Anden Kongebog 7 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da sagde Elisa: "Hør Herrens ord! Dette siger Herren: I morgen skal en sea fint mel kun koste en sekel i Samarias port, og to sea byg kun en sekel." | 1 Men Elisa sagde: »Hør Herrens ord! Så siger Herren: I morgen ved denne tid skal en sea fint hvedemel koste en sekel og to sea byg ligeledes en sekel i Samarias port!« | 1 Da sa Elisja: "Hør Herrens ord: Så sier Herren: I Samarias port på denne tiden i morgen skal et mål fint mel være til salgs for en sekel, og to mål bygg for en sekel." |
| 2 Kongens adjudant, som han støttede sig til, svarede gudsmanden: "Om så Herren satte vinduer på himlen, ville dette ikke ske!" Men Elisa sagde: "Det skal du få at se med dine egne øjne, men du kommer ikke til at nyde noget af det." | 2 Men høvedsmanden, til hvis arm kongen støttede sig, svarede den Guds mand og sagde: »Om så Herren satte vinduer på himmelen, mon da sligt kunne ske?« Han sagde: »Med egne øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise deraf!« | 2 Embetsmannen som kongen støttet seg til, svarte Guds mann og sa: "Se, om så Herren laget sluser i himmelen, kunne da noe slikt skje?" Han sa: "Du skal sannelig få se det med dine egne øyne, men du skal ikke få spise av det." |
| 3 Nu sad der ved byporten fire sp-dalske mænd. De sagde til hinanden: "Hvorfor sidder vi her, til vi skal dø? | 3 Imidlertid varder fire spedalske mænd ved indgangen til porten; de sagde til hverandre: »Hvorfor skal vi blive her, til vi dør? | 3 Det var fire spedalske menn ved inngangen til porten. De sa til hverandre: "Hvorfor skal vi sitte her til vi dør? |
| 4 Beslutter vi atgå ind i byen, hvor der er hungersnød, så dør vi der. Bliver vi siddende her, dør vi også. Lad os hellere gå over til aramæernes lejr. Skåner de vores liv, overlever vi; slår de os ihjel, dør vi." | 4 Dersom vi bestemmer os til at gå ind i byen, dør vi der - der er jo hungersnød i byen - og bliver vi her, dør vi også! Kom derfor og lad os løbe over til aramæernes lejr! Lader de os leve, så bliver vi i live, og slår de os ihjel, så dør vi!« | 4 Sier vi: Vi vil gå inn i byen, så er det hungersnød i byen, og da kommer vi til å dø der. Hvis vi blir sittende her, kommer vi også til å dø. La oss derfor overgi oss til syrernes leir. Hvis de lar oss leve, skal vi leve. Hvis de dreper oss, skal vi dø." |
| 5 I skumringen rejste de sig og gik over mod aramæernes lejr, og da de var kommet til udkanten af lejren, var der ikke en levende sjæl. | 5 Så begav de sig i mørkningen på vej til aramæernes lejr; men da de kom til udkanten af aramæernes lejr, var der ikke et menneske at se. | 5 De stod opp i skumringen for å gå til syrernes leir. Da de var kommet til utkanten av syrernes leir, se, da var det ingen der! |
| 6 Herren havde nemlig ladet aramæerhæren høre lyden af vogne og heste og en stor hær, så de havde sagt til hinanden: "Nu har Israels konge lejet hittitternes og egypternes konger til at falde over os." | 6 Herren havde nemlig ladet aramæernes lejr høre larm at vogne og heste, larm af en stor hær, og de havde sagt til hverandre: »Se, Israels konge har købt hetiternes og mizrajims konger til at falde over os!« | 6 For Herren hadde gjort det slik at syrernes hær hadde hørt lyden av vogner og lyden av hester, lyden av en stor hær. Så sa de til hverandre: "Se, Israels konge har leid kongene over hetittene og over Egypt mot oss for å angripe oss." |
| 7 Så havde de taget flugten i skumringen og havde efterladt deres telte og deres heste og æsler, hele lejren; de var flygtet for at redde livet. | 7 Derfor havde de taget flugten i mørkningen og efterladt lejren, som den stod, deres telte, heste og æsler, og var flygtet for at redde livet. | 7 Derfor stod de opp og flyktet i skumringen, og de forlot leiren som den var, teltene, hestene og eslene, og de flyktet for sitt liv. |
