Anden Kongebog 17 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hosea af Israel og Israels undergang I Judas konge Akaz' tolvte regeringsår blev Hosea, Elas søn, konge over Israel i Samaria, og han regerede ni år. | 1 I kong Akaz af Judas tolvte regeringsår blev Hosea, Elas søn, konge i Samaria over Israel, og han herskede ni år. | 1 I det tolvte regjeringsåret til Akas, kongen av Juda, ble Hosea, Elas sønn, konge over Israel i Samaria. Han regjerte i ni år. |
| 2 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, dog ikke som de konger i Israel, der havde været før ham. | 2 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, dog ikke som de konger i Israel, der var før ham. | 2 Han gjorde det som var ondt i Herrens øyne, men ikke som de kongene i Israel som hadde vært før ham. |
| 3 Assyrerkongen Salmaneser gik til angreb på ham, og Hosea blev hans vasal og betalte ham tribut. | 3 Mod ham drog assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede sig og svarede ham skat. | 3 Salmanassar, Assyrias konge, drog opp mot ham. Hosea ble vasallen hans og måtte betale skatt til ham. |
| 4 Men assyrerkongen opdagede, at Hosea var med i en sammensværgelse; han havde nemlig sendt bud til egypterkongen So, og han havde undladt at betale den årlige tribut til assyrerkongen. Så lod assyrerkongen ham gribe og kaste i fængsel. | 4 Men siden opdagede assyrerkongen, Athosea var ved at stifte en sammensværgelse, idet han sendte sendebud til kong So af Ægypten og ikke mere svarede assyrerkongen den årlige skat. Så berøvede assyrerkongen ham friheden og lod ham kaste i fængsel. | 4 Men Assyrias konge avslørte en sammensvergelse som Hosea hadde fått i stand. For han hadde sendt utsendinger til Sa'is, Egypts konge, og betalte ikke lenger skatt til Assyrias konge, slik han hadde gjort i år etter år. Derfor stengte Assyrias konge ham inne og holdt ham i fengsel. |
| 5 Assyrerkongen rykkede ind i hele landet. Han drog op mod Samaria og belejrede den i tre år. | 5 Assyrerkongen drog op og besatte hele landet; han rykkede frem mod Samaria og belejrede det i tre år; | 5 Assyrias konge drog gjennom hele landet, og han rykket opp mot Samaria og beleiret den i tre år. |
| 6 I Hoseas niende regeringsår indtog assyrerkongen Samaria, førte Israel i eksil til Assyrien og bosatte dem i Hala og ved Gozans flod Habor og i Mediens byer. | 6 og i hoseas niende regeringsår indtog assyrerkongen Samaria, bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans flod, og i Mediens byer. | 6 I det niende regjeringsåret til Hosea inntok Assyrias konge Samaria og førte Israel bort til Assyria. Han lot dem bo i Halak og ved Habor, Gosan-elven, og i byene i Media. |
| 7 Det skete, fordi israelitterne havde syndet mod Herren deres Gud, der havde ført dem op fra Egypten og befriet dem fra egypterkongen Faraos magt. De frygtede andre guder, | 7 Således gik det, fordi israeliterne syndede mod Herren deres Gud, der havde ført dem op fra Ægypten og udfriet dem af ægypterkongen Faraos hånd, og fordi de frygtede andre guder; | 7 Dette skjedde fordi Israels barn hadde syndet mot Herren deres Gud, Han som hadde ført dem opp fra landet Egypt, ut av Faraos hånd, Egypts konge. Men de hadde likevel fryktet andre guder. |
| 8 og de fulgte sæd og skik hos de folk, som Herren havde drevet bort foran israelitterne; sådan havde Israels konger gjort. | 8 de fulgte de folkeslags skikke, som Herren havde drevet bort foran israeliterne, og de kongers skik, som Israel havde indsat; | 8 De hadde vandret etter skikkene til hedningefolkene som Herren hadde drevet bort fra Israels barns ansikt, og etter skikkene som kongene i Israel selv hadde laget. |
