Anden Mosebog 12 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren sagde til Moses og Aron i Egypten: | 1 Derpå talede Herren til Moses og Aron i Ægypten og sagde: | 1 Herren talte til Moses og Aron i landet Egypt, og sa: |
| 2 "Denne måned skal være jeres nytårsmåned. I skal regne den for den første af årets måneder. | 2 »Denne måned skal hos eder være begyndelsesmåneden, den skal hos eder være den første af årets måneder. | 2 "Denne måneden skal være den første av månedene deres. Den skal være den første måneden i året hos dere. |
| 3 Sig til hele Israels menighed: Den tiende dag i denne måned skal man tage et lam eller et kid til hver husstand i fædrenehuset. | 3 Tal til hele Israels menighed og sig: på den tiende dag i denne måned skal hver familiefader tage et lam, et lam for hver familie. | 3 Tal til hele Israels menighet og si: På den tiende i denne måneden skal hver mann ta seg ut et lam for sin fars hus, et lam for hver husstand. |
| 4 Hvis en husstand er for lille til et dyr, skal den værefælles med den nærmeste nabo om et dyr efter antallet af personer; I skal beregne det efter, hvad hver enkelt kan spise. | 4 Og dersom en familie er for lille til et lam, skal han sammen med sin nærmeste nabo tage et lam, svarende til personernes antal; hvor mange der skal være om et lam, skal I beregne efter. hvad hver enkelt kan spise. | 4 Hvis husstanden er for liten til lammet, da skal han og naboen i det nærmeste huset ta lammet sammen, ut fra hvor mange mennesker det er. Ut fra hvor mye hver eter, skal du regne antallet for lammet. |
| 5 Det skal være et lydefrit dyr, et årgammelt handyr; I kan tage det fra fårene eller fra gederne. | 5 Det skal være et lydefrit, årgammelt handyr, og I kan tage det enten blandt fårene eller gederne. | 5 Lammet skal være uten lyte, av hankjønn og årsgammelt. Dere kan ta det enten fra sauene eller fra geitene. |
| 6 I skal tage vare på det til den fjortende dag i denne måned. Så skal hele Israels menighed slagte det, lige inden mørket falder på. | 6 I skal have det gående til den fjortende dag i denne måned, og hele Israels menigheds forsamling skal slagte det ved aftenstid. | 6 Dere skal ta vare på det til den fjortende dagen i den samme måneden. Da skal hele forsamlingen av Israels menighet slakte det mellom de to aftenstundene. |
| 7 De skal tage noget af blodet og komme det på de to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser det. | 7 Og de skal tage noget af blodet og stryge det på de to dørstolper og overliggeren i de huse, hvor I spiser det. | 7 De skal ta noe av blodet og stryke det på de to dørkarmene og på dørbjelken i husene hvor de eter det. |
| 8 De skal spise kødet samme nat; de skal spise det stegt med usyrede brød og bitre urter til. | 8 I skal spise kødet samme nat, stegt over ilden, og I skal spise usyret brød og bitre urter dertil. | 8 Så skal de ete kjøttet samme natt. Stekt over ilden, med usyret brød og bitre urter skal de ete det. |
| 9 I må ikke spise noget af det råt eller kogt; det skal være stegt, med hoved, skanke og indvolde. | 9 I må ikke spise noget deraf råt eller kogt i vand, men kun stegt over ilden, og hoved, ben og indmad må ikke være skilt fra. | 9 Dere skal ikke ete det rått eller kokt i vann, men stekt over ilden, både hodet, føttene og innvollene. |
| 10 I må ikke levne noget af det til om morgenen. Hvad der er tilovers om morgenen, skal I brænde. | 10 I må intet levne deraf til næste morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til næste morgen, skal I brænde. | 10 Dere skal ikke la noe av det bli igjen til morgenen etter, og det som blir igjen av det til morgenen, skal dere brenne på ilden. |
| 11 Sådan skal I spise det: I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have sa-daler på fødderne og stav i hånden; i al hast skal I spise det. Det er påske for Herren. | 11 Og når I spiser det, skal I have bælte om lænden ,sko på fødderne og stav i hånden, og I skal spise det i største hast. Det er påske for Herren. | 11 Slik skal dere ete det: Dere skal ha hoftene ombundet, ha sandaler på føttene og stav i hånden. Dere skal ete det i hast. Det er Herrens påske. |
