Anden Krønikebog 14 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Abija lagde sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham i Davidsbyen, og hans søn Asa blev konge efter ham. På hans tid havde landet ro i ti ar. | 1 Så lagde Abija sig til hvile hos sine fædre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans søn Asa blev konge i hans sted. På hans tid havde landet fred i ti år. | 1 Så la Abia seg til hvile hos sine fedre, og de begrov ham i Davids stad. Så ble hans sønn Asa konge i hans sted. I hans dager hadde landet ro i ti år. |
| 2 Asa gjorde, hvad der var godt og ret i Herren hans Guds øjne. | 2 Asa gjorde, hvad der var godt og ret i Herren hans Guds øjne. | 2 Asa gjorde det som var godt og rett i Herren hans Guds øyne, |
| 3 Han fjernede de fremmede altre og offerhøjene, knuste stenstøtterne og huggede Ashera-pælene om. | 3 Han fjernede de fremmede altre og offerhøjene, sønderbrød stenstøtterne og omhuggede Asjerastøtterne | 3 så han rev ned alterne til de fremmede gudene, og offerhaugene, og han rev ned billedstøttene og hogg ned Asjera-pælene. |
| 4 Han sagde til judæerne, at de skulle søge Her ren, deres fædres Gud, og holde loven og budene. | 4 Og bød judæerne søge Herren, deres fædres Gud, og holde loven og budet, | 4 Han befalte Juda å søke Herren, deres fedres Gud, og å følge loven og budene. |
| 5 Han fjernede offerhøjene og røgelsesaltrene fra alle Judas byer, og riget havde ro under ham. | 5 og han fjernede offerhøjene og solstøtterne fra alle Judas byer, og landet havde fred, så længe han levede. | 5 Han rev også ned offerhaugene og røkelsesalterne i alle byene i Juda, og kongedømmet hadde ro under ham. |
| 6 Han byggede fæstningsbyer i Juda, for landet havde ro; der var ingen, der gik i krig mod ham i de år, for Herren havde skaffet ham fred. | 6 Han byggede fæstninger i Juda, thi landet havde fred, og han havde ingen krig i de år, thi Herren lod ham have ro. | 6 Han bygde befestede byer i Juda, for landet hadde ro. Det ble ikke ført krig mot ham i de årene, for Herren hadde gitt ham ro. |
| 7 Han sagde til judæerne: "Lad os befæste disse byer og omgive dem med mure og tårne, med port og slå, mens vi endnu er herrer i landet, fordi vi har søgt Herren vor Gud; vi har søgt, og han har skaffet os fred til alle sider." Så gav de sig til at bygge, og de havde lykken med sig. | 7 Han sagde da til judæerne: »Lad os befæste disse byer og omgive dem med mure ogtårne, porte og portslåer, medens vi endnu har landet i vor magt, thi vi har søgt Herren vor Gud; vi har søgt ham, og han har ladet os have ro til alle sider!« Så byggede de, og lykken stod dem bi. | 7 Derfor sa han til Juda: "La oss bygge disse byene og lage murer rundt dem, med tårn, porter og bommer, så lenge landet ennå ligger foran oss, for vi har søkt Herren vår Gud. Vi har søkt Ham, og Han har gitt oss ro på alle kanter." Så bygde de og lyktes. |
| 8 Asa havde en hær på tre hundrede tusind judæere, der bar langskjolde og lanser, og to hundrede og firs tusind benjaminitter, der bar rundskjolde og spændte bue; alle var erfarne krigere. | 8 Asa havde en hær, af Juda 300.000 væbnet med skjold og spyd, og af Benjamin 280.000, der har småskjolde og spændte buer, alle sammen dygtige krigere. | 8 Asa hadde en hær fra Juda på tre hundre tusen som bar store skjold og spyd, og to hundre og åtti tusen fra Benjamin som bar mindre skjold og kunne trekke buen. Alle disse var mektige krigere. |
| 9 Men nubieren Zera rykkede ud mod dem med en hær på en million mand og tre hundrede vogne. | 9 Men kusjiten Zera drog ud imod dem med en hær på 1.000.000 mand og 300 stridsvogne. Da han havde nået Maresja, | 9 Så kom kusjitten Serah ut mot dem med en hær på en million menn og tre hundre vogner. Han kom til Maresja. |
| 10 Da han var nået til Maresha, rykkede Asa ud mod ham, og de stillede op til kamp i Sefata-dalen ved Maresha. | 10 rykkede Asa ud imod ham, og de stillede sig op til kamp i Zefatadalen ved Maresja. | 10 Så drog Asa ut mot ham, og de stilte troppene opp til strid i Sefatah-dalen ved Maresja. |
| 11 Asa råbte til Herren sin Gud og sagde: "Herre, for dig er der ingen forskel på at hjælpe den, der har stor styrke, og den, der ingen har. Hjælp os, Herre vor Gud, for dig støtter vi os til, og i dit navn er vi draget mod denne hær. Herre, du er vor Gud; over for dig formår intet menneske noget." | 11 Da råbte Asa til Herren sin Gud: »Herre, hos dig er der ingen forskel på at hjælpe den, der har megen kraft, og den, der ingen har; hjælp os, herre vor Gud, thi til dig støtter vi os, og i dit navn er vi draget mod denne menneskemængde, herre, du er vor Gud, mod dig kan intet menneske holde stand.« | 11 Asa ropte til Herren sin Gud og sa: "Herre, det er ingen sak for Deg å hjelpe, enten det er ved den mektige eller ved den kraftløse. Hjelp oss, Herre vår Gud, for vi stoler på Deg, og i Ditt navn går vi ut mot denne store mengden. Herre, Du vår Gud, la ikke noe menneske overvinne Deg!" |
| 12 Da slog Herren nubierne i kampen mod Asa og Juda, og nubierne flygtede. | 12 Da slog Herren kusjiterne foran Asa og judæerne, og kusjiterne tog flugten. | 12 Da slo Herren kusjittene rett foran Asa og rett foran Juda, og kusjittene flyktet. |
| 13 Asa og de folk, han havde med sig, forfulgte dem til Gerar, og nubierne faldt til sidste mand, for de blev knust af Herren og hans hær, og judæerne tog et meget stort bytte. | 13 Asa og hans folk forfulgte dem til Gerar, og alle kusjiterne faldt, ingen reddede livet, thi de knustes foran Herren og hans hær. Judæerne gjorde et umådeligt bytte | 13 Asa og folket som var sammen med ham, forfulgte dem helt til Gerar. Så ble det så stort mannefall blant kusjittene at det til slutt ikke ble en eneste igjen i live, for de var knust for Herrens åsyn og framfor Hans hær. De førte med seg et meget stort bytte. |
| 14 De indtog alle byerne omkring Gerar, for Herrens rædsel var kommet over dem, og de plyndrede allebyerne, for der var stort bytte i dem. | 14 Og indtog alle byerne i omegnen af Gerar, thi en Herrens rædsel var kommet over dem, og de plyndrede alle byerne, thi der var et stort bytte i dem; | 14 Så slo de alle byene rundt Gerar, for Herrens frykt var kommet over dem. De plyndret alle byene, for det var store mengder bytte i dem. |
| 15 Også teltene til kvæget erobrede de, og de tog mange får og kameler med sig. Så vendte de tilbage til Jerusalem. | 15 også indtog de teltene til kvæget og slæbte en mængde småkvæg og kameler med sig; så vendte de tilbage til Jerusalem. | 15 Også innhegningene til buskapen slo de ned, og de tok med seg store flokker av sauer og kameler. Så vendte de tilbake til Jerusalem. |