Anden Mosebog 10 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren sagde til Moses: "Gå til Farao, for jeg har forhærdet ham og hans hoffolk, for at jeg kan udføre disse tegn blandt dem, | 1 Derpå sagde Herren til Moses: »Gå til Farao! Thi jeg har forhærdet hans og hans tjeneres hjerte, at jeg kan komme til at gøre disse mine tegn iblandt dem, | 1 Herren sa til Moses: "Gå inn til Farao! For Jeg har forherdet hjertet hans og hjertene til tjenerne hans, så Jeg kan legge disse tegnene Mine midt iblant ham, |
| 2 og for at du kan fortælle din søn og din sønnesøn om, hvordan egypterne fik min magt at føle, og om mine tegn, som jeg gjorde blandt dem, så I kan forstå, at jeg er Herren." | 2 for at du må kunne fortælle din søn og din sønnesøn, hvorledes jeg handlede med ægypterne, og om de tegn, jeg gjorde iblandt dem; så skal I kende, at jeg er Herren.« | 2 og så du kan fortelle din sønn og din sønnesønn hvor hardt Jeg har gått fram i Egypt, og om tegnene Mine, som Jeg har lagt iblant dem, for at du skal kjenne at Jeg er Herren." |
| 3 Moses og Aron gik så til Farao og sagde til ham: "Dette siger Herren, hebræernes Gud: Hvor længe vil du nægte at bøje dig for mig? Lad mit folk gå, så de kan dyrke mig! | 3 da gik Moses og Aron til Faraoog sagde til ham: »Så siger Herren, hebræernes Gud: hvor længe vil du vægre dig ved at ydmyge dig for mig? Lad mit folk rejse, at de kan dyrke mig! | 3 Så kom Moses og Aron til Farao og sa til ham: "Så sier Herren, hebreernes Gud: Hvor lenge vil du nekte å ydmyke deg for Meg? La Mitt folk fare, så de kan tilbe Meg. |
| 4 Hvis du nægter at lade mit folk gå, sender jeg græshopper over dit land i morgen. | 4 Men hvis du vægrer dig ved at lade mit folk rejse, se, da vil jeg i morgen sende græshopper over dine landemærker, | 4 Hvis du nekter å la folket Mitt fare, se, da skal Jeg i morgen føre gresshopper inn over landområdet ditt. |
| 5 De skal dække hele landet; så man ikke kan se jorden. De skal æde den rest, der blev tilbage til jer efter haglvejret, og de skal æde alle træer, der vokser på jeres marker. | 5 og de skal skjule landets overflade, så man ikke kan se jorden, og opæde resten af det, som er blevet tilovers for eder efter haglen, og opæde alle eders træer, som gror på marken; | 5 De skal dekke hele jordoverflaten, så ingen kan se jorden. De skal ete de restene som ennå står, det dere har igjen etter haglet, og de skal gnage av hvert tre som vokser på marken deres. |
| 6 De skal fylde dine huse og alle dine hoffolks huse, ja, alle huse i Egypten, så man ikke har set mage, fra dengang dine fædre og deres fædre igen levede i dette land og til i dag." Så vendte han sig om og forlod Farao. | 6 og de skal fylde dine huse og alle dine tjeneres og alle ægypternes huse således, at hverken dine fædre eller dine fædres fædre nogen sinde har oplevet mage dertil, fra den dag de kom til verden og indtil denne dag!« Dermed vendte han sig bort og forlod Farao. | 6 De skal fylle husene dine, husene til alle tjenerne dine og alle egypterne, på en måte som verken deres fedre eller deres fedres fedre har sett maken til fra den dagen de ble til på jorden, og helt til denne dag." Så snudde han seg og gikk ut fra Farao. |
| 7 Faraos hoffolk sagde til ham: "Hvor længe skal denne mand være en snare for os? Lad mændene gå, så de kan dyrke Herren deres Gud. Kan du stadig ikke indse, at Egypten går til grunde?" | 7 Men Faraos tjenere sagde til ham: »Hvor længe skal denne mand styrte os i ulykke? Lad dog disse mennesker rejse og lad dem dyrke Herren deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten går til grunde?« | 7 Da sa tjenerne til Farao til ham: "Hvor lenge skal denne mannen få være en snare for oss? La mennene fare, så de kan tilbe Herren sin Gud. Forstår du ennå ikke at hele Egypt er ødelagt?" |
| 8 Så blev Moses og Aron hentet tilbage til Farao, og han sagde til dem: "Gå ud og dyrk Herren jeres Gud! Men hvem er det, der skal gå?" | 8 Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til dem: »Drag af sted og dyrk Herren eders Gud! Men hvem er det nu, der vil af sted?« | 8 Så ble Moses og Aron ført tilbake til Farao, og han sa til dem: "Gå og tilbe Herren deres Gud! Men hvem er det som skal dra?" |
