Anden Krønikebog 20 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Siden hen gik moabitterne og ammonitterne fulgt af nogle af me'unitterne i krig mod Joshafat. | 1 Siden hændte det sig, at moabiterne og ammoniterne sammen med folk fra Maon drog i krig mod Josafat. | 1 Etter dette skjedde det at folket i Moab, sammen med folket i Ammon og noen fra ammonittene kom for å stride mot Josjafat. |
| 2 Der kom nogle og fortalte Joshafat: "En stor hær er på vej mod dig fra egnen på den anden side af havet, fra Edom. De er allerede i Haseson?Tamar." ? Det er det samme som En?Gedi. | 2 Og man kom og bragte Josafat den efterretning: »En vældig menneskemængde rykker frem imod dig fra egnene binsides havet), fra Edom, og de står allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!« | 2 Så kom det noen til Josjafat og sa: "Det kommer en stor mengde mot deg fra den andre siden av sjøen, fra Syria. De er i Haseson-Tamar", som er En-Gedi. |
| 3 Da blev Joshafat bange; han vendte sig til Herren for at søge ham, og han udråbte en faste over hele Juda. | 3 Da grebes Josafat af frygt, og han vendte sig til Herren og søgte ham og lod en faste udråbe i hele Juda. | 3 Josjafat ble redd og vendte ansiktet mot å søke Herren. Han ropte ut en faste over hele Juda. |
| 4 Judæerne samledes for at søge hjælp hos Herren; fra alle Judas byer kom de for at søge Herren. | 4 Så samledes judæerne for at søge hjælp hos Herren; også fra alle Judas byer kom de for at søge Herren. | 4 Så samlet Juda seg for å be om hjelp fra Herren. Fra alle byene i Juda kom de for å søke Herren. |
| 5 Joshafat trådte frem i Judas og Jerusalems forsamling i Herrens tempel foran den ny forgård | 5 Men Josafat trådte frem i Judas og Jerusalems forsamling i Herrens hus foran den nye forgård | 5 Da stod Josjafat fram i forsamlingen av dem fra Juda og Jerusalem, i Herrens hus, rett foran den nye forgården, |
| 6 og sagde: "Herre, vore fædres Gud, du er Gud i himlen, du hersker over alle folkenes kongeriger, i din hånd er kraft og styrke; ingen kan holde stand mod dig. | 6 Og sagde: »Herre, vore fædres Gud! Er du ikke Gud i himmelen, er det ikke dig, der hersker over alle hedningerigerne? I din hånd er kraft og styrke, og mod dig kan ingen holde stand! | 6 og han sa: Herre, våre fedres Gud, er ikke Du Gud i himmelen, som hersker over kongedømmene til alle folkeslagene? I Din hånd er kraft og makt, så ingen er i stand til å stå imot Deg. |
| 7 Du, vor Gud, har drevet dette lands indbyggere bort foran dit folk Israel, og du har givet det til din ven Abrahams efterkommere til evig tid. | 7 Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette lands indbyggere bort foran dit folk Israel og gav din ven Abrahams efterkommere det for evigt? | 7 Er ikke Du vår Gud som drev dem som bodde i dette landet, bort fra Ditt folk Israels ansikt, og gav det til Din venn Abrahams ætt for all tid? |
| 8 Dér slog de sig ned og byggede dig en helligdom for dit navn; de sagde: | 8 Og de bosatte sig der og byggede dig der en helligdom for dit navn, idet de sagde: | 8 De bosatte seg der, og der har de bygd Deg en helligdom for Ditt navn. De har sagt: |
