Anden Kongebog 14 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I Joakaz' søn kong Joash af Israels andet regeringsår blev Amasja konge; han var søn af Judas konge Joash. | 1 I Joahaz' søns, kong Joas af Israel, andet regeringsår blev amazja, Joas's søn, konge over Juda. | 1 I det andre regjeringsåret til Joasj, Joakas' sønn, Israels konge, ble Amasja konge. Han var Joasjs sønn, kongen av Juda. |
| 2 Han var femogtyve år, da han blev konge, og han regerede niogtyve år i Jerusalem. Hans mor hed Joaddan og var fra Jerusalem. | 2 Han var fem og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede ni og tyve år i Jerusalem. Hans moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem. | 2 Han var tjuefem år gammel da han ble konge, og han var konge i Jerusalem i tjueni år. Hans mors navn var Joaddan fra Jerusalem. |
| 3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, men ikke helt som sin fader David. Han gjorde, ganske som hans far Joash havde gjort. | 3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, om end ikke som hans fader David; han handlede ganske som sin fader Joas. | 3 Han gjorde det som var rett i Herrens øyne, men ikke slik som sin far David. Han gjorde alt det hans far Joasj hadde gjort. |
| 4 Men offerhøjene forsvandt ikke. Folket fortsatte med at bringe slagtofre og tænde offerild på højene. | 4 Hun forsvandt offerhøjene ikke. men folket blev ved med at ofre og tænde offerild på højene. | 4 Men offerhaugene ble ikke revet ned, og folket ofret fremdeles og brente røkelse på offerhaugene. |
| 5 Da han havde sikret sin kongemagt, slog han dem af sine folk ihjel, der havde dræbt hans far kongen. | 5 Da han havde sikret sig magten, lod han dem af sine folk dræbe, der havde dræbt hans fader kongen; | 5 Så snart han hadde kongedømmet fast i sin hånd, henrettet han tjenerne sine, de som hadde myrdet hans far, kongen. |
| 6 Men mordernes børn dræbte han ikke, for der står i Moses' lovbog, at Herren befaler: "Fædre må ikke lide døden for deres sønners synd, og sønner må ikke lide døden for deres fædres synd. Kun for sin egen synd skal man lide døden." | 6 men mordernes børn lod han ikke ihjelslå, i henhold til hvad der står skrevet i Moses's lovbog, hvor Herren byder: »Fædre skal ikke lide døden for børns skyld, og børn skal ikke lide døden for fædres skyld. Men enhver skal lide døden for sin egen synd.« | 6 Men mordernes barn drepte han ikke, etter det som er skrevet i Moses' lovbok, der Herren befalte og sa: "Fedre skal ikke dø for sine barns skyld, og barn skal ikke dø for sine fedres skyld. Enhver skal dø for sin egen synd." |
| 7 Det var ham, der slog Edom i Sal-dalen, ti tusind mand, og indtog Sela, som han gav navnet Jokte'el, hvadden hedder den dag i dag. | 7 Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, 10.000 mand, og indtog Sela, og han kaldte det Jokte'el, som det hedder den dag i dag. | 7 Han drepte ti tusen edomitter i Saltdalen, og han tok Sela i striden og kalte den med navnet Jokte'el, som den heter til denne dag. |
| 8 På den tid sendte Amasja bud til Israels konge Joash, Joakaz' søn, Jehus sønnesøn: "Kom, lad os prøve kræfter med hinanden!" | 8 Ved den tid sendte Amazja sendebud til Jebus søn Joahaz's søn, kong Joas af Israel, og lod sige:. »Kom, lad os se hinanden under øjne!« | 8 Så sendte Amasja budbærere til Joasj, sønn av Joakas, sønn av Jehu, Israels konge, og sa: "Kom, la oss møte hverandre i nærkamp!" |
| 9 Men Israels konge Joash sendte bud til Judas konge Amasja: "Tidslen på Libanon sendte bud til cedertræet på Libanon og sagde: Lad min søn få din datter til hustru! Men da de vilde dyr på Libanon løb forbi, trådte de tidslen ned. | 9 Men kong Joas af Israel sendte kong Amazja af Juda det svar: »Tidselen på Libanon sendte engang det bud til cederen på Libanon: giv min søn din datter til ægte! Men Libanons ville byr løb hen over tidselen og trampede den ned. | 9 Men Joasj, Israels konge, sendte bud til Amasja, kongen av Juda, og sa: "Tornebusken i Libanon sendte bud til sederen i Libanon og sa: Gi din datter som hustru til min sønn! Men et vilt dyr i Libanon kom farende og trampet tornebusken ned. |
