Andet korinterbrev 7 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Da vi nu har disse løfter, mine kære, skal vi rense os selv for alt snavs på krop og ånd og være hellige i gudsfrygt. | 1 Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt. | 1 Derfor, mine kjære, da vi har disse løftene, så la oss rense oss fra all urenhet på kjød og ånd, og fullføre vår helliggjørelse i frykt for Gud. |
| 2 Giv os plads i jeres hjerter! Ingen har vi gjort uret, ingen har vi skadet, ingen har vi udbyttet. | 2 Giv os plads i jeres hjerter! Ingen har vi gjort uret, ingen har vi skadet, ingen har vi udbyttet. | 2 Gi oss bare mer rom! Vi har ikke gjort urett mot noen, vi har ikke ødelagt noen, vi har ikke bedratt noen. |
| 3 Jeg siger det ikke for at fordømme jer, for jeg har jo lige sagt, at I er i vore hjerter, så vi dør sammen og lever sammen. | 3 Jeg siger det ikke for at dømme jer; jeg har jo allerede sagt, at I er i vore hjerter, så vi hører sammen både i død og i liv. | 3 Jeg sier ikke dette for å dømme dere, for jeg har allerede sagt at dere er i våre hjerter, slik at vi kan dø sammen og leve sammen. |
| 4 Jeg kan tale ligeud til jer; jeg kan være stolt af jer. Jeg er fuld af fortrøstning, overvældet af glæde midt i al vores trængsel. | 4 Såre stor er min tillid til jer; såre lykkelig priser jeg mig over jer. Trøst har jeg fået i fuldt mål og glæde i overflod midt i al vor trængsel. | 4 Min tillit til dere er stor, min ros av dere er også stor. Jeg har fått rikelig trøst; jeg er overlykkelig midt i all vår trengsel. |
| 5 For da vi kom til Makedonien, fandt vi ingen ro, men var i alle måder trængt: udefra af strid, indefra af frygt. | 5 Thi heller ikke da vi kom til Makedonien, havde vort kød nogen ro, men vi var på alle måder i trængsel: udadtil kampe, indadtil angst. | 5 For heller ikke da vi kom til Makedonia, hadde vårt kjød noen ro, men vi ble plaget fra alle kanter. Utenfor oss var det stridigheter, inne i oss var det frykt. |
| 6 Men Gud, der trøster de fortrykte, trøstede os, ved at Titus kom, | 6 Men Gud, som trøster de nedbøjede, trøstede os ved Titus komme; | 6 Men Gud, som trøster de nedbøyde, trøstet oss ved at Titus kom, |
| 7 og ikke alene ved at han kom, men også ved den trøst han havde fundet hos jer; han fortalte os om jeres længsel, om jeres fortivlelse, om jeres iver for mig, så at jeg blev endnu mere glad. | 7 dog ikke alene ved hans komme, men også ved den trøst, han havde fundet hos jer. Han fortalte os jo om jeres længsel, jeres jamren, jeres nidkærhed for mig, så jeg glædede mig endnu mere. | 7 men ikke bare ved at han kom, men også ved den trøst som han hadde blitt trøstet med hos dere. Han fortalte oss om den inderlige lengselen dere har, deres nød og deres iver for meg. Det gjorde at jeg gledet meg enda mer. |
| 8 For selv om jeg har voldt jer bedrøvelse med mit brev, fortryder jeg det ikke. Og selv om jeg også havde fortrudt det - jeg ser jo, at brevet, om så kun for en tid, gjorde jer bedrøvede - | 8 Thi om jeg end har bedrøvet jer med mit brev, fortryder jeg det ikke. Selv om jeg også var ved at fortryde det jeg ser jo, at det brev, om end kun til en tid, har bedrøvet jer | 8 For selv om jeg gjorde dere sorgfulle med brevet mitt, så angrer jeg ikke på det, selv om jeg først angret på det. For jeg ser jo at det samme brevet gjorde dere sorgfulle, selv om det bare var for en kort tid. |
| 9 er jeg nu glad, ikke fordi I blev bedrøvede, men fordi I blev bedrøvede til omvendelse. Jeres bedrøvelse var nemlig efter Guds vilje, så I altså ikke har lidt skade af os. | 9 så glæder jeg mig nu, ikke over det, at I blev bedrøvede, men over at I blev bedrøvede og derved ført til omvendelse. Thi jeres bedrøvelse var efter Guds sind, så I ikke på nogen måde skulle lide skade ved os. | 9 Nå gleder jeg meg, ikke over at dere ble gjort sorgfulle, men over at dere ble gjort sorgfulle til omvendelse. For dere ble gjort sorgfulle slik Gud ville, for at dere ikke skulle lide tap på grunn av oss i noe. |