| 9 Moses svarede: "Vi tager af sted, unge og gamle. Vi tager vores sønner og døtre, vores får og køer med os, for det er Herrens fest, vi skal fejre." | 9 Moses svarede: »Med vore børn og vore gamle vil vi drage af sted, med vore sønner og vore døtre, vort småkvæg og vort hornkvæg vil vi drage af sted, thi vi skal fejre Herrens højtid.« | 9 Moses sa: "Vi vil dra med våre unge og våre gamle, vi vil dra med våre sønner og våre døtre, småfeet og storfeet, for vi må holde høytid for Herren." |
| 10 Men han sagde til dem: "Må Herren være med jer, om jeg lader jer gå sammen med jeres familier! Der kan I selv se, at I har ondt i sinde! | 10 Da sagde han til dem: »Herren være med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders kvinder og børn! Der ser man, at I har ondt i sinde! | 10 Da sa han til dem: "Må Herren være med dere når jeg lar dere og deres barn fare. Pass dere, for det onde ligger foran dere. |
| 11 Nej, I mænd kan gå og dyrke Herren; det er jo det, I beder om!" Så blev de jaget ud fra Farao | 11 Nej men I mænd kan drage bort og dyrke Herren; det var jo det, I ønskede!« Derpå jog man dem bort fra Farao. | 11 Men nei, det skal ikke skje! Nå kan dere menn gå og tjene Herren, for det er jo det dere ønsket." Så ble de drevet bort fra Faraos ansikt. |
| 12 Da sagde Herren til Moses: "Ræk din hånd ud over Egypten, så græshopperne kommer over Egypten og æder alt, hvad der vokser i landet, alt det der blev tilbage efter haglvejret." | 12 Da sagde Herren til Moses: »Ræk din hånd ud over Ægypten og få græshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opæde alt, hvad der vokser i landet, alt, hvad haglen har levnet!« | 12 Da sa Herren til Moses: "Rekk hånden ut over landet Egypt, så gresshoppene kommer inn over landet Egypt og eter opp hver vekst i landet, alt det som haglet har latt bli igjen." |
| 13 Moses rakte sin stav ud over Egypten, og Herren drev en østenvind ind over landet hele den dag og hele natten. Da det blev morgen, havde østenvinden ført græshopperne med. | 13 Moses rakte da sin stav ud over Ægypten, og Herren lod en østenstorm blæse over landet hele den dag og den påfølgende nat; og da det blev morgen, førte østenstormen græshopperne med sig. | 13 Så rakte Moses staven sin ut over landet Egypt, og Herren førte en østavind over landet hele den dagen og hele natten. Da det ble morgen, brakte østavinden gresshoppene med seg. |
| 14 Græshopperne kom over hele Egypten og slog sig ned overalt i Egypten i så stor mængde, at der hverken før har været eller siden vil komme så mange græshopper. | 14 Da kom græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i hele Ægyptens område i uhyre mængder; aldrig før havde der været så mange græshopper, og ingen sinde mere skal der komme så mange. | 14 Gresshoppene kom over hele landet Egypt og slo seg ned i et veldig antall overalt innenfor Egypts grenser. Slike gresshopper som dette har det aldri vært før, og det kommer det heller aldri mer til å bli. |
| 15 De dækkede hele landet, så jorden var sort af dem, og de åd alt det, der voksede i landet, og al den frugt på træerne, som var blevettilbage efter haglvejret. I hele Egypten blev der intet grønt tilbage på træerne og på planterne på marken. | 15 Og de skjulte hele jordens overflade, så jorden blev sort af dem, og de opåd alt, hvad der voksede i landet, og alle træfrugter, alt, hvad haglen havde levnet, og der blev intet grønt tilbage på træerne eller på markens urter i hele Ægypten. | 15 For de dekket hele jordoverflaten, så landet ble formørket. De åt alle grønne vekster i landet og all frukten på trærne, som var blitt igjen etter haglet. Slik ble det ikke noe grønt igjen på trærne eller på vekstene på marken over hele landet Egypt. |
| 16 Farao tilkaldte straks Moses og Aron og sagde: "Jeg har syndet mod Herren jeres Gud og mod jer. | 16 Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde: »Jeg har syndet mod Herren eders Gud og mod eder! | 16 Da kalte Farao Moses og Aron til seg i all hast, og sa: "Jeg har syndet mot Herren deres Gud og mot dere. |
| 17 Tilgiv dog min synd denne ene gang og gå i forbøn hos Herren jeres Gud om, at han skal fjerne denne død fra mig!" | 17 Men tilgiv mig nu min synd denne ene gang og gå i forbøn hos eders Gud, at han dog blot vil tage denne dødbringende plage fra mig!« | 17 Derfor ber jeg dere nå om at dere må tilgi min synd bare denne ene gangen, og bønnfall Herren deres Gud om at Han må ta denne døden bort fra meg - om ikke annet." |