| 9 Israelitterne fandt på skændige ting imod Herren deres Gud. De byggede sig offerhøje i alle deres byer, lige fra vagttårn til befæstet by. | 9 og israeliterne udtænkte utilbørlige ting mod Herren deres Gud og byggede sig offerhøje i alle deres byer, lige fra vagttårnene til de befæstede byer; | 9 I smug gjorde Israels barn gjerninger som det ikke var rett å gjøre mot Herren. De bygde seg opp offerhauger i alle byene sine, enten det var et sted med et vakttårn eller en befestet by. |
| 10 De rejste stenstøtter og Ashera?pæle på alle høje bakker og under alle grønne træer. | 10 de rejste sig stenstøtter og Asjerastøtter på alle høje steder og under alle grønne træer | 10 De reiste seg steinstøtter og Asjera-pæler på hver høyde og under hvert grønt tre. |
| 11 De tændte offerild der på alle højene ligesom de folk, Herren havde ført bort foran dem, og de gjorde onde ting, så de krænkede Herren. | 11 Og tændte offerild der på alle høje ligesom de folkeslag, Herren havde ført bort foran dem, og øvede onde ting, så at de krænkede Herren; | 11 De brente røkelse der på alle offerhaugene, på samme måte som hedningefolkene hadde gjort, dem Herren hadde drevet bort fra deres ansikt. De gjorde onde gjerninger som egget Herren til vrede. |
| 12 De dyrkede møgguderne, skønt Herren havde sagt til dem: "Det må Iikke gøre!" | 12 de dyrkede afgudsbillederne, skønt Herren havde sagt: »Det må I ikke gøre!« | 12 For de dyrket avguder, enda Herren hadde sagt: "Dere skal ikke gjøre dette." |
| 13 Herren havde advaret Israel og Juda ved alle profeter og seere: Vend om fra jeres onde veje, hold mine love og mine bud efter hele den lov, som jeg pålagde jeres fædre, og som jeg har sendt til jer ved mine tjenere, profeterne." | 13 Og Herren advarede Israel og Juda ved alle sine profeter, alle seerne, og sagde: »Vend om fra eders onde færd og hold mine bud og anordninger i nøje overensstemmelse med den lov, jeg pålagde eders fædre og kundgjorde eder ved mine tjenere profeterne!« | 13 Men Herren vitnet mot Israel og mot Juda ved alle profetene Sine, ved hver seer, og sa: "Vend om fra deres onde veier, og hold Mine bud og Mine forskrifter, etter hele den loven som Jeg bød deres fedre, og som Jeg sendte til dere ved Mine tjenere profetene." |
| 14 Men de ville ikke høre. De gjorde nakken stiv som deres fædre, der ikke stolede på Herren deres Gud, | 14 Men de ville ikke høre; de gjorde sig halsstarrige som deres fædre, der ikke stolede på Herren deres Gud; | 14 Likevel ville de ikke høre, men de gjorde nakkene stive, på samme måten som nakkene også hadde vært stive på deres fedre, de som ikke trodde på Herren deres Gud. |
| 15 og de lod hånt om hans love og den pagt, som han havde sluttet med deres fædre, og om de formaninger, han havde givet dem. De fulgte de tomme guder og endte i tomhed, og de fulgte de folk rundt om dem, som Herren havde forbudt dem at efterligne. | 15 de lod hånt om hans anordninger og den pagt, han havde sluttet med deres fædre, og om de vidnesbyrd, han havde givet dem, og de holdt sig til tomhed, så de blev til tomhed, og efterlignede folkeslagene rundt om dem, skønt Herren havde pålagt dem ikke at gøre som de; | 15 De forkastet Hans forskrifter og Hans pakt, den Han hadde sluttet med deres fedre, og Hans vitnesbyrd, det Han hadde vitnet mot dem. De fulgte den tomme avgudsdyrkelsen og ble selv tomme, og de fulgte etter hedningefolkene som bodde rundt dem, dem Herren hadde befalt at de ikke skulle følge etter. |
| 16 De svigtede alle Herren deres Guds befalinger. De støbte sig gudebilleder, to tyrekalve, og de lavede en Ashera?pæl, de tilbad hele himlens hær, og de dyrkede Ba'al. | 16 de sagde sig løs fra Herren deres Guds bud og lavede sig støbte billeder, to tyrekalve; de lavede sig også Asjerastøtter, tilbad hele himmelens hær og dyrkede Ba'al: | 16 Men de forlot alle budene fra Herren deres Gud og laget seg et støpt gudebilde, to kalver, og de laget seg en Asjera-pæl, og tilbad hele himmelens hærskare og dyrket Ba'al. |
