Anden Mosebog 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds-bjerg Horeb. | 1 Moses vogtede nu småkvæget for sin svigerfader Jetro, præsten i Midjan,og drev engang småkvæget hen hinsides ørkenen og kom til Guds bjerg Horeb. | 1 Moses gjette småfeet til sin svigerfar Jetro, presten i Midjan. Han førte småfeet til den andre siden av ørkenen og kom til Horeb, Guds fjell. |
| 2 Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden, | 2 Da åbenbarede Herrens engel sig for ham i en ildslue, der slog ud af en tornebusk, og da han så nærmere til, se, da stod tornebusken i lys lue, uden at den blev fortæret. | 2 Herrens Engel viste Seg for ham i en flammende ild midt ut fra en tornebusk. Han så, og se, tornebusken brant med ild, men tornebusken brant ikke opp. |
| 3 og han tænkte: "Jeg må hen og se nøjere pådette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?" | 3 Da sagde Moses: »Lad mig gå hen og se på dette underfulde skue, hvorfor tornebusken ikke brænder op.« | 3 Da sa Moses: "Jeg vil nå gå bort dit og se på dette mektige synet, hvorfor tornebusken ikke brenner opp." |
| 4 Men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken: "Moses! Moses!" Han svarede ja, | 4 Men da Herren så, at han gik hen for at se derpå, råbte Gud til ham fra tornebusken: »Moses, Moses!« Og han svarede: »Se, her er jeg!« | 4 Da Herren så at han gikk bort for å se, kalte Gud på ham midt ut fra tornebusken og sa: "Moses, Moses!" Han sa: "Her er jeg." |
| 5 og Gud sagde: "Du må ikke komme nærmere! Tag dine sa-daler af, for det sted, du står på, er hellig jord." | 5 da sagde han: »Kom ikke nærmere! Drag dine sko af dine fødder, thi det sted, du står på, er hellig jord!« | 5 Da sa Han: "Kom ikke nær dette stedet! Ta sandalene av føttene dine, for stedet du står på, er hellig grunn." |
| 6 Og han sagde: "Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud." Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud. | 6 Og han sagde: »Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.« Da skjulte Moses sit ansigt, thi han frygtede for at skue Gud. | 6 Han sa: "Jeg er din fars Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud." Da skjulte Moses ansiktet, for han fryktet å skue mot Gud. |
| 7 Så sagde Herren: "Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, | 7 Derpå sagde Herren: »Jeg har set mit folks elendighed i Ægypten, og jeg har hørt deres klageskrig over deres undertrykkere, ja, jeg kender deres lidelser; | 7 Herren sa: "Jeg har sannelig sett hvordan Mitt folk fornedres i Egypt. Klageropet deres over slavedriverne har Jeg hørt, for Jeg kjenner lidelsene deres. |
| 8 og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning, dér hvor kana'anæerne, hittitterne, amoritterne,perizitterne, hivvitterne og jebusitterne bor. | 8 og jeg er steget ned for at udfri dem af Ægyptens hånd og føre dem bort fra dette land til et godt og vidtstrakt land, til et land, der flyder med mælk og honning, til Kana'anæernes, hetiternes, amoriternes, perizzitemes, hivviternes og jebusiternes egn. | 8 Derfor er Jeg kommet ned for å fri dem ut fra egypternes hånd, og for å føre dem opp fra det landet og inn i et godt og vidstrakt land, til et land som flyter med melk og honning, til området til kanaaneerne, hetittene, amorittene, perisittene, hevittene og jebusittene. |
| 9 Nu har israelitternes klageskrig nået mig, og jeg har set, hvordan egypterne undertrykker dem. | 9 Se, nu er israeliternes klageskrig nået til mig, og jeg har også set den trængsel, ægypterne har bragt over dem. | 9 Og se nå, derfor er klageropet fra Israels barn kommet til Meg, og Jeg har også sett hvordan egypterne undertrykker dem. |
| 10 Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten." | 10 Derfor vil jeg nu sende dig til Farao, og du skal føre mit folk, israeliterne, ud af Ægypten!« | 10 Derfor, kom nå, så skal Jeg sende deg til Farao, så du kan føre Mitt folk, Israels barn, ut av Egypt." |
| 11 Moses sagde til Gud: "Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?" | 11 Men Moses sagde til Gud: »Hvem er jeg, at jeg skulle kunne gå til Farao og føre israeliterne ud af Ægypten?« | 11 Men Moses sa til Gud: "Hvem er jeg, så jeg skulle gå til Farao, og så jeg skulle føre Israels barn ut av Egypt?" |
| 12 Gud svarede: "Jeg vil være med dig, og dette skal du have som tegn på, at det er mig, der sender dig: Når du har ført folket ud af Egypten, skal I dyrke Gud på dette-bjerg." | 12 Han svarede: »Jo, jeg vil være med dig! Og dette skal være dig tegnet på, at det er mig, der har sendt dig: når du har ført folket ud af Ægypten, skal I dyrke Gud på dette bjerg!« | 12 Da sa Han: "Jeg skal være med deg, og dette skal være et tegn på at Jeg har sendt deg: Når du har ført folket ut av Egypt, skal du tilbe Gud på dette fjellet." |
