Anden Kongebog 18 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I Elas søn kong Hosea af Israels tredje regeringsår blev Hizkija konge; han var søn af Judas konge Akaz. | 1 I Elas søns, kong Hosea af Israels, tredje regeringsår blev Ezekias, Akaz's søn, konge over Juda. | 1 I det tredje regjeringsåret til Hosea, Elas sønn, Israels konge, skjedde det at Hiskia, sønn av Akas, kongen av Juda, ble konge. |
| 2 Han var femogtyve år, da han blev konge, og han regerede niogtyve år i Jerusalem. Hans mor hed Abi og var datter af Zekarja. | 2 Han var fem og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede ni og tyve år i Jerusalem. Hans moder hed Abi og var en datter af Zekarja. | 2 Han var tjuefem år gammel da han ble konge, og han var konge i Jerusalem i tjueni år. Hans mors navn var Abi, Sakarjas datter. |
| 3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, ganske som sin fader David. | 3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, ganske som hans fader David. | 3 Han gjorde det som var rett i Herrens øyne, helt og fullt slik hans far David hadde gjort. |
| 4 Han fjernede offerhøjene, knuste stenstøtterne og huggede Ashera-pælen om. Kobberslangen, som Moses havde lavet, slog han i stykker, for indtil da havde israelitterne tændt offerild for den. Den hed Nehushtan. | 4 Han skaffede offerhøjene bort, sønderbrød stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtten og knuste kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den tid havde israeliterne tændt offerild for den, og man kaldte den nehusjtan. | 4 Han rev ned offerhaugene, knuste billedstøttene og hogde ned Asjera-pælen, og den kobberslangen Moses hadde laget, knuste han i småbiter. For helt til de dager hadde Israels barn brent røkelse for den og kalt den Nehusjtan. |
| 5 Han stolede på Herren, Israels Gud; hverken før eller siden så man en som ham blandt alle Judas konger. | 5 Til Herren, Israels Gud, satte han sin lid, og hverken før eller siden fandtes hans lige blandt alle Judas konger. | 5 Han satte sin lit til Herren, Israels Gud, slik at det ikke var noen som ham, verken blant alle kongene i Juda som kom etter ham, eller blant dem som hadde vært før ham. |
| 6 Han holdt fast ved Herren og veg ikke fra ham, og han holdt de bud, Herren havde givet Moses. | 6 Han holdt fast ved Herren og veg ikke fra ham, og han overholdt de bud, Herren havde givet Moses. | 6 For han klynget seg til Herren. Han vek ikke av fra å følge Ham, men holdt Hans bud, dem Herren bød Moses. |
| 7 Herren var med ham, så han havde lykken med sig i alt, hvad han foretog sig. Ham gjorde oprør mod assyrerkongen og ville ikke længere være hans vasal. | 7 Og Herren var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han lykken med sig. Han gjorde oprør mod assyrerkongen og ville ikke stå under ham. | 7 Herren var med ham. Han hadde framgang overalt hvor han gikk fram. Han gjorde opprør mot Assyrias konge, og han tjente ham ikke lenger. |
| 8 Han slog filistrene lige til Gaza og dens opland, fra vagttårn til befæstet by. | 8 Han slog filisterne lige til Gaza og dets omegn, både vagttårnene og de befæstede byer. | 8 Han la filisterne under seg helt bort til Gasa og grenseområdene der, enten det var et sted med et vakttårn eller en befestet by. |
| 9 I kong Hizkijas fjerde regeringsår ? det var Elas søn kong Hosea af Israels syvende regeringsår ? drog assyrerkongen Salmaneser op mod Samaria og belejrede den. | 9 I kong Ezekias's fjerde, Elas søns, kong Hosea af Israels, syvende regeringsår, drog assyrer kongen Salmanassar op mod Samaria, belejrede | 9 I det fjerde regjeringsåret til kong Hiskia, som var det sjuende året til Hosea, Elas sønn, Israels konge, skjedde det at Salmanassar, Assyrias konge, kom opp mot Samaria og beleiret den. |