| 9 Hvis vi bliver ramt af ulykke, sværd, straffedom, pest eller sult, vil vi stille os foran dette hus og for dit ansigt, for dit navn er i dette hus. Vi vil råbe til dig i vores nød, og du vil høre os og frelse os. | 9 Hvis ulykke rammer os, sværd, straffedom, pest eller hungersnød, vil vi træde frem foran dette hus og for dit åsyn, thi dit navn bor i dette hus, og råbe til dig om hjælp i vor nød, og du vil høre det og frelse os! | 9 "Hvis noe ondt kommer over oss, sverd, straffedom, pest eller hungersnød, skal vi stå framfor dette huset og for Ditt åsyn, for Ditt navn bor i dette huset, og vi skal rope til Deg i vår trengsel, og Du skal høre og frelse." |
| 10 Se nu ammonitterne og moabitterne og dem fra Se'irs-bjerge; du tillod ikke israelitterne at komme ind i deres land, dengang de kom fra Egypten, og de holdt sig fra dem og udryddede dem ikke. | 10 Se nu, hvorledes ammoniterne og moabiterne og de fra Se'irs bjerge, hvem du ikke tillod israeliterne at angribe, da de kom fra Ægypten, tværtimod holdt de sig tilbage fra dem og tilintetgjorde dem ikke, | 10 Se nå, her er folket fra Ammon, Moab og Se'ir-fjellet, dem Du ikke ville la Israel gå imot da de kom ut av landet Egypt. I stedet vendte de seg bort fra dem og utryddet dem ikke. |
| 11 Se, hvordan de gengælder os! De kommer for at fordrive os fra din ejendom, som du har givet os i eje. | 11 se nu, hvorledes de gengælder os det med at komme for at drive os bort fra din ejendom, som du gav os i eje! | 11 Se, her er de og belønner oss med å komme hit for å drive oss ut fra Din eiendom, den Du har gitt oss til arv. |
| 12 Vor Gud, fæld dom over dem, for vi står afmægtige over for denne store hær, som kommer imod os. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre,men vores øjne er rettet mod dig." | 12 Vor Gud, vil du ikke holde dom over dem? Thi vi er afmægtige over for denne vældige menneskemængde, som kommer over os; vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vore øjne er vendt til dig!« | 12 Vår Gud, skal Du ikke dømme dem? For vi har ingen kraft til å stå imot denne store hæren som kommer mot oss, og vi vet ikke hva vi skal gjøre, men våre øyne er vendt mot Deg." |
| 13 Alle judæerne stod for Herrens ansigt, også deres kvinder og børn, store og små. | 13 Medens nu alle judæerne stod for Herrens åsyn med deres familier, kvinder og børn, | 13 Hele Juda ble stående for Herrens åsyn, også deres små barn, deres hustruer og deres sønner. |
| 14 Midt i forsamlingen kom Herrens ånd over levitten Jahaziel, søn af Zekarja, søn af Benaja, søn af Je'iel, søn af Mattanja, en af Asaf?sønnerne, | 14 kom Herrens Ånd midt i forsamlingen over leviten Jahaziel, en søn af Zekarja, en søn af Benaja, en søn af je'iel, en søn af mattanja, af Asafs sønner, | 14 Midt i forsamlingen kom da Herrens Ånd over Jahasiel, sønn av Sakarja, sønn av Benaja, sønn av Je'iel, sønn av Mattanja, en levitt av Asafs sønner. |
| 15 og han sagde: "Lyt, alle judæere, Jerusalems indbyggere og kong Joshafat! Dette siger Herren til jer: Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme af denne store hær, for det er ikke jeres kamp, men Guds. | 15 og han sagde: »Lyt til, alle I judæere, Jerusalems indbyggere og kong Josafat! Så siger Herren til eder: frygt ikke og forfærdes ikke for denne vældige menneskemængde, thi kampen er ikke eders, men Guds! | 15 Han talte: "Hør nøye etter, hele Juda og dere som bor i Jerusalem, og du, kong Josjafat! Så sier Herren til dere: Frykt ikke og bli ikke forferdet på grunn av denne store hæren, for dette er ikke deres strid, men Guds. |