| 18 Så forlod han Farao og gik i forbøn hos Herren, | 18 Da gik Moses bort fra Farao og bad til Herren. | 18 Så gikk Moses bort fra Farao og bønnfalt Herren. |
| 19 og Herren vendte vinden til en meget kraftig vestenvind, som førte græshopperne med og drev dem i Sivhavet. I hele Egypten blev der ikke en eneste græshoppe tilbage. | 19 Og Herren lod vinden slå om til en voldsom vestenvind, som tog græshopperne og drev dem ud i det Røde Hav, så der ikke blev en eneste græshoppe tilbage i hele Ægyptens område. | 19 Herren vendte vinden, så det ble en meget kraftig vestavind, og den tok med seg gresshoppene og drev dem ut i Rødehavet. Det ble ikke en eneste gresshoppe igjen innenfor Egypts grenser. |
| 20 Men Herren gjorde Farao hård, så han ikke lod israelitterne gå. | 20 Men Herren forhærdede Faraos hjerte, så han ikke lod israeliterne rejse. | 20 Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke lot Israels barn fare. |
| 21 Herren sagde til Moses: "Ræk din hånd op mod himlen, så skal der komme mørke over Egypten, et mørke som er til at føle på." | 21 Derpå sagde Herren til Moses: »Ræk din hånd op mod himmelen, så skal der komme et mørke over Ægypten, som man kan tage og føle på!« | 21 Da sa Herren til Moses: "Rekk hånden ut mot himmelen, så skal det komme mørke over landet Egypt, et mørke så stort at det kan føles." |
| 22 Moses rakte sin hånd op mod himlen, og der blev et dybt mørke over hele Egypten i tre dage. | 22 Da rakte Moses sin hånd op mod himmelen, og der kom et tykt mørke i hele Ægypten i tre dage; | 22 Så rakte Moses hånden ut mot himmelen, og det kom et tykt mørke over hele landet Egypt i tre dager. |
| 23 I tre dage kunne man ikke se hinanden, og ingen kunne røre sig ud af stedet. Men overalt, hvor israelitterne boede, var der lyst. | 23 den ene kunne ikke se den anden, og ingen flyttede sig af stedet i tre dage; men overalt, hvor israeliterne boede, var det lyst. | 23 Ingen kunne se hverandre, og ingen kunne reise seg fra plassen sin på tre dager. Men alle Israels barn hadde lys der de bodde. |
| 24 Så tilkaldte Farao Moses og sagde: "Gå så ud og dyrk Herren! Kun jeres får og køer skal I lade blive tilbage. Jeres familier må I gerne tage med." | 24 Da lod Farao Moses kalde og sagde: »Drag hen og dyrk Herren. Dog skal eders småkvæg og hornkvæg blive tilbage, men eders kvinder og børn må I tage med.« | 24 Da kalte Farao Moses til seg og sa: "Gå og tilbe Herren! La bare småfeet og storfeet bli igjen! Også kvinnene og barna kan gå med dere." |
| 25 Moses svarede: "Nej, du skal give os slagtofferdyr og brændofferdyr, som vi kan ofre til Herren vores Gud. | 25 Men Moses sagde: »Du må også overlade os slagtofre og brændofre, som vi kan bringe Herren vor Gud; | 25 Men Moses sa: "Du må også la oss få med slaktoffer og brennoffer, så vi kan ofre til Herren vår Gud. |
| 26 Og vores eget kvæg må vi også have med; der skal ikke blive så meget som en klov tilbage! Det må vi tage af, når vi skal dyrke Herren vores Gud. Vi kan jo ikke vide, hvad vi skal dyrke Herren med, før vi kommer derhen." | 26 også vore hjorde må vi have med, ikke en klov må blive tilbage, thi dem har vi brug for, når vi skal dyrke Herren vor Gud, og vi ved jo ikke,hvor meget vi behøver dertil, før vi kommer til stedet.« | 26 Buskapen vår må også være med oss. Ikke en hov kan være igjen. For vi må ta noen av dem og ofre dem til Herren vår Gud. Og vi vet ikke hva vi skal tilbe Herren med før vi kommer dit." |
| 27 Men Herren gjorde Farao hård, så han ikke ville lade israelitterne gå. | 27 Da forhærdede Herren Faraos hjerte, så han nægtede at lade dem rejse. | 27 Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke ville la dem fare. |
| 28 Farao sagde til ham: "Forsvind, og vov ikke at vise dig for mig igen! Den dag du gør det, skal du dø!" | 28 Og Farao sagde til ham: »Gå bort fra mig og vogt dig for at komme mig for øje mere; thi den dag du kommer mig for øje, er du dødsens!« | 28 Da sa Farao til ham: "Gå bort fra meg! Vokt deg, så du aldri mer ser mitt ansikt. For den dagen du ser mitt ansikt, skal du dø." |
| 29 Moses svarede: "Som du siger! Jeg viser mig ikke for dig igen." | 29 Da sagde Moses: »Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for øje!« | 29 Så sa Moses: "Det er som du sier. Jeg skal aldri se ditt ansikt igjen." |