Anden Krønikebog 18 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da Joshafat havde vundet stor rigdom og ære, bragte han sig i familie med Akab. | 1 Da Josafat havde vundet stor rigdom og hæder, besvogrede han sig med Akab. | 1 Josjafat fikk rikdommer og stor ære. Han lot sin sønn gifte seg med Akabs datter. |
| 2 Efter nogle års forløb kom han ned til Akab i Samaria. Akab slagtede en mængde får og køer til ham og til de folk, han havde med, og han overtalte ham til at drage op mod Ramot i Gilead. | 2 Efter nogle års forløb drog han ned til Akab i Samaria, og Akab lod slagte en mængde småkvæg og hornkvæg til ham og folkene, han havde med sig; og så overtalte han ham til at drage op mod Ramot i Gilead. | 2 Noen år etter drog han ned for å besøke Akab i Samaria. Akab fikk slaktet store flokker av sauer og okser for ham og for folket som var med ham, og overtalte ham til å dra opp med ham mot Ramot i Gilead. |
| 3 Israels konge Akab sagde til Judas konge Joshafat: "Vil dugå med mig mod Ramot i Gilead.?" Han svarede: "Jeg gør som du, mine folk som dine folk, jeg går med dig i krig." | 3 Kong Akab af Israel sagde nemlig til kong Josafat af Juda: »Vil du drage med mig mod Ramot i Gilead?« Han svarede ham: »Jeg som du, mit folk Somdit, jeg går med i krigen.« | 3 Så sa Akab, Israels konge, til Josjafat, kongen av Juda: "Vil du dra med meg mot Ramot i Gilead?" Han svarte ham: "Jeg er som du, og mitt folk er som ditt folk. Vi skal være med deg i striden." |
| 4 Men Joshafat sagde til Israels konge: "Søg først råd hos Herren!" | 4 Josafat sagde fremdeles til Israels konge: »Spørg dog først om, hvad Herren siger!« | 4 Josjafat sa også til Israels konge: "Jeg ber deg, søk Herrens ord i dag!" |
| 5 Så samlede Israels konge profeterne, fire hundrede mand, og spurgte dem: "Skal vi gå i krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være ?" De svarede: "Gå imod den! Gud vil give den i kongens hånd." | 5 Da lod Israels konge profeterne kalde sammen, 400 mand, og spurgte dem: »Skal jeg drage i krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?« De svarede: »Drag derop, så vil Gud give det i kongens hånd!« | 5 Da samlet Israels konge sammen profetene, fire hundre menn, og han sa til dem: "Skal vi gå imot Ramot i Gilead for å stride, eller skal jeg la det være?" Da sa de: "Dra opp, for Gud skal overgi den i kongens hånd." |
| 6 Joshafat spurgte: "Er her ikke nogen anden af Herrens profeter, vi kan søge råd hos?" | 6 Men Josafat spurgte: »Er her ikke endnu en af Herrens profeter, vi kan spørge?« | 6 Men Josjafat sa: "Er det ikke enda en Herrens profet her, så vi kan spørre ham?" |
| 7 og Israels konge svarede: "Jo, der er endnu en, hos hvem man kan søge råd fra Herren. Men jeg hader ham, for han profeterermig ikke noget godt, men altid noget ondt. Det er Mika, Jimlas søn." Men Joshafat sagde: "Sådan må kongen ikke sige!" | 7 Israels konge svarede: »Her er endnu en mand, ved hvem vi kan rådspørge Herren; men jeg hader ham, fordi han aldrig spår mig godt, men altid ondt; det er Mika, Jimlas søn.« Men Josafat sagde: »Således må kongen ikke tale!« | 7 Da svarte Israels konge Josjafat: "Det er enda en mann; ved ham kan vi spørre Herren om råd. Men jeg hater ham, for han profeterer aldri godt om meg, men alltid ondt. Det er Mika, sønn av Jimla." Josjafat sa: "Kongen må ikke tale slik!" |
| 8 Israels konge kaldte så på en hofmand og sagde: "Få hurtigt fat på Mika, Jimlas søn!" | 8 Da kaldte Israels konge på en hofmand og sagde: »Hent hurtigt Mika, Jimlas søn!« | 8 Da tilkalte Israels konge en hoffmann og sa: "Hent straks Mika, Jimlas sønn!" |