| 8 Nu kom disse sp-dalske til udkanten af lejren og gik ind i et telt. De spiste og drak og tog sølv og guld og klæder med sig derfra og skjulte det. Så vendte de tilbage og gik ind i et andet telt, tog alting med sig derfra og skjulte det. | 8 Da nu de spedalske havde nået udkanten af lejren, gik de ind i et afteltene, spiste og drak og tog sølv og guld og klæder, som de gik hen og gemte; derpå kom de tilbage og gik ind i et andet telt; også der tog de noget, som de gik hen og gemte. | 8 Da disse spedalske kom til utkanten av leiren, gikk de inn i et telt og spiste og drakk, og de bar med seg sølv og gull og klær derfra, og gikk for å gjemme det. Så kom de tilbake og gikk inn i et annet telt. Også derfra bar de med seg det som var der, og de gikk for å gjemme det. |
| 9 Men så sagde de til hinanden: "Vi bærer os ikke rigtigt ad. Dagen i dag er en dag med godt nyt, og vi tier bare stille! Venter vi til daggry, pådrager vi os skyld. Kom, lad os gå hen og fortælle det i kongens hus." | 9 Så sagde de til hverandre: »Det er ikke rigtigt, som vi bærer os ad! Denne dag er et godt budskabs dag; tier vi stille og venter til daggry, pådrager vi os skyld; lad os derfor gå hen og melde det i kongens palads!« | 9 Så sa de til hverandre: "Det vi gjør i dag, er ikke rett. Dette er dagen med gode nyheter, og vi holder oss tause. Hvis vi venter til morgenen når det blir lyst, vil vi føre skyld over oss. Kom derfor, så vi kan gå og fortelle det i kongens hus." |
| 10 De kom så og råbte til byens portvagt og fortalte dem, at de var gået ind i aramæernes lejr, og at der ikke var et levende menneske at se eller høre, kun heste og æsler, der stod tøjret, og alle teltene. | 10 Så gik de hen og råbte til byens portvægtere og bragte dem den melding: »Vi kom til aramæernes lejr, og der var ikke et menneske at se eller høre, men vi fandt hestene og æslerne bundet og teltene urørt!« | 10 Så gikk de og ropte til portvaktene i byen. De fortalte dette til dem og sa: "Vi gikk over til syrernes leir, men der var det ingen å se, ikke engang noen lyd av et menneske, bare hester og esler som stod bundet, og teltene var slik de skulle." |
| 11 Portvagten råbte det videre, og det blev meldt derinde i kongens palads. | 11 Portvægterne råbte det ud, og man meldte det inde i kongens palads. | 11 Portvaktene ropte dette ut, og de fortalte det inne i kongens hus. |
| 12 Kongen stod op om natten og sagde til sine folk: "Nu skal jeg fortælle jer, hvad aramæerne har for med os. De ved, at vi er udhungrede, og derfor er de gået ud af lejren og har gemt sig på åben mark med den bagtanke, at når vi går ud af byen, kan de gribe os levende og rykke ind i byen." | 12 Men kongen stod op om natten og sagde til sine folk: »Jeg skal sige eder, hvad aramæerne har for med os; de ved, at vi er udsultet, derfor har de forladt lejren og skjult sig på marken, i den tanke at vi skal gå ud af byen, så de kan fange os levende og trænge ind i byen!« | 12 Så stod kongen opp om natten og sa til tjenerne sine: "La meg nå fortelle dere hva syrerne har gjort med oss. De vet at vi er sultne. Derfor har de gått ut fra leiren og gjemt seg ute på marken. De sier: Når de kommer ut av byen, skal vi fange dem levende, og så kan vi komme inn i byen." |
