Anden Kongebog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dengang Herren tog Elias op til himlen i en storm, skete dette: Elias og Elisa var på vej fra Gilgal, | 1 Dengang Herren ville lade Elias fare op til himmelen i et stormvejr, gik Elias fra Gilgal. | 1 Da Herren skulle ta Elia opp til himmelen i en storm, skjedde det at Elia gikk sammen med Elisja fra Gilgal. |
| 2 og Elias sagde til Elisa: "Bliv her, for Herren sender mig til Betel." Men Elisa svarede: "Så sandt Herren lever, og så sandt du lever: Jeg forlader dig ikke!" Så gik de op mod Betel. | 2 Og Elias sagde til Elisa: »Bliv her, thi Herren vil have mig til Betel!« Men Elisa svarede: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!« De gik da ned til Betel. | 2 Da sa Elia til Elisja: "Bli her, for Herren har sendt meg videre til Betel." Men Elisja sa: "Så sant Herren lever, og så sant din sjel lever: Jeg skal ikke forlate deg." Så gikk de ned til Betel. |
| 3 Profeterne fra Betel kom ud til Elisa og sagde til ham: "Ved du, at Herren i dag vil tage din herre bort fra dig?" Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti bare stille!" | 3 Så kom profetsønnerne i Betel ud til Elisa og sagde til ham: »Ved du, at Herren i dag vil tage din herre bort fra dig?« Han svarede: »Ja, jeg ved det, ti kun stille!« | 3 Profetdisiplene i Betel kom ut til Elisja og sa til ham: "Vet du at Herren i dag vil ta din herre bort rett over hodet ditt?" Og han sa: "Ja, jeg vet det. Vær bare stille!" |
| 4 Elias sagde til ham: "Bliv her, Elisa, for Herren sender mig til Jeriko." Men han svarede: "Så sandt Herren lever, og så sandt du lever: Jeg forlader dig ikke!" Da de var kommet ind i Jeriko, | 4 Derpå sagde Elias til ham: »Bliv her, Elisa, thi Herren vil have mig til Jeriko!« Men han svarede: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!« De kom da til Jeriko. | 4 Så sa Elia til ham: "Elisja, bli her, for Herren har sendt meg til Jeriko." Men han sa: "Så sant Herren lever, og så sant din sjel lever: Jeg skal ikke forlate deg." Så kom de til Jeriko. |
| 5 kom profeterne fra Jeriko hen til Elisa og sagde til ham: "Ved du, at Herren i dag vil tage din herre bort fra dig.?" Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti bare stille!" | 5 Men profetsønnerne i Jeriko trådte hen til Elisa og sagde til ham: »Ved du, at Herren i dag vil tage din herre bort fra dig?« Han svarede: »Ja, jeg ved det, ti kun stille!« | 5 Profetdisiplene i Jeriko kom til Elisja og sa til ham: "Vet du at Herren i dag vil ta din herre bort rett over hodet ditt?" Da svarte han: "Ja, jeg vet det. Vær bare stille!" |
| 6 Elias sagde til ham: "Bliv her, for Herren sender mig til Jordan." Men han svarede: "Så sandt Herren lever, og så sandt du lever: Jeg forlader dig ikke!" Så fulgtes de ad. | 6 Derpå sagde Elias til ham: »Bliv her, thi Herren vil have mig til Jordan!« Men han svarede: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!« Så fulgtes de ad. | 6 Så sa Elia til ham: "Bli her, for Herren har sendt meg til Jordan." Men han sa: "Så sant Herren lever, og så sant din sjel lever: Jeg skal ikke forlate deg." Så drog de videre, begge to. |
| 7 Halvtreds af profeterne gik med, og de blev stående på lang afstand, mens de to stillede sig ved Jordan. | 7 Men halvtredsindstyve af profetsønnerne gik hen og stillede sig et godt stykke derfra, medens de to stod ved Jordan. | 7 Femti menn av profetdisiplene gikk ut og stilte seg vendt mot dem på lang avstand, mens de begge to stod ved Jordan. |
| 8 Så tog Elias sin kappe, rullede den sammen og slog på vandet med den, så vandet delte sig, og de gik begge tørskoet over. | 8 Elias tog nu sin kappe, rullede den sammen og slog vandet med den; da skiltes det ad, og de gik begge over på tør bund. | 8 Elia tok kappen sin, rullet den sammen og slo på vannet, og det delte seg til begge sider, slik at de begge kunne gå over på tørr grunn. |
