Anden Mosebog 13 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren talte til Moses og sagde: | 1 Og Herren talede til Moses og sagde: | 1 Så talte Herren til Moses og sa: |
| 2 "Du skal hellige mig alle førstefødte. Alt det første, der kommer ud af moderlivet hos israelitterne, skal til høre mig; det gælder både mennesker og kvæg." | 2 »Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der åbner moders liv hos israeliterne både af mennesker og kvæg; det skal tilhøre mig!« | 2 "Du skal hellige alt det førstefødte for Meg, alt som åpner morsliv blant Israels barn, både av mennesker og dyr. Meg tilhører det." |
| 3 Moses sagde til folket: Husk denne dag, da I drog ud af Egypten, af trællehuset, for med stærk hånd førte Herren jer ud herfra: I må ikke spise syrnet brød. | 3 Og Moses sagde til folket: »Kom denne dag i hu, på hvilken I vandrer ud af Ægypten, af trællehuset, thi med stærk hånd førte Herren eder ud derfra! Og der må ikke spises syret brød | 3 Moses sa til folket: "Husk denne dagen da dere drog ut fra Egypt, fra trellehuset. For med kraftig hånd førte Herren dere ut derfra. Ikke noe usyret brød må etes. |
| 4 I dag, i måneden abib, drager I ud. | 4 I dag vandrer I ud, i abib måned. | 4 På denne dagen drar dere ut, i måneden abib. |
| 5 Og når Herren fører dig til kana'anæernes, hittitternes, amoritternes, hivvitternes og jebusitternes land, som han lovede dine fædre at give dig, et land der flyder med mælk og honning, skal du følge denne skik i denne måned. | 5 Når nu Herren fører dig til kana'anæernes, hetiternes, amoriternes, hivviternes og jebusiternes land, som han tilsvor dine fædre at ville give dig, et land, der flyder med mælk og honning, så skal du overholde denne skik i denne måned. | 5 Da skal det skje: Når Herren fører deg inn i kanaaneernes, hetittenes, amorittenes, hevittenes og jebusittenes land, som Han sverget for dine fedre at Han skulle gi deg, et land som flyter av melk og honning, da skal du utføre denne tjenesten i denne måneden: |
| 6 Syv dage skal du spise usyrede brød, og på den syvende dag skal du fejre festen for Herren. | 6 I syv dage skal du spise usyret brød, og på den syvende dag skal dervære højtid for Herren. | 6 Sju dager skal du ete usyret brød, og på den sjuende dagen skal det være høytid for Herren. |
| 7 De syv dage skal der spises usyrede brød, og i hele dit land må der intet syrnet brød og ingen surdej findes hos dig. | 7 I Disse syv dage skal der spises usyret brød, og der må hverken findes syret brød eller surdejg hos dig nogetsteds inden dine landemærker. | 7 Usyret brød skal etes i sju dager. Ikke noe syret brød skal sees hos deg, og ingen surdeig skal sees noe sted innenfor grensene dine. |
| 8 På den dag skal du sige til din søn: "Det er på grund af det, Herren gjorde for mig, da jeg drog ud af Egypten." | 8 Og du skal på den dag fortælle din søn, at dette sker i anledning af, hvad Herren gjorde for dig, da du vandrede ud af Ægypten! | 8 På den dagen skal du fortelle din sønn og si: Dette gjøres på grunn av det Herren gjorde for meg da jeg drog ut fra Egypt. |
| 9 Du skal have det som et tegn på din hånd og som et erindringsmærke på din pande, for at Herrens lov må være på dine læber; for med stærk hånd førte Herren dig ud af Egypten. | 9 det skal være dig som et tegn på din hånd og et erindringsmærke på din pande, for at Herrens lov må være i din mund, thi med stærk hånd førte Herren dig ud af Ægypten. | 9 Det skal være som et tegn for deg på din hånd, og som et påminnelsesmerke mellom dine øyne, for at Herrens lov skal være i din munn. For med kraftig hånd har Herren ført deg ut fra Egypt. |
| 10 Hvert år skal du overholde denne forordning til den fastsatte tid. | 10 Og du skal holde dig denne anordning efterrettelig til den fastsatte tid, år efter år. | 10 Derfor skal du holde denne loven på den tiden som er fastsatt for den, i år etter år. |
| 11 Når Herren fører dig til kana'anæernes land og giver dig det, sådan som han tilsvor dig og dine fædre, | 11 Og når Herren fører dig til Kana'anæernes land, således som han tilsvor dig og dine fædre, og giver dig det, | 11 Da skal det skje: Når Herren fører deg inn i kanaaneernes land, slik Han sverget for deg og dine fedre, og når Han gir det til deg, |
| 12 skal du overgive alt det første, der kommer ud af moderlivet, til Herren. Alle førstefødte handyr af dit kvæg skal tilhøre Herren. | 12 da skal du overlade Herren alt, hvad der åbner moders liv; alt det førstefødte, som falder efter dit kvæg, for så vidt det er et handyr, skal tilhøre Herren. | 12 da skal du sette til side for Herren alt det som åpner morsliv. Alt det førstefødte av dyrene dine, alt av hankjønn skal tilhøre Herren. |
