Anden Kongebog 19 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da kong Hizkija hørte det, flængede han sine klæder, klædte sig i sæk og gik ind i Herrens tempel. | 1 Da kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine klæder, hyllede sig i sæk og gik ind i Herrens hus. | 1 Da kong Hiskia fikk høre dette, flerret han klærne sine, dekket seg med sekkestrie og gikk inn i Herrens hus. |
| 2 Så sendte han hofchefen Eljakim og statsskriveren Shebna sammen med præsternes ældste, klædt i sæk, til profeten Esajas, Amos' søn. | 2 Og han sendte paladsøversten Eljakim og statsskriveren Sjebna og præsternes ældste, hyllet i sæk, til profeten Esajas, Amoz's søn, | 2 Så sendte han Eljakim, som hadde overoppsynet med slottet, og statsskriveren Sjebna og de eldste blant prestene til profeten Jesaja, Amos' sønn. De var kledd i sekkestrie. |
| 3 De skulle sige til ham: "Dette siger Hizkija: Denne dag er nødens, straffens og vanærens dag. Barnet er nået frem til livmodermunden, men der er ikke kraft nok til fødslen! | 3 for at sig til ham: »Ezekias lader sige: en nødens, tugtelsens og forsmædelsens dag er denne dag, thi barnet er ved at fødes, men der er ikke kraft til at bringe det til verden! | 3 De sa til ham: "Så sier Hiskia: Denne dagen er en dag med trengsel, tukt og gudsbespottelse. For barna har kommet til åpningen på livmoren, men det er ingen styrke til å føde dem. |
| 4 Måske har Herren din Gud hørt alt, hvad kommandanten har sagt. Hans herre, Assyriens konge, sendte ham for at spotte den levende Gud; men Herren din Gud skal straffe ham for de ord, Herren din Gud har hørt. Nu skal du rette en bøn til ham for den rest, der er tilbage." | 4 Dog vil Herren din Gud måske høre alt, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af sin herre, assyrerkongen, for at håne den levende Gud, og måske vil han straffe ham for de ord, som Herren din Gud har hørt - gå derfor i forbøn for den rest, der endnu er tilbage!« | 4 Det kan være at Herren din Gud vil høre alle ordene rabsaken har talt, han som hans herre, Assyrias konge, har sendt for å spotte Den levende Gud, og at Han så straffer ham for ordene som Herren din Gud har hørt. Bær derfor fram en bønn for den resten som ennå er igjen." |
| 5 Da kong Hizkijas folk kom til Esajas, | 5 Da kong Ezekias's folk kom til Esajas, | 5 Da kom kong Hiskias tjenere til Jesaja. |
| 6 sagde han til dem: "Sådan skal I sige til jeres herre: Dette siger Herren: Du skal ikke frygte for de ord, du har hørt assyrerkongens folk håne mig med. | 6 sagde han til dem: »Således skal I svare eders herre: så siger Herren: frygt ikke for de ord, du har hørt, som assyrerkongens trælle har hånet mig med! | 6 Jesaja sa til dem: "Så skal dere si til deres herre: Så sier Herren: Frykt ikke for ordene som du har hørt, de ordene som tjenerne til Assyrias konge har hånet Meg med. |
| 7 Jeg vil indgive ham en ånd, så han hører noget, der får ham til at vende tilbage til sit land. Så vil jeg lade ham falde for sværdet i hans eget land." | 7 Se, jeg vil indgive ham en ånd, og han skal få en tidende at høre, så han vender tilbage til sit land, og i hans eget land vil jeg fælde ham med sværdet!« | 7 Sannelig, Jeg skal gi ham en ånd som gjør at han skal høre et rykte og vende tilbake til sitt eget land. Jeg skal la ham falle for sverdet i sitt eget land." |
| 8 Kommandanten var vendt tilbage og havde mødt assyrerkongen, der var ved at angribe Libna; han havde hørt, at kongen var brudt op fra Lakish. | 8 Rabsjake vendte så tilbage og traf assyrerkongen i færd med at belejre Libna; thi han havde hørt, at kongen var brudt op fra Lakisj. | 8 Så vendte rabsaken tilbake og fant Assyrias konge i krig mot Libna, for han hadde hørt at han hadde reist fra Lakisj. |
| 9 Så hørte han, at Nubiens konge, Tirhaka, var på vej for at angribe ham, og han sendte igen bud til Hizkija med denne besked: | 9 Så fik han underretning om, at kong Tirhaka af ætiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter sendebud til Ezekias og sagde: | 9 Kongen hørte om Tirhaka, kongen i Kusj: "Se, han har kommet ut for å gå til strid mot deg." Så sendte han igjen budbærere til Hiskia og sa: |
