Anden Kongebog 25 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I Sidkijas niende regeringsår, på den tiende dag i den tiende måned, gik babylonerkongen Nebukadnesar med hele sin hær mod Jerusalem og belejrede den. De byggede angrebsramper omkring den, | 1 I hans niende regeringsår på den tiende dag i den tiende måned drog kong Nebukadnezar af Babel da med hele sin hær mod Jerusalem og belejrede det, og de byggede belejringstårne imod det rundt omkring; | 1 I det niende året han var konge, i den tiende måneden og på den tiende dagen i måneden, skjedde det at Nebukadnesar, Babylons konge, og hele hans hær kom imot Jerusalem og slo leir mot den. De bygde en voll rundt den. |
| 2 og byen var under belejring til kong Sidkijas ellevte regeringsår. | 2 og belejringen varede til kong Zedekias's ellevte regeringsår. | 2 Slik ble staden beleiret helt til kong Sidkias ellevte år. |
| 3 På den niende dag i den fjerde måned, da hungersnøden i byen var blevet stor, og der ikke var mad til indbyggerne, | 3 På den niende dag i den fjerde måned blev hungersnøden hård i byen, og folket fra landet havde ikke brød. | 3 På den niende dagen i den fjerde måneden var hungersnøden blitt så stor i staden at det ikke fantes mer mat til folket i landet. |
| 4 blev byens mur gennembrudt; skønt kaldæerne havde omringet byen, lykkedes det om natten kongen og alle krigerne at flygte ud gennem porten mellem de to mure oven for kongens have, og de tog retning mod Araba?lavningen. | 4 Da blev byens mur gennembrudt. Kongen og alle krigsfolkene flygtede om natten gennem porten mellem de to mure ved kongens have, medens kaldæerne holdt byen omringet, og han tog vejen ad arabalavningen til. | 4 Da var det noen som brøt seg gjennom bymuren, og om natten flyktet alle stridsmennene gjennom porten mellom de to murene, tett ved kongens hage. Dette gjorde de til tross for at kaldeerne fortsatt lå i leir rundt staden. Kongen tok veien over sletten. |
| 5 Men kaldæernes hær satte efter kongen og indhentede ham på Jerikosletten, da hele hans hær havde forladt ham og var blevet spredt. | 5 Men kaldæernes hær satte efter kongen og indhentede ham på Jerikosletten, efter at hele hans hær var blevet splittet til alle sider. | 5 Men kaldeernes hær satte etter kongen, og de tok ham igjen på slettene ved Jeriko. Hele hans hær ble spredt og forlot ham. |
| 6 De greb kongen og førte ham til Ribla, hvor babylonerkongen fældede dom over ham. | 6 Så greb de kongen og bragte ham op til ribla til Babels konge, der fældede dommen over ham. | 6 Så grep de kongen og førte ham opp til Babylons konge ved Ribla, og de domfelte ham. |
| 7 Han lod Sidkijas sønner halshugge for øjnene af ham og stak øjnene ud på Sidkija, lagde ham i lænker og førte ham til Babylon. | 7 Hans sønner lod han henrette i hans påsyn, og på Zedekias selv lod han øjnene stikke ud; derpå lod han ham lægge i kobberlænker, og således førte de ham til Babel. | 7 Sidkias sønner drepte de for øynene på ham, de blindet Sidkia, og de bandt ham med bronselenker og tok ham med til Babylon. |
| 8 På den syvende dag i den femte måned, det var i babylonerkongen Nebukadnesars nittende regeringsår, kom babylonerkongens tjener Nebuzar'adan, chefen for livvagten, til Jerusalem. | 8 På den syvende dag i den femte måned, det var Babels konge nebukadnezars nittende regeringsår, kom nebuzaradan, øversten for livvagten, Babels konges tjener, til Jerusalem. | 8 I den femte måneden, på den sjuende dagen i måneden, som var det nittende regjeringsåret til kong Nebukadnesar, Babylons konge, kom Nebusaradan, kommandanten for livvakten, en av tjenerne til Babylons konge, til Jerusalem. |