| 13 Men en af hans folk svarede: "Lad os tage nogle stykker af de heste, der er tilbage i byen. Enten går det dem, som det går hele den israelitiske hær, der er tilbage i byen, eller det går dem som den israelitiske hær, som er omkommet. Lad os nu sende dem af sted og se, hvad der sker." | 13 Men en af folkene svarede: - »Vi kan jo tage en fem stykker af de heste, der er tilbage her - det vil jo dog gå dem som alle de mange, der allerede var omkommet - og sende folk derhen, så får vi se!« | 13 Men en av tjenerne hans svarte og sa: "La nå noen ta fem av hestene som er igjen i byen. Enten vil det gå med dem som det går med hele den skaren av Israel som er igjen i byen. Eller så vil det gå med dem som det er gått med hele den skaren av Israel som er døde. La oss sende dem av sted, så får vi se." |
| 14 Så tog de to vogne med heste, og kongen sendte dem efter den aramaiske hær med den besked: "Tag af sted og se efter!" | 14 De tog da to spand heste, og kongen sendte folk efter aramæernes hær og sagde: »Rid hen og se efter!« | 14 De tok to vogner med hester foran. Kongen sendte dem i retning av den syriske hæren og sa: "Gå av sted og se!" |
| 15 De fulgte efter dem lige til Jordan, og hele vejen var fuld af klæder og våben, som aramæerne havde kastet fra sig under deres hovedkulds flugt. Så vendte sendebudene tilbage og fortalte det til kongen. | 15 Så drog de efter dem lige til Jordan og fandt hele vejen fuld af klæder og våben, som aramæerne havde kastet fra sig på deres hovedkulds flugt. Derpå vendte sendebudene tilbage og meldte det til kongen. | 15 De drog etter dem helt til Jordan. Og sannelig, langs hele veien var det fullt av klesplagg og våpen som syrerne hadde kastet fra seg mens de skyndte seg av sted. Så vendte utsendingene tilbake og fortalte det til kongen. |
| 16 Da strømmede folk ud og plyndrede den aramaiske lejr, og en sea fint mel kom til at koste en sekel og to sea byg en sekel, som Herren havde sagt. | 16 Så drog folket ud og plyndrede aramæernes lejr; og således kom en sea fint hvedemel til at koste en sekel og to sea byg ligeledes en sekel, som Herren havde sagt. | 16 Da gikk folket ut og plyndret leiren til syrerne. Så ble et mål fint mel solgt for en sekel, og to mål bygg for en sekel, etter ordet fra Herren. |
| 17 Ved porten havde kongen posteret adjudanten, som han støttede sig til, og ham trampede folk ned i porten, så han døde, sådan som gudsmanden havde forudsagt, dengang kongen kom ned til ham. | 17 Kongen havde overdraget høvedsmanden, til hvis arm han støttede sig, tilsynet med porten, men folket trådte ham ned i porten, så han døde, således som den Guds mand havde sagt, dengang kongen kom ned til ham. | 17 Kongen hadde utnevnt embetsmannen som han støttet seg til, til å ha oppsyn med porten. Men folket trampet ham ned i porten, så han døde, slik Guds mann hadde sagt da kongen kom ned til ham. |
| 18 Da gudsmanden sagde til kongen: "I morgen skal to sea byg kun koste en sekel, og en sea fint mel kun en sekel i Samarias port," | 18 Da den Guds mand sagde til kongen: »To sea byg skal koste en sekel og en sea fitnt hvedemel ligeledes en sekel i morgen ved denne tid i Samarias port!« | 18 Det skjedde slik som Guds mann hadde talt til kongen og sagt: "I Samarias port på denne tiden i morgen skal to mål bygg være til salgs for en sekel, og et mål fint mel for en sekel." |
| 19 havde adjudanten svaret gudsmanden: "Om så Herren satte vinduer på himlen, ville dette ikke ske," og Elisa havde sagt: noget af det." | 19 Da havde høvedsmanden svaret ham: »Om så Herren satte vinduer på himmelen, mon da sligt kunne ske?« Og den Guds mand havde sagt: »Med egne øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise deraf!« | 19 Da hadde denne embetsmannen svart Guds mann og sagt: "Se nå, om så Herren laget sluser i himmelen, kunne da noe slikt skje?" |
| 20 Og sådan gik det ham: Folk trampede ham ned i porten, så han døde. | 20 Således gik det ham; folket trådte ham ned i porten, så han døde. | 20 Og han hadde svart: "Du skal sannelig få se det med dine egne øyne, men du skal ikke få spise av det." |