| 10 "Dette skal I sige til Judas konge Hizkija: Lad ikke din Gud, som du stoler på, forføre dig, så du siger: Jerusalem bliver ikke givet i Assyriens konges hænder. | 10 »Således skal I sige til kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du slår din lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i assyrerkongens hånd! | 10 "Slik skal dere tale til Hiskia, kongen av Juda, og si: La ikke din Gud, som du setter din lit til, narre deg og si: Jerusalem skal ikke bli overgitt i assyrerkongens hånd. |
| 11 Du må have hørt, hvordan Assyriens konger har lagt band på alle landene. Skulle du så blive reddet? | 11 Du har jo dog hørt, hvad assyrerkongerne har gjort ved alle lande, hvorledes de har lagt band på dem - og du skulle kunne undslippe! | 11 Se! Du har hørt hva Assyrias konger har gjort med alle landene, ved at de har ødelagt dem fullstendig. Og så skulle du bli utfridd? |
| 12 Blev de folk, som mine fædre ødelagde, reddet af deres guder, folkene i Gozan, i Karan, Resef eller indbyggerne fra Eden, som er iTelassar? | 12 De folk, mine fædre tilintetgjorde, Gozan, Haran, Rezef og folkene fra eden i Telassar, har deres guder kunnet frelse dem? | 12 Har vel folkeslagenes guder utfridd dem som mine fedre har ødelagt, Gosan og Karan og Resef, og folket fra Eden som var i Telassar? |
| 13 Hvor er Hamats konge, Arpads konge eller kongerne over Lair, Sefarvajim, Hena og Ivva?" | 13 Hvor er kongen af Hamat, kongen af Arpad eller kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?« | 13 Hvor er Hamats konge, Arpads konge og kongen i byen Sefarvajim, og i Hena og Ivva?" |
| 14 Da Hizkija havde modtaget brevet af sendebudene og havde læst det, gik han op i Herrens tempel og bredte det ud for Herrens ansigt. | 14 Da Ezekias havde modtaget brevet af sendebudenes hånd og læst det, gik han op i Herrens hus og bredte det ud for Herrens åsyn. | 14 Hiskia tok imot brevet fra budbærernes hånd og leste det. Da gikk Hiskia opp til Herrens hus, og der brettet han det ut for Herrens åsyn. |
| 15 Så bad Hizkija for Herrens ansigt: "Herre, Israels Gud, du som troner på keruberne! Du alene er Gud over alle jordens kongeriger. Du har skabt himlen og jorden. | 15 Derpå bad Ezekias den bøn for Herrens åsyn: »Herre, Israels Gud, du, som troner over heruberne, du alene er Gud over alle jordens riger; du har gjort himmelen og jorden! | 15 Så bad Hiskia framfor Herrens åsyn og sa: "Herre, Israels Gud, Den som troner over kjerubene, Du alene er Gud for alle kongerikene på jorden. Du har gjort himmelen og jorden. |
| 16 Vend dit øre til og hør, Herre! Åbn dine øjne og se, Herre! Hør de ord, Sankerib har sendt for at spotte den levende Gud. | 16 Bøj nu dit øre, herre, og lyt, åbn dine øjne, herre, og se! Læg mærke til de ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud! | 16 Bøy Ditt øre, Herre, og hør! Åpne Dine øyne, Herre, og se! Hør ordene fra Sankerib, dem han har sendt for å håne Den levende Gud. |
| 17 Sandt er det, Herre, at Assyriens konger har lagt folkene og deres lande øde | 17 Det er sandt, herre, at assyrerkongerne har tilintetgjort de folk og deres lande | 17 Sannelig, Herre, Assyrias konger har lagt folkeslagene og landene deres øde, |
| 18 og kastet deres guder i ilden. Men de var jo ikke guder, kun menneskehænders værk, træ og sten. Derfor kunne de ødelægge dem. | 18 Og kastet deres guder i ilden; men de er ikke guder, kun menneskehænders værk af træ eller sten, derfor kunne de ødelægge dem. | 18 og de har kastet gudene deres på ilden. For de er ikke guder, men et verk av menneskehender, tre og stein. Derfor ødela de dem. |
| 19 Herre vor Gud, frels os fra ham, så alle kongeriger på jorden kan vide, at du, Herre, er den eneste Gud. | 19 Men frels os nu, herre vor Gud, af hans hånd, så alle jordens riger kan kende, at du, herre, alene er Gud!« | 19 Derfor, Herre vår Gud, ber jeg nå: Frels oss fra hans hånd, så alle kongeriker på jorden må erkjenne at Du er Herren Gud, Du alene." |
