Anden Krønikebog 30 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hizkija sendte bud ud over hele Israel og Juda, og han skrev også breve til Efraim og Manasse om, at de skulle komme til Herrens tempel i Jerusalem og holde påske for Herren, Israels Gud. | 1 Derpå sendte Ezekias bud til hele Israel og Juda og skrev desuden breve til Efraim og Manasse om at komme til Herrens hus i Jerusalem for at fejre påsken for Herren, Israels Gud. | 1 Hiskia sendte bud omkring til hele Israel og Juda, og han skrev også brev til Efraim og Manasse om at de skulle komme til Herrens hus i Jerusalem for å holde påske for Herren, Israels Gud. |
| 2 Kongen, hans stormænd og hele forsamlingen i Jerusalem var blevet enige om at fejre påsken i den anden måned; | 2 Og kongen, hans øverster og hele forsamlingen i Jerusalem rådslog om at fejre påsken i den anden måned; | 2 For kongen og lederne hans og hele forsamlingen i Jerusalem var blitt enige om å holde påske i den andre måneden. |
| 3 de kunne nemlig ikke holde den med det samme, for der var ikke præster nok, der havde helliget sig, og folket var ikke samlet i Jerusalem. | 3 thi de kunne ikke fejre den med det samme, da præsterne ikke havde helliget sig i tilstrækkeligt tal, og folket ikke var samlet i Jerusalem. | 3 For de kunne ikke holde den på den tiden, siden det ennå ikke var mange nok prester som hadde helliget seg, og folket var heller ennå ikke samlet i Jerusalem. |
| 4 Det fandt kongen og hele forsamlingen rigtigt. | 4 Kongen og hele forsamlingen fandt det rigtigt; | 4 Dette rådet syntes både kongen og forsamlingen godt om. |
| 5 Derfor besluttede de at lade gå bud ud i hele Israel, fra Be'ersheba til Dan, om, at de skulle komme og holde påske for Herren, Israels Gud, i Jerusalem, for man havde ikke holdt den fuldtalligt som foreskrevet. | 5 derfor vedtog de at lade et opråb udgå i hele Israel fra Be'erSjeba til Dan om at komme og fejre påsken i Jerusalem for Herren, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den så fuldtalligt som foreskrevet. | 5 Så besluttet de å sende ut en befaling over hele Israel, fra Be'er-Sjeba til Dan, om at de skulle komme for å holde påske for Herren, Israels Gud, i Jerusalem, for de hadde ikke gjort det på foreskrevet måte på lang tid. |
| 6 Så tog løberne rundt i hele Israel og Juda med brevene fra kongen og hans stormænd og sagde efter kongens befaling: "Israelitter, vend om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, så vil han vende sig til jer, der er tilbage, efter at I er undsluppet assyrerkongens hånd. | 6 Så gik ilbudene ud i hele Israel og Juda med breve fra kongens og hans øversters hånd og sagde efter kongens befaling: »Israeliter! Vend tilbage til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han må vende sig til den levnin: Af eder, der er undsluppet assyrerkongernes hånd. | 6 Ilbudene drog så ut over hele Israel og Juda med brevene fra kongen og lederne hans. Etter befalingen fra kongen gjorde de kjent: Israels barn, vend om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud. Så skal Han vende Seg til den rest av dere som har sluppet unna assyrerkongens hånd. |
| 7 Vær ikke som jeres fædre og jeres brødre, der var troløse mod Herren, deres fædres Gud; der for gjorde han dem til gru, som I selv kan se. | 7 Vær ikke som eders fædre og brødre, der var troløse mod Herren, deres fædres Gud, hvorfor han gjorde dem til rædsel, som I selv kan se. | 7 Vær ikke som deres fedre og deres brødre, som har vært troløse mot Herren, sine fedres Gud, så Han overgav dem til ødeleggelse, slik dere selv ser. |
| 8 Gør nu ikke nakken stiv som jeres fædre, men ræk Herren hånden, og kom til hans helligdom, som han har helliget til evig tid, og tjen Herren jeres Gud, så hans glødende vrede kan vende sig fra jer. | 8 Vær nu ikke halsstarrige som eders fædre, men ræk Herren hånden og kom til hans helligdom, som han har helliget til evig tid, og tjen Herren eders Gud, at hans glødende vrede må vende sig fra eder. | 8 Vær ikke stivnakkede, slik deres fedre var, men gi Herren hånden og kom inn i Hans helligdom, den Han har helliget for all tid og tjen Herren deres Gud så Hans brennende vrede kan vende seg bort fra dere. |
