Anden Krønikebog 13 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I kong Jeroboams attende regeringsår blev Abija konge over Juda. | 1 I kong Jerobeams attende regeringsår blev Abija konge over Juda. | 1 I det attende regjeringsåret til kong Jeroboam ble Abia konge over Juda. |
| 2 Han regerede tre år i Jerusalem. Hans mor hed Mikaja og var datter af Uriel fra Gibea. Der blev krig mellem Abija og Jeroboam. | 2 Tre år herskede han i Jerusalem. Hans moder hed Mikaja og var datter af Uriel fra Gibea. Abija og Jeroboam lå i krig med hinanden. | 2 Han var konge i tre år i Jerusalem. Hans mors navn var Ma'aka, datter av Uriel fra Gibea. Det var krig mellom Abia og Jeroboam. |
| 3 Abija åbnede krigen med en hær på fire hundrede tusind krigere, udvalgte mænd, og Jeroboam stillede op til kamp med otte hundrede tusind udvalgte mænd, erfarne krigere. | 3 Abija åbnede krigen med en krigsdygtig hær, 400.000 udsøgte mænd, og Jeroboam mødte ham med 800.000 udsøgte mænd, dygtige krigere, | 3 Abia stilte opp til strid med en hær av mektige krigere, fire hundre tusen utvalgte menn. Men Jeroboam drog også opp og stilte opp til strid mot ham med åtte hundre tusen utvalgte, mektige krigere. |
| 4 Abija stod frem på-bjerget Semarajim i Efraims-bjergland og sagde: "Hør mig, Jeroboam og hele Israel! | 4 da stillede Abija sig på bjerget Zemarajim, der hører til Efraims bjerge, og sagde: »Hør mig, Jeroboam og hele Israel! | 4 Så stod Abia på Semarajim-fjellet i Efraims fjelland og sa: Hør på meg, Jeroboam og hele Israel! |
| 5 I burde vide, at Herren, Israels Gud, har givet David og hans efterkommere kongemagten over Israel til evigtid gennem sin saltpagt. | 5 Burde I ikke vide, at Herren, Israels Gud, har givet David og hans efterkommere kongemagten over Israel til evig tid ved en saltpagt? | 5 Bør dere ikke kjenne til at Herren, Israels Gud gav David herredømmet over Israel til evig tid, til ham og hans sønner, ved en salt-pakt? |
| 6 Men Jeroboam, Nebats søn, som var i Davids søn Salomos tjeneste, gjorde oprør mod sin herre. | 6 Men Jeroboam, Nebats søn, Davids søn Salomos træl, rejste sig og gjorde oprør mod sin herre, | 6 Men Jeroboam, Nebats sønn, en tjener for Salomo, Davids sønn, stod likevel fram og gjorde opprør mot sin herre. |
| 7 Nogle ryggesløse og ondsindede mænd samledes om ham; de satte sig op mod Rehabeam, Salomos søn, og Rehabeam var for ung og forsagt til at kunne hævde sig over for dem. | 7 og dårlige folk, niddinger, samlede sig om ham og bød Rehabeam, Salomos søn, trods; og rebabeam var ung og veg og kunne ikke hævde sig over for dem. | 7 Så samlet noen dårlige menn, onde menn, seg rundt ham, og de befestet sin styrke mot Rehabeam, Salomos sønn, da Rehabeam var ung og uerfaren, og han maktet ikke å stå imot dem. |
| 8 Og nu mener I at kunne hævde jer over for Herrens kongedømme, som er i hænderne på Davids efterkommere, fordi I er en stor skare og har de tyrekalve af guld hos jer, som Jeroboam lavede til jer som guder. | 8 Og nu mener I at kunne hævde eder over for Herrens kongedømme i Davids efterkommeres hånd, fordi I er en stor hob og på eders side har de guldkalve, Jeroboam lod lave eder til guder! | 8 Nå sier dere at dere skal stå imot Herrens kongedømme, det som er i Davids sønners hånd, fordi dere er en stor skare, og sammen med dere har dere de gullkalvene som Jeroboam laget til å være guder for dere. |
| 9 Har I ikke jaget Herrens præster, Arons sønner, og levitterne bort og udpeget jer præster ligesom folkene i andre lande? Hvem som helst, der kommer med en tyrekalv og syvvæddere for at lade sig indsætte, bliver præst for noget, der ikke er Gud. | 9 Har I ikke drevet Herrens præster, Arons sønner, og leviterne bort og skaffet eder præster på samme måde som hedningefolkene? Enhver, der kommer med en ung tyr og syv vædre for at indsættes, bliver præst for guder, der ikke er guder! | 9 Har dere ikke kastet ut Herrens prester, Arons sønner, og levittene? Har dere ikke selv innsatt deres prester, på samme måte som folkene i andre land? Er det ikke slik at hver den som kommer med en ung okse og sju værer for å bli innviet, han blir prest for alt dette som ikke er guder? |
| 10 Men vores Gud er Herren, og vi har ikke svigtet ham. De præster, der gør tjeneste for Herren, er Arons sønner, og levitterne udfører den øvrige tjeneste. | 10 Men vor Gud er Herren, og vi har ikke forladt ham; de præster, der tjener Herren, er Arons sønner og leviterne udfører den øvrige tjeneste; | 10 Men for oss, så er Herren vår Gud, og vi har ikke forlatt Ham. De prestene som gjør tjeneste for Herren, er Arons sønner, og levittene ivaretar sin plikt: |
