Anden Mosebog 32 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da folket så, at Moses stadig ikke kom ned fra-bjerget, samledes de om Aron og sagde til ham: "Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten." | 1 Men da folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: »Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!« | 1 Da folket så at Moses drøyde med å komme ned fra fjellet, samlet folket seg rundt Aron og sa til ham: "Kom, lag guder til oss, som kan gå foran oss. For denne Moses, han som førte oss opp fra landet Egypt, ham vet vi ikke hva det har hendt med." |
| 2 Aron svarede dem: "Tag de guldringe af, som jeres koner og jeres sønner og døtre har i ørerne, og bring dem til mig." | 2 Da sagde Aron til dem: »Riv de guldringe af, som eders hustruer, sønner og døtre har i ørene, og bring mig dem!« | 2 Aron sa til dem: "Ta ut øreringene av gull som hustruene deres, sønnene og døtrene deres har i ørene, og kom til meg med dem." |
| 3 Så tog hele foLket de guldringe af, de havde i ørerne, og bragte dem til Aron; | 3 Så rev hele folket deres guldørenringe af og bragte dem til Aron. | 3 Så tok alt folket ut de øreringene av gull som de hadde i ørene, og kom med dem til Aron. |
| 4 han tog imod dem og støbte dem i en lerform til et billede af en tyrekalv. Da sagde de: "Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten." | 4 Og han modtog dem af deres hånd, formede guldet med en mejsel og lavede en støbt tyrekalv deraf. Da sagde de: »Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!« | 4 Han tok imot gullet fra deres hånd, og han fikk det formet med en meisel og dannet det til en støpt kalv. Da sa de: "Dette er din gud, Israel, som førte deg opp fra landet Egypt." |
| 5 Da Aron så det, byggede han et alter foran den og lod udråbe: "I morgen er der fest for Herren." | 5 Og da Aron så det, byggede han et alter for den, og Aron lod kundgøre: »I morgen er det højtid for Herren!« | 5 Da Aron så det, bygde han et alter foran den. Aron lot rope ut og sa: "I morgen er det høytid for Herren." |
| 6 Næste morgen ofrede de brændofre og bragte måltidsofre, og folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse. | 6 Tidligt næste morgen ofrede de så brændofre og bragte takofre og folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege. | 6 Neste dag stod de tidlig opp, ofret brennoffer og kom fram med fredsoffer. Folket satte seg ned for å ete og drikke, og stod opp for å leke. |
| 7 Da sagde Herren til Moses: "Skynd dig ned! Dit folk, som du førte op fra Egypten, har handlet slet. | 7 Da sagde Herren til Moses: »Skynd dig og stig ned, thi dit folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; | 7 Da sa Herren til Moses: "Gå herfra, og stig ned! For ditt folk som du førte ut av landet Egypt, har handlet fordervet. |
| 8 De er allerede veget fra den vej, jeg pålagde dem at følge. De har støbt sig et billede af en tyrekalv; de har tilbedt den og ofret til den, og de har sagt: Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten." | 8 hastigt veg de bort fra den vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de ord: her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!« | 8 De har vært snare til å vike av fra den veien Jeg bød dem å gå. De har laget seg en støpt kalv og tilbedt den og ofret til den og sagt: Dette er din gud, Israel, som førte deg opp fra landet Egypt." |
| 9 Og Herren sagde til Moses: "Nu har jeg set, at dette folk er et stivnakket folk; | 9 Og Herren sagde til Moses: »Jeg har iagttaget dette folk og set, at det er et halsstarrigt folk. | 9 Herren sa til Moses: "Jeg har lagt merke til dette folket, og se, det er et stivnakket folk. |