| 16 Drag ned mod de i morgen! De kommer ad vejen op til ha?Sis, og I vil møde dem ved enden af-dalen øst for Jeruels ørken. | 16 Drag i morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad vejen ved hazziz, og l vil træffe dem ved enden af dalen østen for Jeruels ørken. | 16 I morgen skal dere gå ned mot dem. For se, de skal dra oppover stigningen ved Hassis, og dere skal finne dem ved enden av bekken foran Jeruel-ødemarken. |
| 17 Men alligevel er det ikke jer, der skal kæmpe; I skal blot stille jer op og blive stående, så vil I se Herren frelse jer, Juda og Jerusalem. Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme! Ryk ud imod dem i morgen, Herren vil være med jer." | 17 Det er ikke eder, der skal kæmpe her; stil eder op og bliv stående, så skal I se, hvorledes Herren frelser eder, I judæere og Jerusalems indbyggere! Frygt ikke og forfærdes ikke, men drag i morgen imod dem, og herrenvil være med eder!« | 17 Men det er ikke opp til dere å føre denne striden. Dere skal bare stille dere opp, stå stille og se Herrens frelse som er med dere. Å, Juda og Jerusalem! Frykt ikke og bli ikke forskrekket. I morgen skal dere gå ut rett foran dem, for Herren er med dere." |
| 18 Da bøjede Joshafat sig mod jorden, og alle judæerne og Jerusalems indbyggere faldt ned for Herren og tilbad ham. | 18 Da bøjede Josafat sig med ansigtet til jorden, og alle judæerne og Jerusalems indbyggere faldt ned for Herren og tilbad ham; | 18 Josjafat bøyde hodet med ansiktet mot jorden, og hele Juda og de som bodde i Jerusalem, bøyde seg for Herrens åsyn og tilbad Herren. |
| 19 De levitter, der hørte til kehatitterne og koraitterne, rejste sig og lov priste Herren, Israels Gud, med vældig røst. | 19 men leviterne af keh'atiternes og Koraiternes sønner stod op for at lovprise Herren, Israels Gud, med vældig røst. | 19 Levittene av kehatittenes barn og av korahittenes barn stod da fram for å love Herren Israels Gud med høy og kraftig røst. |
| 20 Næste morgen drog de ud til Tekoas ørken. Da de drog ud, stod Joshafat frem og sagde: "Hør mig, judæere og Jerusalems indbyggere! Hold fast ved Herren jeres Gud, så vil han holde fast ved jer; hold fast ved hans profeter, så vil I have lykken med jer." | 20 Tidligt næste morgen drog de ud til tekoas ørken; og medens de drog ud, stod Josafat og sagde: »Hør mig, I judæere og Jerusalems indbyggere! Tro på Herren eders Gud, og l skal blive boende, tro på hans profeter, og lykken skal følge eder!« | 20 Så stod de tidlig opp neste morgen og gikk ut i Tekoa-ørkenen. Da de drog ut, stod Josjafat fram og sa: "Hør på meg, Juda og dere som bor i Jerusalem: Tro på Herren deres Gud, så skal dere være trygge. Tro på Hans profeter, så skal dere ha framgang." |
| 21 Derpå rådførte han sig med folket, og så opstillede han sangere, der skulle lovprise Herren i hans hellige majestæt, mens de gik ud i spidsen for krigerne syngende: "Tak Herren, hans trofast hed varer til evig tid!" | 21 Og efter at have rådført sig med folket opstillede han sangere til med ordene »Lov Herren, thi hans miskundhed varer evindelig!« at lovprise Herren i helligt skrud, medens de drog frem foran de væbnede. | 21 Da han hadde rådført seg med folket, utnevnte han dem som skulle synge for Herren og dem som skulle love Hellighetens skjønnhet mens de gikk ut foran hæren. De sa: "Pris Herren, for Hans miskunnhet varer evig." |