| 10 Han indtog den efter tre års forløb; i Hizkijas sjette regeringsår ? det var kong Hosea af Israels niende regeringsår ? blev Samaria indtaget. | 10 Og indtog det. Efter tre års forløb, i Ezekias's sjette, kong Hosea af Israels niende regeringsår, blev Samaria indtaget. | 10 Da det var gått tre år, inntok de den. Det var i det sjette regjeringsåret til Hiskia, det vil si det niende regjeringsåret til Hosea, Israels konge, at Samaria ble inntatt. |
| 11 Assyrerkongen førte Israel i eksil til Assyrien, og hananbragte dem i Hala og ved Gozans flod Habor og i Mediens byer. | 11 Og assyrerkongen førte Israel i landflygtighed til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans flod, og i Mediens byer, | 11 Assyrias konge bortførte så Israel til Assyria, og lot dem bo i Halak og ved Habor, Gosan-elven, og i byene i Media, |
| 12 Det skete, fordi de ikke havde adlydt Herren deres Gud, men brød hans pagt, alt det Herrens tjener Moses havde befalet. De hverken hørte det eller handlede efter det. | 12 til straf for at de ikke havde adlydt Herren deres Guds røst, men overtrådt hans pagt, alt hvad Herrens tjener Moses havde påbudt; de hørte ikke derpå og gjorde ikke derefter. | 12 for de hadde ikke hørt på Herren deres Guds røst, men de overtrådte Hans pakt og alt det Herrens tjener Moses hadde befalt. De ville verken høre eller gjøre etter dem. |
| 13 I kong Hizkijas fjortende regeringsår drog assyrerkongen Sankerib op og indtog alle Judas befæstede byer. | 13 I kong Ezekias's fjortende regeringsår drog assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem. | 13 I det fjortende regjeringsåret til kong Hiskia kom Sankerib, Assyrias konge, opp mot alle de befestede byene i Juda og inntok dem. |
| 14 Og Judas konge Hizkija sendte bud til assyrerkongen i Lakish: "Jeg har forbrudt mig. Drag bort igen! Hvad du pålægger mig, vil jeg udrede." Assyrerkongen pålagde så Judas konge Hizkija at udrede tre hundrede talenter sølv og tredive talenter guld, | 14 Da sendte kong Ezekias af Juda bud til assyrerkongen i Lakisj og lod sige: »Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du pålægger mig, vil jeg tage på mig!« Da pålagde assyrerkongen kong Ezekias af Juda at udrede 300 talenter sølv og 300 talenter guld; | 14 Da sendte Hiskia, kongen av Juda, bud til Assyrias konge ved Lakisj, og sa: "Jeg har syndet, vend deg bort fra meg! Uansett hva du pålegger meg, så vil jeg betale." Assyrias konge påla Hiskia, kongen av Juda, tre hundre talenter sølv og tretti talenter gull. |
| 15 og Hizkija gav ham alt det sølv, som fandtes i Herrens tempel og i skatkamrene i kongens palads. | 15 og Ezekias udleverede alt det sølv, der var i Herrens hus og i skatkamrene i kongens palads. | 15 Så gav Hiskia ham alt sølvet som fantes i Herrens hus og i skattkamrene i kongens hus. |
| 16 Ved den lejlighed huggede Judas konge Hizkija det guld af dørene til Herrens tempel og af dørposterne, som han selv havde beklædt dem med, og gav det til assyrerkongen. | 16 Ved den lejlighed plyndrede Ezekias dørene i Herrens helligdom og pillerne for det guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til assyrerkongen. | 16 Den gangen lot Hiskia gullet bli revet av dørene i Herrens tempel, og fra søylene som Hiskia, kongen av Juda, hadde kledd. Alt gav han til Assyrias konge. |