| 17 De lod deres sønner og døtre gå gennem ilden, drev spådomskunst, tog varsler og solgte sig selv til at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne, så de krænkede ham. | 17 de lod deres sønner og døtre gå igennem ilden, drev spådomskunster og sandsigeri og solgte sig til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, så de krænkede ham. | 17 De fikk sine sønner og døtre til å gå gjennom ilden, de drev med spådom og tydet varsler, og solgte seg til å gjøre det som er ondt i Herrens øyne, så de egget Ham til vrede. |
| 18 Derfor blev Herren meget vred på Israel og fjernede dem fra sine øjne. | 18 Derfor blev Herren såre fortørnet på Israel og drev dem bort fra sit åsyn, så der ikke blev andet end Judas stamme tilbage. | 18 Derfor ble Herren meget vred på Israel, og Han støtte dem bort fra Sitt åsyn. Bare Juda stamme ble alene igjen. |
| 19 Kun Judas stamme blev tilbage. Men heller ikke Juda holdt Herren deres Guds befalinger, men fulgte den sæd og skik, som Israel havde brugt. | 19 Men heller ikke Juda holdt Herren deres Guds bud, men fulgte de skikke, Israel havde indført. | 19 Men heller ikke Juda holdt budene fra Herren deres Gud, men de vandret etter de skikkene Israel selv hadde laget. |
| 20 Derfor forkastede Herren hele Israels slægt, ydmygede dem og overgav dem til folk, som udplyndrede dem, indtil han forstødte dem fra sit ansigt. | 20 Derfor forkastede Herren bele Israels slægt, ydmygede dem, ga dem til pris for røvere og stødte dem til sidst bort fra sit åsyn. | 20 Derfor forkastet Herren hele Israels ætt, fornedret dem og overgav dem i hendene på røverflokker, helt til Han kastet dem bort fra Sitt åsyn. |
| 21 For da Israel havde revet sig løs fra Davids hus og havde gjort Jeroboam, Nebats søn, til konge, trak Jeroboam Israel bort fra Herren og forledte dem til stor synd. | 21 Thi da Israel havde revet sig løs fra Davids hus og gjort Jeroboam, Nebats søn, til konge, drog denne Israel bort fra Herren og forledte dem til en stor synd; | 21 For Han hadde revet Israel bort fra Davids hus, og de gjorde Jeroboam, Nebats sønn, til konge. Så tvang Jeroboam Israel bort fra å følge Herren, og han forførte dem til å gjøre stor synd. |
| 22 Og israelitterne fulgte alle de synder, som Jeroboam havde begået; de veg ikke fra dem, | 22 og israeliterne vandrede i alle de synder, Jeroboam havde begået, og veg ikke derfra, | 22 For Israels barn vandret i alle de syndene som Jeroboam hadde gjort. De omvendte seg ikke fra dem |
| 23 indtil Herren fjernede Israel fra sine øjne, sådan som han havde forudsagt ved alle sine tjenere, profeterne, så Israel blev ført ieksil bort fra sit land til Assyrien, hvor de er den dag i dag. | 23 så at Herren til sidst drev Israel bort fra sit åsyn, som han havde sagt ved alle sine tjenere profeterne; og Israel måtte vandre bort fra sit land til Assyrien, hvor det er den dag i dag. | 23 før Herren hadde støtt Israel bort fra Sitt åsyn, slik Han hadde sagt ved alle Sine tjenere profetene. Så ble Israel bortført fra sitt eget land til Assyria, slik de er til denne dag. |
| 24 Senere bragte assyrerkongen folk fra Babylon, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim og bosatte dem i Samarias byer i stedet for israelitterne. De tog Samaria i besiddelse og bosatte sig i dets byer. | 24 Derefter lod assyrerkongen folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim komme og bosætte sig i Samarias byer i stedet for israeliterne; og de tog Samaria i besiddelse og bosatte sig i byerne. | 24 Så hentet kongen i Assyria folk fra Babylon, fra Kuta, fra Avva, fra Hamat og Sefarvajim, og lot dem bo i byene i Samaria, i stedet for Israels barn. De tok Samaria i eie og bodde i byene som var der. |