| 9 Han stak ild på Herrens tempel og på kongens palads, og alle huse i Jerusalem, også dem der til hørte rigmændene, brændte han ned. | 9 Han satte ild på Herrens hus og kongens palads og alle husene i Jerusalem; på alle stormændenes huse satte han ild; | 9 Han brente opp Herrens hus og kongens hus. Alle husene i Jerusalem, det vil si alle stormennenes hus, brente han opp med ild. |
| 10 Murene rundt om Jerusalem blev revet ned af kaldæernes hær, som chefen for livvagten havde med sig. | 10 og murene om Jerusalem nedbrød alle kaldæernes folk, som øversten for livvagten havde med sig. | 10 Hele kaldeernes hær, som var sammen med kommandanten for livvakten, rev ned Jerusalems murer, helt rundt. |
| 11 Chefen for livvagten, Nebuzar'adan, førte dem, der var tilbage i byen, og overløberne, som var gået over til babylonerkongen, og resten af folket i eksil. | 11 De sidste folk, som var tilbage i byen, og overløberne, der var gået over til Babels konge, og,de sidste håndværkere førte nebuzaradan, øversten for livvagten, bort. | 11 Resten av folket som var blitt igjen i staden, og desertørene som var gått over til Babylons konge, sammen med resten av mengden, ble så ført bort som fanger av Nebusaradan, kommandanten for livvakten. |
| 12 Kun nogle af de fattigste i landet lod han blive tilbage til at arbejde i vingårdene og på markerne. | 12 Men nogle af de fattigste at folket fra landet lod øversten for livvagten blive tilbage som vingårdsmænd og agerdyrkere. | 12 Men noen av de fattige i landet lot kommandanten bli igjen som vindyrkere og bønder. |
| 13 Bronzesøjlerne i Herrens tempel og vognstellene og bronzehavet i Herrens tempel slog kaldæerne i stykker, og de bragte bronzen til Babylon. | 13 Kobbersøjlerne i Herrens hus, stellene og kobberhavet i Herrens hus slog kaldæerne i stykker og førte kobberet til Babel. | 13 Bronsesøylene i Herrens hus og vognene og bronse-havet som var i Herrens hus, brøt kaldeerne i stykker. De tok med seg bronsen av alt dette til Babylon. |
| 14 Askespandene, skovlene, knivene, skålene og alle de bronzeredskaber, man brugte i tempeltjenesten, tog de med. | 14 Karrene, skovlene, hnivene, kanderne og alle kobbersagerne, som brugtes ved tjenesten, røvede de; | 14 De tok også bort askekarene, ildskuffene, vekesaksene, røkelsesskålene og alle bronse-redskapene som hadde vært brukt i tjenesten. |
| 15 Og chefen for livvagten tog fyrbækkenerne og stænkeskålene, alt hvad der var af guld og sølv. | 15 også panderne og skålene, alt, hvad der helt var af guld eller sølv, røvede øversten for livvagten. | 15 Ildfatene og skålene, alt som var av rent gull og rent sølv, tok kommandanten for livvakten med seg. |
| 16 De to søjler, Havet og vognstellene, som Salomo havde lavet til Herrens tempel, alle disse ting indeholdt så meget bronze, at det ikke kunne vejes. | 16 De to søjler, havet og stellene, som Salomo havde ladet lave til Herrens hus - kobberet i alle disse ting var ikke til at veje. | 16 De to søylene, det ene havet og vognene som Salomo hadde laget til Herrens hus, bronsen av alle disse gjenstandene kunne ikke veies. |