| 11 Hver morgen og hver aften bringer de brændofre til Herren, brænder vellugtende røgelse og lægger skuebrødene frem på det rene bord, og hver aften tænder de guldlysestagen med dens lamper, for vi holder Herren vor Guds bud, men I har svigtet ham. | 11 de antænder hver morgen og aften brændofre til Herren og vellugtende røgelse, lægger skuebrødene til rette på guldbordet og tænder guldlysestagen og dens lamper aften efter aften, thi vi holder Herren vor Guds forskrifter, men l har forladt ham! | 11 Hver morgen og hver kveld brenner de brennoffer og velduftende røkelse for Herren. De legger også skuebrødet fram på bordet av rent gull, og lysestaken av gull med de lampene som hører til, får de til å brenne hver kveld. For vi holder alt det Herren vår Gud har befalt, men dere har forlatt Ham. |
| 12 Se, Gud og hans præster og alarmtrompeterne, der lyder imod jer, er i spidsen for os. Israelitter, kæmp ikke mod Herren, jeres fædres Gud, for det vil ikke lykkes for jer!" | 12 Se, med os, i spidsen for os er Gud og hans præster og alarmtrompeterne, med hvilke der skal blæses til kamp imod eder! Israeliter, indlad eder ikke i kamp med Herren, eders fædres Gud, thi I får ikke lykken med eder!« | 12 Se nå, Gud Selv er med oss, vårt overhode, og Hans prester med gjallende trompeter for å blåse til strid mot dere. Å, Israels barn, strid ikke mot Herren, deres fedres Gud, for dere skal slett ikke lykkes! |
| 13 Imens havde Jeroboam ladet et baghold omgå dem for at komme bag på dem, sådan at judæerne havde selve hæren foran sig og bagholdet bag sig. | 13 Jeroboam lod imidlertid bagholdet gøre en omgående bevægelse for at komme i ryggen på dem, og således havde judæerne hæren foran sig og bagholdet i ryggen. | 13 Men Jeroboam fikk et bakhold til å gå rundt dem. Selv var de rett foran Juda, mens bakholdet var i ryggen på dem. |
| 14 Judæerne vendte sig om, og da de opdagede, at de blev angrebet både forfra og bagfra, råbte de til Herren, mens præsterne blæste i trompeterne. | 14 Da judæerne vendte sig om og så, at angreb truede dem både forfra og bagfra, råbte de til Herren, medens præsterne blæste i trompeterne. | 14 Da Juda så seg rundt, ble de overrasket over at de hadde strid på to kanter, både forfra og bakfra. De ropte til Herren, og prestene blåste i trompetene. |
| 15 Så udstødte judæerne kampråbet, og så snart det lød, slog Gud Jeroboam og hele Israel i kampen mod Abija og Juda. | 15 Så udstødte judæerne krigsskriget, og da judæerne udstødte krigsskriget, slog Gud Jeroboam og hele Israel foran Abija og Juda. | 15 Da satte mennene fra Juda i et rop. Idet Judas menn ropte, skjedde det at Gud slo Jeroboam og hele Israel rett for ansiktet til Abia og Juda. |
| 16 Israelitterne flygtede for judæerne, og Gud gav dem i deres hånd. | 16 Israeliterne flygtede for judæerne, og Gud gav dem i deres hånd; | 16 Israels barn flyktet fra Juda, og Gud overgav dem i deres hånd. |
| 17 Abija og hans folk tilføjede dem et stort nederlag; der faldt fem hundrede tusind israelitter, udvalgte mænd. | 17 og Abija og hans folk tilføjede dem et stort nederlag, så der af israeliterne faldt 500.000 udsøgte krigere. | 17 Da slo Abia og hans folk dem ned i et stort slag, så fem hundre tusen utvalgte menn av Israel falt og ble liggende døde. |
| 18 Den gang bukkede israelitterne under, mens judæerne blev stærke, fordi de støttede sig til Herren, deres fædres Gud. | 18 Således ydmygedes israeliterne den gang, men judæerne styrkedes, fordi de støttede sig til Herren, deres fædres Gud. | 18 Slik ble Israels barn overvunnet på den tiden. Judas barn fikk styrke, fordi de stolte på Herren, sine fedres Gud. |
| 19 Abija forfulgte Jeroboam og erobrede byerne Betel med tilhørende småbyer, Jeshana med tilhørende småbyer og Efron med tilhørende småbyer fra ham. | 19 Og Abija forfulgte Jeroboam og fratog ham flere byer, Betel med småbyer, Jesjana med småbyer og Efrajin med småbyer. | 19 Abia forfulgte Jeroboam og tok byene fra ham: Betel med de landsbyene som hørte til, Jesjana med de landsbyene som hørte til, og Efron med de landsbyene som hørte til. |
| 20 Jeroboam genvandt ikke sin styrke, så længe Abija levede. Til sidst ramte Herren ham, så han døde. | 20 Jeroboam kom ikke til kræfter mere, så længe Abija levede; og Herren slog ham, så han døde. | 20 Dermed var Jeroboam ikke i stand til å vinne tilbake sin styrke i Abias dager. Herren slo ham så han døde. |
| 21 Men Abija fik styrket sin magt. Han tog sig fjorten hustruer og fik toogtyve sønner og seksten døtre. | 21 Men Abijas magt voksede. Han ægtede fjorten hustruer og avlede to og tyve sønner og seksten døtre. | 21 Men Abia vokste seg mektig, giftet seg med fjorten hustruer og fikk tjueto sønner og seksten døtre. |
| 22 Hvad der ellers er at fortælle om Abija, hans færd og hans ord, står i profeten Iddos Udlægning. | 22 Hvad der ellers er at fortælle om Abija, hans færd og ord, står jo optegnet i profeten Iddos udlægning« . | 22 De andre Abias gjerninger, både hans veier og hans ord, er skrevet ned i historieverket til profeten Iddo. |