| 9 Da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: "Sig mig, hvad jeg skal gøre for dig, før jeg bliver taget bort fra dig." Elisa svarede: "Lad mig få to dele af din ånd!" | 9 Og da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: »Sig, hvad du ønsker, jeg skal gøre for dig, før jeg tages bort fra dig!« Elisa svarede: »Måtte to dele af din ånd komme over mig!« | 9 Da de hadde kommet over, skjedde det at Elia sa til Elisja: "Be meg! Hva kan jeg gjøre for deg før jeg blir tatt bort fra deg?" Elisja sa: "La en dobbelt del av din ånd være over meg!" |
| 10 "Det var et dristigt ønske," sagde Elias, "men hvis du ser mig blive taget bort fra dig, skal du få det, ellers ikke." | 10 Da sagde han: »Det er et stort forlangende, du kommer med! Dersom du ser mig, når jeg tages bort fra dig, skal det blive dig til del, ellers ikke!« | 10 Så sa han: "Det du ber om, er vanskelig. Men likevel, hvis du ser meg når jeg blir tatt bort fra deg, skal det bli slik for deg. Men hvis ikke, skal det ikke bli slik." |
| 11 Mens de gik og talte sammen, kom der pludselig en ildvogn med ildheste. Den skilte de to fra hinanden, og Elias steg op til himlen i en storm. | 11 Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til himmelen i stormvejret. | 11 Mens de gikk videre og snakket sammen, skjedde det: Plutselig var det en ildvogn med ildhester der og skilte de to fra hverandre. Elia for opp til himmelen i en storm. |
| 12 Elisa så det og råbte: "Min fader, min fader, du Israels vogne og heste!" og han kunne ikke længere se ham. Da greb han fat i sine klæder og flængede dem i to stykker. | 12 Og Elisa så det og råbte: »Min fader, min fader, du Israels vogne og ryttere!« Og han så ham ikke mere. Så greb han sine klæder og sønderrev dem. | 12 Elisja så det, og han ropte: "Min far, min far, Israels vogn og krigerne på den!" Deretter så han ham ikke mer. Han grep tak i sine egne klær og rev dem i to. |
| 13 Så samlede han kappen op, som var faldet af Elias, og gik tilbage og stillede sig ved Jordans bred. | 13 Derpå tog han Elias's kappe, som var faldet af ham, op og gik tilbage og stillede sig ved Jordans bred, | 13 Han tok også opp kappen til Elia, som hadde falt av ham, og han gikk tilbake og stilte seg ved bredden av Jordan. |
| 14 Han tog kappen, som var faldet af Elias, slog på vandet med den og sagde: "Hvor er nu Herren, Elias' Gud?" Da han slog på vandet, delte det sig, og Elisa gik over. | 14 og han tog Elias's kappe, som var faldet af ham, slog vandet med den og sagde: »Hvor er nu Herren, Elias's Gud?« Og da han havde slået vandet, skiltes det ad, og Elisa gik over. | 14 Så tok han kappen til Elia, som hadde falt av ham, og slo på vannet og sa: "Hvor er Herren, Elias Gud?" Da også han hadde slått på vannet, ble det delt til begge sider. Og Elisja gikk over. |
| 15 Da nu profeterne fra Jeriko så ham på afstand, sagde de: "Elias' ånd er kommet over Elisa!" De gik ham i møde, kastede sig til jorden for ham | 15 Da profetsønnerne fra Jeriko så det derovre, sagde de: »Elias's ånd hviler på Elisa!« Og de gik ham i møde og kastede sig til jorden for ham. | 15 Da profetdisiplene som var i Jeriko et stykke borte, så ham, sa de: "Elias ånd hviler over Elisja." De kom for å møte ham, og de bøyde seg til jorden for ham. |
| 16 og sagde til ham: "Der er hos dine tjenere halvtreds modige mænd; lad dem gå ud og søge efter din herre. Det kan være, at Herrens ånd har taget ham og kastet ham hen på et af-bjergene eller i en af-dalene." Men han svarede: "I skal ikke sende nogen." | 16 Derpå sagde de til ham: »Se, her hos dine trælle er der halvtredsindstyve raske mænd, lad dem gå ud og lede efter din herre; måske Herrens Ånd har taget ham og kastet ham hen på et af bjergene eller i en af dalene!« Men han svarede: »I skal ikke sende dem af sted!« | 16 Så sa de til ham: "Se nå, her er det femti sterke menn sammen med tjenerne dine. La dem nå gå og lete etter din herre, for kanskje Herrens Ånd har tatt ham opp og kastet ham på et eller annet fjell eller i en eller annen dal." Men han sa: "Dere skal ikke sende noen av sted." |
