Anden Mosebog 15 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren: Jeg vil synge for Herren, for han er højt ophøjet, heste og ryttere styrtede han i havet. | 1 Ved den lejlighed sang Moses og israeliterne denne sang for Herren: jeg vil synge for Herren, thi han er højt ophøjet, hest og rytter styrted han i havet! | 1 Da sang Moses og Israels barn denne sangen for Herren. De brukte disse ordene: "Jeg vil synge for Herren, for Han er høyt opphøyd! Hest og kriger har Han styrtet i havet! |
| 2 Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse. Han er min Gud, ham vil jeg prise, min faders Gud, ham vil jeg hylde. | 2 Herren er min styrke og min lovsang, og han blev mig til frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min faders Gud, og jeg vil ophøje ham. | 2 Herren er min styrke og lovsang, og Han er blitt til frelse for meg. Han er min Gud, og jeg vil prise Ham, min fars Gud, og jeg vil opphøye Ham. |
| 3 Herren er kriger Jahve er hans navn. | 3 Herren er en krigshelt, Herren er hans navn! | 3 Herren er en stridsmann, Herren er Hans navn. |
| 4 Faraos vogne og hær kastede han i havet, hans bedste vognkæmpere druknede i Sivhavet; | 4 Faraos vogne og krigsmagt styrted han i havet, hans ypperste vognkæmpere drukned i det Røde Hav, | 4 Faraos vogner og hans hær har Han kastet i havet. Hans ypperste befalingsmenn sank i Rødehavet. |
| 5 det store dyb lukkede sig over dem, de sank i havets dyb som sten. | 5 strømmene dækked dem, de sank som sten i dybet. | 5 De store dypene dekket over dem. De gikk til bunns som en stein. |
| 6 Herre, din højre hånd er mægtig i styrke, Herre, din højre hånd knuser fjenden; | 6 Din højre, herre, er herlig i kraft, din højre, herre, knuser fjenden. | 6 Din høyre hånd, Herre, har vist seg herlig i kraft. Din høyre hånd, Herre, har knust fienden. |
| 7 i din vældige storhed slår du dine modstandere ned, du slipper din harme løs, den fortærer dem som strå. | 7 I din højheds vælde fælder du dine modstandere, du slipper din harme løs, den fortærer dem som strå. | 7 I Din store majestet har Du støtt ned dem som reiste seg mot Deg. Du sendte Din brennende vrede ut, den fortærte dem som halmstrå. |
| 8 For din fnysende vrede tårnede vandet sig op, strømmene stod som en vold, vandmasserne stivnede midt i havet. | 8 Ved din næses pust dyngedes vandene op, vandene stod som en vold, strømmene stivnede midt i havet. | 8 Med et åndepust fra Din nese ble vannene demmet opp. Vannstrømmene stod opp som en voll. Dypene stivnet til midt i havet. |
| 9 Fjenden sagde: Jeg forfølger og indhenter dem, jeg fordeler byttet og stiller min hunger på dem; jeg trækker mit sværd, min hånd tilintetgør dem. | 9 fjenden tænkte: »Jeg sætter efter dem, indhenter dem, uddeler bytte, stiller mit begær på dem; jeg drager mit sværd, min hånd skal udrydde dem.« | 9 Fienden sa: Jeg vil forfølge, jeg vil innhente dem, jeg vil dele byttet. Min sjel skal mettes ved å innta dem. Jeg drar sverdet, min hånd skal ødelegge dem. |
| 10 Du pustede med din ånde, havet lukkede sig over dem, de sank som bly i de mægtige vande. | 10 Du blæste med din ånde, havet skjulte dem; de sank som bly i de vældige vande. | 10 Du blåste med Din ånde, havet dekket dem. De sank som bly i de mektige vann. |
| 11 Hvem er som du blandt guder, Herre? Hvem er så mægtig og hellig, frygtindgydende og glorværdig, hvem gør undere som du? | 11 Hvo er som du blandt guder, herre, hvo er som du, herlig i hellighed, frygtelig i stordåd, underfuld i dine gerninger! | 11 Hvem er som Du blant gudene, Herre? Hvem er som Du, herlig i hellighet, fryktinngytende i ære, du som gjør under? |
| 12 Du løftede din højre hånd, og jorden slugte dem. | 12 Du udrakte din højre, og jorden slugte dem. | 12 Du rakte ut Din høyre hånd; jorden slukte dem. |
| 13 I din trofasthed ledte du det folk, du havde udfriet, i din styrke førte du dem til din hellige bolig. | 13 Du leded i din miskundhed det folk, du genløste, du førte det i din vælde til din hellige bolig. | 13 I Din barmhjertighet leder Du dem, det folket Du har forløst. Du fører dem med Din styrke til Din hellige bolig. |
| 14 Folkeslagene rystede, da de hørte det. Filistæas indbyggere vred sig i veer, | 14 Folkene hørte det og bæved, skælven greb filisterlandets folk. | 14 Folkene hører og skjelver. Angsten griper dem som bor i Filisterland. |
| 15 Edoms høvdinge blev forfærdede, Moabs mægtige blev grebet af rædsel, alle Kana'ans indbyggere skælvede i angst. | 15 Da forfærdedes Edoms høvdinger, Moabs fyrster grebes af rædsel, Kana'ans beboere tabte alle modet. | 15 Da blir høvdingene i Edom slått av skrekk. Moabs mektige menn prøver skjelvende å gripe dem. Alle som bor i Kanaan svinner bort. |
