Anden Mosebog 34 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren sagde til Moses: "Tilhug to stentavler som de forrige; på dem vil jeg skrive de ord, der stod på de forrige tavler, som du knuste. | 1 Derpå sagde Herren til Moses: »Tilhug dig to stentavler ligesom de forrige, så vil jeg på tavlerne skrive de samme ord, som stod på de forrige tavler, du slog i stykker. | 1 Herren sa til Moses: "Hogg deg ut to tavler av stein slik som de to første, så skal Jeg skrive de samme ordene på tavlene som på de første tavlene, dem du knuste. |
| 2 Hold dig rede til i morgen. I morgen tidlig skal du gå op på Sinajs-bjerg og stille dig hos mig dér, på toppen af-bjerget. | 2 Gør dig så rede til i morgen, stig om morgenen op på Sinaj bjerg og stil dig hen og vent på mig der på bjergets top. | 2 Så skal du gjøre deg klar til i morgen tidlig, og i morgen tidlig skal du stige opp på Sinai-fjellet. Der skal du stille deg fram for Meg på toppen av fjellet. |
| 3 Ingen anden må komme op sammen med dig; der må overhovedet ikke vise sig nogen på-bjerget, og hverken får eller køer må græsse lige ved-bjerget." | 3 ingen må følge med dig derop, og ingen må vise sig noget sted på bjerget, end ikke småkvæg eller hornkvæg må græsse i nærheden af dette bjerg.« | 3 Ikke noe menneske må komme opp sammen med deg, og ikke noe menneske må være å se noe sted på hele fjellet. La heller ikke småfe eller storfe beite foran dette fjellet." |
| 4 Moses tilhuggede to stentavler som de forrige, og tidligt om morgenen gik han op på Sinaj-bjerg, sådan som Herren havde befalet ham, og han tog de to stentavler med sig. | 4 da tilhuggede han to stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste morgen steg Moses op på Sinaj bjerg, som Gud havde pålagt ham, og tog de to stentavler med sig. | 4 Så hogg han ut to tavler av stein i likhet med de første. Neste morgen stod Moses tidlig opp og gikk opp på Sinai-fjellet, slik Herren hadde befalt ham. Han tok de to steintavlene i hånden. |
| 5 Herren steg ned i skyen og stillede sig hos ham, og Moses påkaldte Herrens navn. | 5 Da steg Herren ned i skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte Herrens navn. | 5 Nå steg Herren ned i skyen og stilte Seg sammen med ham der, og Han forkynte Herrens navn. |
| 6 Og Herren gik forbi ham og råbte: "Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. | 6 Og Herren gik forbi ham og råbte: »Herren, Herren, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, | 6 Herren gikk forbi rett framfor ham og forkynte: "Herren, Herren Gud, Han er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rik på miskunn og sannhet, |
| 7 Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn." | 7 som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer fædres brøde på børn og børnebørn, på dem i tredje og fjerde led!« | 7 Han fastholder miskunnhet mot tusen slektsledd, tilgir misgjerning og overtredelser og synd. Han holder sannelig ikke den skyldige uskyldig, men lar fedrenes misgjerninger komme over barn og barnebarn i tredje og fjerde slektsledd." |
| 8 Straks kastede Moses sig til jorden | 8 Da bøjede Moses sig hastelig til jorden, tilbad | 8 Da skyndte Moses seg å bøye seg til jorden og tilbe. |
| 9 og sagde: "Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå med iblandt os, Herre, for nok er det et stivnakket folk, men du vil tilgive vor skyld og synd og beholde os som din ejendom." | 9 Og sagde: »Har jeg fundet nåde for dine øjne, herre, så drage min herre med i vor midte; thi det er et halsstarrigt folk. Men tilgiv vor brøde og vor synd og lad os være din ejendom!« | 9 Så sa han: "Hvis jeg nå har funnet nåde for Dine øyne, Herre, da ber jeg: La min Herre gå sammen med oss, selv om vi er et stivnakket folk. Tilgi oss vår misgjerning og vår synd, og ta oss til Din eiendom!" |