| 20 Så sendte Esajas, Amos' søn, bud til Hizkija: Dette siger Herren, Israels Gud: Du har bedt til mig på grund af Assyriens konge Sankerib, og jeg har hørt dig. | 20 Så sendte Esajas, Amoz's søn, bud til Ezekias og lod sige: »Så siger Herren, Israels Gud: din bøn angående assyrerkongen sankerib har jeg hørt!« | 20 Da sendte Jesaja, Amos' sønn, bud til Hiskia og sa: "Så sier Herren, Israels Gud: Alt det du har båret fram for Meg i bønn om Sankerib, Assyrias konge, har Jeg hørt. |
| 21 Dette er, hvad Herren siger om ham: Hun foragter dig, hun spotter dig, jomfruen, Zions datter. Hun ryster på hovedet ad dig, Jerusalems datter. | 21 Således lyder det ord, Herren talede imod ham: hun håner, hun spotter dig, jomfruen, Zions datter, Jerusalems datter ryster på hovedet ad dig! | 21 Dette er det ordet Herren har talt om ham: Jomfruen, Sions datter, har foraktet og spottet deg. Jerusalems datter har ristet på hodet bak din rygg. |
| 22 Hvem er det, du hånede og spottede? Hvem er det, du råbte op imod? Du løftede øjnene mod himlen, mod Israels Hellige! | 22 Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din røst? Mod Israels hellige løfted i hovmod du blikket! | 22 Hvem har du hånet og spottet? Mot hvem har du løftet din røst? Sannelig, du har løftet dine øyne høyt mot Israels Hellige! |
| 23 Gennem dine sendebud spottede du Herren! Du sagde: "Med mine mangevogne drog jeg op på de højeste-bjerge, langt op i Libanon. Jeg fældede de højstammede cedre, de prægtigste enebærtræer. Jeg nåede frem til det højeste sted, til træerne i Libanons have. | 23 Ved dine sendebud håned du Herren og sagde: »Med mine talløse vogne besteg jeg bjergenes højder, Libanons afsides egne; jeg fælded dets cedres højskov, dets ædle cypresser, trængte frem til dets øverste raststed, dets havers skove. | 23 Ved dine budbærere har du hånet Herren og sagt: "Med mine mange vogner kom jeg opp til fjellenes topp, opp til Libanons grenser. Jeg hogger ned de høye sedrene der, også de beste sypress-trærne som vokser der. Jeg går til yttergrensen for dets land, til den fruktbare skogen der. |
| 24 I det fremmede gravede jeg brønde og drak vandet; hvor jeg satte min fod, udtørrede jeg alle Egyptens kanaler." | 24 Fremmed vand grov ,jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg over Ægyptens strømme!« | 24 Jeg har gravd og smakt fremmed vann, med mine føtter har jeg tørket opp alle bekkene i Egypt." |
| 25 Har du ikke hørt det for længe siden? Jeg har udført det nu, i ældgamle dage formede jeg det; nu har jeg ladet det ske. Du gjorde befæstede byer til stendynger. | 25 Har du ej hørt det? For længst kom det op i min tanke, jeg lagde det fordum til rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstærke byer til øde stenhobe, | 25 Har du ikke hørt det for lenge siden? Det var Jeg som gjorde det, fra de eldgamle dager planla Jeg det. Nå har Jeg latt det gå i oppfyllelse, så du skulle være redskap til å knuse befestede byer, så de ligger som ruinhauger. |
| 26 Deres indbyggere stod magtesløse, grebet af rædsel og skam. De blev som planter på marken, som grønne vækster, som græs på tage, der svides af østenvinden. | 26 mens folkene grebes i afmagt af skræk og skam, blev som græsset på marken, det spirende grønne, som græs på tage, som mark for østenvinden. Jeg ser, når du rejser | 26 Derfor hadde de liten kraft, de som bor der. De ble forskrekket og ble gjort til skamme. De ble som gresset på marken og de grønne urtene, som gresset på hustakene, som visner før det er vokst opp. |
| 27 Jeg ved, om du sætter dig, om du går, og om du kommer. | 27 Og sætter dig, ved, når du går og kommer. | 27 Både stedet der du bor, din utgang og din inngang kjenner Jeg, så vel som hvordan du raser mot Meg. |