| 10 lad mig bare tilintetgøre dem i min vrede! Men dig vil jeg gøre til et stort folk." | 10 Lad mig nu råde, at min vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort folk!« | 10 Bland deg nå ikke inn, og la Min vrede opptennes mot dem, så Jeg kan fortære dem. Så skal Jeg gjøre deg til et stort folk." |
| 11 Moses ville formilde Herren sin Gud og sagde: "Herre, hvorfor skal din vrede flamme op mod dit folk, som du førte ud af Egypten med stor kraft og stærkhånd? | 11 Men Moses bønfaldt Herren sin Gud og sagde: »Hvorfor herre skal din vrede blusse op mod dit folk, som du førte ud af Ægypten med vældig kraft og stærk hånd? | 11 Da bad Moses inderlig om velvilje for Herren sin Guds åsyn og sa: "Herre, hvorfor skal Din vrede opptennes mot Ditt folk, det folket Du har ført ut fra landet Egypt med stor kraft og mektig hånd? |
| 12 Hvorfor skal egypterne kunne sige: 'Han havde ondt i sinde, da han førte dem ud; han ville dræbe dem i-bjergene og udrydde dem fra jordens overflade.' Vend dog om fra din glødende vrede, og fortryd den ulykke, du ville bringe over dit folk! | 12 Hvorfor skal ægypterne kunne sige: I ond hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem bjergene og udrydde dem af jorden? Lad din vredes glød høre op, og anger den ulykke, du ville gøre dit folk! | 12 Hvorfor skulle egypterne si: Med onde hensikter førte Han dem ut, for å drepe dem i fjellene, og for å utslette dem fra jorden? Vend om fra Din brennende vrede, og angre det onde Du vil gjøre Ditt folk! |
| 13 Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Israel, som du gav det løfte, da du svor ved dig selv: Jeg vil gøre jeres efterkommere så talrige som himlens stjerner, og hele dette land, jeg har talt om, vil jeg give jeres efterkommere til evig ejendom." | 13 Kom Abraham, Isak og Israel i hu, dine tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: jeg vil gøre eders afkom talrigt somhimmelens stjerner, og jeg vil give eders afkom hele det land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!« | 13 Husk på Abraham, Isak og Israel, Dine tjenere! For dem sverget Du ved Deg Selv og sa til dem: Jeg skal gjøre deres ætt tallrik som stjernene på himmelen. Hele dette landet som Jeg har talt om, gir Jeg deres ætt, og de skal eie det til evig tid." |
| 14 Da fortrød Herren den ulykke, han havde truet med at bringe over sit folk. | 14 Da angrede Herren den ulykke han havde truet med at gøre sit folk. | 14 Da angret Herren det onde Han hadde sagt Han ville gjøre mot Sitt folk. |
| 15 Moses begav sig så ned af-bjerget med Vidnesbyrdets to tavler i hænderne; der var skrevet på begge sider af tavlerne, både forpå og bagpå. | 15 Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra bjerget med vidnesbyrdets to tavler i hånden, tavler, der var beskrevet på begge sider, både på forsiden og bagsiden var de beskrevet. | 15 Da snudde Moses og steg ned fra fjellet, og de to tavlene med Vitnesbyrdet hadde han i hånden. Det var skrevet på begge sider av tavlene. Både på forsiden og baksiden var det skrevet på dem. |
| 16 Tavlerne var Guds eget værk, og skriften var Guds egen skrift, mejslet i tavlerne. | 16 Og tavlerne var Guds værk, og skriften var Guds skrift, ridset ind i tavlerne. | 16 Tavlene var Guds verk, og skriften var Guds skrift, inngravert på tavlene. |
| 17 Da Josva hørte larmen fra folket, sagde han til Moses: "Der lyder krigslarm i lejren." | 17 Da hørte Josua støjen af det larmende folk, og han sagde til Moses: »Der høres krigslarm i lejren!« | 17 Da Josva hørte bråket fra folket som brølte, sa han til Moses: "Det høres krigslarm i leiren." |