| 9 For når I vender om til Herren, vil jeres brødre og sønner finde barmhjertighed hos deres fangevogtere, så de får lov at vende til bage til dette land, for Herren jeres Gud er nådig og barmhjertig. Han vender ikke sit ansigt bort fra jer, hvis I vender om til ham." | 9 Thi når I omvender eder til Herren, skal eders brødre og sønner finde barmhjertighed hos dem, der førte dem bort, og vende tilbage til dette land. Thi Herren eders Gud er nådig og barmhjertig og vil ikke vende sit åsyn fra eder, når l omvender eder til ham!« | 9 For dersom dere vender om til Herren, da skal deres brødre og deres barn finne barmhjertighet hos dem som førte dem bort som fanger, så de kan få komme tilbake til dette landet. For Herren deres Gud er nådig og barmhjertig, og Han skal ikke vende Sitt ansikt bort fra dere, dersom dere vender om til Ham. |
| 10 Løberne tog rundt fra by til by i Efraims og Manasses land helt til Zebulon, men folk lo ad dem og spottede dem. | 10 Og ilbudene gik fra by til by i Efraims og Manasses land og lige til Zebulon, men man tog dem ud og hånede dem. | 10 Så drog ilbudene fra by til by gjennom Efraims og Manasses land, helt til Sebulon. Men de bare lo av dem og spottet dem. |
| 11 Der var dog nogle fra Asher, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem. | 11 Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem; | 11 Likevel var det noen fra Asjer, Manasse og Sebulon som ydmyket seg og kom til Jerusalem. |
| 12 Også i Juda var Guds hånd virksom, så de fik et sind og fulgte den befaling, kongen og stormændene havde givet efter Herrens ord. | 12 også i Juda virkede Guds hånd, så at han gav dem et endrægtigt hjerte til at udføre, hvad kongen og øversterne havde påbudt i kraft af Herrens ord. | 12 Guds hånd hvilte også over Juda for å gi dem ett hjerte til å lyde befalingen fra kongen og lederne, den som var etter Herrens ord. |
| 13 Så samledes en stor folkemængde i Jerusalem for at fejre de usyrede brøds fest i den anden måned, en meget stor forsamling. | 13 Så samlede der sig i Jerusalem en mængde mennesker for at fejre de usyrede brøds højtid i den anden måned, en vældig forsamling. | 13 Det var mange mennesker som samlet seg i Jerusalem for å holde De usyrede brøds høytid i den andre måneden. Det ble en meget stor forsamling. |
| 14 De gik i gang med at fjerne altrene i Jerusalem; de fjernede alle offerildsaltrene og kastede dem ned i Kedro-dalen. | 14 De gav sig til at fjerne de altre, der var i Jerusalem; ligeledes fjernede de alle røgelsekarrene og kastede dem ned i Kedrons dal. | 14 De stod fram og fjernet de alterne som var å finne i Jerusalem, og de rev ned alle røkelsesalterne og kastet dem i Kedron-bekken. |
| 15 Så slagtede de påskelammet den fjortende dag i den anden måned. Præsterne og levitterne blev skamfulde, og de helligede sig og bragte brændofre i Herrens tempel. | 15 Derpå slagtede de påskelammet på den fjortende dag i den anden måned. Præsterne og leviterne skammede sig og helligede sig og bragte brændofre til Herrens hus; | 15 Så slaktet de påskelammet på den fjortende dagen i den andre måneden. Prestene og levittene skammet seg, og de helliget seg og bar fram brennoffer til Herrens hus. |
| 16 De stillede sig på deres plads i overensstemmelse med forordningen i gudsmanden Moses' lov; præsterne stænkede blodet, som levitterne rakte dem. | 16 og de stillede sig på deres plads, som deres pligt var efter den Guds mand Moses's lov; præsterne sprængte blodet, som de modtog af leviterne. | 16 De stod på sin plass etter den ordningen som gjaldt for dem etter loven fra Guds mann Moses. Prestene stenket blodet som de fikk fra levittene. |
| 17 Der var mange i forsamlingen, der ikke havde helliget sig; derfor slagtede levitterne påskelam mene for alle, der ikke var rene, så de kunne helliges Herren. | 17 Thi mange i forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor slagtede leviterne påskelammene for alle dem, der ikke var rene, for således at hellige Herren dem. | 17 For det var mange i forsamlingen som ikke hadde helliget seg. Derfor hadde levittene ansvaret for å slakte påskelammene for hver den som ikke var ren, for å hellige dem til Herren. |
| 18 For størstedelen af folket, særlig mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste påskemåltid på en anden måde end foreskrevet. Men Hizkija gik i forbøn for dem og bad: | 18 Thi de flesfe af folket, især mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste påskelammet anderledes end foreskrevet. Men Ezekias giki forbøn for dem og sagde: »Herren, den gode, tilgive | 18 For en stor mengde av folket, mange fra Efraim, Manasse, Jissakar og Sebulon, hadde ikke renset seg. Likevel åt de påskelammet, i strid med det som var skrevet. Men Hiskia bad for dem og sa: "Må Herren som er god, sørge for soning for hver den |