| 10 Du har jo slået Edom, og du er blevet overmodig. Nyd nu din ære og bliv hjemme! Hvorfor vil du styrte dig i ulykke, så både du og Juda falder?" | 10 Du har slået Edom, og det har gjort dig overmodig; lad dig nu nøje med den ære og bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre ulykken og udsætte både dig selv og Juda for fald?« | 10 Du har sannelig beseiret Edom, og du er blitt overmodig. Ros deg av den ære og hold deg hjemme! For hvorfor skulle du legge deg opp i ondskap, så du må falle, både du og Juda sammen med deg?" |
| 11 Men Amasja ville ikke høre. Så drog Israels konge Joash ud, og han og Judas konge Amasja indlod sig i kamp med hinanden ved Bet?Shemesh i Juda. | 11 Men Amazja ville intet høre. Så drog kong Joas af Israel ud, og han og kong Amazja af Juda så hinanden under øjne ved Bet Sjemesj i Juda; | 11 Men Amasja ville ikke høre. Derfor drog Joasj, Israels konge, ut. Så møtte han og Juda-kongen Amasja hverandre ved Bet-Sjemesj, som tilhører Juda. |
| 12 Juda blev slået af Israel, og de flygtede hver til sit. | 12 Juda blev slået af Israel, og de flygtede hver til sit. | 12 Juda ble slått av Israel, og hver mann flyktet til sitt telt. |
| 13 Men Israels konge Joash tog Judas konge Amasja, Joashs søn, Akazjas sønnesøn, til fange ved Bet?Shemesh. Derefter kom han til Jerusalem og rev fire hundrede alen af Jerusalems bymur ned, fra Efraimporten til Hjørneporten. | 13 Men kong Joas af Israel tog Ahazjas søn Joas's søn. Kong Amazja af Juda, til fange ved Betsjemesj og førte ham til Jerusalem. Derpå nedrev han Jerusalems mur på en strækning af 400 alen, fra Efraimsporten til hjørneporten; | 13 Israels konge, Joasj, fanget Amasja, kongen av Juda, sønn av Joasj, sønn av Akasja, ved Bet-Sjemesj. Han drog opp til Jerusalem og rev ned Jerusalems mur fra Efraim-porten til Hjørneporten, fire hundre alen. |
| 14 Han tog alt guldet og sølvet og alle de genstande, der fandtes i Herrens tempel og i skatkamrene i kongens palads. Så tog han gidsler og vendte tilbage til Samaria. | 14 og han tog alt det guld og sølv og alle de kar, der fandtes i Herrens hus og i skatkammeret i kongens palads; desuden tog han gidsler og vendte så tilbage til Samaria. | 14 Han tok alt gullet og sølvet, alle redskapene som fantes i Herrens hus og i skattkamrene i kongens hus. I tillegg tok han gisler, og vendte tilbake til Samaria. |
| 15 Hvad der ellers er at fortælle om Joash, alt hvad han gjorde, og alle hans heltegerninger, hvordan han førte krig mod Judas konge Amasja, står jo i Israels Kongers Krønike. | 15 Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte, og alle hans heltegerninger, og hvorledes han førte krig med kong Amazja af Juda, står jo optegoet i Israels kongers krønike. | 15 De andre gjerningene Joasj gjorde, hans store makt og hvordan han stred mot Amasja, kongen av Juda, er ikke det skrevet ned i krønikeboken om kongene i Israel? |
| 16 Joash lagde sig til hvile hos sine fædre. Han blev begravet i Samaria hos Israels konger, og hans søn Jeroboam blev konge efter ham. | 16 Så lagde Joas sig til hvile hos sine fædre og blev jordet i Samaria hos Israels konger; og hans søn Jeroboam blev konge i hans sted. | 16 Så la Joasj seg til hvile hos sine fedre, han ble begravet i Samaria hos Israels konger. Deretter ble hans sønn Jeroboam konge i hans sted. |
| 17 Judas konge Amasja, Joashs søn, levede femten år, efter at Israels konge Joash, Joakaz' søn, var død. | 17 Joas's søn, kong Amazja af Juda, levede endnu femten år, efter at Joahaz's søn, kong Joas af Israel, var død. | 17 Amasja, Joasjs sønn, kongen av Juda, levde i femten år etter at Joasj, Joakas' sønn, Israels konge, var død. |
| 18 Hvad der ellers er at fortælle om Amasja, står jo i Judas Kongers Krønike. | 18 Hvad der ellers er at fortælle om Amazja, står jo optegnet i Judas kongers krønike. | 18 De andre Amasjas gjerninger, er ikke de skrevet ned i krønikeboken om Judas konger? |
| 19 I Jerusalem blev der dannet en sammensværgelse mod ham, og han flygtede til Lakish. Men der blev sendt folk efter ham til Lakish, og de dræbte ham dér. | 19 Da der stiftedes en sammensværgelse mod ham i Jerusalem, flygtede han til Lakisj; men der blev sendt folk efter ham til Lakisj, og de dræbte ham der. | 19 De fikk i stand en sammensvergelse mot ham i Jerusalem, og han flyktet til Lakisj. Men de sendte noen etter ham til Lakisj og drepte ham der. |