| 12 Samme nat vil jeg gå gennem Egypten, og jeg vil dræbe alle førstefødte i Egypten, både af mennesker og af kvæg, og iværksætte mine straffedomme over alle Egyptens guder. Jeg er Herren! | 12 I denne nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslå alt det førstefødte i Ægypten både blandt folk og fæ; og over alle Ægyptens guder vil jeg holde dom. Jeg er Herren! | 12 For Jeg skal gå gjennom landet Egypt den natten, og Jeg skal slå alle førstefødte i landet Egypt, både mennesker og dyr. Jeg skal holde Min dom over alle gudene i Egypt. Jeg er Herren. |
| 13 Men blodet skal I have som mærke på husene, hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer. Ingen ødelæggende plage skal ramme jer, når jeg slår egypterne. | 13 Men for eder skal blodet på husene, hvor I er, tjene som tegn, og jeg vil se blodet og gå eder forbi; intet ødelæggende slag skal ramme eder, når jeg slår Ægypten. | 13 Blodet skal være til et tegn for dere på husene der dere er. Når Jeg ser blodet, skal Jeg gå forbi dere. Plagen skal ikke komme over dere og ødelegge dere når Jeg slår landet Egypt. |
| 14 Denne dag skal I have som mindedag, og I skal fejre den som en fest for Herren. Som en eviggyldig ordning skal I fejre den, slægt efter slægt. | 14 Denne dag skal være eder en mindedag, og I skal fejre den som en højtid for Herren, slægt efter slægt; som en evig gyldig ordning skal I fejre den. | 14 Denne dagen skal være en minnedag for dere, og dere skal holde den som en høytid for Herren i alle slekter etter dere. Det skal være en evig lov at dere feirer denne høytiden. |
| 15 Syv dage skal I spise usyrede brød. I skal sørge for, at al surdej er fjernet fra jeres huse allerede den første dag, for enhver, der spiser syrnet brød fra den første til den syvende dag, det menneske skal udryddes fra Israel. | 15 I syv dage skal I spise usyret brød. Straks den første dag skal I skaffe al surdejg bort af eders huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den første til den syvende dag, det menneske skal udryddes af Israel. | 15 I sju dager skal dere ete usyret brød. På den første dagen skal dere fjerne all surdeig fra husene deres. For hver den som eter syret brød fra den første til den sjuende dagen, den sjel skal utryddes fra Israel. |
| 16 På den første dag skal I holde hellig festforsamling, og på den syvende dag skal I holde hellig festforsamling. De dage må der ikke udføres noget arbejde. Kun det, hver enkelt skal have at spise, må I til berede. | 16 På den første dag skal I holde højtidsstævne og ligeledes på den syvende dag. Intet arbejde må udføres på dem; kun det, enhver behøver til føde, det og intet andet må I tilberede. | 16 På den første dagen skal dere kalle sammen til en hellig sammenkomst, og på den sjuende dagen skal dere også ha en hellig sammenkomst. Ikke noe arbeid skal gjøres disse dagene, bortsett fra det enhver selv skal ha til å spise, det kan gjøres i stand hos dere. |
| 17 Bestemmelsen om de usyrede brød skal I overholde, for netop den dag førte jeg jeres hærskarer ud af Egypten. Som en eviggyldig ordning skal I holde denne dag, slægt efter slægt. | 17 I skal holde det usyrede brøds højtid, thi på denne selv samme dag førte jeg eders hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I højtideligholde denne dag i alle kommende slægtled som en evig gyldig ordning. | 17 Dere skal holde de usyrede brøds høytid, for nettopp på denne dagen skal Jeg ha ført hærene deres ut av landet Egypt. Derfor skal dere holde denne dagen i alle slekter etter dere, som en evig lov. |
| 18 Fra om aftenen den fjortende dag i den første måned til om aftenen den enogtyvende dag i samme måned skal I spise usyrede brød. | 18 På den fjortende dag i den første måned om aftenen skal I spise usyret brød og vedblive dermed indtil månedens en og tyvende dag om aftenen. | 18 I den første måneden, på den fjortende dagen i måneden, om kvelden, skal dere ete usyret brød, og fortsette til den tjueførste dagen i måneden, om kvelden. |