| 17 Den ene søjle var atten alen høj, og søjlehovedet på den var af bronze; det var tre alen højt, der var fletværk og granatæbler rundt på søjlehovedet. Alt var af bronze. På samme måde var den anden søjle, også den havde fletværk. | 17 Atten alen høj var den ene søjle, og der var et søjlehoved af kobber oven på den, tre alen højt, og rundt om søjlehovederne var der fletværk og granatæbler, alt af kobber; og på samme måde var det med den anden søjle. | 17 En søyle var atten alen høy, og søylehodet på den var av bronse. Søylehodet var tre alen høyt, og flettverket og granateplene rundt søylehodet var alt sammen av bronse. Den andre søylen var lik, med et flettverk. |
| 18 Chefen for livvagten tog ypperstepræsten Seraja og andenpræsten Sefanja og de tre dørvogtere til fange. | 18 øversten for livvagten tog ypperstepræsten Seraja, andenpræsten Zefanja og de tre dørvogtere; | 18 Kommandanten for livvakten tok med seg ypperstepresten Seraja, Sefanja, prest av andre rang, og tre dørvoktere. |
| 19 Fra byen tog han den hofmand til fange, som havde tilsyn med krigerne, og fem mænd blandt kongens nærmeste rådgivere, som endnu var i byen, og desuden udskrivningschefen, som udskrev folk i landet til krigstjeneste, og tres af storbønderne, som var i byen. | 19 og fra byen tog han en hofmand, der havde opsyn med krigs folket, og fem mænd, der hørte til kongens nærmeste omgivelser, og som endnu fandtes i byen, desuden hærførerens skriver, der udskrev folket fra landet til krigstjeneste, og dertil tresindstyve mænd af folket fra landet, der fandtes i byen, | 19 Fra staden tok han også med seg en kommandant som hadde oppsyn med stridsmennene, fem menn av kongens nærmeste medarbeidere som ble funnet i staden, den øverste skriveren hos hærføreren i hæren, han som mønstret folket i landet, og seksti menn av folket i landet, som ble funnet i staden. |
| 20 Dem tog chefen for livvagten Nebuzar'adan med sig og førte dem til babylonerkongen i Ribla. | 20 dem tog øversten for livvagten Nebuzaradan og førte til Babels konge i Ribla; | 20 Nebusaradan, kommandanten for livvakten, tok så med seg alle disse og førte dem til Babylons konge i Ribla. |
| 21 Han henrettede dem i Ribla i Hamats land. Sådan blev judæerne ført i eksil fra deres land. | 21 og Babels konge lod dem dræbe i Ribla i Hamats land. Så førtes Juda i landflygtighed fra sit land. | 21 Da lot Babylons konge alle disse drepe i Ribla i Hamat-landet. På denne måten ble Juda ført bort som fanger fra sitt eget land. |
| 22 Babylonerkongen Nebukadnesar indsatte Gedaja, Ahikams søn, Shafans sønnesøn, over dem, der var tilbage i Judas land, dem Nebukadnesar havde ladt tilbage. | 22 Over de folk, der blev tilbage i Judas land, dem, Babels konge Nebukadnezar lod blive tilbage, satte han Gedalja, Ahikams søn, Sjafans sønnesøn. | 22 Så satte han Gedalja, sønn av Ahikam, sønn av Sjafan, over folket som var igjen i landet Juda, over dem Nebukadnesar, Babylons konge, hadde latt bli igjen. |
| 23 Da alle hærførerne og deres mænd hørte, at babylonerkongen havde indsat G-dalja, kom de til G-dalja i Mispa: Ismael, Netanjas søn, Johanan, Kareas søn, Seraja, Tanhumets søn fra Netofa, og Ja'azanja, ma'akatittens søn; de kom med deres mænd, | 23 Da nu alle hærførerne med deres folk hørte, at Babels konge havde indsat Gedalja, kom de til ham i Mizpa, Jisjmael, Netanjas søn, Johanan, Bareas søn, Seraja, Tanhumets søn fra Netofa, og Ja'azanja, Ma'akatitens søn, tillige med deres folk. | 23 Da alle førerne for hærene, de og deres menn, hørte at Babylons konge hadde innsatt Gedalja, kom de til Gedalja i Mispa. Det var Ismael, Netanjas sønn, Johanan, Kareahs sønn, Seraja, netofatitten Tanhumets sønn, og Ja'asanja, sønn av en ma'akatitt, de og deres menn. |
