Anden Krønikebog 36 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Storbønderne tog Josijas søn Joakaz og gjorde ham til konge i Jerusalem efter hans far. | 1 Folket fra landet tog nu Josias's søn Joahaz og hyldede ham til konge i Jerusalem i hans faders sted. | 1 Så tok folket i landet Joakas, Josjias sønn, og gjorde ham til konge i Jerusalem i sin fars sted. |
| 2 Joakaz var treogtyve år, da han blev konge, og han regerede tre måneder i Jerusalem. | 2 Joahaz var tre og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede tre måneder i Jerusalem. | 2 Joakas var tjuetre år gammel da han ble konge, og han var konge i Jerusalem i tre måneder. |
| 3 Men egypterkongen afsatte ham i Jerusalem og på lagde landet en bod på hundrede talenter sølv og en talent guld. | 3 Men ægypterkongen afsatte ham fra regeringen i Jerusalem og lagde en skat af hundrede talenter sølv og ti talenter guld på landet. | 3 Men kongen i Egypt avsatte ham der i Jerusalem. Og han påla landet en skatt på hundre talenter sølv og en talent gull. |
| 4 Så gjorde egypterkongen hans bror Eljakim til konge over Juda og Jerusalem og ændrede hans navn til Jojakim. Men Neko tog hans bror Joakaz med til Egypten. | 4 Derpå gjorde ægypterkongen hans broder eljakim til konge over Juda og Jerusalem, og han ændrede hans navn til Jojakim; hans broder Joahaz derimod tog Neko med til Ægypten. | 4 Så gjorde kongen i Egypt hans bror Eljakim til konge over Juda og Jerusalem, og han forandret navnet hans til Jojakim, og tok så hans bror Joakas og førte ham bort til Egypt. |
| 5 Jojakim var femogtyve år, da han blev konge, og han regerede elleve år i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i Herren hans Guds øjne. | 5 Jojakim var fem og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede elleve år i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i Herren hans Guds øjne. | 5 Jojakim var tjuefem år gammel da han ble konge, og han var konge i Jerusalem i elleve år. Han gjorde det som var ondt i Herren hans Guds øyne. |
| 6 Babylonerkongen Nebukadnesar drog op mod ham og lagde ham i lænker for at føre ham til Babylon. | 6 Kong Nebukadnezer af Babel drog op imod ham og lagde ham i kobberlænker for at føre ham til Babel; | 6 Nebukadnesar, Babylons konge, kom opp mot ham og fikk bundet ham med lenker av bronse, for å føre ham bort til Babylon. |
| 7 Nebukadnesar tog også nogle af karrene fra Herrens tempel med til Babylon og anbragte dem i sit tempel i Babylon. | 7 og Nebukadnezar lod en del af Herrens hus's kar bringe til Babel og opstillede dem i sin borg i Babel. | 7 Nebukadnesar tok også med seg noen av redskapene fra Herrens hus til Babylon, og satte dem i sitt tempel i Babylon. |
| 8 Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim, om de afskyelige ting, han gjorde, og det, der ramte ham, står i Israels og Judas Kongers Bog. Hans søn Jojakin blev konge efter ham. | 8 Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim og de vederstyggeligheder, han øvede, hvad der er at sige om ham, står optegnet i bogen om Israels og Judas konger. Og hans søn Jojakin blev konge i hans sted. | 8 De andre Jojakims gjerninger, alle de styggedommene som han utførte, og alt det som ble anført mot ham, det er skrevet ned i boken om kongene i Israel og Juda. Så ble hans sønn Jojakin konge i hans sted. |
| 9 Jojakin var atten år, da han blev konge, og han regerede tre måneder og ti dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. | 9 Jojakin var atten år gammel, da han blev konge, og han herskede tre måneder og ti dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. | 9 Jojakin var atten år gammel da han ble konge, og han var konge i Jerusalem i tre måneder og ti dager. Han gjorde det som var ondt i Herrens øyne. |