| 19 Syv dage må der ikke findes surdej i jeres huse, for enhver, der spiser syrnet brød, det menneske skal udryddes fra Israels menighed; det gælder både den fremmede og landets egne. | 19 I syv dage må der ikke findes surdejg i eders huse, thi hver den, som spiser noget syret, det menneske skal udryddes af Israels menighed, de fremmede så vel som de indfødte i landet. | 19 I sju dager må det ikke finnes noen surdeig i husene deres, siden hver den som eter noe som er syret, den sjel skal utryddes fra Israels forsamling, enten han er en fremmed eller en innfødt i landet. |
| 20 I må ikke spise noget syrnet brød; overalt, hvor I bor, skal I spise usyrede brød." | 20 I må ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret brød.« | 20 Dere skal ikke ete noe som er syret. Alle stedene der dere bor, skal dere ete usyret brød." |
| 21 Så tilkaldte Moses alle Israels ældste og sagde til dem: "Gå ud og hent småkvæg til jeres familier, og slagt påskelammet! | 21 Da kaldte Moses alle Israels ældste sammen og sagde til dem: »Gå ud og hent eder småkvæg til eders familier og slagt påskeofferet; | 21 Så kalte Moses til seg alle de eldste i Israel og sa til dem: "Gå og ta dere småfe til slektene deres, og slakt påskelammet! |
| 22 Tag så et bundt isop, dyp det i blodet i skålen, og stryg noget af blodet fra skålen på overliggeren og på de to dørstolper. Ingen af jer må gå ud af sit hus, før det bliver morgen. | 22 og tag eder ysopkoste, dyp dem i blodet i fadet og stryg noget deraf på overliggeren og de to dørstolper; og ingen af eder må gå ud af sin husdør før i morgen. | 22 Dere skal ta en isopkvast, dyppe den i blodet i skålen, og stryke blodet fra skålen på dørbjelken og de to dørkarmene. Ingen av dere må gå ut gjennom døren til huset sitt før om morgenen. |
| 23 Når Herren går gennem Egypten for at slå dem ned og ser blodet på overliggeren og de to dørstolper, vil Herren springe den dør over. Han vil ikke lade ødelæggeren gå ind i jeres huse og slå jer ned. | 23 Thi Herren vil gå omkring og slå ægypterne, og når handa ser blodet på overliggeren og de to dørstolper, vil han gå døren forbi og ikke give ødelæggeren adgang til eders huse for at slå eder. | 23 For Herren skal gå gjennom landet for å slå egypterne. Når Han ser blodet på dørbjelken og de to dørkarmene, skal Herren gå forbi døren og ikke la ødeleggeren komme inn i huset deres for å slå dere. |
| 24 Dette skal I overholde som en forordning for jer og jeres børn til evig tid. | 24 Dette skal I varetage som en anordning, der gælder for dig og dine børn til evig tid. | 24 Dere skal holde dette ordet som en lov for dere og deres barn til evig tid. |
| 25 Når I kommer til det land, Herren vil give jer, sådan som han har lovet, skal I overholde denne skik. | 25 Og når I kommer til det land, Herren vil give eder, således som han har forjættet, så skal I overholde denne skik. | 25 Da skal det skje: Når dere kommer inn i det landet Herren skal gi dere, slik Han har sagt, da skal dere holde denne gudstjenesten. |
| 26 Og når jeres børn spørger, hvad det er for en skik, I har, | 26 når da eders børn spørger eder: hvad betyder den skik, I der har? | 26 Da skal det skje: Når deres barn sier til dere: Hva betyr denne gudstjenesten for dere?, |
| 27 skal I svare: Det er påskeoffer for Herren, fordi han i Egypten sprang israelitternes huse over, da han slog egypterne ned, men skånede vores huse." Og folket bøjede sig dybt. | 27 Så skal I svare: det er påskeoffer for Herren, fordi han gik israeliternes huse forbi i Ægypten, dengang han slog ægypterne, men lod vore huse urørte!« Da bøjede folket sig og tilbad. | 27 da skal dere si: Det er påskeofferet for Herren, Han som gikk forbi husene til Israels barn i Egypt, den gangen Han slo egypterne, men lot våre husfolk gå fri." Så bøyde folket seg og tilbad. |
| 28 Så gik israelitterne hen og gjorde sådan, som Herren havde befalet Moses og Aron. | 28 Og israeliterne gik hen og gjorde, som Herren havde pålagt Moses og Aron. | 28 Deretter gikk Israels barn og gjorde dette. Som Herren hadde befalt Moses og Aron, slik gjorde de. |