| 25 I den første tid de boede der, frygtede de ikke Herren. Men så sendte Herren løver blandt dem, som dræbte nogle af dem. | 25 Men den første tid de boede der, frygtede de ikke Herren; derfor sendte Herren løver iblandt dem, som dræbte dem. | 25 Men i begynnelsen av den tiden de bodde der, var det slik at de ikke fryktet Herren. Derfor sendte Herren løver inn iblant dem, og de drepte noen av dem. |
| 26 Derfor sagde de til assyrerkongen: "De folk, du har flyttet væk og bosat i Samarias byer, ved ikke, hvordan landets Gud skal dyrkes. Nu har han sendt løver blandt dem, og de dræber dem. Det er, fordi de ikke ved, hvordan landets Gud skal dyrkes." | 26 Da sendte de assyrerkongen det bud: »De folk, du førte bort fra deres hjem og lod bosætte sig i Samarias byer, ved ikke, hvorledes landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt løver imod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes landets Gud skal dyrkes!« | 26 Da talte de til Assyrias konge og sa: "De folkeslagene som du har flyttet og latt få bosette seg i Samarias byer, kjenner ikke ordningen til den Gud som er i landet. Derfor har Han sendt løver inn blant dem, og sannelig, de dreper dem fordi de ikke kjenner ordningen til den Gud som er i landet." |
| 27 Da befalede assyrerkongen: "Få en af de præster, som I førte bort derfra, til at rejse hen og bosætte sig der, så han kan lære dem, hvordan landets Gud skal dyrkes." | 27 Og assyrerkongen bød: »Lad en af de præster, jeg førte bort derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der og lære dem, hvorledes landets Gud skal dyrkes!« | 27 Da gav Assyrias konge en befaling og sa: "En av prestene som dere har tatt med derfra, skal dere sende tilbake dit. De skal dra av sted og bo der, og han skal lære dem ordningen som gjelder for den Gud som er i landet." |
| 28 En af de præster, de havde ført bort fra Samaria, kom og bosatte sig i Betel. Han lærte dem, hvordan de skulle frygte Herren. | 28 Så kom en af de præster, de havde ført bort fra Samaria, og bosatte sig i Betel, og han lærte dem, hvorledes de skulle frygte Herren. | 28 En av prestene som de hadde bortført fra Samaria, kom da og bosatte seg i Betel. Han underviste dem om hvordan de skulle frykte Herren. |
| 29 De forskellige folk lavede hver sin gud, som de stillede op i de offerhøjstempler, samaritanerne havde opført, hvert folk i den by, hvor de boede. | 29 Men hvert folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede ham op i offerhusene på højene, som samaritanerne havde opført, hvert folk i sin by, hvor de havde bosat sig; | 29 Men det ene folkeslaget etter det andre fortsatte å lage sine egne guder, og de satte dem opp i husene som samaritanerne hadde laget på offerhaugene, hvert folkeslag i de byene der de bodde: |
| 30 Folkene fra Babylon lavede Sukkot?Benot, folkene fra Kuta lavede Nergal, og folkene fra Hamat lavede Ashima. | 30 folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, folkene fra Kuta Nergal, folkene fra Hamat Asjima, | 30 Mennene fra Babylon laget Sukkot-Benot, mennene fra Kut laget Nergal, mennene fra Hamat laget Asjima, |
| 31 Avvijitterne lavede Nibhaz og Tartak, og sefarvitterne brændte deres børn for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims guder. | 31 Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brændte deres børn til ære for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims guder. | 31 og avittene laget Nibhas og Tartak, og sefarvittene brente sine sønner på ilden for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims guder. |
| 32 De frygtede Herren, men de gjorde nogle af deres egne til offerhøjspræster, der skulle forrette tjeneste for dem i offerhøjstemplerne. | 32 Men de frygtede også Herren og indsatte folk at deres egen midte til præstr vedofferhøjene, og disse ofrede for dem i offerhusene på højene. | 32 Samtidig som de fryktet Herren, utpekte de noen fra hver gruppe til å være prester for seg ved offerhaugene. De ofret for dem i husene på offerhaugene. |