| 10 Året efter sendte kong Nebukadnesar nogle folk, som førte ham til Babylon tillige med de kostbare kar fra Herrens tempel. Så gjorde han hans farbror Sidkija til konge over Juda og Jerusalem. | 10 Næste år sendte kong Nebukadnezar folk og lod ham bringe til Babel tillige med Herrens hus's kostelige kar; og han gjorde hans broder Zedekias til konge over Juda og Jerusalem. | 10 Ved årsskiftet sendte kong Nebukadnesar bud og førte ham til Babylon, sammen med de kostbare gjenstandene fra Herrens hus. Han gjorde Sidkia, Jojakins bror, til konge over Juda og Jerusalem. |
| 11 Sidkija var enogtyve år, da han blev konge, og han regerede elleve år i Jerusalem. | 11 Zedekias var een og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede i elleve år i Jerusalem. | 11 Sidkia var tjueen år gammel da han ble konge, og han var konge i Jerusalem i elleve år. |
| 12 Han gjorde, hvad der var ondt i Herren hans Guds øjne. Han ydmygede sig ikke over for profeten Jeremias, som talte ord, der kom fra Herrens mund. | 12 Han gjorde, hvad der var ondt i Herren hans Guds øjne. Han ydmygede sig ikke under de ord, profeten Jeremias talte fra Herrens mund. | 12 Han gjorde det som var ondt i Herren hans Guds øyne, og han ydmyket seg ikke for Jeremia, profeten som talte ord fra Herrens munn. |
| 13 Han gjorde tilmed oprør mod kong Nebukadnesar, der havde taget ham i ed ved Gud; han gjorde nakken stiv og hjertet hårdt og ville ikke vende om til Herren, Israels Gud. | 13 Desuden faldt han fra kong Nebudkanezar, der havde taget ham i ed ved Gud; og han var halsstarrig og forhærdede sit hjerte, så han ikke omvendte sig til Herren, Israels Gud. | 13 Han gjorde også opprør mot kong Nebukadnesar, som hadde fått ham til å sverge ved Gud. Men han gjorde nakken stiv og forherdet sitt hjerte, så han ikke vendte om til Herren, Israels Gud. |
| 14 Alle de ledende præster og overhovederne for folket blev mere og mere troløse og fulgte alle folkeslagenes afskyelige skikke. Herrens tempel, som han havde helliget i Jerusalem, gjorde de urent. | 14 ligeledes gjorde alle Judas øverster og præsterne og folket sig skyldige i megen troløshed ved at efterligne alle hedningefolkenes vederstyggeligheder, og de besmittede Herrens hus, som han havde helliget i Jerusalem. | 14 Også alle lederne for prestene og folket ble bare mer og mer troløse, idet de fulgte alle folkeslagenes styggedommer, og de gjorde Herrens hus urent, det huset Han hadde helliget i Jerusalem. |
| 15 Herren, deres fædres Gud, sendte dem igen og igen advarsler gennem sine sendebud, fordi han ville skåne sit folk og sin bolig. | 15 Herren, deres fædres Gud, sendte tidlig og silde manende ord til dem ved sine sendebud, fordi han ynkedes over sit folk og sin bolig; | 15 Herren, deres fedres Gud, sendte Sine ord til dem ved Sine budbærere. Han reiste dem tidlig opp og sendte dem, for Han hadde medynk med Sitt folk og med Sin bolig. |
| 16 Men de spottede Guds sendebud og lod hånt om hans ord og holdt hans profeter for nar, indtil Herren blev så vred på sit folk, at han ikke længere ville skåne det. | 16 men de spottede Guds sendebud, lod hånt om hans ord og gjorde sig lystige over hans profeter, indtil Herrens vrede mod hans folk tog til i den grad, at der ikke mere var lægedom. | 16 Men de hånte Guds budbærere, foraktet Hans ord og fnyste av Hans profeter, helt til Herrens vrede brøt fram mot Hans folk, og det ikke fantes noe botemiddel lenger. |