| 10 Herren sagde: "Nu vil jeg slutte en pagt. For øjnene af hele dit folk vil jeg gøre sådanne undere, som aldrig før er gjort på jorden eller hos noget andet folk, og hele det folk, som du er hos, skal se Herrens gerning; for det, jeg nu vil gøre for dig, er frygtindgydende. | 10 han sagde: »Se, jeg vil slutte en pagt; i hele dit folks påsyn vil jeg gøre undere, som aldrig før er sket nogensteds på jorden og blandt noget folkeslag, og hele det folk, i hvis midte du lever, skal se Herrens værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt. | 10 Han sa: "Se, Jeg slutter en pakt. Framfor hele ditt folk skal Jeg gjøre underfulle gjerninger som aldri før har vært gjort på hele jorden, og ikke i noe folkeslag. Hele folket som du lever iblant, skal se Herrens gjerning. For Jeg skal gjøre en fryktinngytende gjerning med deg. |
| 11 Hold alt det, jeg i dag befalerdig. Jeg vil drive amoritterne, kana'anæerne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bort foran dig. | 11 Hold dig det efterrettelig, som jeg i dag byder dig! Se, jeg vil drive amoriterne, Kana'anæerne, hetiterne, perizziterne, hivviterne og jebusiterne bort foran dig! | 11 Legg deg på sinne det Jeg befaler deg i dag. Se, Jeg driver amorittene, kanaaneerne, hetittene, perisittene, hevittene og jebusittene ut foran deg. |
| 12 Tag dig i agt for at slutte pagt med indbyggerne i det land, du rykker ind i, for at det ikke skal blive en snare for dig. | 12 Vogt dig vel for at slutte nogen pagt med indbyggerne i det land, du kommer til, for at de ikke skal blive en snare for dig, når de lever i din midte. | 12 Vokt deg så du ikke slutter noen pakt med dem som bor i det landet du er på vei til, så det ikke skal bli en snare i din midte. |
| 13 Deres altre skal I rive ned, deres stenstøtter skal I knuse, deres Ashera?pæle skal I hugge om. | 13 Men I skal nedbryde deres altre, sønderslå deres stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter! | 13 Altrene deres skal dere rive ned, avgudsbildene deres skal dere knuse, og Asjera-pælene deres skal dere hogge ned. |
| 14 Du må ikke tilbede nogen anden gud, for "Lidenskabelig" er Herrens navn, for han er en lidenskabelig Gud. | 14 Thi du må ikke tilbede nogen anden Gud, thi »nidkær« er Herrens navn, nidkær Gud er han. | 14 For du skal ikke tilbe noen annen gud, for Herren, Hans navn er Nidkjær, og Han er en nidkjær Gud. |
| 15 Du må ikke slutte pagt med landets indbyggere, for når de horer med deres guder og ofrer til dem, vil de indbyde dig, og du kommer til at spise af deres offer; | 15 Du må ikke slutte pagt med landets indbyggere, og når de boler med deres guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, må du ikke spise af deres ofre; | 15 Vokt deg så du ikke slutter noen pakt med dem som bor i landet. For når de driver hor med gudene sine og ofrer til gudene sine, og en av dem kommer og innbyr deg, så vil du ete av offeret hans. |
| 16 og hvis du lader dine sønner gifte sig med deres døtre, og deres døtre horer med deres guder, vil de også få dine sønner til at hore med deres guder. | 16 og du må ikke af deres døtre tage hustruer til dine sønner, så deres døtre, når de boler med deres guder, får dine sønner til også at bole med dem. | 16 Da tar du også av hans døtre til hustruer for dine sønner, og hans døtre driver hor med gudene sine og får dine sønner til å drive hor med gudene deres. |
| 17 Du må ikke lave dig støbte guder. | 17 Du må ikke gøre dig noget støbt gudebillede. | 17 Du skal ikke lage deg noen støpte guder. |