| 18 Men han svarede: "Det er ikke sang om sejr, der lyder, det er ikke sang om nederlag, der lyder, det er larmende sang, jeg hører." | 18 Men han svarede: »Det er ikke sejrendes eller slagnes skrig, det er sang, jeg hører!« | 18 Men han sa: "Det er ikke lyden av seiersrop og heller ikke lyden av skrik etter nederlag, men det er lyden av sang jeg hører." |
| 19 Da Moses kom nærmere til lejren og så tyrekalven og dem, der dansede, flammede hans vrede op, og han slyngede tavlerne til jorden ved-bjergets fod og knuste dem. | 19 Og da Moses nærmede sig lejren og så tyrekalven og dansen, blussede hans vrede op, og han kastede tavlerne fra sig og sønderslog dem ved bjergets fod. | 19 Da han nærmet seg leiren, så han kalven og dansen. Da ble Moses' vrede opptent, og han kastet tavlene ut av hendene og knuste dem ved foten av fjellet. |
| 20 Derpå tog han kalven, som de havde lavet, og brændte en; han knuste den til støv og spredte det ud over vandet, og det gav han israelitterne at drikke. | 20 Derpå tog han tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i ilden og knuste den til støv, strøde det på vandet og lod israeliterne drikke det. | 20 Så tok han kalven de hadde laget, brente den på ilden og smuldret den til støv. Så strødde han støvet på vannet og lot Israels barn drikke det. |
| 21 Moses sagde til Aron: "Hvad har folket her gjort dig, siden du har bragt så stor synd over det?" | 21 Og Moses sagde til Aron: »Hvad har dette folk gjort dig, siden du har bragt så stor en synd over det?« | 21 Moses sa til Aron: "Hva er det dette folket har gjort mot deg, siden du har ført en så stor synd over det?" |
| 22 Aron svarede: "Du må ikke være vred, herre, du ved selv, hvor slet det står til med dette folk. | 22 Aron svarede: »Vredes ikke, herre! Du ved selv, at folket ligger i det onde, | 22 Da sa Aron: "Min herres vrede må ikke opptennes. Du kjenner folket, at de ligger i det onde. |
| 23 De sagde til mig: Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten. | 23 og de sagde til mig: lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten! | 23 For de sa til meg: Lag guder til oss, som kan gå foran oss. For denne Moses, han som førte oss opp fra landet Egypt, ham vet vi ikke hva det har hendt med. |
| 24 Da sagde jeg til dem: De, der har guldsmykker, skal tage dem af. De gav mig dem, jeg kastede dem ilden, og ud kom denne tyrekalv." | 24 Da sagde jeg til dem: de, der har guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da guldet, og jeg kastede det i ilden, og så kom denne tyrekalv ud deraf!« | 24 Da sa jeg til dem: Den som har på seg noe av gull, ta det av! Så gav de det til meg, og jeg kastet det på ilden, og så ble det til denne kalven." |
| 25 Da Moses så, hvor løssluppent folket var, fordi Aron havde sluppet tøjlerne, til skadefryd for dets fjender, | 25 Da Moses nu så, at folket var tøjlesløst til skadefryd for deres fjender, fordi Aron havde givet det fri tøjler, | 25 Da Moses så at folket var tøylesløst - for Aron hadde ikke holdt dem i tømme, til spott for dem blant motstanderne deres -, |
| 26 stillede han sig i lejrporten og sagde: "Kom over til mig, I, der er på Herrens side!" Og alle levitterne samlede sig hos ham. | 26 stillede han sig ved indgangen til lejren og sagde: »Hvem der er for Herren, han komme hid til mig!« Da samlede alle leviterne sig om ham, | 26 stilte han seg i inngangen til leiren og sa: "Den som er på Herrens side, kom til meg!" Da samlet alle Levis sønner seg hos ham. |
