Andet korinterbrev 1 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Fra Paulus, Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Timotheus. Til Guds menighed i Korinth og alle de hellige i hele Akaja. | 1 Paulus, ved Guds vilje Kristi Jesu apostel, og broderen Timoteus sender hilsen til Guds menighed i Korint, såvel som til alle de hellige i hele Akaja: | 1 Paulus, Jesu Kristi apostel ved Guds vilje, og vår bror Timoteus, til den Guds menighet som er i Korint, sammen med alle de hellige som er i hele Akaia: |
| 2 Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader, og Herren Jesus Kristus! | 2 Nåde være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus! | 2 Nåde være med dere og fred fra Gud, vår Far, og Herren Jesus Kristus. |
| 3 Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, | 3 Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, barmhjertighedens Fader og al trøsts Gud, | 3 Lovet være vår Herre Jesu Kristi Gud og Far, barmhjertighetens Far og all trøsts Gud, |
| 4 som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud. | 4 som trøster os under al vor trængsel, så vi kan trøste dem, der er stedt i alle hånde trængsler, med den trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud! | 4 Han som trøster oss i all vår trengsel, så vi kan være i stand til å trøste dem som er i all slags trengsel, med den trøst vi selv blir trøstet med av Gud. |
| 5 For ligesom Kristi lidelser i rigt mål kommer til os, således kommer også den trøst, som Kristus giver, i rigt mål til os. | 5 Thi ligesom Kristi lidelser i rigt mål kommer over os, således finder vi i rigt mål trøst ved Kristus. | 5 For slik som Kristi lidelser kommer til oss i rikt mål, slik blir også vår trøst rikelig ved Kristus. |
| 6 Er vi i trængsler, er det, for at I kan trøstes og frelses; får vi trøst, er det, for at I kan blive trøstet og være udholdende i de samme lidelser, som også vi udsættes for. | 6 Når vi lider trængsel, sker det jer til trøst og frelse; når vi trøstes, sker det til trøst for jer, en trøst, som viser sin kraft deri, at I holder ud i de samme lidelser, som også vi lider; | 6 Lider vi trengsel, så er det til trøst og frelse for dere, noe som får sitt uttrykk i tålmodighet i de samme trengslene som også vi lider. Om vi trøstes, er det til trøst og frelse for dere. |
| 7 Og det håb, vi har for jer, er fast, fordi vi ved, at ligesom I har del i lidelserne, således har I det også i trøsten. | 7 og vort håb om jer er urokkeligt, fordi vi ved, at ligesom I har del i lidelserne, således også i trøsten. | 7 Og vårt håp for dere står fast, for vi vet at på samme måte som dere har del i lidelsene, skal dere også få del i trøsten. |
| 8 Om den trængsel, som ramte os i provinsen Asien, vil vi have, at I skal vide dette, brødre: Den var så tung, at det var langt mere, end vi kunne bære, så vi endog opgav håbet om at bevare livet. | 8 Thi vi vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om den trængsel, vi måtte gennemgå i provinsen Asien, at en overvældende byrde, der oversteg vore kræfter, blev lagt på os, så vi endogså opgav, håbet om at redde livet: | 8 For vi vil ikke, brødre, at dere skal være uvitende om den trengsel som møtte oss i Asia. Vi ble i den utstrekning nedtynget, mer enn vi maktet, slik at vi til og med tvilte på om vi skulle berge livet. |
| 9 Ja, vi havde fældet dødsdommen over os selv, for at vi ikke længere skulle stole på os selv, men på Gud, som oprejser de døde. | 9 Ja, i vore egne tanker havde vi fældet dødsdommen over os selv, for at vi ikke skulle sætte vor lid til os selv, men til Gud, der opvækker de døde. | 9 Ja, vi hadde felt dødsdommen over oss selv, for at vi ikke skulle stole på oss selv, men på Gud, som oppvekker de døde, |
| 10 Ham var det, som friede os og vil fri os fra en så overhængende livsfare, og vi har det håb til ham, at han også i fremtiden vil fri os, | 10 Og han friede os fra den store dødsfare og vil fri os; vi har det håb til ham, at han også fremdeles vil fri os, | 10 Han som utfridde oss fra en så stor død, og som fortsatt frir oss ut. Vi stoler på Ham, at Han fremdeles vil utfri oss, |
| 11 når også I hjælper til med forbøn for os, så at der lyder tak for os fra mange læber for den nådegave, vi fik gennem så mange. | 11 når også I med forbøn står os bi, så der fra mange munde må lyde tak fra mange for os, for den nåde, der er blevet os til del. | 11 når også dere hjelper oss i forbønn, for at det kan komme takk for oss fra mange mennesker; for den nådegaven som er gitt oss ved manges forbønn. |