| 18 Du skal holde de usyrede brøds fest. Syv dage skal du spise usyrede brød, sådan som jeg har befalet dig, ved festen i måneden abib, for i måneden abib drog du ud af Egypten. | 18 Du skal lejre de usyrede brøds højtid; i syv dage skal du spise usyret brød, som jeg har pålagt dig, lå den fastsatte tid i abib måned, thi i abib måned drog du ud af Ægypten. | 18 De usyrede brøds høytid skal du holde. Sju dager skal du ete usyret brød, slik Jeg bød deg, på den fastsatte tiden i måneden abib. For i måneden abib drog du ut fra Egypt. |
| 19 Alt det første, der kommer ud af moderlivet, skal tilhøre mig, det gælder alle handyr af dit kvæg, det førstefødte af okser og får. | 19 Alt førstefødt tilhører mig; af dine hjorde skal du ofre mig det førstefødte af handyrene, både af okset og småt kvæg; | 19 Alt som åpner morsliv, tilhører Meg, og hver førstefødt av hankjønn fra buskapen din, enten det er storfe eller småfe. |
| 20 Det førstefødte æsel kan du frikøbe med et stykke småkvæg. Vil du ikke frikøbe det, skal du brække halsen på det. Enhver førstefødt blandt dine sønner skal du frikøbe. Tomhændet må ingen se mit ansigt. | 20 men de førstefødte æsler skal du udløse med etstykke småt kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde halsen derpå; alle dine førstefødte sønner skal du udløse. Du må ikke stedes for mit åsyn med tomme hænder | 20 Men det førstefødte av eslene skal du løse med et lam. Hvis du ikke vil løse det, skal du bryte nakken på det. Hver førstefødt av dine sønner skal du løse. Ingen av dem skal vise seg tomhendt for Mitt åsyn. |
| 21 I seks dage må du arbejde, men på den syvende dag skal du hvile; selv når der skal pløjes eller høstes, skal du hvile. | 21 I seks dage må du arbejde, men på den syvende skal du hvile; i pløje og høsttiden skal du holde hviledag. | 21 Seks dager skal du arbeide, men på den sjuende dagen skal du hvile. Også i våronnen og høstonnen skal du holde hvile. |
| 22 Du skal fejre ugefesten med den første afgrøde af hvedehøsten, og frugt høstfesten ved årsskiftet. | 22 Du skal fejre ugehøjtid med førstegrøden af hvedehøsten og frugthøsthøjtid ved jævndøgnstide. | 22 Du skal holde ukenes høytid, festen som holdes for førstegrøden av hvetehøsten, og innhøstingens høytid, som holdes ved slutten av året. |
| 23 Tre gange om året skal alle mænd hos dig se Gud Herrens, Israels Guds, ansigt. | 23 Tre gange om året skal alle at mandkøn hos dig stedes for den herre Herren Israels Guds åsyn. | 23 Tre ganger i året skal alle menn hos deg vise seg for Herren, Herren, Israels Guds åsyn. |
| 24 Når jeg driver folkene bort foran dig og udvider dit landområde, skal ingen tilegne sig din jord, når du tre gange om året drager op for at se Herren din Guds ansigt. | 24 Thi jeg vil drive folkeslag bort foran dig og gøre dine landemærker vide, og ingen skal attrå dit land, medens du drager hen for at stedes for Herren din Guds åsyn tre gange om året. | 24 For Jeg skal drive folkeslagene bort fra ditt ansikt og gi deg videre grenser, og ingen skal begjære å ta landet ditt mens du går opp for å vise deg for Herrens din Guds åsyn tre ganger i året. |
| 25 Du må ikke ofre mit slagtoffers blod sammen med syrnet brød, og påske festens offerkød må ikke ligge natten over. | 25 Du må ikke ofre blodet af mit offer sammen med syret brød. Påskehøjtidens offer må ikke gemmes til næste morgen. | 25 Du skal ikke ofre blodet av Mitt slaktoffer sammen med syret brød, og du skal ikke la slaktofferet for påskehøytiden bli liggende igjen til morgenen etter. |
| 26 Det bedste af den første afgrøde af din jord skal du bringe til Herren din Guds hus. Du må ikke koge et kid i dets mors mælk." | 26 Det bedste af din jords førstegrøde skal du bringe til Herren din Guds hus. Du må ikke koge et hid i dets moders mælk!« | 26 Det første av førstegrøden på jorden din skal du føre til Herren din Guds hus. Du skal ikke koke et kje i melken til moren." |
