Anden Mosebog 22 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Når en mand stjæler en okse eller et får og slagter det eller sælger det, skal han yde erstatning med fem stykker hornkvæg for en okse og fire stykker småkvæg for et får. 22,2b Han skal yde fuld erstatning; hvis han ikke ejer noget, skal han sælges som betaling for det, | 1 Når en mand stjæler en okse eller et får og slagter eller sælger dem, skal han give fem okser i erstatning for oksen og fire får for fåret. | 1 Hvis en mann stjeler en okse eller en sau, og slakter dem eller selger dem, skal han erstatte en okse med fem okser og en sau med fire sauer. |
| 2 Men hvis det, han har stjålet, findes i live hos ham, hvad enten det er en okse eller et æsel eller et får, skal han erstatte det med to for én. | 2 Hvis en tyv gribes på fersk gerning ved et natligt indbrud og bliver slået ihjel, da bliver der ikke tale om blodskyld; | 2 Hvis en tyv blir oppdaget mens han bryter seg inn, og han blir slått så han dør, blir det ikke noen blodskyld av det. |
| 3 Hvis tyven bliver pågrebet under indbruddet og bliver slået ihjel, foreligger der ikke blodskyld. | 3 men hvis solen er stået op, pådrager man sig blodskyld. Erstatning skal han give, og ejer han intet, skal han sælges som træl til vederlag for det stjålne; | 3 Hvis solen gikk opp over ham mens det skjedde, får han blodskyld. Tyven skal gi full erstatning. Hvis han ikke eier noe, skal han selges for tyveriet. |
| 4 a) Men hvis det sker, efter at solen er stået op, foreligger der blodskyld. | 4 hvis derimod det stjålne findes levende i hans besiddelse, da skal han give dobbelt erstatning, hvad enten det er en okse, et æsel, eller et får. | 4 Hvis det han har stjålet, blir funnet i live hos ham, enten det er en okse, et esel eller en sau, skal han gi dobbel erstatning for det. |
| 5 Når en mand lader sine dyr græsse på sin mark eller i sin vingård og lader dem gå løse, og de så græsser på en andens mark, skal han yde erstatning med det bedste fra sin mark eller sin vingård. | 5 Når en mand afsvider en mark eller en vingård og lader ilden brede sig, så den antænder en andens mark, da skal han give det bedste af sin mark eller vingård i erstatning; | 5 Hvis en mann sørger for at det blir beitet på en åker eller i en vingård, og han slipper dyrene sine løs, så de beiter på en annen manns mark, da skal han gi erstatning av det beste fra sin egen åker, og av det beste fra sin egen vingård. |
| 6 Når en ild breder sig og får fat i tjørnekrat, så kornstakke eller uhøstet korn eller en hel mark fortæres af ilden, skal den, der antændte ilden, yde erstatning. | 6 men breder ilden sig ved at tage fat i tjørnekrat, og kornneg eller sæd brænder, eller en mark svides af, så skal den, der antændte ilden, give simpel erstatning. | 6 Hvis ild bryter ut, og det tar fyr i tornekratt, så også kornstakker, uhøstet korn eller hele åkeren brenner opp, da skal den som tente ilden, sannelig gi erstatning. |
| 7 Når en mand giver en anden mand penge eller ting i forvaring, og det så bliver stjålet fra den mands hus, skal tyven, hvis han bliver pågrebet, yde dobbelt erstatning. | 7 Når en mand giver en anden penge eller sager i varetægt, og de stjæles fra hans hus, da skal tyven, hvis han findes, give dobbelt erstatning; | 7 Hvis en mann overgir penger eller eiendeler til sin neste, for at han skal ta vare på det, og dette så blir stjålet fra mannens hus, da skal tyven, hvis han blir funnet, gi dobbel erstatning. |
| 8 Hvis tyven ikke bliver pågrebet, skal husets ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens ejendom. | 8 men hvis tyven ikke findes, skal husets ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens gods. | 8 Hvis tyven ikke blir funnet, da skal husets herre føres fram for Gud for å få visshet om at han ikke selv har tatt det som tilhører naboen hans. |