| 13 Moses sagde til Gud: "Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skad jeg så sige til dem?" | 13 Men Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israeliterne og siger dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg så svare dem, hvis de spørger om hans navn7« | 13 Da sa Moses til Gud: "Se, når jeg kommer til Israels barn og sier til dem: Deres fedres Gud har sendt meg til dere, og de sier til meg: Hva er Hans navn? Hva skal jeg da si til dem?" |
| 14 Gud svarede Moses: "Jeg er den, jeg er!" Og han sagde: "Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer." | 14 Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Således skal du sige til israeliterne: Jeg er har sendt mig til eder!« | 14 Gud sa til Moses: "JEG ER DEN JEG ER." Og Han sa: "Dette skal du si til Israels barn: JEG ER har sendt meg til dere." |
| 15 Gud sagde videre til Moses: "Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt. | 15 Og Gud sagde fremdeles til Moses: »Således skal du sige til israeliterne: Herren, eders fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til eder; dette er mit navn til evig tid, og således skal jeg kaldes fra slægt til slægt. | 15 Gud sa også til Moses: "Dette skal du si til Israels barn: Herren, deres fedres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har sendt meg til dere. Dette er Mitt navn til evig tid, og slekt etter slekt skal kalle Meg ved dette navnet. |
| 16 Gå nu og kald Israels ældste sammen, og sig til dem: Herren, jeres fædres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har vist sig for mig og sagt: 'Jeg er opmærksom på jer og på det, der er overgået jer i Egypten, | 16 Gå nu hen og kald Israels ældste sammen og sig til dem: Herren, eders fædres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har åbenbaret sig for mig og sagt: jeg har givet agt på eder og på, hvad man har gjort imod eder i Ægypten, | 16 Gå og samle Israels eldste og si til dem: Herren, deres fedres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, viste Seg for meg og sa: Jeg har sannelig sett til dere og sett hva som blir gjort mot dere i Egypt. |
| 17 og jeg har besluttet at føre jer bort fra lidelsen i Egypten, til kana'anæernes, hittitternes, amoritternes, perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes land, et land der flyder med mælk og honning.' | 17 og jeg har sat mig for at føre eder ud af Ægyptens elendighed til Kana'anæernes, hetiternes, amoriternes, perizziternes, hivviternes og jebusiternes land, til et land, der flyder med mælk og honning! | 17 Jeg har sagt at Jeg vil føre dere opp fra fornedrelsen i Egypt, til kanaaneernes, hetittenes, amorittenes, perisittenes, hevittenes og jebusittenes land, til et land som flyter med melk og honning. |
| 18 De vil høre på dig, og sammen med Israels ældste skal du gå til Egyptens konge og sige til ham: 'Herren, hebræernes Gud, har mødt os. Lad os få lov til at gå tre dagsrejser ud i ørkenen og ofre til Herren vores Gud.' | 18 De vil høre på dig, og du skal sammen med Israels ældste gå til ægypterkongen, og I skal sige til ham: Herren, hebræernes Gud, har mødt os, tillad os derfor at drage tre dagsrejser ud i ørkenen og ofre til Herren vor Gud! | 18 Da skal de høre på din røst, og du skal gå inn, du og Israels eldste, til kongen i Egypt. Du skal si til ham: Herren, hebreernes Gud, har møtt oss. Nå ber vi om at du vil la oss dra tre dagsreiser ut i ørkenen, så vi kan ofre til Herren vår Gud. |
| 19 Jeg ved, at egypterkongen ikke vil give jer lov til at gå, hvis ikke han mærker en stærk hånd. | 19 Jeg ved vel, at ægypterkongen ikke vil tillade eder at drage bort uden med magt; | 19 Men Jeg vet at kongen i Egypt ikke vil la dere dra, nei, ikke engang ved en mektig hånd. |
| 20 Derfor vil jeg række hånden ud og ramme egypterne med alle de undere, jeg vil gøre blandt dem, og så vil han lade jer gå. | 20 men jeg skal udrække min hånd og ramme Ægypten med alle mine undergerninger, som jeg vil gøre der; så skal han give eder lov til at drage af sted. | 20 Derfor vil Jeg rekke ut Min hånd og slå Egypt med alle Mine underfulle gjerninger som Jeg skal gjøre i dets midte. Etter det skal han la dere dra. |
| 21 Og jeg vil lade egypterne fatte velvilje for dette folk, så I ikke kommer til at drage tomhændet bort. | 21 Og jeg vil stemme ægypterne gunstigt mod dette folk, så at I, når I drager bort, ikke skal drage bort med tomme hænder. | 21 Jeg skal la dette folket finne nåde i egypternes øyne. Det skal skje når dere drar, at dere ikke skal dra tomhendt. |
| 22 Hver kvinde skal bede sine nabokoner og de kvinder, hun har boende i huset, om ting af sølv og guld og om klæder. Det skal I give jeres sønner og døtre at bære. På den måde skal I plyndre Egypten." | 22 Enhver kvinde skal bede sin naboerske og de kvinder, som er til huse hos hende, om sølv og guldsmykker og klæder, og I skal give eders sønner og døtre det på. Således skal I tage bytte fra ægypterne.« | 22 Men alle kvinnene skal be naboen sin som bor ved huset hennes, om noe av sølv, noe av gull og klær. Dem skal dere ta på sønnene og døtrene deres. På den måten skal dere plyndre egypterne." |