| 29 Ved midnat dræbte Herren alle førstefødte i Egypten, lige fra den førstefødte hos Farao, som sidder på tronen, til den førstefødte hos fangen, som sidder i fangehullet; også alt det førstefødte af kvæget blev dræbt. | 29 Men ved midnatstid ihjelslog Herren alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulle arve hans trone, til den førstefødte hos fangen, der sad i fangehullet, og alt det førstefødte af kvæget. | 29 Da skjedde det: Ved midnatt slo Herren alle de førstefødte i landet Egypt, fra den førstefødte av Farao som satt på sin trone, til den førstefødte av fangen som satt i fangehullet, og alle de førstefødte av dyrene. |
| 30 Den nat stod Farao og alle hans hoffolk op, ja, alle egypterne, og der lød et højt skrig i Egypten, for der var ikke det hus, hvor der ikke var en, der døde. | 30 Da stod Farao op om natten tillige med alle sine tjenere og alle ægypterne, og der lød et højt klageskrig i Ægypten, thi der var intet hus, hvor der ikke fandtes en død. | 30 Så stod Farao opp om natten, han selv, alle tjenerne hans og alle egypterne, og det lød et høyt klagerop i Egypt, for det fantes ikke et hus hvor det ikke fantes en som var død. |
| 31 Da tilkaldte Farao Moses og Aron om natten og sagde: "Skynd jer bort fra mit folk, både I og israelitterne, og gå ud og dyrk Herren, sådan som I har krævet. | 31 Og han lod Moses og Aron kalde om natten og sagde: »Bryd op og drag bort fra mit folk, I selv og alle israeliterne, og drag ud og dyrk Herren, som I har forlangt. | 31 Da kalte han til seg Moses og Aron om natten og sa: "Bryt opp og dra ut fra mitt folk, både dere og Israels barn! Gå av sted og tilbe Herren, slik dere har sagt. |
| 32 Tag både jeres får og jeres køer med, sådan som I har krævet, og gå så! Men bed om velsignelse også for mig!" | 32 Tag også eders småkvæg og hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed også om velsignelse for mig!« | 32 Også småfeet og storfeet deres skal dere ta med, slik dere har sagt, og dra av sted! Og velsign også meg!" |
| 33 Egypterne skyndede på folket for at få dem hurtigt ud af landet, for desagde: "Ellers dør vi alle sammen." | 33 Og ægypterne trængte på folket for at påskynde deres afrejse fra landet, thi de sagde: »Vi mister alle livet!« | 33 Egypterne la press på folket for å få dem til å skynde seg å dra ut av landet. For de sa: "Vi kommer til å dø, alle sammen." |
| 34 Folket tog dejen, før den var syrnet, og bar den på skuldrene i dejtrug, som de havde viklet deres kapper om. | 34 Og, folket tog deres dejg med sig, før den var syret, og de bar dejtrugene på skulderen, indsvøbte i deres kapper. | 34 Så tok folket deigen sin før den var syret, og deigtrauene, som var pakket inn i kappene deres, bar de på skuldrene. |
| 35 Israelitterne gjorde, som Moses havde sagt, og bad egypterne om ting af sølv og guld og om klæder. | 35 Men israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt ægypterne om sølv og guldsmykker og om klæder; | 35 Israels barn hadde gjort etter Moses' ord; de hadde bedt egypterne om noe av sølv, noe av gull og klær. |
| 36 Herren havde ladet egypterne fatte velvilje for foLket, så de lod dem få, hvad de bad om. På den måde plyndrede de Egypten. | 36 og Herren havde stemt ægypterne gunstigt mod folket, så de havde givet dem, hvad de bad om. Således tog de bytte fra ægypterne. | 36 Herren hadde gitt folket velvilje i egypternes øyne, så de gav dem det de bad om. På den måten plyndret de egypterne. |
| 37 Israelitterne brød nu op fra Ramses og drog mod Sukkot, omkring 600.000 mand foruden deres familier. | 37 Så brød israeliterne op fra rameses til sukkot, henved 600 000 Mand til fods foruden kvinder og børn. | 37 Så drog Israels barn ut fra Ramses til Sukkot. Det var omkring seks hundre tusen menn til fots, foruten kvinner og barn. |
| 38 Der var også en stor og broget flok, som fulgte med dem. Dertil kom en mængde får og køer. | 38 Desuden fulgte en stor hob sammenløbet folk med og dertil småkvæg og hornkvæg, en vældig mængde kvæg. | 38 En blandet folkemengde drog også opp sammen med dem, og småfe og storfe, en meget stor buskap. |
