Anden Mosebog 4 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Moses svarede: "Hvad nu, hvis de ikke tror på mig og ikke vil høre på mig, men siger: Herren har ikke vist sig for dig!" | 1 Moses svarede: »Hvis de nu ikke tror mig og ikke hører mig, men siger, at Herren ikke har åbenbaret sig for mig?« | 1 Da svarte Moses og sa: "Tenk om de ikke vil tro på meg eller høre på min røst, men sier: Herren har ikke vist Seg for deg." |
| 2 Da sagde Herren til ham: "Hvad er det, du har i hånden?" og han svarede: "En stav." | 2 Da sagde Herren til ham: »Hvad har du der i din hånd?« Han svarede: »En stav!« | 2 Da sa Herren til ham: "Hva er det du har i hånden?" Han sa: "En stav." |
| 3 Herren sagde: "Kast den på jorden!" Det gjorde han, og den blev til en slange; Moses ville flygte for den, | 3 Og han sagde: »Kast den til jorden!« Da kastede han den til jorden, og den blev til en slange, og Moses flyede for den. | 3 Han sa: "Kast den på bakken!" Så kastet han den på bakken, og den ble til en slange, og Moses flyktet for den. |
| 4 men Herren sagde til ham: "Ræk hånden ud og grib den i halen!" Da Moses rakte hånden ud og tog fat i den, blev den til en stav i hånden på ham. | 4 Og Herren sagde til Moses: »Ræk hånden ud og grib den i halen!« Da rakte han sin hånd ud, og den blev til en stav i hans hånd. | 4 Da sa Herren til Moses: "Rekk ut hånden og grip den i halen!" Han rakte ut hånden og holdt den fast i halen, og den ble til en stav i hånden hans. |
| 5 "Det er, for at de kan tro, at Herren, deres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har vist sig for dig." | 5 »For at de nemlig kan tro, at Herren, deres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har åbenbaret sig for dig.« | 5 "Dette skjer for at de skal tro at Herren, deres fedres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud har vist Seg for deg." |
| 6 Derpå sagde Herren til ham: "Stik din hånd ind på brystet!" Det gjorde han, og da han trak hånden ud igen, var den blevet sp-dalsk, hvid som sne. | 6 Og Herren sagde fremdeles til ham: »Stik din hånd ind på brystet!« Da stak han sin hånd ind på brystet, og da han trak den ud, se, da var den hvid som sne afspedalskhed. | 6 Herren talte til ham igjen og sa: "Stikk nå hånden din inn på brystet!" Han stakk hånden inn på brystet. Da han tok den ut, se, da var hånden hans spedalsk, som snø. |
| 7 "Stik din hånd ind på brystet igen!" sagde Herren. Det gjorde Moses, og da han trak hånden ud fra brystet, var den igen som resten af kroppen. | 7 Derpå sagde han: »Stik atter hånden ind på brystet!« Så stak han atter hånden ind på brystet, og da han trak den ud, se, da var den igen som hans øvrige legeme. | 7 Han sa: "Stikk hånden inn på brystet igjen!" Så stakk han hånden inn på brystet igjen, og se, den ble igjen like frisk som resten av hans legeme. |
| 8 "Hvis de efter det første tegn ikke tror på dig og ikke vil høre, så vil de tro efter det andet tegn. | 8 »Hvis de nu ikke tror dig og lader sig overbevise af det første tegn, så vil de tro det sidste; | 8 "Det skal bli slik at hvis de ikke tror på deg, eller ikke vil ta hensyn til budskapet i det første tegnet, så skal de tro budskapet i det andre tegnet. |
| 9 Men hvis de efter disse to tegn ikke tror og ikke vil høre på dig, skal du tage noget vand fra Nilen og hælde det ud på jorden; så bliverdet vand, du tager fra Nilen, til blod på jorden." | 9 men hvis de end ikke tror på disse to tegn og hører på dig, tag da vand fra Nilen og hæld det ud på jorden, så skal vandet, som du tager fra Nilen, blive til blod på jorden.« | 9 Det skal bli slik at om de ikke engang vil tro på disse tegnene, eller høre på din røst, da skal du ta vann fra elven og helle det ut på tørt land. Vannet du tar fra elven, skal bli til blod på tørt land." |
