Anden Kongebog 4 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 En kvinde, der havde været gift med en af profeterne, råbte om hjælp til Elisa: "Min mand er død, herre, og du ved selv, at din tjener frygtede Herren. Nu er en ågerkarl kommet for at tage begge mine børn til trælle." | 1 En kvinde, som var gift med en af profetsønnerne råbte til Elisa: »Din træl, min mand, er død; og du ved, at din træl frygtede Herren. Og nu kommer en, der har krav på ham, for at tage mine fo drenge til trælle!« | 1 En kvinne som var hustru til en av profetdisiplene, ropte til Elisja og sa: "Din tjener, min mann, er død, og du vet at din tjener fryktet Herren. Nå kommer pengeutlåneren for å ta mine to sønner som sine slaver." |
| 2 Elisa spurgte hende: "Hvad kanjeg gøre for dig? Fortæl mig, hvad du har derhjemme." Hun svarede: "Din trælkvinde har ikke andet end en lille krukke olie." | 2 Da sagde Elisa til hende: »Hvad kan jeg gøre for dig? Sig mig, hvad du har i huset?« Hun svarede: »Din trælkvinde har ikke andet i huset end et krus olie.« | 2 Da sa Elisja til henne: "Hva skal jeg gjøre for deg? Si meg, hva har du i huset?" Hun sa: "Din tjenerinne har ikke annet enn en krukke med olje i huset." |
| 3 Han sagde: "Gå ud og bed alle dine naboer om nogle krukker; det skal være tomme krukker, og der må ikke være for få af dem. | 3 Da sagde han: »Gå ud og bed alle dine naboer om tomme dunke, ikke for få! | 3 Da sa han: "Gå og lån kar fra hele nabolaget, fra alle naboene dine, tomme kar. Du må bare ikke samle for få. |
| 4 Gå så hjem og luk døren bag dig og dine sønner, og hæld olien over i alle krukkerne, og stil dem til side, efterhånden som de bliver fulde." | 4 Så lukker du dig inde med dine sønner og fylder på alle disse dunke, og når de er fulde, sætter du dem til side!« | 4 Når du har kommet inn, skal du stenge døren etter deg og dine sønner. Så skal du helle den i alle disse karene, og sett de fulle karene til side etter hvert!" |
| 5 Hun forlod ham og lukkede døren bag sig og sine sønner. De rakte hende krukkerne, og hun hældte i. | 5 Så gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine sønner; og de rakte hende dunkene, medens hun fyldte på. | 5 Så gikk hun fra ham og stengte døren etter seg og sine sønner, de som hentet karene til henne. Og hun helte den opp. |
| 6 Da krukkerne var fyldt, sagde hun til sin søn: "Ræk mig en krukke til!" Men han svarede: "Der er ikke flere." Så standsede olien. | 6 Og da dunkene var fulde, sagde hun til sønnen: »Ræk mig een dunk til!« Men han svarede: »Der er ikke flere dunke!« Da holdt olien op at flyde. | 6 Da karene var fylt, skjedde det at hun sa til sin sønn: "Gi meg enda et kar!" Han svarte henne: "Det er ikke flere kar." Da stanset oljen å renne. |
| 7 Hun gik ind til gudsmanden og fortalte ham det, og han sagde: "Gå hen og sælg olien og betal din gæld! Resten kan du og dine sønner leve af." | 7 Det kom hun og fortalte den Guds mand; og han sagde: »Gå hen og sælg olien og betal din gæld; og lev så med dine sønner af resten!« | 7 Så kom hun og fortalte dette til denne Guds mann. Han sa: "Gå og selg oljen, og betal gjelden din, og du og dine sønner skal leve av overfloden." |
| 8 En dag kom Elisa gennem Shunem. Der boede en velstående kvinde, og hun indbød ham til at spise. Hver gang han kom forbi der, tog han ind hos hende for at spise. | 8 Det skete en dag, at Elisa på sin vej kom til Sjunem. Der boede en velhavende kvinde, som nødte ham til at spise hos sig; og hver gang han senere kom forbi, tog han derind og spiste. | 8 En dag skjedde det at Elisja drog til Sjunem. Der var det en velstående kvinne, og hun overtalte ham til å spise litt brød. Det ble slik når han senere drog forbi, at han kom innom der for å spise brød. |