| 9 Israels konge og Judas konge Joshafat sad nu, iført deres kapper, på hver sin trone; de sad på tærskepladsen ved Samarias byport, og alle profeterne profeterede foran dem. | 9 Imidlertid sad Israels konge og kong Josafat af Juda, iført deres skrud, hver på sin trone i Samarias portåbning, og alle profeterne spåede foran dem. | 9 Både Israels konge og Josjafat, kongen av Juda, hadde tatt på seg kappene sine og hadde satt seg på hver sin trone på en treskeplass ved inngangen til porten til Samaria. Alle profetene profeterte rett framfor dem. |
| 10 Sidkija, Kena'anas søn, havde lavet sig horn af jern og sagde: "Dette siger Herren: Med disse skal du stange aramæerne, til du har gjort det af med dem." | 10 Da lavede Zidkija, kena'anas søn, sig horn af jern og sagde: »Så siger Herren: med sådanne skal du støde aramæerne ned, til de er tilintetgjot!« | 10 Sidkia, Kena'anas sønn, hadde laget seg horn av jern. Han sa: "Så sier Herren: Med disse skal du stange syrerne til de er utryddet." |
| 11 Alle de andre profeter profeterede ligesådan: "Drag op mod Ramot i Gilead, og du får lykken med dig! Herren vil give byen i kongens hånd." | 11 Og alle profeterne spåede det samme og sagde: »Drag op mod Ramot i Gilead, så skal lykken følge dig, og Herren vil give det i kongens hånd!« | 11 Alle profetene profeterte på samme måten og sa: "Dra opp til Ramot i Gilead, og du skal lykkes, for Herren skal overgi den i kongens hånd." |
| 12 Budet, som var gået hen efter Mika, sagde til ham: "Hør her! Da profeternes ord enstemmigt er til gavn for kongen, så lad dit ord være som deres og giv et godt svar." | 12 Men budet der var gået efter Mika, sagde til ham: »Se, profeterne har alle som een givet kongen gunstigt svar. Tal du nu som de og giv gunstigt svar!« | 12 Utsendingen som hadde gått for å tilkalle Mika, talte til ham og sa: "Se nå! Samstemt taler profetene ord som er gode for kongen. Jeg ber deg, la ditt ord være som ordet fra en av dem, og tal det som er godt!" |
| 13 Men Mika sagde: "Så sandt Herren lever: Kun hvad min Gud siger, vil jeg tale." | 13 Men Mika svarede: »Så sandt Herren lever: hvad min Gud siger, det vil jeg tale!« | 13 Mika svarte: "Så sant Herren lever, hva enn min Gud sier, det skal jeg tale til ham." |
| 14 Da han nu var kommet til kongen, sagde kongen til ham: "Mika, skal vi gå i krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?" Han svarede: "Gå imod den, og I får lykken med jer! De skal gives i jeres hånd." | 14 Da han kom til kongen, spurgte denne ham: »Mika, skal vi drage i krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?« Da svarede han: »Drag derop, så skal lykken følge eder, og de skal gives i eders hånd!« | 14 Så kom han til kongen. Kongen sa til ham: "Mika, skal vi gå imot Ramot i Gilead for å stride, eller skal jeg la det være?" Han sa: "Dra opp, og dere skal lykkes, og de skal bli overgitt i deres hånd." |
| 15 Men kongen sagde til ham: "Hvor mange gange skal jeg besværge dig, at du ikke siger mig andet end sandheden i Herrens nav?" | 15 Men kongen sagde til ham: »Hvor mange gange skal jeg besværge dig, at du ikke siger mig andet end sandheden i Herrens navn?« | 15 Men kongen sa til ham: "Hvor mange ganger skal jeg få deg til å sverge på at du ikke skal fortelle meg noe annet enn sannhet i Herrens navn?" |
| 16 Da sagde Mika: "Jeg så hele Israel spredt på-bjergene som får uden hyrde, og Herren sagde: De har ingen herre, lad dem alle vende hjem i fred." | 16 Da sagde han: »Jeg så hele Israel spredt på bjergene som en hjord uden hyrde; og Herren sagde: De folk har ingen herre, lad dem vende tilbage i fred, hver til sit!« | 16 Da sa han: "Jeg så hele Israel spredt utover fjellene, som en saueflokk uten hyrde. Herren sa: Disse har ingen herre. La hver av dem vende tilbake til sitt hus i fred!" |
