brev til dem og sa: "Hvis dere er på min side og vil lyde min røst, skal dere hogge hodet av mennene, sønnene til deres herre, og komme til meg i Jisre'el på denne tiden i morgen." Men kongens sønner, som var sytti menn, bodde sammen med de store mennene i byen, de som oppfostret dem. |
| 7 Da de fik brevet, tog de kongens sønner og halshuggede alle halvfjerds. De lagde hovederne i kurve og sendte dem til Jehu i Jizre'el. | 7 Da brevet kom til dem, tog de kongesønnerne og dræbte dem, halvfjerdsindstyve mænd, lagde deres hoveder i kurve og sendte dem til Jehu i Jizre'el. | 7 Da brevet kom til dem, tok de kongens sønner og drepte dem, sytti menn, la hodene deres i kurver og sendte dem til ham i Jisre'el. |
| 8 Et sendebud kom og meddelte ham: "De har bragt hovederne af kongens sønner." Han svarede: "Læg dem i to bunker i portåbningen til i morgen." | 8 Da budet kom og meldte: »Kongesønnernes hoveder er bragt hid!« Sagde han: »Læg dem i to bunker foran porten til i morgen!« | 8 Så kom en budbærer og talte til ham og sa: "De har kommet med hodene til kongens sønner." Han sa: "Legg dem i to hauger ved inngangen til porten til i morgen tidlig." |
| 9 Næste morgen gik han ud, stillede sig op og talte til hele folket: "I er uden skyld; det er mig, der har dannet en sammensværgelse mod min herre og dræbt ham; men hvem har slået alle disse her ihjel? | 9 Næste morgen gik han ud, trådte frem og sagde til alt folket: »I er uden skyld; det er mig, der har stiftet en sammensværgelse mod min herre og dræbt ham - men hvem har dræbt alle disse? | 9 Morgen etter gikk han ut, steg fram og sa til hele folket: "Dere er rettferdige. Sannelig, det var jeg som fikk i stand sammensvergelsen mot min herre og drepte ham. Men hvem var det som drepte alle disse? |
| 10 Nu må I kunne forstå, at ikke et eneste ord, som Herren har talt imod Akabs hus, falder til jorden. Herren har gjort det, han sagde ved sin tjener Elias." | 10 Kend nu, at intet af det ord, Herren talede mod Akabs hus, var faldet til jorden, men Herren har gjort, hvad han talede ved sin tjener Elias!« | 10 Nå skal dere forstå at ingenting skal falle til jorden av alt det Herrens ord som Herren har talt om Akabs hus. For Herren har gjort det Han sa ved sin tjener Elia." |
| 11 Så dræbte Jehu alle dem, der var tilbage af Akabs hus i Jizre'el, og alle hans stormænd, hans fortrolige og hans præster; der var ingen, der overlevede. | 11 Derpå lod Jehu alle dem, der var tilbage af Akabs hus i Jizre'el, dræbe, alle hans stormænd, venner og præster, så at ikke en eneste blev tilbage og slap bort. | 11 Så slo Jehu i hjel alle som var igjen av Akabs hus i Jisre'el, og alle hans stormenn, nære bekjente og prester, helt til det ikke var flere igjen i live. |
| 12 Derefter drog Jehu mod Samaria. Undervejs mødte han ved Bet?Eked?ha?Ro'im | 12 Så brød han op og drog ad Samaria til. Da han kom til Bet eked-haro'im ved vejen, | 12 Han brøt opp, la ut og drog til Samaria. På veien, ved gjeternes Bet-Eked, |
| 13 Judas konge Akazjas brødre. Han spurgte, hvem de var, og de svarede: "Vi er Akazjas brødre. Vi er på vej for at hilse på kongens og kongemoderens sønner." | 13 mødte han kong Ahazja af Judas brødre. Han spurgte dem: »Hvem er i?« De svarede: »Vi er Ahazjas brødre, og vi drager herned for at hilse på kongens og kongemoderens sønner.« | 13 møtte Jehu brødrene til Akasja, kongen av Juda, og han sa: "Hvem er dere?" Da svarte de: "Vi er brødrene til Akasja. Vi har kommet ned for å hilse på kongens sønner og sønnene til dronningmoren." |