| 9 Hun sagde til sin mand: "Jeg ved, at han, som bestandig kommer denne vej forbi, er en hellig gudsmand. | 9 Hun sagde nu til sin mand: »Jeg ved, af det er en hellig Guds mand., der stadig kommer her forbi; | 9 Hun sa til sin ektemann: "Se nå, jeg vet at han er en hellig Guds mann, han som stadig kommer innom oss. |
| 10 Lad os indrette et lille værelse ovenpå og sætte en seng, et bord, en stol og en lampe op til ham. Så kan han være der, hver gang han kommer hos os." | 10 lad os mure en lille stue på taget og sætfe seng, bord, stol og lampe ind til ham, for at han kan gå derind, når han kommer til os!« | 10 La oss lage et lite rom ovenpå på muren. La oss sette inn en seng til ham der, og et bord, en stol og en lampeholder. Da skal det være slik at hver gang han kommer til oss, kan han ta inn der." |
| 11 En dag han kom på besøg, gik han op i værelset og lagde sig dér. | 11 Så kom han en dag derhen og gik op i stuen og lagde sig. | 11 En dag skjedde det at han kom dit, og han tok inn i rommet ovenpå og la seg der. |
| 12 Han sagde til sin tjener Gehazi: "Kald på denne shunemitiske kvinde." Det gjorde han, og hun kom Op til ham. | 12 Og han sagde til sin tjener Gehazi: »Kald på sjunemkvinden!« Og han kaldte på hende, og hun trådte frem for ham. | 12 Så sa han til Gehasi, tjeneren sin: "Rop på denne sjunamitt-kvinnen!" Da han hadde ropt på henne, kom hun og stilte seg foran ham. |
| 13 Elisa sagde til Gehazi: "Spørg hende: Hvad kan vi gøre for dig, nu du har gjort dig al den ulejlighed for vores skyld? Kan vi tale din sag for kongen eller for hærføreren?" Hun svarede: "Jeg bor midt i mit folk!" | 13 Da sagde han til gehazi: »Sig til hende: Se, du har haft al den ulejlighed for vor skyld; hvad kan jeg gøre for dig? Ønsker du, at jeg skal tale din sag hos kongen eller hærføreren?« Men hun svarede: »Jeg bor midt iblandt mit folk!« | 13 Han sa til ham: "Si nå til henne: Se, du har gjort deg umak for oss med all din omsorg. Hva kan jeg gjøre for deg? Vil du jeg skal tale til kongen på dine vegne eller til øverstkommanderende for hæren?" Hun svarte: "Jeg bor jo blant mitt eget folk." |
| 14 Elisa spurgte: "Hvad kan jeg så gøre for hende?" og Gehazi svarede: "Hun har ikke nogen søn, og hendes mand er gammel." | 14 da sagde han: »Hvad kan jeg da gøre for hende?« Gehazi sagde: »Jo, hun har ingen søn, og hendes mand er gammel.« | 14 Så sa han: "Hva er det da som kan gjøres for henne?" Gehasi svarte: "Hun har sannelig ingen sønn, og hennes mann er gammel." |
| 15 Han sagde: "Kald på hende!" Det gjorde han, og hun kom og blev stående i døråbningen. | 15 Da sagde han: »Kald på hende!« Og han kaldte på hende, og bun tog plads ved døren. | 15 Da sa han: "Kall på henne!" Da han hadde ropt på henne, kom hun og stilte seg i døråpningen. |
| 16 Så sagde han: "Næste år ved denne tid skal du sidde med et barn i favnen." Men hun svarede: "Nej, herre, du gudsmand, lyv dog ikke for din trælkvinde!" | 16 Da sagde han: »Om et år ved denne tid har du en dreng ved brystet!« Men hun sagde: »Nej dog, herre! Den Guds mand må ikke narre sin trælkvinde!« | 16 Så sa han: "På denne tiden neste år skal du omfavne en sønn." Hun sa: "Nei, min herre, du Guds mann, du må ikke lyve for din tjenerinne!" |
| 17 Men kvinden blev gravid og fødte en søn det følgende år, ved den tid Elisa havde sagt til hende. | 17 Men kvinden blev frugtsommelig og fødte en søn året efter ved samnme tid, således som Elisa havde sagt hende. | 17 Men kvinnen ble med barn, og hun fødte en sønn da den fastsatte tiden var kommet, den Elisja hadde sagt til henne. |
| 18 Drengen blev stor, og en dag, da han var gået ud til sin far hos høstfolkene, | 18 Da drengen var blevet stor, gik han en dag ud til sin fader hos høstfolkene. | 18 Barnet vokste opp. En dag skjedde det at han gikk ut til sin far og til høstarbeiderne. |