| 28 Fordi du raser imod mig, fordi dit brøl har nået mit øre, giver jeg dig ring i næsen og bidsel i munden jeg fører dig tilbage ad den vej, du er kommet. | 28 Fordi du raser imod mig, din trods er mig kommet for øre, lægger jeg ring i din næse og bidsel i munden og fører dig bort ad vejen, du kom! | 28 For du raser mot Meg, og ditt hovmod har nådd opp til Mine ører. Derfor vil Jeg sette Min krok i din nese, og Mitt bissel mellom dine lepper, og Jeg skal snu deg og føre deg tilbake den veien du kom. |
| 29 Dette skal du have som tegn: I år skal de leve af det, der har sået sig selv, næste år af det, der gror af sig selv, men tredje år skal de så og høste, plante vingårde og spise frugterne. | 29 Og dette skal være dig tegnet: I år skal man spise, hvad der såed sig selv, og året derpå, hvad der skyder af rode, tredje år skal man så og høste, plante vin og nyde dens frugt. | 29 Dette er tegnet for deg: Dette året skal dere spise alt det som har sådd seg selv, og i det andre året det som vokser opp av seg selv. Men i det tredje året skal dere så og høste, plante vingårder og spise frukten fra dem. |
| 30 De overlevende af Judas hus, de som bliver til rest, skal igen slå rod forneden og sætte frugt foroven. | 30 Den bjærgede rest af Judas hus slår atter rødder forneden og bærer sin frugt foroven; thi fra Jerusalem udgår en rest, en levning fra Zions bjerg. | 30 Den resten som har sluppet unna av Judas hus, skal igjen skyte rot nedover og bære frukt oppover. |
| 31 Fra Jerusalem kommer en rest, de overlevende fra Zions-bjerg, Herrens nidkærhed udvirker dette. | 31 Herrens nidkærhed virker dette. | 31 For fra Jerusalem skal det utgå en levning, og en rest som slipper unna fra Sions berg. Hærskarenes Herres nidkjærhet skal gjøre dette. |
| 32 Dette siger Herren om Assyriens konge: Han kommer ikke ind i denne by, skyder end ikke en pil derind, går ikke mod den med skjolde og kaster ikke en vold op omkring den. | 32 Derfor, så siger Herren om assyrerkongen: I byen her skal han ej komme ind, ej sende en pil herind, ej nærme sig den med skjolde eller opkaste vold imod dem; | 32 Derfor sier Herren dette om Assyrias konge: Han skal ikke komme inn i denne staden, og han skal ikke skyte noen pil dit inn, eller rykke fram med skjold foran den, eller kaste opp en voll mot den. |
| 33 Ad den vej, han kom, skal han vende tilbage; i denne by kommer han ikke ind, siger Herren. | 33 ad vejen, han kom, skal han gå igen, i byen her skal han ej komme ind så lyder det fra Herren. | 33 Den veien han kommer, den samme veien skal han vende tilbake. Han skal ikke komme inn i denne staden, sier Herren. |
| 34 Jeg beskytter denne by og frelser den, for min os min tjener Davids skyld. | 34 Jeg værner og frelser denne by for min og min tjener Davids skyld! | 34 For Jeg skal verne denne staden så Jeg frelser den for Min egen skyld og for Min tjener Davids skyld." |
| 35 Samme nat gik Herrens engel ud, og i assyrernes lejr dræbte han 185.000 mand; da det blev morgen, lå de alle døde. | 35 Samme nat gik Herrens engel ud og ihjelslog i assyrernes lejr 185000 mand; og se, næste morgen tidlig lå de alle døde. | 35 Om natten skjedde det: Herrens Engel drog ut og drepte hundre og åttifem tusen i assyrernes leir. Da folk stod opp tidlig neste morgen, se, der lå alle de døde kroppene. |
| 36 Da brød assyrerkongen Sankerib op og vendte tilbage og blev i Nineve. | 36 Da brød assyrerkongen sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve. | 36 Da forlot Sankerib, Assyrias konge, stedet og drog bort. Han vendte tilbake og ble boende i Ninive. |
| 37 Men engang han bad i sin gud Nisroks tempel, huggede Adrammelek og Sareser ham ned med sværd. De slap bort til Ararats land, og hans søn Asarhaddon blev konge efter ham. | 37 Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks hus, slog adrammelek og sarezer ham ihjel med deres sværd, hvorefter de flygtede til ararats land; og hans søn asarhaddon blev konge i hans sted. | 37 Men en gang han tilbad i tempelet til sin gud Nisrok, slo Adrammelek og Sareser ham i hjel med sverdet. De flyktet da inn i landet Ararat. Deretter ble hans sønn Asarhaddon konge i hans sted. |