| 19 "Herren er god; måtte han tilgive alle, der bestræber sig på at søge Gud Herren, deres fædres Gud, selv om de ikke opfylder helligdommens renhedskrav." | 19 enhver, som har vendt sit hjerte til at søge Gud Herren, hans fædres Gud, selv om han ikke er ren, som helligdommen kræver det!« | 19 som vender sitt hjerte til å søke Gud, Herren, sine fedres Gud, selv om han ikke er renset etter renselsen i helligdommen." |
| 20 Herren bønhørte Hizkija og skånede folket. | 20 Og Herren bønhørte Ezekias og lod folket uskadt. | 20 Og Herren bønnhørte Hiskia og helbredet folket. |
| 21 Så fejrede de israelitter, der var til stede i Jerusalem, de usyrede brøds fest i syv dage i stor glæde, mens levitterne og præsterne hver dag lovpriste Herren af alle kræfter. | 21 Så fejrede de israeliter, der var til stede i Jerusalem, de usyrede brøds højtid med stor glæde i syv dage; og leviterne og præsterne sang af alle kræfter dagligt lovsange for Herren. | 21 De av Israels barn som var til stede i Jerusalem, holdt så De usyrede brøds høytid i sju dager med stor glede. Levittene og prestene lovet Herren dag etter dag, og til instrumenter sang de lovsang for Herren. |
| 22 Hizkija talte venligt til alle de levitter, der havde udvist stor dygtighed i Herrens tjeneste. De fejrede festen til ende de syv dage med måltidsofre og bekendelser til Herren, deres fædres Gud. | 22 Og Ezekias talte venlige ord til alle de leviter, der havde udvist særlig dygtighed i Herrens tjeneste; og de fejrede højtiden til ende de syv dage, idet de ofrede takofre og lovpriste Herren, deres pædres Gud. | 22 Hiskia talte vennlig til alle levittene, de som hadde lært videre den gode kunnskapen om Herren. De åt i alle de sju dagene høytiden varte, de ofret fredsoffer, og de bekjente for Herren, sine fedres Gud. |
| 23 Hele forsamlingen blev enige om at holde højtidendnu syv dage, og de fejrede de syv dage i glæde, | 23 Men derefter vedtog hele forsamlingen at holde højtid syv dage til, og det gjorde de så med glæde, | 23 Så ble hele forsamlingen enig om å holde høytid i enda sju dager, og så holdt de den i enda sju dager med glede. |
| 24 for Judas konge Hizkija ydede forsamlingen tusind tyre og syv tusind stykker småkvæg, og stormændene ydede forsamlingen tusind tyre og ti tusind stykker småkvæg. Talrige præster helligede sig, | 24 thi kong Ezekias af Juda gav forsamlingen en ydelse af 1.000 tyre og 7.000 stykker småkvæg, og øversterne gav forsamlingen 1.000 tyre og 10.000 stykker småkvæg; og en mængde præster helligede sig. | 24 For Hiskia, kongen av Juda, gav forsamlingen tusen okser og sju tusen sauer, og lederne gav forsamlingen tusen okser og ti tusen sauer. Et stort antall av prestene helliget seg. |
| 25 for Judas konge Hizkija ydede forsamlingen tusind tyre og syv tusind stykker småkvæg, og stormændene ydede forsamlingen tusind tyre og ti tusind stykker småkvæg. Talrige præster helligede sig, | 25 25da frydede hele Judas forsamling sig, ligeledes præsterne og leviterne og hele den forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, der var kommet fra Israels land eller boede i Juda; | 25 Hele Judas forsamling gledet seg, og det samme gjorde prestene og levittene og hele forsamlingen som kom fra Israel, og de fremmede som kom fra Israel, og de som bodde i Juda. |
| 26 og hele Judas forsamling, præsterne og levitterne og hele den forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, både de, der var kommet fra Israel, og de, der boede i Juda, glædede sig. Der blev meget stor glæde i Jerusalem, for noget sådant var ikke sket i Jerusalem siden Israels konge Davids søn Salomos tid. | 26 og der var stor glæde i Jerusalem, thi siden Davids søns, kong Salomo af Israels, dage var sligt ikke sket i Jerusalem; | 26 Så var det stor glede i Jerusalem, for helt fra Salomos dager, Davids sønn, Israels konge, hadde det ikke hendt noe slikt som dette i Jerusalem. |
| 27 Præsterne oglevitterne trådte frem og velsignede folket. Deres røst blev hørt, og deres bøn nåede til himlen, Guds hellige bolig. | 27 og præsterne og leviterne stod op og velsignede folket, og deres røst hørtes, og deres bøn nåede himmelen, hans hellige bolig. | 27 Prestene og levittene stod så fram og velsignet folket, og deres røst ble hørt. Deres bønn steg opp til Hans hellige bolig, til himmelen. |