| 19 sagde han til sin far: "Av, mit hoved, av, mit hoved!" Faderen sagde til en karl: "Bær ham hjem til hans mor." | 19 Da sagde han til sin fader: »Mit hoved, mit hoved!« Og hans fader sagde til en karl: »Bær ham hjem til hans moder!« | 19 Han sa til sin far: "Hodet mitt! Hodet mitt!" Da sa han til den unge tjeneren: "Bær ham til hans mor!" |
| 20 Han bar ham så hjem til hans mor, og drengen sad på hendes skød indtil middag; så døde han. | 20 Han tog, ham og har ham hjem til hans moder, og han sad på hendes skød til middag; så døde han. | 20 Han tok ham med til hans mor, og han satt på knærne hennes til midt på dagen, men da døde han. |
| 21 Hun gik ovenpå, lagde ham på gudsmandens seng og gik ud og lukkede døren. | 21 Men hun gik op og lagde ham på den Guds mands seng, og derefter lukkede hun døren og gik. | 21 Hun gikk opp og la ham på sengen til Guds mann, lukket igjen for ham og gikk ut. |
| 22 Så kaldte hun på sin mand og sagde: "Lad mig få en af karlene og et æsel, så jeg kan skynde mig hen tilgudsmanden og komme tilbage igen." | 22 Så kaldte hun på sin mand og sagde: »Send mig en af karlene med et æsel, for at jeg hurfig kan komme hen til den Guds mand og hjem igen!« | 22 Så kalte hun på sin mann og sa: "Jeg ber deg, send en av de unge mennene og en av eselhoppene, så jeg kan skynde meg til den Guds mann og komme tilbake igjen." |
| 23 Han spurgte: "Hvorfor vil du hen til ham i dag, nar det hverken er nymånedag eller sabbat?" Hun svarede: "Bryd dig ikke om det!" | 23 han spurgte: »Hvad vil du hos ham i dag? Det er jo hverken nymånedag eller sabbat!« Men hun sagde: »Lad mig om det!« | 23 Så sa han: "Hvorfor skal du dra til ham i dag? Det er jo verken nymåne eller sabbat." Men hun hilste bare: "Fred!" |
| 24 Så sadlede hun æslet og sagde til karlen: "Af sted! Stands ikke, før jeg siger til." | 24 Derpå sadlede hun æselet og sagde til karlen: »Driv nu godt på! Stands mig ikke i farten, før jeg siger til!« | 24 Så salte hun på eselhoppen og sa til den unge tjeneren sin: "Driv eselet framover! Du må ikke stanse meg mens jeg rir uten at jeg sier fra om det." |
| 25 Hun tog så af sted og kom til gudsmanden på Karmels-bjerg. Da han så hende komme, sagde han til sin tjener Gehazi: "Dér kommer den shunemitiske kvinde. | 25 Så drog hun af sted og kom til den Guds mand på Kamels bjerg. Da den Guds mand fik øje på hende i frastand, sagde han til sin tjener gehazi: »Se, der er sjunemkvinden! | 25 Så drog hun av sted og nådde fram til Guds mann på Karmel-fjellet. Da Guds mann så henne langt borte, skjedde det at han sa til sin tjener Gehasi: "Se, denne sjunamitt-kvinnen! |
| 26 Løb hende i møde, og spørg hende, hvordan hun selv, hendes mand og hendes dreng har det." Hun sagde: "Vi har det godt." | 26 Løb hende straks i møde og spørg hende: har du det godt? Har din mand det godt? Har drengen det godt?« Hun svarede: »Ja, vi har det godt!« | 26 Løp bort og møt henne, og si til henne: Har du fred? Har din mann fred? Har gutten fred?" Hun svarte bare: "Fred." |
| 27 Da hun var kommet hen til gudsmanden på-bjerget, greb hun om hans fødder, og da Gehazi nærmede sig for at skubbe hende væk, sagde gudsmanden: "Lad hende være! Hun er fortvivlet, og det har Herren holdt skjult for mig og ikke fortalt mig." | 27 Men da hun kom hen til den Guds mand på bjerget, klamrede hun sig til hans fødder. Gehazi trådte til for at støde hende bort. men den Guds mand sagde: »Lad hende være, hun er i vånde, og Herren har dulgt det for mig og ikke åbenbaret mig det!« | 27 Men da hun kom fram til Guds mann på høyden, omfavnet hun føttene hans, og Gehasi kom da bort for å få henne bort. Men Guds mann sa: "La henne være! For hennes sjel er dypt bedrøvet, og Herren har skjult det for meg og har ikke sagt noe til meg." |
| 28 Og hun sagde: "Har jeg bedt min herre om en søn? Sagde jeg ikke: Lad være med at give mig falske forhåbninger." | 28 Da sagde hun: »Har jeg vel bedt min herre om en søn? Sagde jeg ikke, at du ikke måtte narre mig?« | 28 Så sa hun: "Bad jeg min herre om en sønn? Sa jeg ikke: Du må ikke narre meg?" |