| 17 Fra Lakish sendte assyrerkongen derefter hærchefen, hofchefen og kommandanten med en stor styrke til kong Hizkija i Jerusalem. De drog op til Jerusalem og tog opstilling ved Øvredammens vandledning, ved vejen til vaskepladsen. | 17 Assyrerkongen sendte så Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en anselig styrke fra Lakisj til kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom til Jerusalem og gjorde holdt ved øvredammens vandledning, ved vejen til blegepladsen. | 17 Deretter sendte Assyrias konge tartanen, rabsarisen og rabsaken fra Lakisj med en stor hær mot Jerusalem, til kong Hiskia. De drog opp og kom til Jerusalem. Da de hadde kommet opp, gikk de og stilte seg ved vannledningen fra den øvre dam, som var ved landeveien til Vaskervollen. |
| 18 Så råbte de på kongen, og hofchefen Eljakim, Hilkijas søn, kom ud til dem sammen med statsskriveren Shebna og sekretæren Joa, Asafs søn. | 18 Da de krævede at få kongen i tale, gik paladsøversten Eljakim, Hilkijas søn, statsskriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, ud til dem. | 18 Da de hadde ropt til kongen, kom Eljakim, Hilkias sønn, som hadde overoppsyn med slottet, statsskriveren Sjebna og historieskriveren Joak, Asafs sønn, ut til dem. |
| 19 Kommandanten sagde til dem: "Sig til Hizkija: Dette siger storkongen, Assyriens konge: Hvad er det, du stoler på? | 19 Rabsjake sagde til dem: »Sig til Ezekias: således siger storkongen, assyrerkongen: hvad er det for en fortrøstning, du hengiver dig til? | 19 Da sa rabsaken til dem: "Si nå til Hiskia: Så sier den store kongen, Assyrias konge: Hvilken trygghet har du, som du setter din lit til? |
| 20 Mener du, at ord alene kan være råd og styrke i krig? Hvem er det, du stoler på, siden du gør oprør mod mig? | 20 Du mener vel, at et blot og bart ord er det samme som plan og styrke i krig? Og til hvem sætter du egentlig din lid,siden du gør oprør imod mig? | 20 Du taler om planer og kraft til strid. Men dette er bare ord. Hvem er det du setter din lit til, siden du gjør opprør mot meg? |
| 21 Du stoler jo på den knækkede rørstok, Egypten! Hvis man støtter sig til den, trænger den ind i hånden og gennemborer den. Sådan er Egyptens konge Farao for alle dem, der stoler på ham. | 21 Se nu, du sætter din lid til Ægypten, denne brudte rørkæp, som river sår i hånden på den, der støtter sig til den! Thi således går det alle dem, der sætter deres lid til Farao, Ægyptens konge. | 21 Se nå! Som stav setter du din lit til et knekket siv, Egypt. Men når en mann lener seg til den, vil den trenge inn i hånden hans og gjennombore den. Slik er Farao, kongen i Egypt, for alle dem som setter sin lit til ham. |
| 22 Men svarer I mig: 'Vi stoler på Herren vor Gud!' ? er det så ikke ham, hvis offerhøje og altre Hizkija fjernede, da han sagde til Juda og Jerusalem: 'For dette alter i Jerusalem skal I kaste jer ned!' | 22 Men vil I sige til mig: det er Herren vor Gud, vi sætter vor lid til! Er det så ikke ham, hvis offerhøje og altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: foran dette alter, i Jerusalem skal I tilbede! | 22 Men hvis dere sier til meg: "Vi setter vår lit til Herren vår Gud", er det da ikke Hans offerhauger og altere Hiskia har revet ned, han som sa til Juda og Jerusalem: "Foran dette alteret i Jerusalem skal dere tilbe"? |
| 23 Indgå nu et væddemål med min herre, Assyriens konge: Jeg giver dig to tusind heste, hvis du kan stille ryttere til dem. | 23 Og nu, indgå et væddemål med min herre, assyrerkongen: Jeg giver dig to gange tusind heste, hvis du kan stille ryttere til dem! | 23 Derfor vil jeg oppfordre deg til å avlegge et løfte til min herre, Assyrias konge, så skal jeg gi deg to tusen hester, hvis du på din side kan skaffe ryttere til dem. |