| 9 I enhver sag om ulovlig besiddelse af okser, af æsler, af får, af tøj, af hvad som helst, en har mistet og nu påstår findes hos en anden, skal de to parter fremlægge deres sag for Gud. Den, Gud erklærer skyldig, skal yde den anden dobbelt erstatning. | 9 I alle tilfælde hvor det drejer sig om uredelighed med en okse, et æsel, et får, en klædning eller en hvilken som helst bortkommen ting, hvorom der rejses krav, skal de to parters sag bringes frem for Gud, og den, som Gud dømmer skyldig, skal give den anden dobbelt erstatning. | 9 For ved ethvert lovbrudd, enten det gjelder en okse, et esel, en sau eller klær eller hva som helst annet som er blitt borte, og som noen gjør krav på å eie, da skal saken til begge parter legges fram for Gud. Og den Gud dømmer skyldig, skal betale sin neste dobbelt tilbake. |
| 10 Når en mand giver en anden mand et æsel, en okse, et får eller et hvilket som helst dyr i forvaring, og det så dør eller kommer til skade eller bliver bortført, uden at nogen ser det, | 10 Når en mand giver en anden et æsel, en okse, et får eller et andet stykke kvæg i varetægt, og dyret dør, kommer til skade eller røves, uden at nogen ser det, | 10 Hvis en mann overgir et esel, en okse, en sau eller hvilket som helst annet dyr til sin neste, for at han skal ta vare på det, og det dør, blir skadet eller blir røvet, uten at noen ser det, |
| 11 skal den anden mand med en ed ved Herren sværge over for den første, at han ikke har forgrebet sig på hans ejendom. Det skalejeren godtage, og han skal ikke have erstatning. | 11 da skal han sværge ved Herren på, at han ikke har forgrebet sig på den andens ejendom, og det skal være afgørende imellem dem; dyrets ejer skal tage eden god, og den anden behøver ikke at give erstatning. | 11 da skal en Herrens ed gjelde mellom dem begge, for å stadfeste at han ikke har lagt hånd på noe av det som tilhører hans neste. Eieren skal godta det, så den andre ikke skal erstatte noe. |
| 12 Men hvis det bliver stjålet fra ham, skal han yde ejeren erstatning. | 12 Stjæles det derimod fra ham, skal han give ejeren erstatning. | 12 Men hvis det virkelig er blitt stjålet fra ham, da skal han gi eieren erstatning for det. |
| 13 Hvis det bliver sønderrevet, skal hanfremlægge det sønderrevne dyr som bevis, og han skal ikke yde erstatning for det. | 13 Hvis det sønderrives, skal han bringe det sønderrevne dyr med som bevis; det sønderrevne skal han ikke erstatte. | 13 Hvis det virkelig er revet i hjel, da skal han ta det med som bevis, og han skal ikke gi erstatning for det som er revet i hjel. |
| 14 Når en mand låner et dyr af en anden mand, og det kommer til skade eller dør, mens ejeren ikke er til stede, skal manden yde erstatning. | 14 Når en låner et dyr af en anden, og det kommer til skade eller dør, uden at ejeren er til stede, skal han give erstatning; | 14 Hvis en mann låner et dyr fra sin neste, og det blir skadet eller dør, og eieren ikke er sammen med det, da skal mannen sannelig erstatte det. |
| 15 Men hvis ejeren er til stede, skal han ikke yde erstatning. Hvis dyret var lejet, går tabet op mod lejen. | 15 er ejeren derimod til stede, skal han ikke give erstatning; var det lejet, er lejesummen erstatning. | 15 Hvis eieren av dyret var sammen med det, skal han ikke erstatte det. Hvis det var leid, skal leien regnes som erstatning. |
| 16 Når en mand forfører en jomfru, som ikke er forlovet, og har samleje med hende, skal han betale brudekøbssummen for hende og gifte sig med hende. | 16 Når en mand forfører en jomfru, der ikke er trolovet, og ligger hos hende, skal han udrede brudekøbesummen for hende og tage hende til hustru; | 16 Hvis en mann forfører en jomfru som ikke er forlovet, og ligger med henne, da skal han sannelig betale brudeprisen for henne, så hun kan bli hans hustru. |
| 17 Men hvis hendes far nægter at give hende til ham, skal han alligevel betale, hvad der svarer til brudekøbssummen for en jomfru. | 17 og hvis hendes fader vægrer sig ved at give ham hende, skal han tilveje ham den sædvanlige brudekøbesum for en jomfru. | 17 Hvis hennes far fullstendig nekter å gi henne til ham, skal han betale like mye penger som brudeprisen for jomfruer. |
| 18 En troldkvinde må du ikke lade blive i live. | 18 En troldkvinde må du ikke lade leve. | 18 En trollkvinne skal du ikke la leve. |
| 19 Enhver, der parrer sig med et dyr, skal lide døden. | 19 enhver, der har omgang med kvæg, skal lide døden. | 19 Den som ligger med et dyr, skal sannelig dø. |