| 12 For én ting kan vi være stolte af og sige med god samvittighed: Vi har her i verden, og især hos jer, levet oprigtigt og renfærdigt for Gud, ikke med verdslig visdom, men af Guds nåde. | 12 Thi det kan vi rose os af det vidner vor samvittighed at det var i Guds hellighed og renhed, ikke i kødelig klogskab, men i Guds nåde, vi færdedes i verden og ganske særlig da hos jer. | 12 For dette er vår ros, vår samvittighets vitnesbyrd er at vi har ferdes i verden, og særlig hos dere, i enkelhet og Guds renhet, ikke i kjødelig visdom, men i Guds nåde. |
| 13 Vi skriver ikke andet til jer, end hvad I kan læse jer til og forstå, og jeg håber, at I vil forstå det helt, | 13 Thi i det, som vi skriver til jer, ligger der intet andet, end hvad I kan læse jer til og forstå; og jeg håber, at I, hvad os angår, fuldt ud vil forstå, | 13 For vi skriver ikke noe annet til dere enn det dere leser eller forstår. Nå håper jeg at dere også skal forstå helt til enden, |
| 14 siden I jo har forstået os nogenlunde. For det er os, I kan være stolte af, ligesom vi kan være stolte af jer på vor Herre Jesu dag. | 14 som I allerede til dels har gjort det, at I kan rose jer af os, ligesom vi af jer, på vor Herres Jesu dag. | 14 slik dere også for en del har forstått oss, at vi er deres ros, slik dere også er vår ros på Herren Jesu dag. |
| 15 Det var i tillid hertil, at jeg tidligere ville bede jer, for at I kunne få den nåde for anden gang, | 15 Og i tillid hertil havde jeg i sinde at komme først til jer, for at I kunne få nåde to gange. | 15 Og i tillit til dette ville jeg komme til dere først, slik at dere kunne få enda en nåde. |
| 16 og fra jer ville jeg rejse videre til Makedonien, fra Makedonien igen komme tilbage til jer og af jer hjælpes videre til Judæa. | 16 Jeg ville om ad jer drage til Makedonien og atter fra Makedonien komme til jer og af jer blive hjulpet videre på vej til Judæa. | 16 Jeg ville dra gjennom deres område til Makedonia, for så å komme tilbake fra Makedonia til dere og få hjelp av dere på veien til Judea. |
| 17 Når jeg ville det, mon det så var en letsindig beslutning, eller træffer jeg mine beslutninger af rent selviske grunde, så at jeg snart siger ja, snart siger nej? | 17 år jeg nu havde dette i sinde, skyldes det så mit vægelsind? eller plejer jeg i mine beslutninger at lade mig lede af min kødelige natur, så at jeg på en gang siger »ja, ja« og »nej, nej«? | 17 Da jeg altså planla dette, gjorde jeg det da på en lettsindig måte? Eller er det slik at det jeg planlegger, planlegger jeg ut fra kjødet, så det skulle være både ja, ja og nei, nei hos meg? |
| 18 Så sandt Gud er trofast, er vor tale til jer ikke både ja og nej! | 18 Så sandt Gud er trofast: det, vi siger til jer, er ikke på en gang »ja og nej«. | 18 Men Gud er trofast; vårt ord til dere var ikke både ja og nei. |
| 19 For Guds søn, Jesus Kristus, som vi ? jeg og Silvanus og Timotheus ? har prædiket hos jer, var ikke både ja og nej, men i ham er der kun sagt ja; | 19 Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som jeg og Silvanus og Timoteus prædikede iblandt jer, var ikke »ja og nej«, men »ja« er kommet ved ham. | 19 For Guds Sønn, Jesus Kristus, som blant dere ble forkynt av oss - av meg, Silvanus og Timoteus -, Han var ikke ja og nei, men i Ham var bare ja. |
| 20 for alle Guds løfter har fået deres ja i ham. Derfor siger vi også ved ham vort amen, Gud til ære. | 20 Thi alle Guds forjættelser har i ham deres »ja«; derfor er der også ved ham gennem vor forkyndelse kommet til at lyde et »amen«, Gud til ære. | 20 For så mange som Guds løfter er, i Ham er de ja, og i Ham er de amen, Gud til ære ved oss. |
| 21 Og den, som knytter både os og jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud, | 21 Og den, der knytter os såvel som jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud, | 21 Han som knytter oss sammen med dere til Kristus, og som har salvet oss, er Gud. |
| 22 der også beseglede os og gav os Ånden som pant i vore hjerter. | 22 der også har sat sit segl på os og givet os Ånden som pant i vore hjerter. | 22 Han har også beseglet oss og gitt oss Ånden som pant i våre hjerter. |
| 23 Jeg kalder Gud til vidne og sværger ved mit liv: Det var for at skåne jer, at jeg alligevel ikke kom til Korinth. | 23 Jeg kalder Gud til vidne det gælder min sjæl! at det var for at skåne jer, jeg ikke igen kom til Korint. | 23 Men jeg kaller Gud som vitne for min sjel, at det var for å spare dere at jeg ikke på ny kom til Korint. |
| 24 Vi er ikke herrer over jeres tro, men medarbejdere på jeres glæde; I står jo allerede i troen. | 24 Hermed vil jeg ikke sige, at vi er herrer over jeres tro, men vi er medarbejdere på jeres glæde; thi i troen står I. | 24 Ikke slik å forstå at vi skal herske over deres tro, men vi er medarbeidere på deres glede, for dere står jo i troen. |