| 29 Da sagde han til Gehazi: "Bind kjortlen op om lænderne, tag min stav i hånden og gå! Møder du nogen undervejs, så hils ikke på dem, og hilser nogen på dig, så svar dem ikke. Du skal lægge min stav over drengens ansigt." | 29 Så sagde han til Gehazi: »Omgjord din lænd, tag min stav i hånden og drag af sted! Møder du nogen, så hils ikke på ham. og hilser nogen på dig, så gengæld ikke hans hilsen; og læg min stav på drengens ansigt!« | 29 Da sa han til Gehasi: "Bind opp om deg, ta staven min i hånden og gå av sted! Hvis du møter noen mann, skal du ikke hilse på ham. Hvis en mann hilser på deg, skal du ikke svare ham. Men du skal gå og legge staven min på ansiktet til gutten." |
| 30 Men drengens mor sagde: "Så sandt Herren lever, og så sandt du lever: Jeg forlader dig ikke!" Så stod han op og fulgte med hende. | 30 Men drengens moder sagde: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!« Da stod han op og gik med hende. | 30 Moren til gutten sa: "Så sant Herren lever, og så sant din sjel lever, vil jeg ikke forlate deg." Da stod han opp og fulgte med henne. |
| 31 Gehazi var imidlertid gået i forvejen og havde lagt staven over drengens ansigt, men der var intet at høre, ikke en lyd. Så gik han tilbage, og da han mødte Elisa, fortalte han ham, at drengen ikke var vågnet. | 31 Imidlertid var gehazi gået i forvejen og havde lagt staven på drengens ansigt; men ikke en lyd hørtes, og der var intet livstegn. Da vendte han tilbage og gik Elisa i møde, meldte ham det og sagde: »Drengen vågnede ikke!« | 31 Gehasi drog i forveien for dem. Han la staven på ansiktet til gutten, men det kom ingen lyd eller noe tegn på at han oppfattet noe. Derfor drog han tilbake for å møte ham, og han talte til ham og sa: "Gutten er ikke våken." |
| 32 Elisa kom ind i huset, og drengen lå død på sengen. | 32 Og da Elisa var kommet ind i huset, så han drengen ligge død på sengen. | 32 Elisja kom så inn i huset, og se, gutten lå død og utstrakt på sengen hans. |
| 33 Så gik han ind, lukkede døren bag sig, så de var alene, og bad til Herren. | 33 Han gik da hen og lukkede sig inde med ham og bad til Herren. | 33 Så gikk han inn, lukket døren etter dem og bad til Herren. |
| 34 Derpå lagde han sig hen over drengen med sin mund mod hans, sine øjne mod hans, og sine hænder mod hans hænder, og han krummede sig sammen over ham, så barnet fik varme i kroppen. | 34 Derpå steg han op og lagde sig oven på drengen med sin mund på hans mund, sine øjne på hans øjne og sine hænder på hans hænder, og medens han således bøjede sig over ham, blev drengens legeme varmt. | 34 Han steg opp og la seg over gutten. Han la munnen sin mot munnen hans, øynene sine mot øynene hans, og hendene sine mot hendene hans. Han strakte seg ut over gutten, og guttens legeme ble varmt. |
| 35 Så gik han ned i huset, frem og tilbage, gik op igen og krummede sig sammen over drengen. Da nøs drengen syv gange og åbnede sine øjne. | 35 Så steg han ned og gik een gang frem og tilbage i huset, og da han atter steg op og bøjede sig over drengen, nyste denne syv gange og slog øjnene op. | 35 Så kom han ned og gikk fram og tilbake i huset. Og han gikk opp og strakte seg ut over ham. Da nøs gutten sju ganger, og gutten åpnet øynene. |
| 36 Elisa kaldte på Gehazi og sagde: "Kald på den shunemitiske kvinde!" Det gjorde han, og da hun kom ind til ham, sagde han: '"Tag din søn!" | 36 Derpå kaldte han på gehazi og sagde: »Kald på sjunemkvinden!« Han kaldte så på hende, og hun kom til ham. Da sagde han: »Tag din dreng!« | 36 Han kalte Gehasi til seg og sa: "Rop på denne sjunamitt-kvinnen!" Så ropte han på henne. Da hun kom inn til ham, sa han: "Ta sønnen din!" |