| 14 Så sagde han: "Grib dem levende!" Det gjorde de, og ved cisternen i Bet?Eked halshuggede de dem, toogfyrre mand. Han lod ikke en eneste af dem tilbage. | 14 Da sagde han: »Grib dem levende!« Så greb de dem levende, og han lod dem dræbe ved Bet Ekeds brønd, to og fyrretyve mænd; ikke een lod han blive tilbage. | 14 Han sa: "Ta dem levende!" Så tok de dem levende og drepte dem ved brønnen i Bet-Eked. De var førtito menn, og han lot ingen av dem bli igjen i live. |
| 15 Da han drog videre derfra, mødte han Jonadab, Rekabs søn, der var gået ham i møde. Jehu hilste på ham og spurgte: "Er du lige så oprigtig mod mig, som jeg er mod dig?" Da Jonadab svarede ja, sagde Jehu: "Godt, så giv mig hånden!" Han gav ham hånden, og Jehu tog ham op i vognen. | 15 Da han drog videre, traf han Jonadab, Rekabs søn, der kom ham i møde, og han hilste på ham og spurgte: »Er du af hjertet oprigtig mod mig som jeg mod dig?« Jonadab svarede: »Ja, jeg er!« Da sagde Jehu: »Så giv mig din hånd!« Han gav ham da hånden, og Jehu tog ham op til sig i vognen | 15 Da han drog derfra, møtte han Jonadab, Rekabs sønn, som kom ham i møte. Han hilste på ham og sa til ham: "Er ditt hjerte oppriktig mot meg, slik mitt hjerte er mot ditt hjerte?" Jonadab svarte: "Det er det." Jehu sa: "Hvis det er det, så gi meg hånden din!" Så gav han ham hånden sin, og han lot ham komme opp til seg i vognen. |
| 16 "Kom med mig, og se min nidkærhed for Herren!" sagde han. Så kørte de videre i hans vogn. | 16 Og sagde: »Følg mig og se min nidkærhed for Herren!« Og han tog ham med i vognen, | 16 Så sa han: "Bli med meg, og se hvor nidkjær jeg er for Herren." Så lot de ham kjøre i vognen hans. |
| 17 Da han kom til Samaria, dræbte han alle dem, dervar tilbage af Akabs slægt i Samaria, så han fik dem helt udryddet efter det ord, Herren havde talt til Elias. | 17 så drog han til Samaria og lod alle, der var tilbage af Akabs slægt i Samaria, dræbe, så at den blev fuldstændig udryddet efter det ord, Herren havde talet til Elias. | 17 Da han kom til Samaria, drepte han alle som var igjen av Akabs slekt i Samaria, helt til han hadde utryddet dem alle, etter det Herrens ord som Han hadde talt til Elia. |
| 18 Derpå samlede Jehu alle indbyggerne og sagde til dem: "Akab dyrkede Ba'al lidt, Jehu vil dyrke ham meget. | 18 Derefter kaldte jebu hele folket sammen og sagde til dem: »Akab dyrkede ba'al lidt, Jehu vil dyrke ham mere! | 18 Så samlet Jehu hele folket og sa til dem: "Akab tjente Ba'al litt, Jehu vil tjene ham mye. |
| 19 Kald derfor alle Ba'al?profeterne, alle, der dyrker ham, og alle hans præster sammen hos mig. Ingen må udeblive, for jeg vil holde en stor offerfest for Ba'al. Enhver, der udebliver, skal miste livet." Det var en list fra Jehus side for at tilintetgøre alle Ba'al?dyrkere. | 19 Kald derfor alle Ba'als profeter, alle, der dyrker ham, og alle hans præster hid til mig, ikke een må udeblive, thi jeg har et stort slagtoffer for til ære for Ba'al; enhver, der udebliver, skal bøde med livet!« Men det var en fælde, Jehu stillede, for at udrydde ba'alsdyrkerne. | 19 Kall derfor alle Ba'als profeter til meg, alle tjenerne hans og alle prestene hans. La ikke en eneste mann mangle, for jeg har et stort slaktoffer for Ba'al. Den som holder seg borte, skal ikke få leve." Men Jehu handlet med list, for å utrydde dem som dyrket Ba'al. |
| 20 Og Jehu befalede: "Udråb en hellig festforsamling for Ba'al!" Det gjorde de, | 20 Derpå sagde Jehu: »Helliger en festlig samling til ære for Ba'al!« Og de udråbte en festlig samling. | 20 Jehu sa: "Utrop en høytidelig samling for Ba'al!" Så utropte de en slik. |