| 20 Han blev bragt tilbage på hesteryg og blev begravet hos sine fædre iJerusalem, i Davidsbyen. | 20 Så løftede man ham op på heste, og han blev jordet i Jerusalem hos sine fædre i Davidsbyen. | 20 Så kjørte de ham derfra med hester, og han ble begravet i Jerusalem, hos sine fedre i Davids stad. |
| 21 Derpå tog hele Judas folk Azarja, der var seksten år, og gjorde ham til konge efter hans far Amasja. | 21 Hele folket i Juda tog så Azarja, der dengang var seksten år gammel, og gjorde ham til konge i hans fader Amazjas sted. | 21 Alt folket i Juda tok Asarja, som var seksten år gammel, og gjorde ham til kongen i stedet for hans far Amasja. |
| 22 Det var ham, der genopbyggede Elat og lagde den ind under Juda igen, efter at kong Amasja havde lagt sig til hvile hos sine fædre. | 22 Det var ham, der befæstede Elat og atter forenede det med Juda, efter at kongen havde lagt sig til hvile hos sine fædre. | 22 Han bygde Eilat og vant den tilbake til Juda etter at kongen hadde lagt seg til hvile hos sine fedre. |
| 23 I Joashs søn kong Amasja af Judas femtende regeringsår blev Jeroboam konge; han var søn af Israels konge Joash, og han regerede enogfyrre år i Samaria. | 23 I Joas's søns, kong Amazja af Judas, femtende regeringsår ble Jeroboam, Joas's søn, konge over Israel, og han herskede een og fyrretyve år i Samaria. | 23 I det femtende regjeringsåret til Amasja, Joasjs sønn, kongen av Juda, ble Jeroboam konge i Samaria. Han var sønn av Joasj, Israels konge. Han var konge i førtien år. |
| 24 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. Han veg ikke fra alle de synder, som Jeroboam, Nebats søn, havde forledt Israel til. | 24 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og veg ikke fra nogen af de synder, Jeroboam, Nebats søn, havde forledt Israel til. | 24 Han gjorde det som var ondt i Herrens øyne. Han omvendte seg ikke fra alle Jeroboam, Nebats sønns synder, han som hadde fått Israel til å synde. |
| 25 Det var ham, der tog Israels landområde fra Lebo?Hamat til Araba?havet tilbage efter det ord, Herren, Israels Gud, havde talt ved sin tjener, profeten Jonas, Amittajs søn, fra Gat?ha?Hefer. | 25 Han tog Israels landområde tilbage fra egnen hen imod hamat og til arabasøen, efter det ord, Herren, Israels Gud, havde talet ved sin tjener, profeten Jonas, amittajs søn, fra Gat-hefer. | 25 Han vant tilbake Israels landområder fra Lebo-Hamat og helt til Araba-sjøen, etter Herren Israels Guds ord, det Han hadde talt ved Sin tjener Jona, Amittais sønn, profeten fra Gat-Hefer. |
| 26 For Herren havde set, at Israel var i en forfærdelig nød, og der var overhovedet ingen i Israel, der kunne hjælpe. | 26 Thi Herren havde set Israels bitre kvide, hvorledes de reves bort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen hjælper; | 26 For Herren hadde sett at Israel var i meget dyp nød. Verken for slave eller fri var det noen hjelper for Israel. |
| 27 Men da Herren ikke havde sagt, at han ville udslette Israels navn under himlen, frelste han dem ved Jeroboam, Joashs søn. | 27 og Herren havde ikke talet om, at han ville udslette Israels navn under himmelen, derfor frelste han dem ved Jeroboam, Joas's søn. | 27 Herren hadde ikke sagt at Han ville utslette Israels navn under himmelen. Men Han reddet dem ved Jeroboams hånd, Joasjs sønn. |
| 28 Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, alt hvad han gjorde, og hans heltegerninger, hvordan han førte krig og lagde Damaskus og Hamat ind under Israel igen, står jo i Israels Kongers Krønike. | 28 Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, alt, hvad han udførte, og hans heltegerninger, hvorledes han førte krig, og hvorledes han tog Damaskus og hamat til bage til Israel, står jo optegnet i Israels kongers krønike. | 28 De andre Jeroboams gjerninger og alt det han gjorde, hans store makt, hvordan han gikk til strid, og hvordan han erobret det som hadde tilhørt Juda fra Damaskus og Hamat, og tok det tilbake til Israel, er ikke det skrevet ned i krønikeboken om kongene i Israel? |
| 29 Jeroboam lagde sig til hvile hos sine fædre, hos Israels konger, og hans søn Zekarja blev konge efter ham. | 29 Så lagde Jeroboam sig til hvile hos sine fædre og blev jordet i Samaria hos Israels konger; og hans søn Zekarja blev konge i hans sted. | 29 Så la Jeroboam seg til hvile hos sine fedre, Israels konger. Deretter var hans sønn Sakarja konge i hans sted. |