| 17 Israels konge sagde da til Joshafat: "Var det ikke det, jeg sagde til dig! Han profeterer mig ikke noget godt, kun noget ondt." | 17 Israels konge sagde da til Josafat: »Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spår mig godt, men kun ondt!« | 17 Israels konge sa til Josjafat: "Sa jeg deg ikke at han ikke profeterer noe godt om meg, men bare ondt?" |
| 18 Men Mika sagde: "Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sidde på sin trone, og hele himlens hær stod ved hans højre og hans venstre side. | 18 Da sagde Mika: »Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sidde på sin trone og hele himmelens hær stå til højre og venstre for ham; | 18 Da sa Mika: "Hør derfor Herrens ord: Jeg så Herren sitte på Sin trone, og hele himmelens hærskare stod ved Hans høyre og Hans venstre hånd. |
| 19 Herren spurgte: Hvem vil lokke Israels konge Akab, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? Nu råbte den ene ét, den anden noget andet. | 19 og Herren sagde: hvem vil dåre kong Akab af Israel, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu et, en anden et andet; | 19 Herren sa: "Hvem vil overtale Akab, Israels konge, så han drar opp og faller ved Ramot i Gilead?" Da talte én slik, og en annen talte slik. |
| 20 Men så trådte en ånd frem, stillede sig foran Herren og sagde: Jeg vil lokke ham! | 20 men så trådte en ånd frem og stillede sig foran Herren og sagde: jeg vil dåre ham! Herren spurgte ham: hvorledes? | 20 Da kom ånden fram og stilte seg for Herrens åsyn, og han sa: "Jeg skal overtale ham." Herren sa til ham: "Hvordan?" |
| 21 Da Herren spurgte ham hvordan, svarede han: Jeg vil gå ud og blive en løgneånd i munden på alle hans profeter. Herren sagde: Du er i stand til at lokke ham, gå ud og gør det! | 21 Han svarede: Jeg vil gå hen og blive en løgnens ånd i alle hans profeters mund! Da sagde Herren: ja, du kan dåre ham; gå hen og gør det! | 21 Så sa han: "Jeg skal gå ut og være en løgnens ånd i munnen på alle profetene hans." Herren sa: "Du skal overtale ham, og du skal lykkes. Gå bare ut og gjør det!" |
| 22 Altså er det en løgneånd, Herren har lagt i munden på dine profeter her, for Herren truer dig med ulykke." | 22 Se, således har Herren lagt en løgnens ånd i disse dine profeters mund, thi Herren har ondt i sinde imod dig!« | 22 Se derfor! Herren har lagt en løgnens ånd i munnen på disse profetene dine, men Herren har sagt at det onde skal komme over deg." |
| 23 Men nu trådte Sidkija, Kena'anas søn, frem, slog Mika på kinden og sagde: "På hvilken måde skulle Herrens ånd have forladt mig for at tale gennem dig?" | 23 Da trådte Zidkija, Kena'anas søn, frem og slog Mika på kinden og sagde: »Ad hvilken vej skulle Herrens Ånd have forladt mig for at tale til dig?« | 23 Sidkia, Kena'anas sønn, gikk bort og slo Mika på kinnet, og han sa: "På hvilken måte forlot Herrens Ånd meg for å tale med deg?" |
| 24 Mika svarede: "Det skal du få at se, den dag du går ind i det inderste rum for at skjule dig!" | 24 Men Mika sagde: »Det skal du få at see, den dag du flygter fra kammer til kammer for at skjule dig!« | 24 Mika sa: "Sannelig, det skal du få se den dagen du flykter inn i det innerste rommet for å gjemme deg." |
| 25 Men Israels konge sagde: "Grib Mika og bring ham til byens kommandant, Amon, og til kongesønnen Joash | 25 Så sagde Israels konge: »Tag Mika og bring ham til Amon, byens øverste, og kongesønnen Joasj | 25 Så sa Israels konge: "Ta Mika og før ham tilbake til Amon, fyrsten i byen, og til Joasj, kongens sønn. |
| 26 og sig: Dette siger kongen: Kast denne mand i fængsel, og sæt ham på vand og brød, til jeg vender uskadt tilbage." | 26 Og sig: Således siger kongen: Kast denne mand i fængsel og sæt ham på trængselsbrød og trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!« | 26 Si: Så sier kongen: Sett denne i fengsel, og mat ham med fangenes tilmålte del av brød og vann til jeg kommer tilbake i fred." |