| 22 I det øjeblik de satte i med jubelråb og lovsang, lod Herren et baghold angribe ammonitterne, moabitterne og dem fra Se'irs-bjerge, som rykkede frem mod judæerne, og de blev slået. | 22 Og i samme stund de begyndte med jubelråb og lovsang, lod Herren et baghold komme over ammoniterne, moabiterne og dem fra se'irs bjerge, der rykkede frem mod Juda, så de blev slået. | 22 Da de begynte å synge og love, satte Herren ut et bakhold mot folket fra Ammon, Moab og Se'ir-fjellet, dem som var kommet imot Juda. Og de ble slått. |
| 23 Så vendte ammonitterne og moabit terne sig mod dem, der boede i Se'irs-bjerge, lagde band på dem og udryddede dem. Så snart de havde gjort det af med dem, der boede i Se'ir, gav de sig til at udrydde hinanden. | 23 Ammoniterne og moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs bjerge, og lagde band på dem og tilintetgjorde dem, og da de var færdige med dem fra se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre. | 23 For folket fra Ammon og Moab stod opp mot dem som bodde ved Se'ir-fjellet, og slo dem ned og utryddet dem fullstendig. Da de hadde gjort ende på dem som bodde ved Se'ir, satte de i gang med å utrydde hverandre. |
| 24 Da judæerne kom til det sted, hvorfra man kunne holde udkig over ørkenen, og vendte blikket mod hæren, så de ligene ligge på jorden; der var ingen overlevende. | 24 Da så judæerne kom op på varden, hvorfra man ser ud over ørkenen, og vendte blikket mod menneskemængden, se, da lå deres døde kroppe på jorden, ingen var undsluppet. | 24 Da Juda kom til stedet med utsikt over ørkenen, så de i retning av folkemengden. Og se, der lå de døde kroppene deres, falne på jorden. Ingen hadde sluppet unna. |
| 25 Da gik Joshafat og hans folk hen for at røve og plyndre, og de fandt en mængde kvæg, gods, klæder og kostbare ting. De tilranede sig så meget, at de ikke kunne bære det; i tre dage røvede og plyndrede de, så meget var der. | 25 Så kom Josafat og hans folk hen for at udplyndre dem, og de fandt en mængde kvæg, gods, klæder og kostbare ting. De røvede så meget, at de ikke kunne slæbe det bort, og brugte tre dage til at plyndre; så meget var der. | 25 Da Josjafat og folket hans kom dit for å ta med seg byttet, fant de en stor mengde verdifulle gjenstander blant de døde. Der var det også kostbare smykker som de tok til seg selv, mye mer enn de kunne bære med seg. I tre dager samlet de på byttet fordi det var så mye. |
| 26 Den fjerde dag samledes de i Beraka-dalen. Dér priste de Herren; derfor kaldte de stedet Beraka-dalen, og det hedder det den dag i dag. | 26 Den fjerde dag samledes de i berakadalen, thi der lovpriste de Herren, og derfor kaldte man stedet berakadalen, som det hedder den dag i dag. | 26 På den fjerde dagen samlet de seg i Lovprisningsdalen, for der lovpriste de Herren. Derfor ble dette stedet kalt Lovprisningsdalen, som det heter til denne dag. |
| 27 Med Joshafat i spidsen vendte alle judæerne og Jerusalems indbyggere tilbage til Jerusalem under festglæde, for Herren havde bragt dem glæde over deres fjender. | 27 Derpå vendte alle folkene fra Juda og Jerusalem med Josafat i spidsen om og drog tilbage til Jerusalem med glæde, thi Herren havde bragt dem glæde over deres fjender; | 27 Så vendte de tilbake, hver mann av Juda og Jerusalem, med Josjafat som deres overhode, for å dra tilbake til Jerusalem med glede. For Herren hadde latt dem glede seg over sine fiender. |
| 28 Med harper og citere og trompeter kom de til Jerusalem, til Herrens tempel. | 28 og med harper, citre og trompeter kom de lil Jerusalem, til Herrens hus. | 28 Så kom de til Jerusalem med harper, lyrer og trompeter, og de kom til Herrens hus. |