| 20 Den, der ofrer til andre guder, og ikke til Herren alene, skal der lægges band på. | 20 Den, der ofrer til andre guder end Herren alene, skal der lægges bandpå. | 20 Den som ofrer til andre guder enn Herren alene, han skal lyses i bann. |
| 21 Den fremmede må du ikke udnytte eller undertrykke. I var jo selv fremmede i Egypten. | 21 Den fremmede må du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var selv fremmede i Ægypten. | 21 En fremmed skal du ikke underkue eller undertrykke, for dere var selv fremmede i landet Egypt. |
| 22 Enken og den faderløse må I ikke behandle hårdt. | 22 enken eller den faderløse må I aldrig mishandle; | 22 En enke eller et farløst barn skal du ikke plage. |
| 23 Hvis du alligevel gør det, vil jeg høre, når de råber til mig, | 23 hvis I mishandler dem, og de råber om hjælp til mig, vil jeg visselig høre på deres klageråb, | 23 Hvis du plager dem på noen måte, og de kommer til å rope til Meg, da skal Jeg sannelig høre klageropet deres. |
| 24 og da flammer min vrede op, og jeg dræber jer med sværd, så jeres koner bliver enker og jeres børn faderløse. | 24 og da vil min vrede blusse op, og jeg vil slå eder ihjel med sværdet, så eders egne hustruer bliver enker og eders børn faderløse. | 24 Min vrede skal opptennes, og Jeg skal slå dere i hjel med sverdet. Deres hustruer skal bli enker, og deres barn farløse. |
| 25 Hvis du låner penge ud til nogen i mit folk, til den fattige hos dig, må du ikke optræde som ågerkarl over for ham; I må ikke kræve renter af ham. | 25 når du låner penge til en fattig mand af mit folk i dit nabolag, må du ikke optræde som en ågerkarl over for ham. I må ikke tage renter af ham. | 25 Hvis du låner penger til noen av Mitt folk, til en blant deg som er fattig, da skal du ikke gå fram som en pengeutlåner mot ham. Dere skal ikke kreve renter av ham. |
| 26 Hvis du tager en anden mands kappe i pant, skal du give den tilbage til ham før solnedgang. | 26 Hvis du tager din næstes kappe i pant, skal du give ham den tilbage inden solnedgang; | 26 Hvis du noen gang tar kappen til din neste som pant, skal du gi den tilbake til ham før solen går ned. |
| 27 Det er det eneste, han har at dække sig med; det er den kappe, han skal have på kroppen; hvad skal han ellers sove i? Når han råber til mig, hører jeg ham, for jeg er nådig. | 27 thi den er det eneste, han har at dække sig med, det er den, han hyller sit legeme i; hvad skulle han,ellers ligge med? Og når han råber til mig, vil jeg høre ham, thi jeg er barmhjertig. | 27 For det er det eneste han har å dekke seg med, det er kappen han har rundt kroppen sin. Hva skal han ellers ha når han sover? Og når han roper til Meg, skal Jeg høre, for Jeg er nådig. |
| 28 Du må ikke forbande Gud. Du må ikke forbande en stormand i dit folk. | 28 Gud må du ikke spotte, og dit folks øvrighed må du ikke forbande. | 28 Gud skal du ikke spotte, og en høvding i ditt folk skal du ikke forbanne. |
| 29 Du må ikke holde afgiften af din kornhøst og din vinhøst tilbage. Den førstefødte af dine sønner skal du give til mig. | 29 Din lades overflod og din vinperses saft må du ikke holde tilbage. Den førstefødte af dine sønner skal du give mig. | 29 Det første av høsten og det første av druesaften skal du ikke vente med å ofre. Den førstefødte av dine sønner skal du gi til Meg. |
| 30 Det samme skal du gøre med dine okser og dit småkvæg. Syv dage skal det blive hos sin mor; på den ottende dag skal du give mig det. | 30 ligeså skal du gøre med dit hornkvæg og dit småkvæg; i syv dage skal det blive hos moderen, men på den ottende dag skal I give mig det. | 30 På samme måten skal du gjøre med storfeet og småfeet ditt. Sju dager skal det være hos moren, og på den åttende dagen skal du gi det til Meg. |
| 31 I skal være hellige for mig. Kødet af sønderrevne dyr, som I finder på marken, må I ikke spise; det skal I kaste for hundene. | 31 I skal være mig hellige mænd; kød af sønderrevne dyr må I ikke spise, I skal kaste det for hundene. | 31 Hellige mennesker skal dere være for Meg. Kjøtt som er revet i hjel av villdyrene på marken, skal dere ikke ete. Det skal dere kaste til hundene. |