Andet korinterbrev 11 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Gid I ville finde jer i lidt vanvid af mig! Ja, det vil I nok! | 1 Gid I ville finde jer i lidt dårskab fra min side! Dog, det gør I jo nok. | 1 Om dere bare ville bære over med meg i litt dårskap - ja, dere vil nok bære over med meg! |
| 2 For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru | 2 Thi jeg er nidkær for jer, som Gud er nidkær; jeg har jo trolovet jer med en mand for at føre jer som en ren jomfru frem for Kristus. | 2 For jeg er nidkjær for dere med Guds nidkjærhet. For jeg har forlovet dere med Én mann, så jeg kan framstille dere som en ren jomfru for Kristus. |
| 3 - men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. | 3 Men jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed, skal også jeres sind fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus. | 3 Men jeg frykter for at slik som slangen forførte Eva med sin list, slik vil også tankene deres bli fordervet og drevet bort fra den enfoldige troskap mot Kristus. |
| 4 I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod. | 4 Hvis der nemlig kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, eller I får en anden ånd end den, I fik, eller et andet evangelium end det, I tog imod, så finder I jer kønt deri. | 4 For om den som kommer, forkynner en annen Jesus som vi ikke har forkynt, eller om dere får en annen ånd som dere ikke har fått før, eller et annet evangelium som dere ikke har godkjent før, da kan dere så gjerne leve med det! |
| 5 Jeg mener nemlig ikke at stå tilbage for disse overapostle, | 5 Men jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de umådelig store »apostle«. | 5 For jeg ser det slik at jeg på ingen måte er underlegen i forhold til de mest framstående apostlene. |
| 6 men skønt jeg ikke er nogen stor taler, har jeg dog kundskab og har i ét og alt og på alle måder lagt den frem for jer. | 6 Er jeg end ikke taler af fag, så mangler jeg dog ikke kundskab; tværtimod, i et og alt har vi lagt den for dagen for jer i alle måder. | 6 Selv om jeg er ulærd i tale, er jeg det likevel ikke i kunnskap. Tvert imot har vi vært helt åpenbare blant dere i alle ting. |
| 7 Var det måske en synd, jeg begik ved at ydmyge mig selv, for at I kunne ophøjes, da jeg forkyndte jer Guds evangelium uden betaling? | 7 Eller var det synd af mig, at jeg forkyndte jer Guds evangelium for intet og således ydmygede mig, for at I kunne ophøjes? | 7 Eller gjorde jeg synd da jeg ydmyket meg, slik at dere kunne bli opphøyet, ved at jeg forkynte dere Guds evangelium uten vederlag? |
| 8 Andre menigheder har jeg plyndret ved at tage mig betalt for at tjene jer, | 8 Andre menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog imod løn af dem for at tjene jer, | 8 Jeg stilte krav overfor andre menigheter og tok lønn av dem for å gjøre tjeneste for dere. |
| 9 men hos jer har jeg ikke ligget nogen til byrde, når jeg manglede noget; for brødrene, der kom fra Makedonien, hjalp mig med, hvad jeg manglede. På ingen måde har jeg været eller vil jeg være jer til besvær. | 9 men hos jer faldt jeg ingen til byrde, selv når jeg led savn; thi brødrene, der kom fra Makedonien, skød til, hvad jeg manglede. I enhver henseende har jeg undgået og vil jeg undgå at være jer til besvær. | 9 Og da jeg var til stede hos dere og manglet det nødvendige, ble jeg likevel ikke til byrde for noen. For det jeg manglet, ble sørget for av brødrene som kom fra Makedonia. Og i alle ting har jeg holdt meg fra å være til byrde for dere, og slik vil jeg fortsatt forholde meg. |
| 10 Så sandt Kristi sandhed bor i mig, skal ingen tage den stolthed fra mig i Akaja! | 10 Så vist som Kristi sandhed bor i mig, skal denne ros ikke fratages mig i Akajas egne. | 10 Så sant Kristi sannhet er i meg, skal ingen hindre meg i å rose meg av dette i Akaias områder. |