| 29 Og Guds rædsel kom over alle riger og lande, da de hørte, at Herren havde ført krig mod Israels fjender. | 29 Men en Guds rædsel kom over alle lande og riger, da de hørte, at Herren havde kæmpet mod Israels fjender. | 29 Frykt for Gud kom over alle kongerikene i disse landene da de hørte at Herren hadde stridd mot Israels fiender. |
| 30 Så havde Joshafats rige ro, og hans Gud skaffede ham fred til alle sider. | 30 Således fik Josafats rige fred, og hans Gud skaffede ham ro til alle sider. | 30 Deretter var det ro i Josjafats kongedømme, for hans Gud gav ham ro på alle kanter. |
| 31 Joshafat var konge over Juda; han var femogtredive år, da han blev konge, og han regerede femogtyve år i Jerusalem. Hans mor hed Azuba og var datter af Shilki. | 31 Josafat var fem og tredive år gammel, da han blev konge over Juda, og han herskede fem og tyve år i Jerusalem. Hans moder hed Azuba og var datter af Sjilhi. | 31 Slik var Josjafat konge over Juda. Han var trettifem år gammel da han ble konge, og han var konge i Jerusalem i tjuefem år. Hans mors navn var Asuba, Sjilkis datter. |
| 32 Han fulgte i sin far Asas spor og veg ikke fra dem, men gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne. | 32 Han vandrede i sin fader Asas spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne. | 32 Han vandret på sin far Asas vei, og vek ikke av fra den. Han gjorde det som var rett i Herrens øyne. |
| 33 Men offerhøjene forsvandt ikke. Folket holdt stadig ikke af hjertet fast ved deres fædres Gud. | 33 Kun blev offerhøjene ikke fjernet, og folket vendte endnu ikke hjertet til deres fædres Gud. | 33 Likevel ble ikke offerhaugene revet ned, for til nå hadde ikke folket vendt sitt hjerte til sine fedres Gud. |
| 34 Hvad der ellers er at fortælle om Joshafat, står fra først til sidst i Hananis søn Jehus Krønike, som er optaget i Israels Kongers Bog. | 34 Hvad der ellers er at fortælle om Josafaf fra først til sidst, står jo optegnet i Jehus, Hananis søns, krønike, som er optaget i bogen om Israels konger. | 34 De andre Josjafats gjerninger, fra de første til de siste, se, de er skrevet ned i boken til Jehu, Hananis sønn, som er tatt med i boken om kongene i Israel. |
| 35 Siden hen sluttede Judas konge Joshafat forbund med Israels konge Akazja; det var ham, der handlede ugudeligt. | 35 Senere slog kong Josafat af Juda sig sammen med kong Ahazja af Israel, der var ugudelig i al sin færd; | 35 Etter dette sluttet Josjafat, kongen av Juda, seg sammen med Akasja, Israels konge, han som gjorde så mye ondt. |
| 36 Han blev enig med ham om at bygge skibe, der skulle sejle på Tarshish, og de byggede skibe i Esjongeber. | 36 han slog sig sammen med ham om at bygge skibe, der skulle sejle til Tarsis. De byggede skibe i Ezjongeber. | 36 Han sluttet seg sammen med ham for å bygge skip som skulle seile til Tarsis, og de bygde skipene i Esjon-Geber. |
| 37 Men Eliezer, søn af Dodavahu fra Maresha, profeterede mod Joshafat: "Fordi du har sluttet forbund med Akazja, vil Herren splitte dit værk." Og skibene forliste og kom aldrig til Tarshish. | 37 Men Eliezer, dodavahus søn, fra Maresja profeterede mod Josafat og sagde: »Fordi du har slået dig sammen med Ahazja, vil Herren gøre dit værk til intet!« Og skibene gik under og nåede ikke Tarsis. | 37 Men Elieser, Dodavas sønn, fra Maresja, profeterte mot Josjafat og sa: "Fordi du har sluttet deg sammen med Akasja, skal Herren ødelegge ditt verk." Så forliste skipene, så de ikke kunne dra til Tarsis. |