| 27 Da sagde Mika: "Hvis du virkelig vender uskadt tilbage, er det ikke Herren, der har talt ved mig." ? Og han sagde: "Hør, alle folkeslag!" | 27 Men Mika sagde: »Kommer du uskadt tilbage, så har Herren ikke talet ved mig!« Og han sagde: »Hør, alle I folkeslag« l!« | 27 Men Mika sa: "Hvis du kommer tilbake i fred, har ikke Herren talt ved meg." Han sa: "Hør, dere folk, alle sammen!" |
| 28 Så drog Israels konge og Judas konge Joshafat op mod Ramot i Gilead. | 28 Så drog Israels konge og kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead. | 28 Så drog Israels konge og Josjafat, kongen av Juda, opp til Ramot i Gilead. |
| 29 Israels konge sagde til Joshafat "Jeg vil gøre mig ukendelig, før jeg går ud i kampen; behold du dine egne klæder på." Så gjorde Israels konge sig ukendelig, og de gik i kamp. | 29 Og Israels konge sagde til Josafat: »Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i kampen; men tag du dine egne klæder på!« Og Israels konge forklædte sig, og så drog de i kampen. | 29 Israels konge sa til Josjafat: "Jeg vil ta på meg en forkledning og dra ut i striden, men du skal ha klærne dine på." Så tok Israels konge på seg en forkledning, og de drog ut i striden. |
| 30 Arams konge havde imidlertid givet sine vognkommandanter befaling til ikke at angribe hvem som helst, men kun Israels konge. Da nu vognkommandanterne så Joshafat, sagde de: "Det må være Israels konge!" | 30 Men Arams konge havde ffivet sine vognstyrere den befaling: »I må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels konge alene.« | 30 Syrias konge hadde befalt befalingsmennene for vognene sine, og sagt: "Strid ikke verken mot liten eller stor, men bare mot Israels konge!" |
| 31 Og de vendte sig mod ham for at gå til angreb på ham. Men da Joshafat råbte om hjælp, hjalp Herren ham; Gud lokkede dem væk fra ham. | 31 Da nu vognstyrerne fik øje på Josafat, tænkte de: »Det er sikkert Israels konge!« Og de rettede deres angreb mod ham fra alle sider. Da gav Josafat sig til at, råbe, og Herren frelste ham, idet Gud lokkede dem bort fra ham; | 31 Så skjedde det: Da befalingsmennene for vognene så Josjafat, sa de: "Det er Israels konge." Derfor omringet de ham og gikk til angrep. Men Josjafat ropte høyt, og Herren hjalp ham; Gud vendte dem bort fra ham. |
| 32 Da vognkommandanterne forstod, at det ikke var Israels konge, trak de sig tilbage. | 32 og da vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels konge, trak de sig bort fra ham. | 32 Slik skjedde det: Da befalingsmennene for vognene så at det ikke var Israels konge, vendte de tilbake fra å forfølge ham. |
| 33 Men en mand skød sin bue af på lykke og fromme og ramte Israels konge mellem pladerne og brystpanseret. Kongen sagde da til vognstyreren: "Vend om og bring mig ud af slagrækken, for jeg er såret!" | 33 Men en mand, der skød en pil af på lykke og fromme, ramte Israels konge mellem remmene og brynjen. Da sagde han til sin vognstyrer: »Vend og før mig ud af slaget, thi jeg er såret!« | 33 Men en mann spente buen og skjøt på måfå og traff Israels konge mellom brynjeskjørtet og rustningen hans. Da sa han til ham som førte vognen: "Snu og ta meg med ut av striden, for jeg er såret." |
| 34 Selv om kampen blev voldsommere og voldsommere den dag, holdt Israels konge sig oprejst på sin vogn over for aramæerne indtil aften. Så døde han, ved den tid solen går ned. | 34 Men kampen blev hårdere og hårdere den dag, og Israels konge holdt sig oprejst i sin vogn over for aramæerne til aften; men da solen gik ned, døde han. | 34 Striden ble kraftigere den dagen. Israels konge ble holdt oppe i vognen med ansiktet vendt mot syrerne helt til kvelden. Men på den tiden da solen gikk ned, døde han. |