| 39 Af den dej, de tog med fra Egypten, bagte de usyrede brød, for den var ikke syrnet. De blev jo jaget ud af Egypten og fik ikke tid til noget; de fik end ikke sørget forproviant. | 39 Og af den dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten uden at få tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig tæring til rejsen. | 39 De bakte usyrede kaker av deigen de hadde tatt med seg ut fra Egypt. For den var ikke syret, ettersom de ble drevet ut fra Egypt og ikke kunne vente lenger. De fikk heller ikke gjort i stand matforsyninger til seg selv. |
| 40 Den tid, israelitterne boede i Egypten, var 430 år. | 40 Den tid, israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 år. | 40 Tiden Israels barn hadde bodd i Egypt, var fire hundre og tretti år. |
| 41 Netop den dag, da de 430 år var til ende, drog alle Herrens hærskarer ud af Egypten. | 41 netop på den dag da de 430 år var til ende, drog alle Herrens hærskarer ud af Ægypten. | 41 Det skjedde ved slutten av de fire hundre og tretti årene, det skjedde på nøyaktig samme dag, at alle Herrens hærer drog ut fra landet Egypt. |
| 42 Det blev en vågenat for Herren, så han kunne føre dem ud af Egypten. Denne nat skal alle israelitter, slægt efter slægt, våge for Herren. | 42 en vågenat var det for Herren, i hvilken han ville føre dem ud af Ægypten. Den nat er viet Herren, en vågenat for alle israeliterne, slægt efter slægt. | 42 Det er en våkenatt for Herren, for at Han førte dem ut av landet Egypt. Dette er Herrens natt, en våkenatt for alle Israels barn i alle slekter. |
| 43 Herren sagde til Moses og Aron: "Dette er forordningen om påskelammet: Ingen fremmed må spise af det. | 43 Herren sagde til Moses og Aron: »Dette er ordningen angående påskelammet: ingen fremmed må spise deraf. | 43 Herren sa til Moses og Aron: "Dette er loven om påskelammet: Ingen fremmed skal ete av det. |
| 44 Enhver træl, der er købt, og som du har ladet omskære, må spise af det. | 44 Men enhver træl, der er købt for penge, må spise deraf, såfremt du har fået ham omskåret. | 44 Men hver slave som noen har kjøpt for penger, kan få ete av det når du har omskåret ham. |
| 45 Ingen tilflytter eller daglejer må spise af det. | 45 Ingen indvandret eller daglejer må spise deraf. | 45 Ingen innflytter eller leiekar skal ete av det. |
| 46 Det skal spises i ét og samme hus; du må ikke bringe noget af kødet ud af huset. I må ikke knuse nogen af dets knogler. | 46 Det skal spises i et og samme hus, og intet af kødet må bringes ud af huset; I må ikke sønderbryde dets ben. | 46 I ett og samme hus skal det etes. Du skal ikke ta noe av kjøttet med ut av huset, og ingen av beina på det skal dere bryte. |
| 47 Hele Israels menighed skal deltage. | 47 Hele Israels menighed skal fejre påsken. | 47 Hele Israels menighet skal holde den. |
| 48 Når en fremmed bor som gæst hos dig og vil holde påske for Herren, skal alle af mandkøn hos ham omskæres. Så må han være med til det, og han skal være som en af landets egne. Men ingen uomskåret må spise af det. | 48 Dersom en fremmed bor som gæst hos dig og vil fejre påske for Herren, da skal alle af mandkøn hos ham omskæres; så må han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i landet; men ingen uomskåren må spise deraf. | 48 Når en fremmed bor hos deg og ønsker å holde påske for Herren, skal du la alt hankjønn hos ham bli omskåret. Så kan du gi ham adgang til å holde den. Han skal være som en innfødt i landet. Men ingen uomskåret skal ete av det. |
| 49 Én og samme lov skal gælde både for landets egne og for den fremmede, der bor som gæst blandt jer." | 49 En og samme lov skal gælde for den indfødte i landet og for den fremmede, der bor som gæst hos eder.« | 49 n og samme lov skal gjelde både for den som er innfødt og for den som er fremmed og bor iblant dere." |
| 50 Alle israelitterne gjorde sådan, som Herren havde befalet Moses og Aron. | 50 Og israeliterne gjorde, som Herren havde pålagt Moses og Aron. | 50 Slik gjorde alle Israels barn. Som Herren hadde befalt Moses og Aron, slik gjorde de. |
| 51 Netop den dag førte Herren israelitterne ud af Egypten i deres hærskarer. | 51 på denne selv samme dag førte Herren israeliterne ud af Ægypten, hærskare for hærskare. | 51 Det skjedde på den samme dagen, at Herren førte Israels barn ut av landet Egypt, hver hæravdeling for seg. |