| 10 Men Moses sagde til Herren: "Undskyld mig, Herre, men jeg har ikke ordet i min magt og har aldrig haft det; jeg har det heller ikke nu, efter at du begyndte at tale til mig, din tjener. Jeg har svært ved at udtrykke mig i ord." | 10 Men Moses sagde til Herren: »Ak, herre, jeg er ingen veltalende mand, jeg var det ikke før og er det heller ikke nu, efter at du har talet til din tjener, thi jeg har svært ved at udtrykke mig og tale for mig.« | 10 Da sa Moses til Herren: "Å, min Herre, jeg er ikke en ordets mann, verken i går, dagen før eller etter at Du talte til Din tjener, men jeg er treg med munnen og treg med tungen." |
| 11 Da sagde Herren til ham: "Hvem gav mennesket en mund? Hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Er det ikke mig, Herren? | 11 Da svarede Herren ham: »Hvem har givet mennesket mund, og hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Mon ikke jeg, Herren? | 11 Da sa Herren til ham: "Hvem gav mennesket munn? Eller hvem gjør stum, døv, seende eller blind? Er det ikke Jeg, Herren? |
| 12 Gå nu! Jeg vil være med din mund og fortælle dig, hvad du skal sige." | 12 gå derfor kun, jeg vil være med din mund og lære dig, hvad du skal sige!« | 12 Gå nå, og Jeg skal være med din munn og lære deg hva du skal tale." |
| 13 Men han svarede: "Undskyld mig, Herre, send dog en anden!" | 13 Men han sagde: »Ak, herre, send dog enhver anden end mig!« | 13 Men han sa: "Å, min Herre, send bud ved hvem som helst du ellers vil." |
| 14 Da flammede Herrens vrede op mod Moses, og han sagde: "Er levitten Aron ikke din bror? Jeg ved, at han kan tale. Han er netop på vej ud for at møde dig, og han vil glæde sig af hjertet, når han ser dig. Tal til ham, og læg ham ordene imunden! | 14 Da blussede Herrens vrede op imod Moses, og han sagde: »Har du ikke din broder Aron, leviten? Han, ved jeg, kan tale for sig. Han er også allerede på vej for at møde dig, og han vil glæde sig i sit hjerte, når han ser dig; | 14 Da ble Herrens vrede opptent mot Moses, og Han sa: "Er ikke levitten Aron din bror? Jeg vet at han er veltalende. Og se, han har også gått ut for å møte deg. Når han ser deg, blir han glad i sitt hjerte. |
| 15 Jeg vil være med din mund og med hans mund og fortælle jer, hvad I skal gøre. | 15 du skal tale til ham og lægge ham ordene i munden, så vil jeg være med din og hans mund og lære eder, hvad I skal gøre. | 15 Du skal tale til ham og legge ordene i munnen hans. Jeg skal være med din munn og med hans munn, og Jeg skal lære deg hva du skal gjøre. |
| 16 Han skal tale til folket på dine vegne; han skal være mund for dig, og du skal være gud for ham. | 16 Han skal tale på dine vegne til folket; han skal være din mund, og du skal være som Gud for ham. | 16 Så skal han tale for deg til folket. Han skal selv være som en munn for deg, og du skal være som Gud for ham. |
| 17 Tag denne stav i hånden! Med den skal du gøre tegnene." | 17 Tag nu i din hånd denne stav, som du skal gøre tegnene med!« | 17 Denne staven skal du ta i hånden, og med den skal du gjøre tegnene." |
| 18 Moses vendte tilbage til sin svigerfar Jetro og sagde til ham: "Lad mig nu vende tilbage til mine landsmænd i Egypten og se, om de stadig er i live. Jetro sagde til Moses: "Gå med fred!" | 18 Derefter vendte Moses tilbage til sin svigerfader Jetro og sagde til ham: »Lad mig vende tilbage til mine landsmænd i Ægypten og se, om de endnu er i live!« Og Jetro svarede Mose's: »Drag bort i fred!« | 18 Så gikk Moses og vendte tilbake til sin svigerfar Jetro, og han sa til ham: "Jeg ber deg, la meg få gå og vende tilbake til mine brødre som er i Egypt, og se om de fortsatt er i live." Jetro sa til Moses: "Gå i fred!" |
| 19 Og Herren sagde til Moses i Midjan: "Vend tilbage til Egypten, for alle de mænd, der stræbte dig efter livet, er døde." | 19 da sagde Herren til Moses i midjan: »Vend tilbage til Ægypten, thi alle de mænd, der stod dig efter livet, er døde.« | 19 Herren sa til Moses i Midjan: "Gå, vend tilbake til Egypt. For alle de som stod deg etter livet, er døde." |
| 20 Så tog Moses sin kone og sine sønner, satte dem op på sit æsel og begav sig på vej tilbage til Egypten. | 20 Så tog Moses sin hustru og sin søn og satte dem på sit æsel og vendte tilbage til Ægypten; og Moses tog Guds stav i hånden. | 20 Da tok Moses sin hustru og sine sønner og satte dem opp på et esel, og så vendte han tilbake til landet Egypt. Moses tok Guds stav i hånden. |