| 37 Hun kom hen og kastede sig til jorden for hans fødder. Så tog hun sin søn og gik. | 37 Og hun trådte hen og faldt ned for hans fødder og kastede sig til jorden, tog så sin dreng og gik ud. | 37 Så gikk hun inn, falt ned ved føttene hans og bøyde seg til jorden. Så tok hun sin sønn og gikk ut. |
| 38 Elisa var kommet tilbage til Gilgal. Der var hungersnød i landet. Engang profeterne sad foran ham, sagde han til sin tjener: "Sæt den store gryde over og kog en ret mad til profeterne." | 38 Dengang hungersnøden var i landet, vendte Elisa tilbage til Gilgal. Som nu profetsønnerne sad hos ham, sagde han til sin tjener: »Sæt den store gtyde over og kog en ret mad til profetsønnerne!« | 38 Elisja vendte tilbake til Gilgal, og det var hungersnød i landet. Profetdisiplene satt foran ham. Han sa til tjeneren sin: "Sett på en stor gryte og kok stuing til profetdisiplene!" |
| 39 En af dem var gået ud på marken for at samle urter; han havde fundet nogle ranker og plukkede sin kjortel fuld med vilde agurker. Han kom hjem med dem, skar dem i skiver og kom dem i gryden. De kendte dem ikke. | 39 Så gik en ud på marken for at plukke urter, og da han fandt en slyngplante med ville agurker, plukkede han så mange, han kunne bære i sin kappe; da han kom tilbage, skar han dem itu og kom dem i gryden, thi han kendte dem ikke. | 39 Da gikk en av dem ut på marken for å samle urter. Han fant en vill slyngplante og samlet kappen full av ville belger. Så kom han og kuttet dem opp i gryten med stuing, selv om de ikke visste hva det var. |
| 40 Så øste de op for mændene; men ikke så snart havde de smagt på maden, før de råbte: "Gudsmand, der er død i gryden!" Og de kunne ikke spise det. | 40 Derpå øste man op for mændene, for at de kunne spise, men så snart de smagte maden, skreg de op og råbte: »Døden er i gryden, du Guds mand!« Og de kunne ikke spise maden. | 40 Så øste de den opp så mennene kunne få spise. Men da de begynte å spise av stuingen, skjedde det at de ropte og sa: "Guds mann, det er død i gryten!" Og de kunne ikke spise av den. |
| 41 Han sagde: "Tag noget mel!" og det kom han i gryden. Så sagde han: "Øs op for folkene, så de kan spise." Og nu var der ikke noget skadeligt i gryden. | 41 Men han sagde: »Hent noget mel!« Og da han havde hældt det i gryden, sagde han: »Øs nu op for folkene, så de kan spise!« Så var der ingen ulykke i gryden mere. | 41 Da sa han: "Så kom med litt mel!" Han drysset det opp i gryten og sa: "Øs det opp til folket, så de kan få spise." Da fantes det ikke lenger noe farlig i gryten. |
| 42 Engang kom en mand fra Ba'al?Shalisha og bragte gudsmanden nogle brød af førstegrøden, tyve bygbrød og noget frisk korn i sin ransel. Han sagde: "Giv folkene det at spise!" | 42 Engang kom en mand fra ba'al-sjalisja og Bragte den Guds mand brød af nyt korn, tyve bygbrød, og nyhøstet korn i sin ransel. Da sagde han: »Giv folkene det at spise!« | 42 Så kom en mann fra Ba'al-Sjalisja. I knyttet sitt hadde han med brød bakt av førstegrøden, tjue byggbrød og nymodent korn til Guds mann. Han sa: "Gi det til folket, så de kan få spise." |
| 43 Hans tjener svarede: "Det er da ikke noget at sætte for hundrede mand!" Men han sagde: "Giv folkene det at spise, for dette siger Herren: De skal spise og få tilovers!" | 43 Men hans tjener sagde: »Hvorledes skal jeg kunne sætte dette frem for hundrede mennesker?« Men han sagde: »Giv folkene det at spise! Thi så siger Herren: de skal spise og levne!« | 43 Men tjeneren hans sa: "Hva? Skal jeg sette dette fram rett foran hundre menn?" Da sa han igjen: "Gi det til folket, så de kan få spise. For så sier Herren: De skal spise og få til overs." |
| 44 Tjeneren satte det for dem, og de spiste og fik tilovers, som Herren havde sagt. | 44 Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede efter Herrens ord. | 44 Så satte han det fram for dem, og de spiste og fikk også til overs, etter Herrens ord. |