| 21 og så sendte Jehu bud rundt i hele Israel, og alle Ba'al?dyrkerne kom; der var ikke en, der blev væk. De gik ind i Ba'als tempel, og det blev stuvende fuldt. | 21 Og Jehu sendte bud rundt i hele Israel, og alle ba'alsdyrkerne uden undtagelse indfandt sig; de begav sig til Ba'als hus, og det blev fuldt fra ende til anden. | 21 Så sendte Jehu bud omkring i hele Israel. Alle som dyrket Ba'al, kom, så det ikke var en eneste mann igjen som ikke hadde kommet. Så kom de inn i Ba'als hus, og Ba'als hus ble fullt fra den ene enden til den andre. |
| 22 Så sagde han til ham, der stod for klædekammeret: "Tag klæder frem til alle Ba'al?dyrkerne!" og han tog dragterne frem. | 22 Så sagde han til opsynsman den over klædekammeret: »Tag en klædning frem til hver af Ba'als dyrkerne!« Og han tog klædningerne frem til dem. | 22 Han sa til den som hadde tilsyn med garderoben: "Hent fram kledninger til alle dem som dyrker Ba'al!" Så hentet han fram kledninger til dem. |
| 23 Da Jehu sammen med Jonadab, Rekabs søn, var kommet ind i Ba'als tempel, sagde han til Ba'al?dyrkerne: "Se godt efter, at der blandt jer ikke er nogen, der dyrker Herren, for her må kun være Ba'al?dyrkere." | 23 Så gik Jehu og Jonadab, rekabs søn, ind i Ba'als hus; og han sagde til ba'alsdyrkeme: »Se nu godt efter; at der ikke her iblandt eder findes nogen, som dyrker Herren, men kun ba'alsdyrkere!« | 23 Deretter gikk Jehu og Jonadab, Rekabs sønn, inn i Ba'als hus og sa til dem som dyrket Ba'al: "Undersøk og se etter at ingen som tjener Herren er her sammen med dere, men bare de som dyrker Ba'al." |
| 24 Så gik de ind for at bringe slagtofre og brændofre. Men Jehu havde stillet firs mand udenfor og havde sagt til dem: "Den, der lader nogen af de mænd undslippe, som jeg giver i jeres magt, skal bøde liv for liv." | 24 Derpå gik han ind for at ofre slagtofre og brændofre. Men Jehu havde opstillet firsindstyve mand udenfor og sagt: »Den, der lader nogen af de mænd undslippe, som jeg overgiver i eders hænder, skal bøde liv for liv!« | 24 Så gikk de inn for å ofre slaktoffer og brennoffer. Jehu hadde utsett seg åtti menn som skulle stå utenfor, og han hadde sagt: "Hvis noen slipper unna av de mennene som jeg har overgitt i deres hender, skal den mannen bøte med livet for den andres liv." |
| 25 Da Jehu var færdig med at bringe brændofferet, råbte han til livvagten og våbendragerne: "Kom ind og hug dem ned! Ingen må slippe ud!" Livvagten og våbendragerne huggede dem ned med sværd og smed dem udenfor, | 25 Da han så var færdig med at ofre brændofferet, sagde han til livvagten og høvedsmændene: »Gå nu ind og hug dem ned! Ikke een må slippe bort!« Og de huggede dem ned med sværdet, og livvagten og høvedsmændene slængte dem bort; så gik de ind i ba'alshusets inderste rum, | 25 Så snart han var ferdig med å ofre brennofferet, sa Jehu til livvakten og til embetsmennene: "Gå inn og drep dem! La ikke noen komme ut!" Og de slo dem i hjel med sverdets egg. Deretter kastet livvaktene og embetsmennene dem ut, og de gikk inn i det indre rommet i Ba'als hus. |
| 26 og så gik de ind i Ba'als tempel igen og tog Ba'altemplets stenstøtte ud og brændte den. | 26 bragte ba'alshusets Asjerastøtte ud og opbrændte den; | 26 De bar støttene ut fra Ba'als hus og brente dem opp. |
| 27 De knuste Ba'als stenstøtte, og Ba'als tempel rev de ned og gjorde det til et latrin; det er det den dag i dag. | 27 og denedbrød Ba'als stenstøtte, rev Ba'als hus ned og gjorde det til nødtørftssteder, og, de er der den dag i dag. | 27 Så rev de ned Ba'als steinstøtte, og de rev også ned Ba'als hus og gjorde det til et avtrede, som det er til denne dag. |