| 17 Men da de blev ved med at plage ham, sagde han: "Så send dem ud!" De sendte så halvtreds mand af sted, som søgte efter ham i tre dage uden at finde ham. | 17 Men da de blev ved at trænge ind på ham, sagde han: »Så send dem da af sted!« Så sendte de halvtredsindstyve mænd ud, og de ledte efter ham i tre dage, men fandt ham ikke. | 17 Men da de bad ham inntrengende helt til han ble skamfull, sa han: "Send dem av sted!" Derfor sendte de ut femti menn, og de lette i tre dager uten å finne ham. |
| 18 Da de kom tilbage til Elisa, som var blevet i Jeriko, sagde han til dem: "Sagde jeg ikke til jer, at I ikke skulle gå ud?" | 18 Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sagde han til dem: »Sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulle gå?« | 18 Da de kom tilbake til ham - for han ble igjen i Jeriko -, sa han til dem: "Sa jeg ikke til dere: Dere skal ikke gå?" |
| 19 Mændene i byen sagde til Elisa: "Byen ligger dejligt, som du selv ser, herre, men vandet er usundt og egnen plaget af aborter." | 19 Mændene i byen sagde til Elisa: »Byen ligger godt nok, som min herre ser, men vandet er dårligt og volder utidige fødsler i egnen.« | 19 Da sa mennene i byen til Elisja: "Se her, denne byen ligger fint til, som min herre ser. Men vannet er dårlig, og landet er ufruktbart." |
| 20 Han sagde: "Hent mig en ny skål, og kom salt i den!" Da de havde gjort det, | 20 Da sagde han: »Hent mig en ny skål og kom salt deri!« Og de hentede den til ham. | 20 Han sa: "Hent en ny skål til meg og legg salt i den!" Så kom de med den til ham. |
| 21 gik han ud til kilden, kastede saltet i den og sagde: "Dette siger Herren: Jeg gør dette vand sundt; det skal ikke mere volde død eller abort." | 21 Så gik han ned til kildevældet og kastede salt deri, idet han sagde: »Så siger Herren: jeg gør dette vand sundt, så at der ikke mer skal komme død eller utidige fødsler deraf!« | 21 Deretter gikk han ut til vannkilden og kastet saltet ned i den. Han sa: "Så sier Herren: Jeg har gjort dette vannet friskt. Det skal ikke mer komme død eller ufruktbarhet fra det." |
| 22 Vandet blev sundt, og det er det den dag i dag efter det ord, Elisa havde talt. | 22 Så blev vandet sundt, efter det ord Elisa talte; og det er det den dag i dag. | 22 Vannet var friskt helt fram til denne dag, etter ordet Elisja hadde talt. |
| 23 Derfra drog han op til Betel. Mens han var på vej op, kom nogle små drenge ud fra byen. De gjorde nar af ham og sagde: "Kom herop, skaldepande, kom herop, skaldepande!" | 23 Derfra begav han sig op til Betel. Som han var på vej derop, kom nogle smådrenge ud af byen og spottede ham og råbte: »Kom herop, skaldepande, kom herop, skaldepande!« | 23 Så drog han opp derfra til Betel. Mens han gikk oppover veien, kom det noen ungdommer fra byen og spottet ham. De sa til ham: "Gå opp, du snauskalle! Gå opp, du snauskalle!" |
| 24 Han vendte sig om, så på dem og forbandede dem i Herrens navn, og ud af skoven kom to bjørne og rev toogfyrre af drengene ihjel. | 24 Han vendte sig om, og da han fik øje på dem, forbandede han dem i Herrens navn. Så kom to bjørne ud af krattet og sønderrev to og fyrretyve af drengene. | 24 Da snudde han seg rundt og så på dem, og han forbannet dem i Herrens navn. To binner kom ut av skogen og rev førtito av ungdommene i stykker. |
| 25 Derfra gik han til Karmels-bjerg, hvorfra han vendte tilbage til Samaria. | 25 Derfra begav han sig til Karmels bjerg, og derfra vendte han tilbage til Samaria. | 25 Så drog han derfra til Karmel-fjellet, og derfra vendte han tilbake til Samaria. |