| 24 Hvordan vil du kunne slå en eneste statholder blandt min herres ringeste vasaller tilbage? Alligevel stoler du på Egyptens vogne og ryttere! | 24 Hvorledes vil du afslå et angreb af en eneste statholder, en af min herres ringeste tjenere? Og du sætter din lid til Ægypten, til vogne og heste? | 24 Hvordan skal du kunne drive tilbake en eneste embetsmann blant de minste av min herres tjenere, og sette din lit til Egypt for vogner og hestfolk? |
| 25 Og endelig, var det uden Herrens vilje, jeg drog op mod dette sted for at ødelægge det? Nej, det var Herren, der sagde til mig: Drag op mod dette land og ødelæg det!" | 25 Mon det desuden er uden Herrens vilje, at jeg er draget op mod dette sted for at ødelægge det? Det var Herren selv, der sagde til mig: drag op mod dette land og ødelæg det!« | 25 Er det ikke etter Herrens vilje jeg nå har kommet opp mot dette stedet for å ødelegge det? Herren sa jo til meg: "Gå opp mot dette landet og ødelegg det!"" |
| 26 Eljakim, Hilkijas søn, og Shebna og Joa svarede kommandanten: "Tal dog aramaisk til dine tjenere; det forstår vi godt. Lad være med at tale judæisk til os, når folkene på muren kan høre det." | 26 Men Eljakim, Hilkijas søn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: »Tal dog aramaisk til dine trælle, det forstår vi godt; tal ikke judæisk til os, medens folkene på muren hører på det!« | 26 Da sa Eljakim, Hilkias sønn, sammen med Sjebna og Joak til rabsaken: "Tal til dine tjenere på arameisk, for det forstår vi. Men tal ikke til oss på jødisk mens folket på muren hører på." |
| 27 Men kommandanten sagde til dem: "Tror du, at det kun er til din herre og til dig, min herre har sendt mig for at sige dette? Nej, det er til de mænd, der sidder på muren, som snart skal æde deres eget skarn og drikke deres egen urin sammen med jer!" | 27 Men Habsjake svarede dem: »Er det til din herre og dig, min herre har sendt mig med disse ord? Er det ikke til de mænd, der sidder på muren hos eder og æder deres eget skarn og drikker deres eget vand!« | 27 Men rabsaken svarte dem: "Er det til deres herre og til dere min herre har sendt meg for å tale disse ordene, og ikke til mennene som sitter på muren, de som må spise sin egen avføring og drikke sin egen urin sammen med dere?" |
| 28 Og så trådte kommandanten frem og råbte højt på judæisk: "Hør, hvad storkongen, Assyriens konge, har at sige! | 28 Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj røst på judæisk: »Hør storkongens, assyrerkongens, ord! | 28 Så stod rabsaken opp og ropte på jødisk med høy røst. Han talte og sa: "Hør ordene fra den store kongen, Assyrias konge! |
| 29 Dette siger kongen: Lad ikke Hizkija forføre jer, han kan ikke redde jer fra mig. | 29 Således siger kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i stand til at frelse eder af min hånd! | 29 Så sier kongen: La ikke Hiskia narre dere, for han vil ikke kunne fri dere ut fra hans hånd. |
| 30 Og lad ikke Hizkija få jer til at stole på Herren, når han siger: Herren skal nok redde os, og denne by skal ikke gives i Assyriens konges hænder. I skal ikke lytte til Hizkija! | 30 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders lid til Herren, når han siger: Herren skal sikkert frelse os, og denne by skal ikke overgives i assyrerkongens hånd! | 30 La heller ikke Hiskia få dere til å sette deres lit til Herren ved å si: "Herren skal sannelig utfri oss. Denne byen skal ikke bli overgitt i Assyrias konges hånd." |