| 16 De blev grebet af skræk og rædsel, for din arms magt blev de stumme som sten, da dit folk drog frem, Herre, da det folk drog frem, som du havde vundet. | 16 Skræk og angst faldt over dem, ved din arms vælde blev de målløse som sten, til dit folk var nået frem, O Herre, til folket, du vandt dig, var nået frem. | 16 Frykt og gru rammer dem. Ved Din store arm blir de lammet som steinen, til Ditt folk er kommet over, Herre, til folket har kommet over, det folket Du har vunnet Deg. |
| 17 Du førte dem ind og plantede dem på det-bjerg, du ejer, det sted, du har gjort til din bolig, Herre, den helligdom , dine hænder har grundfæstet , Herre . | 17 Du førte dem frem og planted dem i din arvelods bjerge, på det sted du beredte dig til bolig, herre, i den helligdom, herre, som dine hænder grundfæsted. | 17 Du fører dem inn og planter dem på berget som er Din arv, stedet Du har gjort til Din egen bolig, Herre, helligdommen, Herre, som Dine hender har grunnlagt. |
| 18 Herren er konge i al evighed | 18 Herren er konge i al evighed! | 18 Herren er Konge i all evighet." |
| 19 For da Faraos heste med vogne og ryttere begav sig ud i havet, lod Herren vandet i havet vende tilbage over dem; men israelitterne gik tørskoet gennem havet. | 19 Thi da Faraos heste med hans vogne og ryttere drog ud i havet, lod Herren havets vande strømme tilbage over dem, medens israeliterne gik gennem havet på tør bund. | 19 For hestene til Farao for ut i havet sammen med vognene og krigerne på vognene hans, og Herren førte vannet i havet tilbake over dem. Men Israels barn gikk over på tørr grunn, midt i havet. |
| 20 Da greb Arons søster, profetinden Mirjam, sin pauke, og alle kvinderne fulgte hende i dansen med deres pauker. | 20 Da greb profetinden Mirjam, Arons søster, pauken, og alle kvinderne fulgte hende med pauker og danse, | 20 Da tok profetinnen Mirjam, Arons søster, en tamburin i hånden. Alle kvinnene gikk ut etter henne med tamburiner, og de danset. |
| 21 Mirjam sang for dem: Syng for Herren, han er højt ophøjet, heste og ryttere styrtede han i havet. | 21 og Mirjam sang for: Syng for Herren, thi han er højt ophøjet, hest og rytter styrted han i havet! | 21 Mirjam svarte dem: "Syng for Herren, for Han er høyt opphøyd! Hest og kriger har Han styrtet i havet!" |
| 22 Moses lod nu Israel bryde op fra Sivhavet, og de drog ud i Shur?ørkenen. De gik tre dagsrejser i ørkenen uden at finde vand. | 22 Derpå lod Moses Israel bryde op fra det Røde Hav, og de drog ud i sjurs ørken, og de vandrede tre dage i ørkenen uden at finde vand. | 22 Så førte Moses Israel videre fra Rødehavet. De drog ut i ørkenen Sjur og gikk tre dager i ørkenen uten å finne vann. |
| 23 Så kom de til Mara, men de kunne ikke drikke vandet i Mara, fordi det smagte bittert. Derfor kaldes stedet Mara. | 23 Så nåede de Mara, men de kunne ikke drikke vandet for dets bitre smag, thi det var bittert; derfor kaldte man stedet mara. | 23 Da de kom til Mara, kunne de ikke drikke vannet i Mara, for det var bittert. Derfor ble stedet kalt med navnet Mara. |
| 24 Da gav folket ondt af sig mod Moses og spurgte: "Hvad skal vi drikke?" | 24 Da knurrede folket mod Moses og sagde: »Hvad skal vi drikke?« | 24 Folket klaget til Moses og sa: "Hva skal vi drikke?" |
| 25 Moses råbte til Herren, og Herren viste ham et stykke træ. Det kastede Moses i vandet, og så blev vandet frisk. Der fastsatte han lov og ret for folket, og der satte han det på prøve. | 25 Men han råbte til Herren, og da viste Herren ham en bestemt slags træ; og da han kastede det i vandet, blev vandet drikkeligt. Der gav han dem bestemmelser om lov og ret, og der satte han dem på prøve. | 25 Så ropte han til Herren, og Herren viste ham et tre. Da han kastet det i vannet, ble vannet friskt. Der la Han fram lov og rett for dem, og der satte Han dem på prøve. |
| 26 Han sagde: "Hvis du er lydig mod Herren din Gud og gør, hvad der er ret i hans øjne, lytter til hans befalinger og holder alle hans love, så vil jeg ikke påføre dignogen af de sygdomme, jeg har påført egypterne, for jeg er Herren, der læger dig." | 26 Og han sagde: »Hvis du vil høre på Herren din Guds røst og gøre, hvad der er ret i hans øjne, og lytte til hans bud og holde dig alle hans bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de sygdomme over dig, som jeg bragte over ægypterne, men jeg Herren er din læge!« | 26 Han sa: "Hvis dere lytter nøye til Herren vår Guds røst, og gjør det som er rett i Hans øyne, hvis dere legger øret til Hans bud og holder alle Hans lover, da skal Jeg ikke legge på dere noen av de sykdommene som Jeg la på egypterne. For Jeg er Herren, Han som helbreder dere." |
| 27 Så kom de til Elim. Der var tolv kilder og halvfjerds palmer. De slog lejr dér ved vandet. | 27 Derpå kom de til elim, hvor der var tolv vandkilder og halvfjerdsindstyve palmetræer, og de lejrede sig ved vandet der. | 27 Så kom de til Elim, der det var tolv vannkilder og sytti palmetrær. Der slo de leir ved vannet. |