| 21 Moses havde Guds stav i hånden. Og Herren sagde til Moses: "Når du kommer tilbage til Egypten, skal du gøre alle de undere for Farao, som jeg har givet dig magt til. Men jeg vil gøre ham hård, så han ikke lader folket gå. | 21 Men Herren sagde til Moses: »Når du vender tilbage til Ægypten, så mærk dig dette: alle de undergerninger, jeg giver dig magt til at udføre, skal du gøre for Farao; men jeg vil forhærde hans hjerte, så han ikke lader folket rejse. | 21 Herren sa til Moses: "Når du drar tilbake til Egypt, gi da akt på alle undrene Jeg har overgitt i din hånd, så du gjør dem framfor Faraos ansikt. Men Jeg skal forherde hans hjerte, så han ikke lar folket fare. |
| 22 Så skal du sige til Farao Dette siger Herren: Israel er min førstefødte søn. | 22 Og da skal du sige til Farao: Så siger Herren: Israel er min førstefødte søn; | 22 Da skal du si til Farao: Så sier Herren: Israel er Min førstefødte sønn. |
| 23 Jeg sagde til dig, at du skulle lade min søn gå, så han kunne dyrke mig, men du nægtede at lade ham gå. Derfor vil jeg nu slå din førstefødte søn ihjel." | 23 men da jeg sagde til dig: lad min søn rejse, for at han kan dyrke mig! da nægtede du at lade ham rejse. Se, jeg dræber din førstefødte søn!« | 23 Derfor sier Jeg til deg: La Min sønn fare, så han kan tilbe Meg. Men hvis du nekter å la ham fare, se, da skal Jeg slå din førstefødte sønn i hjel." |
| 24 I et herberg undervejs overfaldt Herren ham og ville slå ham ihjel. | 24 Men undervejs, i natteherberget, kom Herren imod ham og ville dræbe ham. | 24 Det skjedde da de var på veien, ved leirplassen, at Herren møtte ham og stod ham etter livet. |
| 25 Da tog Sippora en flintekniv og skar sin søns forhud af. Hun berørte hans kønsdele og sagde: "Nu er du min blodbrudgom!" | 25 Da greb Zippora en skarp sten og afskar sin søns forhud og berørte hans blusel dermed, idet hun sagde: »Du er mig en blodbrudgom!« | 25 Da tok Sippora en skarp stein, skar forhuden av sin sønn og kastet den på føttene til Moses. Så sa hun: "Du er virkelig en blodbrudgom for meg!" |
| 26 Så slap Herren Moses. Det var den gang, hun brugte ordet blodbrudgom om omskærelsen. | 26 Så lod han ham i fred. Ved den lejlighed brugte hun ordet »blodbrudgom« med hentydning til omskærelsen. | 26 Så gikk Han bort fra ham. Da sa hun: "En blodbrudgom!" Det var på grunn av omskjærelsen. |
| 27 Herren sagde til Aron: "Gå Moses i møde ude i ørkenen!" Han gik af sted og mødte ham på Guds-bjerg, og han kyssede ham. | 27 Derpå sagde Herren til Aron: »Gå Moses i møde i ørkenen!« Og han gik ud og traf ham ved Guds bjerg og kyssede ham. | 27 Herren sa til Aron: "Gå ut i ørkenen, så du kan møte Moses." Da gikk han og møtte ham ved Guds fjell, og han kysset ham. |
| 28 Moses fortalte Aron om alt det, Herren havde givet ham besked om, og om alle de tegn, han havde pålagt ham. | 28 Og Moses fortalte Aron om alt, hvad Herren havde pålagt ham, og om alle de tegn, han havde befalet ham at gøre. | 28 Så fortalte Moses Aron alle ordene fra Herren, Han som hadde sendt ham, og om alle tegnene Han hadde befalt ham å gjøre. |
| 29 Så tog Moses og Aron af sted. De kaldte alle israelitternes ældste sammen, | 29 Derefter gik Moses og Aron den og kaldte alle israeliternes ældste sammen; | 29 Så gikk Moses og Aron av sted og samlet alle de eldste blant Israels barn. |
| 30 og Aron fortalte alt det, Herren havde sagt til Moses. Han gjorde tegnene for øjnene af folket, | 30 og Aron fortalte alt, hvad Herren havde sagt til Moses, og denne gjorde tegnene i folkets påsyn. | 30 Aron talte alle ordene som Herren hadde talt til Moses. Så gjorde han tegnene for folkets øyne. |
| 31 og folket troede på ham. Og da de hørte, at Herren var opmærksom på israelitterne og havde set deres lidelse, bøjede de sig dybt. | 31 Da troede folket, og da de hørte, at Herren havde givet agt på israeliterne og set til deres elendighed, bøjede de sig og tilbad. | 31 Folket trodde. Da de hadde hørt at Herren hadde sett til Israels barn, og at Han hadde sett hvordan de ble fornedret, bøyde de seg og tilbad. |