| 27 Herren sagde til Moses: "Skriv disse ord ned, for det er på grundlag af disse ord, jeg slutter pagt med dig og med Israel." | 27 Og Herren sagde til Moses: »Skriv disse ord op, thi på grundlag af disse ord slutter jeg pagt med dig og Israel.« | 27 Så sa Herren til Moses: "Du skal skrive ned disse ordene, for ut fra disse ordene har Jeg sluttet en pakt med deg og med Israel." |
| 28 Så blev han der hos Herren i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne. | 28 Og han blev der hos Herren fyrretyve dage og fyrretyve nætter uden at spise eller drikke; og han skrev pagtsordene, de ti ord, på tavlerne. | 28 Så ble han der hos Herren i førti dager og førti netter. Han verken spiste brød eller drakk vann. Og Herren skrev paktens ord på tavlene, de ti bud. |
| 29 Da Moses kom ned fra Sinajs-bjerg, havde han Vidnesbyrdets to tavler i hånden, da han gik ned fra-bjerget. Moses vidste ikke selv, at det strålede fra hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham; | 29 Da Moses steg ned fra Sinaj bjerg med vidnesbyrdets to tavler i hånden, vidste han ikke, at hans ansigts hud var kommet til at stråle, ved at han talede med ham. | 29 Moses gikk ned fra Sinai-fjellet, og Moses hadde Vitnesbyrdets to tavler i hånden da han kom ned fra fjellet. Men Moses visste ikke at huden i ansiktet hans strålte mens han talte med Ham. |
| 30 men Aron og alle israelitterne så, at det strålede fra hans ansigt, og de blev bange for at komme ham nær. | 30 Men Aron og alle israeliterne så Moses, og se, hans ansigts hud strålede, og de turde ikke komme ham nær. | 30 Da Aron og alle Israels barn fikk se Moses, se, da strålte huden i ansiktet hans, og de fryktet for å nærme seg ham. |
| 31 Men Moses kaldte på dem, og Aron og alle overhovederne i menigheden kom hen til ham igen, og Moses talte med dem. | 31 Men Moses kaldte på dem, og da vendte Aron og alle menighedens øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem. | 31 Da kalte Moses på dem, og Aron og alle høvdingene i menigheten vendte tilbake til ham, og Moses talte med dem. |
| 32 Derefter kom også alle israelitterne nærmere, og han gav dem besked om alt det, som Herren havde sagt ham på Sinajs-bjerg. | 32 Derpå kom alle israeliterne hen til ham, og han pålagde dem alt, hvad Herren havde talet til ham på Sinaj bjerg. | 32 Så nærmet alle Israels barn seg, og han gav dem som bud alt det Herren hadde talt til ham på Sinai-fjellet. |
| 33 Og da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et slør over sit ansigt. | 33 Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et dække over sit ansigt. | 33 Da Moses var ferdig med å tale til dem, la han et dekke over ansiktet sitt. |
| 34 Men hver gang Moses kom ind for Herrens ansigt for at tale med ham, tog han sløret af, indtil han skulle ud igen. Så gik han ud og fortalte israelitterne, hvad han havde fået befaling om. | 34 Hver gang han derefter trådte frem for Herrens åsyn for at tale med ham, tog han sløret af, indtil han kom ud igen; og når han kom ud, meddelte han israeliterne, hvad der var blevet ham påbudt. | 34 Men når Moses gikk inn til Herren for å tale med Ham, tok han dekket bort til han kom ut igjen. Når han kom ut, talte han til Israels barn om alt det han hadde fått bud om. |
| 35 Og hver gang israelitterne såMoses' ansigt, så de, at det strålede fra hans ansigt; Moses tog da sløret for sit ansigt, indtil han igen skulle ind og tale med Herren. | 35 Da så israeliterne, at Moses's ansigts hud strålede; og Moses lagde da dækket over sit ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham. | 35 Når Israels barn så ansiktet til Moses, og så at huden strålte i ansiktet hans, la Moses dekket over ansiktet sitt igjen, inntil han gikk inn for å tale med Ham. |