| 27 Han sagde til dem: "Dette siger Herren, Israels Gud: Spænd hver især jeres sværd om lænden, og gå lejren rundt fra den ene port til den anden, og slå både broder, ven og nabo ihjel." | 27 og han sagde til dem: »Så siger Herren, Israels Gud: bind alle sværd om lænd og gå frem og tilbage fra den ene indgang i lejren til den anden og slå ned både broder, ven og frænde!« | 27 Han sa til dem: "Så sier Herren, Israels Gud: Hver mann skal henge sverdet ved sin side og gå fram og tilbake fra den ene inngangen til den andre gjennom hele leiren, og hver mann skal drepe sin bror, hver mann sin venn og hver mann sin neste." |
| 28 Levitterne gjorde, som Moses sagde, og der faldt den dag hen ved tre tusind mand af folket. | 28 Og leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den dag faldt der af folket henved 3000 Mand. | 28 Så gjorde Levis sønner som Moses sa. Omkring tre tusen menn av folket falt den dagen. |
| 29 Da sagde Moses: "Gå i dag i Herrens tjeneste, for I er endog gået imod jeres egne sønner og brødre. Han vil i dag lade velsignelse komme over jer." | 29 Og Moses sagde: »Fra i dag af skal I være præster for Herren, thi ingen skånede søn eller broder, derfor skal velsignelse komme over eder i dag.« | 29 Da sa Moses: "Innvi dere til Herren i dag, så Han kan gi dere en velsignelse på denne dagen. For hver mann har gått imot sin sønn og sin bror." |
| 30 Dagen efter sagde Moses til folket: "I har begået en stor synd. Nu vil jeg så gå op til Herren; måske kan jeg skaffe soning for jeres synd." | 30 Næste dag sagde Moses til folket: »I har begået en stor synd; men nu vil jeg stige op til Herren, måske kan jeg skaffe soning for eders synd!« | 30 Det skjedde neste dag at Moses sa til folket: "Dere har sannelig gjort en stor synd. Derfor vil jeg nå gå opp til Herren. Kanskje kan jeg gjøre soning for deres synd." |
| 31 Så vendte Moses tilbage til Herren og sagde: "Ak, dette folk har begået en stor synd; de har lavet sig en gud af guld. | 31 Derpå gik Moses atter til Herren og sagde: »Ak, dette folk har begået en stor synd, de har lavet sig en Gud af guld. | 31 Så vendte Moses tilbake til Herren og sa: "Å, dette folket har sannelig gjort en stor synd, og har laget seg en gud av gull. |
| 32 Gid du dog vil tilgive dem deres synd! Men hvis ikke, så slet mig af den bog, du fører." | 32 Om du dog ville tilgive dem deres synd! Hvis ikke, så udslet mig af den bog, du fører!« | 32 Og nå, om Du bare ville tilgi deres synd, men hvis ikke, ber jeg om at Du stryker meg ut av Din bok som Du har skrevet." |
| 33 Herren svarede Moses: "Den, der har syndet mod mig, vil jeg slette af min bog. | 33 Herren svarede Moses: »Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min bog! | 33 Herren sa til Moses: "Hver den som har syndet mot Meg, vil Jeg stryke ut av Min bok. |
| 34 Gå nu, og før folket til det sted, jeg har sagt dig; se, min engel skal gå foran dig! Men der kommer en dag, da jeg vil straffe dem for deres synd." | 34 Men gå nu og før folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min engel skal drage foran dig! Men til sin tid vil jeg straffe dem for deres synd!« | 34 Nå skal du gå og lede folket til det stedet som Jeg har talt til deg om. Se, Min Engel skal gå foran deg. Men på Min hjemsøkelsesdag skal Jeg hjemsøke dem for deres synd." |
| 35 Og Herren slog folket med plager, fordi de havde lavet kalven, den Aron havde lavet. | 35 Og Herren slog folket, fordi de havde lavet tyrekalven, den, Aron lavede. | 35 Så slo Herren folket med plager fordi de hadde laget kalven, den kalven Aron laget. |