| 33 Nok frygtede de Herren, men de dyrkede deres egne guder, på samme måde som de folk, hvorfra de var blevet flyttet væk. | 33 De frygte de Herren, men dyrkede også deres egne guder på de folkeslags vis, de var ført bort fra. | 33 De fryktet Herren, men likevel dyrket de sine egne guder, etter skikken til de folkeslagene de var blitt bortført fra. |
| 34 Den dag i dag følger de de gamle skikke. De frygter ikke Herren, og de følger ikke de love og retsregler, den lov og befaling, som Herren gav Jakobs sønner; det var ham, han gav navnet Israel. | 34 Endnu den dag i dag følger de deres gamle skikke. De frygtede ikke Herren og handlede ikke efter de anordninger og lovbud, de havde fået, eller efter den lov og det bud, Herren havde givet Jakobs sønner, han, hvem han gav navnet Israel. | 34 Helt til denne dag fortsetter de med å følge de tidligere skikkene. De frykter ikke Herren, og de følger ikke sine forskrifter og sine ordninger, eller den loven og de budene som Herren hadde befalt Jakobs barn, ham som Han kalte Israel. |
| 35 Herren havde sluttet en pagt med dem og havde befalet: "I må ikke frygte andre guder, ikke tilbede dem, ikke dyrke dem og ikke ofre til dem. | 35 Og Herren havde sluttet en pagt med dem og givet dem det bud: »I må ikke frygte andre guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem eller ofre til dem; | 35 Det var med dem Herren sluttet en pakt og bød dem og sa: "Dere skal ikke frykte andre guder, og heller ikke tilbe dem eller tjene dem eller ofre til dem. |
| 36 Nej, Herren, som med stor styrke og løftet arm førte jer op fra Egypten, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og ham skal I ofre til. | 36 men Herren, som førte eder ud af Ægypten med vældig kraft og udstrakt arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre! | 36 Men Herren, Han som førte dere opp fra landet Egypt med stor kraft og med utrakt arm, Ham skal dere frykte, Ham skal dere tilbe, og til Ham skal dere ofre. |
| 37 De love og retsregler, den lov og befaling, som han skrev ned til jer, skal I altid omhyggeligt følge. I må ikke frygte andre guder. | 37 De anordninger og lovbud, den lov og det bud, han har opskrevet for eder, skal I omhyggeligt holde til alle tider, og I må ikke frygte andre guder! | 37 De forskriftene, ordningene, de lovene og de budene Han skrev for dere, skal dere ta dere i vare så dere holder alle dager. Dere skal ikke frykte andre guder. |
| 38 Og den pagt, jeg sluttede med jer, må I ikke glemme. I må ikke frygte andre guder. | 38 Den pagt, han har sluttet med eder, må I ikke glemme, og I må ikke frygte andre guder; | 38 Den pakten som jeg har sluttet med dere, skal dere ikke glemme, og dere skal ikke frykte andre guder. |
| 39 Kun Herren jeres Gud må I frygte. Det er ham, der skal befri jer fra alle jeres fjender." | 39 men Herren eders Gud skal I frygte, så vil han fri eder af alle eders fjenders hånd!« | 39 Men Herren deres Gud skal dere frykte. Han skal fri dere ut fra alle deres fienders hånd." |
| 40 Men de ville ikke høre; derimod fulgte de deresgamle skik. | 40 dog ville de ikke høre, men blev ved at handle som før. | 40 Men de ville ikke lyde, men de fulgte sine tidligere skikker. |
| 41 Disse folk frygtede Herren, men de dyrkede deres gudebilleder, og deres børn og børnebørn gør den dag i dag sådan, som deres fædre gjorde. | 41 Således frygtede disse folkeslag Herren, men dyrkede tillige deres udskårne billeder; og deres børn og børnebørn gør endnu den dag i dag som deres fædre. | 41 Disse folkeslagene fryktet Herren, men likevel dyrket de sine utskårne gudebilder. Også deres barn og deres barnebarn har fortsatt med å gjøre som sine fedre gjorde, helt til denne dag. |