| 28 Sådan udryddede Jehu Ba'al fra Israel. | 28 Således udryddede Jehu Ba'al af Israel. | 28 Slik ryddet Jehu Ba'al ut fra Israel. |
| 29 Men de synder, som Jeroboam, Nebats søn, havde forledt Israel til, tyrekalvene af guld i Betel og Dan, veg Jehu ikke fra. | 29 Men fra de synder, Jeroboam, Nebats søn, havde forledt Israel til, guldkalvene i Betel og Dan, veg Jehu ikke. | 29 Men Jehu omvendte seg ikke fra Jeroboam, Nebats sønns synder, han som hadde fått Israel til å synde. Han omvendte seg ikke fra gullkalvene som var i Betel og Dan. |
| 30 Herren sagde til Jehu: "Fordi du har gjort, hvad der er ret og rigtigt i mine øjne, og har handlet mod Akabs hus, ganske som jeg ønskede, skal dine sønner sidde på Israels trone i fire slægtled." | 30 Og Herren sagde til Jehu: »Fordi du har handlet vel og gjort, hvad der er ret i mine øjne, og handlet med Akabs hus ganske efter mit sind, skal dine sønner sidde på Israels trone indtil fjerde led!« | 30 Herren sa til Jehu: "Fordi du har fremmet det som er godt, ved at du gjorde det som er rett i Mine øyne, og har gjort mot Akabs hus alt det som lå på Mitt hjerte, skal dine sønner sitte på Israels trone til fjerde slektsledd." |
| 31 Men Jehu fulgte ikke omhyggeligt Herrens, Israels Guds, lov af hele sit hjerte. Han veg ikke fra de synder, som Jeroboam havde forledt Israel til. | 31 Men Jehu tog ikke vare på at følge Herrens, Israels Guds, lov af bele sit hjerte; han veg ikke fra de synder, Jeroboam havde forledt Israel til. | 31 Men Jehu brydde seg ikke om å vandre i Herren Israels Guds lov av hele sitt hjerte. For han skilte seg ikke med Jeroboams synder, han som hadde fått Israel til å synde. |
| 32 På den tid begyndte Herren at hugge stykker af Israel, for Hazael besejrede dem i hele Israels område | 32 På den tid begyndte Herren at rive stykker fra Israel, og Hazael slog Israel i alle dets grænseegne, | 32 I de dager begynte Herren å rive løs deler av Israel. Hasael erobret dem overalt i Israels grenseområder, |
| 33 øst for Jordan: Hele Gileads land,gaditterne, rubenitterne og manassitterne, fra Aro'er ved Arno-dalen, både Gilead og Bashan. | 33 øst for Jordan, hele Gilead, gaditernes, rubeniternes og manassiternes land fra Aroer ved Amonflodens bred, både Gilead og Basan. | 33 fra Jordan og østover: hele Gilead-landet, Gad, Ruben og Manasse, helt fra Aroer, som er ved Arnon-elven, også Gilead og Basan. |
| 34 Hvad der ellers er at fortælle om Jehu, alt hvad han gjorde, og alle hans heltegerninger, står jo i Israels Kongers Krønike. | 34 Hvad der ellers er at fortælle om Jehu, alt, hvad han gjorde, og alle hans heltegerninger, står jo optegnet i Israels kongers krønike. | 34 De andre Jehus gjerninger, alt det han gjorde, og all hans store makt, er ikke det skrevet ned i krønikeboken om kongene i Israel? |
| 35 Jehu lagde sig til hvile hos sine fædre. Man begravede ham i Samaria, og hans søn Joakaz blev konge efter ham. | 35 Så lagde Jehu sig til hvile hos sine fædre, og man jordede ham i Samaria; og hans søn Joahaz blev konge i hans sted. | 35 Så la Jehu seg til hvile hos sine fedre, og de begrov ham i Samaria. Deretter ble hans sønn Joakas konge i hans sted. |
| 36 Jehu regerede otteogtyve år i Samaria som konge over Israel. | 36 Den tid, Jehu herskede over Israel, udgjorde otte og tyve år. | 36 Den perioden Jehu var konge over Israel i Samaria, var tjueåtte år. |