| 11 Og hvorfor ikke? Fordi jeg ikke elsker jer? Gud ved det. | 11 Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker jer? Gud ved, at jeg tør det. | 11 Hvorfor? Fordi jeg ikke elsker dere? Det vet Gud at jeg gjør! |
| 12 Hvad jeg gør, vil jeg stadig gøre for ikke at give dem, der søger det, anledning til at være stolte af, at de er som vi. | 12 Nej, hvad jeg gør, det vil jeg også blive ved at gøre for at berøve dem lejligheden, der søger en lejlighed til i deres selvros at stille sig frem som vore lige. | 12 Men det jeg gjør, det vil jeg også fortsette å gjøre, for at jeg skal avskjære dem muligheten, de som søker en anledning til å komme i betraktning på høyde med oss, i alt det som de roser seg av. |
| 13 De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. | 13 Thi den slags mennesker er falske apostle, svigagtige arbejdere, der giver sig skin af at være Kristi apostle. | 13 For disse er falske apostler, bedragerske arbeidere, som omskaper seg til Kristi apostler. |
| 14 Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. | 14 Og det er intet under; Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel. | 14 Og det er ikke noe å undre seg over. For Satan selv omskaper seg til en lysets engel. |
| 15 Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste. | 15 Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at også hans tjenere giver sig skin af at være retfærdigheds tjenere; men deres endeligt vil komme til at svare til deres gerninger. | 15 Derfor er det ikke noe stort om tjenerne hans også omskaper seg til rettferdighetens tjenere. Men deres ende skal bli i samsvar med deres gjerninger. |
| 16 Jeg siger igen: Ingen skal tro, at jeg er vanvittig. Men kan det ikke være anderledes, så tag mig som en vanvittig, så at også jeg kan være lidt stolt | 16 Jeg gentager: Ingen må anse mig for en dåre; men om så skal være, da bær over med mig som en dåre, for at også jeg kan rose mig en smule. | 16 Jeg sier igjen: La ingen tro at jeg er en dåre. Men om så skulle være, ta likevel imot meg som en dåre, så jeg også kan få rose meg litt. |
| 17 ? hvad jeg siger her, siger jeg ikke efter Herrens vilje, men i en slags vanvid, i tillid til, at det så går an at være stolt. | 17 Hvad jeg nu siger, når jeg med så megen selvtillid roser mig, det siger jeg, ikke fordi Herren vil det, men som i dårskab. | 17 Det jeg her sier, taler jeg ikke ut fra Herren, men heller som i dårskap, i denne rosende selvtillit. |
| 18 Når så mange er stolte af, hvad de kan, vil jeg også være stolt. | 18 Da så mange roser sig af det udvortes, vil også jeg rose mig. | 18 Ettersom mange roser seg etter kjødet, så vil jeg også rose meg. |
| 19 I finder jer jo gladeligt i de vanvittige, skønt I er så kloge. | 19 I finder jer jo gerne i dårerne, fordi I er så kloge. | 19 Dere holder jo gjerne ut med dårer, siden dere selv er så kloke! |
| 20 I finder jer i, at man gør jer til slaver, at man udsuger jer, at man baster og binder jer, behandler jer nedladende og slår jer i synet. | 20 I finder jer jo deri, om man trælbinder jer, om man udsuger jer, om man indfanger jer, om man ophøjer sig over jer, om man slår jer i ansigtet. | 20 For dere holder det ut om noen fører dere inn i trelldom, om noen fortærer dere, om noen tar fra dere det dere har, om noen opphøyer seg over dere, eller om noen slår dere i ansiktet. |
| 21 Jeg må med skam tilstå, at så har vi været magtesløse! Men hvad en anden drister sig til ? jeg taler i vanvid ? det drister jeg mig også til. | 21 Jeg må med skam tilstå, at dertil var vi »for svage«. Men hvad man end kan prale med jeg taler i dårskab: det kan også jeg prale med. | 21 Med skam sier jeg at vi har vært altfor svake til slikt som dette! Men uansett hva det måtte være noen drister seg til å rose seg av - jeg taler i dårskap -, det er jeg også dristig nok til å rose meg av. |