| 17 Han lod kaldæerkongen drage op mod dem, og han dræbte deres unge mænd med sværd i deres hellige tempel. Han skånede hverken ung mand og pige eller gammel og olding; alle gav han i hans magt. | 17 Han førte kaldæernes konge imod dem, og han dræbte deres unge mandskab med sværdet i deres hellige tempel og ynkedes ikke over yngling eller jomfru, gammel eller olding - alt overgav han i hans hånd. | 17 Derfor førte Han kaldeernes konge mot dem. Deres unge menn drepte han med sverdet i deres hellige hus, og han hadde ingen medynk verken med den unge mannen eller med jomfruen, verken med den gamle eller den svake. Han overgav dem alle i hans hånd. |
| 18 Alle karrene fra Guds hus, både store og små, og skattene i Herrens hus og kongens og hans stormænds skatte, alt bragte han til Babylon. | 18 Alle karrene i gudshus, store og små, Herrens hus's skatte og kongens og hans øverstes skatte lod han alt sammen bringe til Babel. | 18 Alle gjenstandene fra Guds hus, både små og store, og skattene fra Herrens hus og skattene til kongen og lederne hans, alt dette tok han med til Babylon. |
| 19 Så stak de ild på Guds hus og rev Jerusalems mur ned, og alle dens borge brændte de ned, så alle dens kostbare skatte blev ødelagt. | 19 De stak ild på Guds hus, nedrev Jerusalems mur, opbrændte alle dets borge og ødelagde alle kostelige ting deri. | 19 Så brente de Guds hus og rev ned murene rundt Jerusalem, de brente ned alle borgene som var der og ødela alle de kostbare gjenstandene i dem. |
| 20 Dem, der var undsluppet sværdet, førte han i eksil til Babylon. De blev trælle for ham og hans sønner, og det var de, lige til perserkongen fik magten. | 20 Dem, sværdet levnede, førte han som fanger til Babel, hvor de blev trælle for ham og hans sønner, indtil perserriget fik magten, | 20 De som slapp unna sverdet, tok han med seg som fanger til Babylon, der de ble slaver for ham og hans sønner inntil perserriket overtok kongemakten. |
| 21 Det skete, for at Herrens ord ved Jeremias kunne gå i opfyldelse, indtillandet havde fået erstatning for sine sabbatter. Al den tid det lå øde hen, hvilede det, til der var gået halvfjerds år. | 21 for at Herrens ord gennem Jeremias's mund kunne opfyldes, indtil landet fik sine sabbater godtgjort; så længe ødelæggelsen varede, hvilede det, til der var gået halvfjerdsindstyve år. | 21 Dette skjedde for at Herrens ord ved Jeremias munn skulle bli oppfylt, helt til landet hadde fått nyte sine sabbater. Alle dagene det lå øde, holdt det sabbat, helt til sytti år var oppfylt. |
| 22 Men i perserkongen Kyros' første regeringsår vakte Herren perserkongen Kyros' ånd, for at Herrens ord ved Jeremias kunne opfyldes. I hele sit kongerige lod han følgende bekendtgøre både mundtligt og skriftligt: | 22 Men i perserkongen kyros's første regeringsår vakte Herren, for at hans ord gennem Jeremias's mund kunne opfyldes, perserkongen Kyros's ånd, så han lod følgende udråbe i hele sit rige og desuden kundgøre ved en skrivelse: | 22 I det første året til perserkongen Kyros vakte Herren perserkongen Kyros' ånd, for at Herrens ord i Jeremias munn skulle gå i oppfyllelse. Derfor sendte han ut en kunngjøring over hele riket sitt, og han skrev den også ned og sa: |
| 23 "Dette siger perserkongen Kyros: Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Må Gud Herren være med enhver iblandt jer af hele hans folk! Enhver skal drage derop!" | 23 »Perserkongen kyros gør vitterligt: alle jordens riger har Herren, himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hører til hans folk, med ham være Herren hans Gud, og han drage derop!« | 23 "Så sier Kyros, Persias konge: Herren, himmelens Gud har gitt meg alle jordens kongeriker. Han har befalt meg å bygge et hus for Ham i Jerusalem, i Juda. Hvem blant dere hører med i hele Hans folk? Må Herren hans Gud være med ham, og la ham dra opp!" |