| 13 Det førstefødte æsel kan du frikøbe med et stykke småkvæg; vil du ikke frikøbe det, skal du brække halsen på det. Enhver førstefødt blandt dine sønner skal du frikøbe. | 13 Men alt det førstefødte af æslerne skal du udløse med et stykke småkvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets hals; og alt det førstefødte af mennesker blandt dine sønner skal du udløse. | 13 Men alt som åpner morsliv blant eslene skal du løse ut med et lam. Hvis du ikke løser det ut, skal du bryte nakken på det. Alle førstefødte av mennesker blant dine sønner skal du løse ut. |
| 14 Når din søn i fremtiden spørger dig: "Hvad betyder dette?" skal du svare ham: "Med stærk hånd førte Herren os ud af Egypten, af trællehuset. | 14 Og når din søn i fremtiden spørger dig: hvad betyder dette? skal du svare ham: med stærk hånd førte Herren os ud af Ægypten, af trællehuset; | 14 Da skal det skje: Når din sønn spør deg i morgen og sier: Hva er dette? da skal du si til ham: Med kraftig hånd førte Herren oss ut fra Egypt, ut fra trellehuset. |
| 15 Da Farao gjorde sig hård og ikke ville lade os gå, slog Herren alle førstefødte i Egypten ihjel, både af mennesker og af kvæg. Derfor bringer jeg det første handyr, der kommer ud af moderlivet,som offer til Herren, og jeg frikøber hver førstefødt blandt mine sønner." | 15 og fordi Farao gjorde sig hård og ikke ville lade os drage bort, ihjelslog Herren alt det førstefødte i Ægypten både af folk og fæ; derfor ofrer vi Herren alt, hvad der åbner moders liv, for så vidt det er et handyr, og alt det førstefødte blandt vore sønner udløser vi! | 15 Da skjedde det: Da Farao forherdet seg og ikke ville la oss fare, da slo Herren i hjel alle førstefødte i landet Egypt, fra det førstefødte av menneskene til det førstefødte av dyrene. Derfor ofrer jeg til Herren alt av hankjønn som åpner morsliv, men alle førstefødte blant mine sønner løser jeg ut. |
| 16 Det skal være et tegn på din hånd og et mærke på din pande, for med stærk hånd førte Herren os ud af Egypten. | 16 Og det skal være dig som et tegn på din hånd og et erindringsmærke på din pande, thi med stærk hånd førte Herren os ud af Ægypten.« | 16 Det skal være som et tegn på din hånd og som minnesedler mellom dine øyne. For med kraftig hånd førte Herren oss ut fra Egypt." |
| 17 Dengang Farao lod folket gå, førte Gud dem ikke ad vejen til filistrenes land, skønt det var den korteste; for Gud tænkte: "Bare folket ikke fortryder og vender tilbage til Egypten, når de oplever krig." | 17 Da Farao lod folket drage bort, førte Gud dem ikke ad vejen til filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: »Folket kunne komme til at fortryde det, når de ser, der bliver krig, og vende tilbage til Ægypten.« | 17 Da Farao lot folket fare, skjedde det at Gud ikke ledet dem langs veien til filistrenes land, selv om den lå like ved. For Gud sa: "Folket kunne komme til å angre seg når de ser krig, og vende tilbake til Egypt." |
| 18 Derfor førte Gud dem ad enomvej gennem ørkenen til Sivhavet. I række og geled drog israelitterne op fra Egypten. | 18 Men Gud lod folket gøre en omvej til ørkenen i retning af det Røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten. | 18 Så Gud lot folket ta en omvei gjennom ørkenen til Rødehavet. Israels barn drog opp fra landet Egypt i sluttet orden. |
| 19 Moses tog Josefs ben med sig, for Josef havde taget israelitterne i ed og sagt: "Når Gud tager sig af jer, skal I bringe mine ben med jer op herfra." | 19 Og Moses tog Josefs ben med sig, thi denne havde taget Israels sønner i ed og sagt: »Når Gud ser til eder, skal I føre mine ben med eder herfra!« | 19 Moses tok med seg Josefs bein, for han hadde tatt en høytidelig ed av Israels barn og sagt: "Gud skal sannelig se til dere, og da skal dere ta mine bein med dere opp herfra." |
| 20 Så brød de op fra Sukkot, og de slog lejr i Etam på grænsen til ørkenen. | 20 De brød op fra sukkot og lejrede sig i etam ved randen af ørkenen. | 20 Så drog de fra Sukkot og slo leir i Etam, i utkanten av ørkenen. |
| 21 Herren gik foran dem, om dagen i en skysøjle for at føre dem på vejen og om natten i en ildsøjle for at lyse for dem, så de kunne gå både dag og nat. | 21 Men Herren vandrede foran dem, om dagen i en skystøtte for at vise dem vej og om natten i en ildstøtte for at lyse for dem; så kunne de rejse både dag og nat. | 21 Om dagen gikk Herren foran dem i en skystøtte for å lede dem på veien, og om natten i en ildstøtte for å gi dem lys, så de kunne gå både dag og natt. |
| 22 Skysøjlen fjernede sig ikke fra folket om dagen og ildsøjlen ikke om natten. | 22 Og skystøtten veg ikke fra folket om dagen, ej heller ildstøtten om natten. | 22 Verken skystøtten om dagen eller ildstøtten om natten ble borte fra folket. |