| 22 Er de hebræere? Det er jeg også! Er de israelitter? Det er jeg også! Er de af Abrahams slægt? Det er jeg også! | 22 Er de hebræere? Jeg er det også. Er de israelitter? Jeg også. Er de Abrahams efterkommere? Jeg også. | 22 Er de hebreere? Det er jeg også. Er de israelitter? Det er jeg også. Er de Abrahams ætt? Det er jeg også. |
| 23 Er de Kristi tjenere? Jeg taler rent afsindigt: Jeg overgår dem! Jeg har slidt og slæbt, tit været i fængsel, fået slag i massevis, jeg har været i livsfare mange gange. | 23 Er de Kristi tjenere? Jeg taler i vanvid: jeg er det endnu mere. Jeg har haft fuldt op af slid og slæb, har tit været i fængsel, fået hug og slag i overflod og ofte været i dødsfare. | 23 Er de Kristi tjenere? Jeg taler som en dåre - jeg er det enda mer, i mer strev, under langt flere piskeslag, oftere i fengsel, ofte i dødsfare. |
| 24 Af jøderne har jeg fem gange fået fyrre slag, minus ét, | 24 Af jøderne har jeg fem gange fået »fyrretyve slag på ét nær«. | 24 Av jødene fikk jeg fem ganger de førti piskeslag på ett nær. |
| 25 jeg har fået pisk tre gange, er blevet stenet én gang, har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn. | 25 Tre gange er jeg blevet pisket, én gang stenet, tre gange har jeg lidt skibbrud, et døgn har jeg tilbragt på dybet; | 25 Tre ganger ble jeg hudstrøket. En gang ble jeg steinet. Tre ganger led jeg skipbrudd. En natt og en dag har jeg vært i dypet. |
| 26 Ofte på rejser, i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare fra mit eget folk, i fare fra hedninger, i fare i byer, i fare i ørkener, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. | 26 ofte på rejser, i farer på floder, i farer blandt røvere, i farer fra landsmænd, i farer fra hedninger, i farer i by, i farer i ørken, i farer på havet, i farer blandt falske brødre; | 26 Jeg har ofte vært på reiser, i farer på elver, i farer blant røvere, i farer blant mine egne landsmenn, i farer blant hedningene, i farer i byen, i farer i ørkenen, i farer på havet, i farer blant falske brødre, |
| 27 Jeg har arbejdet og slidt, ofte haft søvnløse nætter, lidt sult og tørst, ofte fastet, døjet kulde og manglet klæder. | 27 under slid og møje, ofte under nattevågen, under sult og tørst, ofte under faste, i kulde og uden klæder. | 27 i utmattelse og strev, ofte i søvnløshet, i hunger og tørst, ofte i faste, i kulde og nakenhet. |
| 28 Hertil kommer det, som dagligt trykker mig: bekymringen for alle menighederne. | 28 Og foruden meget andet, som kunne nævnes, har jeg arbejdets daglige pres, bekymringerne for alle menighederne. | 28 Utenom alt det andre har jeg det som ligger på meg daglig, nemlig omsorgen for alle menighetene. |
| 29 Hvem er magtesløs, uden at jeg også er magtesløs? Hvem falder fra, uden at det svier i mig? | 29 Hvem er skrøbelig, uden at også jeg er det? hvem er fristet til fald, uden at det brænder i mig? | 29 Hvem er svak, uten at jeg også blir svak? Hvem føres inn i fall, uten at det brenner i meg? |
| 30 Hvis jeg skal være stolt, vil jeg være stolt af min magtesløshed. | 30 Hvis jeg skal rose mig, så vil jeg rose mig af min magtesløshed. | 30 Hvis jeg må rose meg, så vil jeg rose meg av det som gjelder min skrøpelighet. |
| 31 Gud, Herren Jesu fader, som skal prises til evig tid, han ved, at jeg ikke lyver. | 31 Herren Jesu Gud og Fader, som er høj lovet i evighed, ved, at jeg ikke lyver. | 31 Gud og vår Herre Jesu Kristi Far, Han som er velsignet i all evighet, vet at jeg ikke lyver. |
| 32 I Damaskus holdt kong Aretas' statholder damaskenernes by bevogtet for at gribe mig, | 32 I Damaskus holdt kong Aretas' statholder damaskenernes stad bevogtet for at gribe mig; | 32 Landshøvdingen i Damaskus, som stod under kong Aretas, voktet damaskernes by med en vaktavdeling for å ta meg til fange. |
| 33 men jeg blev firet ned i en kurv gennem en åbning i muren og slap ud af hans hænder. | 33 og jeg blev i en kurv firet ned gennem en luge i muren og slap ham af hænde. | 33 Men jeg ble firt ned i en kurv gjennom en luke i bymuren og slapp unna hendene hans. |