| 31 For Assyriens konge siger: Slut fred med mig og overgiv jer til mig, så skal enhver af jer spise af sin egen vinstok og sit eget figentræ og drikke vand fra sin egen brønd, | 31 Hør ikke på Ezekias; thi således - siger assyrerkongen: vil I slutte fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af eder spise af sin vinstok og sit figentræ og drikke af sin brønd, | 31 Hør ikke på Hiskia! For så sier Assyrias konge: Betal skatt til meg og slutt fred med meg og kom ut til meg! Da skal dere alle få spise av deres eget vintre og fikentre, og dere skal alle få drikke vann fra deres egen brønn. |
| 32 indtil jeg kommer og tager jer med til et land, der ligner jeres eget, et land med korn og vin, et land med brød og vingårde, et land med olivenolie og honning. Så skal I leve og ikke dø. I skal ikke lytte til Hizkija, for han forfører jer, når han siger: 'Herren vil redde os.' | 32 indtil jeg kommer og tager eder med til et land, der ligner eders, et land med korn og most, et land med brød og vingårde, et land med oliventræer og honning; så skal I leve og ikke dø. Hør derfor ikke på Ezekias, når han vil forføre eder og siger: Herren vil frelse os! | 32 Slik skal det være helt til jeg kommer og tar dere bort til et land som ligner deres eget, et land med korn og most, brød og vingårder, olivenlunder og honning, så dere skal leve og ikke dø. Men hør ikke på Hiskia, ellers vil han forføre dere til å si: "Herren skal fri oss ut." |
| 33 Kunne nogen af folkenes guder redde sit land fra Assyriens konge? | 33 Mon nogen af folkeslagenes guder har kunnet frelse sit land af assyrerkongens hånd? | 33 Er det vel noen av folkeslagenes guder som i det hele tatt har fridd sitt land ut fra Assyrias konges hånd? |
| 34 Hvor er Hamats og Arpads guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas guder? Reddede de Samaria fra mig? | 34 Hvor er Hamats og Arpads guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas guder? Hvor er landet Samarias guder? Mon de frelste Samaria af min hånd? | 34 Hvor er gudene til Hamat og Arpad? Hvor er gudene til Sefarvajim og Hena og Ivva? Sannelig, har de fridd Samaria ut fra min hånd? |
| 35 Hvem af alle landenes guder har reddet sit land fra mig? Skulle Herren da kunne redde Jerusalem fra mig?" | 35 Hvor er der blandt alle landes guder nogen, der har frelst sit land af min hånd? Mon da Herren skulle kunne frelse Jerusalem?« | 35 Hvem er det blant alle lands guder som har fridd sine land ut fra min hånd, så Herren skulle kunne fri Jerusalem ut fra min hånd?" |
| 36 Men folket forholdt sig tavs og svarede ham ikke et ord, for kongens befaling lød på, at de ikke måttesvare ham. | 36 Men de tav og svarede ham ikke et ord, thi kongens bud lød på, at de ikke måtte svare ham. | 36 Men folket tidde og svarte ham ikke med et ord. For kongens bud lød slik: "Svar ham ikke!" |
| 37 Så gik hofchefen Eljakim, Hilkijas søn, sammen med statsskriveren Shebna og sekretæren Joa, Asafs søn, til Hizkija med flængede klæder og fortalte ham, hvad kommandanten havde sagt. | 37 Derpå gik paladsøversten Eljakim, Hilkijas søn, statsskriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, med sønderrevne klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt. | 37 Eljakim, Hilkias sønn, som hadde overoppsyn med slottet, statsskriveren Sjebna og Joak, Asafs sønn, historieskriveren, kom så til Hiskia med flerrede klær. De fortalte ham rabsakens ord. |