| 10 For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens forstand virker død. | 10 Thi bedrøvelse efter Guds sind virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes; men verdens bedrøvelse virker død. | 10 For den sorg som er etter Guds vilje, virker omvendelse til frelse, og det vil en ikke angre på. Men verdens sorg virker død. |
| 11 Og se, netop bedrøvelsen efter Guds vilje ? hvor stor beslutsomhed, ja undskyldning, ja harme, ja frygt, ja længsel, ja iver, ja afstraffelse har den ikke virket hos er! | 11 Thi se, just dette, at I blev bedrøvede efter Guds sind, hvor stor en iver har det ikke fremkaldt hos jer, ja, undskyldninger og harme og frygt og længsel og nidkærhed og straf! På enhver måde viste I, at I var rene i den sag. | 11 For se hva nettopp dette førte til, at dere ble sorgfulle etter Guds vilje. Det ble skapt et stort alvor hos dere, ja forsvar, ja harme, ja frykt, ja lengsel, ja iver, ja straff! I alle ting beviste dere at dere selv var rene i denne saken. |
| 12 På alle måder har I vist jer rene i den sag. Så når jeg skrev til jer, var det ikke på grund af ham, der gjorde uret, eller på grund af ham, som led uret, men for at det skulle blive klart, hvor beslutsomme I var på vore vegne over for Gud. | 12 Når jeg skrev til jer, var det altså ikke for den mands skyld, som gjorde uret, ikke heller for hans skyld, som led uret, men for at det skulle blive klart, hvor ivrigt I hos jer tager jer af vor sag for Guds ansigt. | 12 Derfor, selv om jeg skrev til dere, så gjorde jeg ikke det for hans skyld som hadde gjort urett, og heller ikke på grunn av ham som det var gjort urett mot, men jeg skrev for at vår omsorg for dere for Guds åsyn skulle bli synlig for dere. |
| 13 Derfor blev vi trøstet. Ud over den trøst, vi fik, blev vi endnu mere glade over Titus' glæde. Han er blevet beroliget af jer alle. | 13 Derfor er vi blevet trøstet. Og til vor trøst kom den langt dybere glæde at se Titus' glæde; hans ånd er jo blevet vederkvæget af jer alle. | 13 Derfor er vi blitt trøstet ved at dere fikk trøst. Og vi gledet oss enda mer over Titus' glede, for hans ånd er blitt fornyet av dere alle. |
| 14 For når jeg har været stolt af jer over for ham, er jeg ikke blevet gjort til skamme, men ligesom vi har talt sandt til jer om alt, er også vores stolte omtale af jer over for Titus levet til sandhed; | 14 Thi har jeg udtalt mig rosende om jer til ham, er jeg ikke blevet til skamme; men ligesom vi i ét og alt har talt sandhed til jer, således har også vore rosende ord over for Titus vist sig at være sandhed. | 14 For om jeg i noe har talt rosende ord om dere til ham, så er jeg ikke blitt til skamme. Men slik vi har talt alle ting til dere i sannhet, slik ble også den ros vi gav dere overfor Titus, funnet å være sann. |
| 15 og især drages hans hjerte mod jer, når han husker på, hv or lydige I alle var, og hvordan I tog imod ham med frygt og bæven. | 15 Og hans hjerte drages endnu mere til jer, når han mindes den lydighed, I alle viste, hvordan I tog imod ham med frygt og bæven. | 15 Og hans kjærlighet til dere blir ikke mindre når han husker den lydighet dere alle har, hvordan dere med frykt og beven tok imot ham. |
| 16 Jeg er glad for, at jeg kan stole på jer i ét og alt. | 16 Jeg glæder mig over, at jeg i et og alt kan stole på jer. | 16 Derfor gleder jeg meg over at jeg kan ha tillit til dere i alle ting. |