Andet korinterbrev 5 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene. | 1 Thi vi ved, at dersom vort legemes telt, vor jordiske bolig, nedbrydes, har vi en bygning, som kommer fra Gud, en bolig, ikke gjort med hænder, en evig, i Himlene. | 1 For vi vet at om vårt jordiske hus, dette teltet, brytes ned, har vi en bygning av Gud, et hus som ikke er laget med hender, evig i himlene. |
| 2 For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen | 2 Så længe vi er i dette legeme, sukker vi jo af længsel efter at overklædes med vor bolig fra Himmelen, | 2 For mens vi er i dette jordiske huset, sukker og lengter vi etter å bli ikledd vår bolig som er fra himmelen, |
| 3 - så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når v i er klædt af. | 3 så sandt vi ikke skal findes nøgne, når vi engang har iklædt os den. | 3 for at vi, når vi er blitt ikledd denne, ikke skal bli funnet nakne. |
| 4 For mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet. | 4 Ja, vi, som er i legemets telt, sukker under et tryk, fordi vi ikke vil afklædes, men overklædes, så det dødelige kan blive opslugt af livet. | 4 For vi som er i dette teltet, sukker mens vi er nedtynget. For vi vil ikke bli avkledd, men heller ikledd, så dette dødelige kan bli oppslukt av livet. |
| 5 Og den, som har sat os i stand til det, er Gud, der gav os Ånden som pant. | 5 Og den, som har sat os i stand netop til dette, er Gud, der gav os Ånden som pant. | 5 Han som har forberedt oss på nettopp dette, er Gud. Han har også gitt oss Ånden som pant. |
| 6 Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet | 6 Så er vi da altid ved godt mod. Og da vi ved, at vi ikke er hjemme hos Herren, så længe vi har vort hjem i legemet | 6 Derfor er vi alltid ved godt mot, selv om vi vet at så lenge vi er hjemme i legemet, er vi borte fra Herren. |
| 7 - for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. | 7 thi i tro vandrer vi her, ikke i skuen | 7 For vi vandrer ved tro, ikke ved det synlige. |
| 8 Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren. | 8 så er vi ved godt mod og vil hellere vandre bort fra legemet og komme hjem til Herren. | 8 Vi er da ved godt mot, og vil heller flytte bort fra legemet og være hjemme hos Herren. |
| 9 Derfor sætter vi en ære i at være ham til behag, hvad enten vi er hjemme hos ham eller ej. | 9 Derfor sætter vi også vor ære i, hvad enten vi er hjemme eller ikke hjemme, at være ham til behag. | 9 Derfor setter vi vår ære i å være til behag for Ham, enten vi er hjemme eller borte. |
| 10 For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt. | 10 Thi for Kristi domstol skal vi alle træde frem, som vi er, for at enhver kan få igen, alt efter som han har handlet her i livet, godt eller ondt. | 10 For vi skal alle fram for Kristi domstol, for at enhver kan få igjen de ting som er gjort ved legemet, etter det han har gjort, enten godt eller ondt. |
| 11 Da vi nu ved, hvad det er at frygte Herren, søger vi at overbevise mennesker, men vort liv ligger åbent for Gud, og jeg håber, at det også ligger åbent for jer, så I kan kende det. | 11 Da vi altså kender til at frygte Herren, søger vi at »vinde mennesker«; men for Gud er det åbenbart, hvordan vi er, ja, jeg håber, at det også er åbenbart for jeres samvittigheder. | 11 Når vi da kjenner frykten for Herren, overtaler vi mennesker. Men vi er åpent kjent av Gud, og jeg stoler også på at vi er åpent kjent for samvittighetene deres. |
| 12 Vi vil ikke igen anbefale os selv over for jer, men give jer anledning til at være stolte af os, så I kan have noget at stille op imod dem, der sætter deres stolthed i det ydre og ikke i hjertet. | 12 Vi søger ikke igen at anbefale os selv til jer; men vi vil give jer anledning til at rose jer af os, for at I kan have noget at svare dem, der roser sig af det udvortes og ikke af hjertet. | 12 For vi anbefaler ikke oss selv for dere på ny, men gir dere mulighet til å rose dere på våre vegne, så dere kan ha et svar til dem som roser seg av det de er i det ytre og ikke i hjertet. |
| 13 For var vi ude af os selv, var det for Gud, og er vi besindige, er det for jer. | 13 Thi når vi »var ude af os selv«, var det for Guds skyld; når vi optræder besindigt, er det for jeres skyld. | 13 For om vi er fra oss selv, er det for Gud. Er vi ved sans og samling, er det for dere. |
| 14 Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. | 14 Thi Kristi kærlighed tvinger os; vi er nemlig overbevist om dette: En er død i alles sted, altså er alle døde; | 14 For Kristi kjærlighet tvinger oss, idet vi har gjort det klart for oss: Når Én døde for alle, da døde alle, |
| 15 Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem. | 15 og han døde i alles sted, for at de, der lever, ikke mere skal leve for sig selv, men for ham, som døde og opstod for dem. | 15 og Han døde for alle, for at de som lever ikke lenger skal leve for seg selv, men for Ham som døde og oppstod for dem. |
| 16 Altså kender vi fra nu af ingen rent menneskeligt. Og selv om vi har kendt Kristus rent menneskeligt, så gør vi det nu ikke længere. | 16 Således bedømmer vi fra nu af ikke nogen efter kødet; selv om vi også har kendt Kristus efter kødet, gør vi det dog ikke mere nu. | 16 Derfor fra nå av kjenner vi ingen etter kjødet. Selv om vi har kjent Kristus etter kjødet, kjenner vi Ham ikke lenger på den måten. |
| 17 Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! | 17 Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! | 17 Derfor om noen er i Kristus, er han en ny skapning. Det gamle er forbi. Se, alt er blitt nytt. |
| 18 Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, | 18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste; | 18 Men alt dette er av Gud, Han som forlikte oss med Seg Selv ved Jesus Kristus, og gav oss forlikelsens tjeneste, |
| 19 for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. | 19 thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og lod ordet om forligelsen lyde iblandt os. | 19 for Gud var i Kristus og forlikte verden med Seg Selv, så Han ikke tilregner dem overtredelsene deres, og har lagt forlikelsens ord ned i oss. |
| 20 Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! | 20 Vi er altså sendebud på Kristi vegne, som om Gud formaner ved os; vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! | 20 Så står vi da i en sendetjeneste på Kristi vegne, som om Gud selv inderlig formaner ved oss: Vi ber på Kristi vegne: La dere forlike med Gud! |
| 21 Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. | 21 Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. | 21 For Ham som ikke kjente til synd, gjorde Gud til synd for oss, for at vi skulle få Guds rettferdighet i Ham. |