| 24 og G-dalja gav dem og deres mænd sin ed på, at de ikke behøvede at frygte kaldæernes folk. "Bliv i landet og underkast jer babylonerkongen, så vil det gå jer godt," sagde han. | 24 Og Gedalja besvor dem og deres folk og sagde: »Frygt ikke for kaldæerne! Bliv i landet og underkast eder Babels konge, så vil det gå eder vel!« | 24 Gedalja sverget for dem og deres menn, og han sa til dem: "Frykt ikke for kaldeernes tjenere! Bo i landet og tjen kongen i Babylon, så skal det gå dere godt." |
| 25 Men i den syvende måned kom Ismael, Netanjas søn, Elishamas sønnesøn, som hørte til kongeslægten, med ti mænd, og de dræbte G-dalja og de judæere og kaldæere, som var hos ham i Mispa. | 25 Men i den syvende måned kom Jisjmael, Netanjas søn, Elisjamas sønnesøn, en mand af kongelig byrd, med ti mænd og slog Gedalja ihjel tillige med de judæere og kaldæere, der var hos ham i Mizpa. | 25 I den sjuende måneden skjedde det at Ismael, sønn av Netanja, sønn av Elisjama, av kongelig slekt, kom med ti menn og slo Gedalja i hjel, sammen med de jødene og de kaldeerne som var sammen med ham i Mispa. |
| 26 Så brød hele folket op fra den mindste til den største sammen med hærførerne, og de tog til Egypten af frygt for kaldæerne. | 26 Da brød hele folket, store og små, og hærførerne op og drog til Ægypten; thi de frygtede for kaldæerne. | 26 Hele folket, både små og store, og førerne for hærene, brøt da opp og drog til Egypt. For de fryktet for kaldeerne. |
| 27 I det syvogtredivte år efter at Judas konge Jojakin var blevet ført i eksil, på den syvogtyvende dag i den tolvte måned i det år, da Evil?Merodak blev babylonernes konge, benådede han Judas konge Jojakin og førte ham ud af fængslet. | 27 I det syv og tredivte år efter kong jojakin af Judas bortførelse på den syv og tyvende dag i den tolvte måned tog Babels konge Evil-Merodak, der i det år kom på tronen, kong Jojakin af Juda til nåde og førte ham ud af fængselet. | 27 I det trettisjuende året etter at Jojakin, kongen av Juda, var bortført, i den tolvte måneden, på den tjuesjuende dagen i måneden, skjedde det at Evilmerodak, Babylons konge, satte Jojakin, kongen av Juda, fri fra fengselet. Det var i det året han ble konge. |
| 28 Han behandlede ham godt og gav ham en plads højere oppe end de andre konger, som var hos ham i Babylon. | 28 Han talte ham venligt til og gav ham sæde oven for de konger, der var hos ham i Babel. | 28 Han talte vennlig til ham, og gav ham en mer framtredende plass enn de kongene som var sammen med ham i Babylon. |
| 29 Jojakin aflagde sin fangedragt, Og hele resten af sit liv spiste han ved babylonerkongens bord, | 29 Jojakin aflagde sin fangedragt og spiste daglig hos ham, så længe han levede. | 29 Så la Jojakin av seg fengselsklærne, og han fikk stadig ete brød for kongens ansikt alle sitt livs dager. |
| 30 og han fik sit daglige underhold af kongen dag efter dag, så længe han levede. | 30 Han fik sit daglige underhold af kongen, hver dag hvad han behøvede for den dag, så længe han levede. | 30 Alt han hadde bruk for, ble gitt ham som regelmessig underhold fra kongen, en del for hver dag, alle hans livs dager. |