Anden Mosebog 5 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Derefter gik Moses og Aron til Farao og sagde: "Dette siger Herren, Israels Gud: Lad mit folk gå, så de kan fejre min fest i ørkenen." | 1 Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: »Så siger Herren, Israels Gud: lad mit folk rejse, for at de kan holde højtid for mig i ørkenen!« | 1 Etterpå gikk Moses og Aron og sa til Farao: "Så sier Herren, Israels Gud: La Mitt folk fare, så de kan holde pilegrimshøytid for Meg i ørkenen." |
| 2 Men Farao svarede: "Hvem er Herren, som jeg skulle adlyde, så jeg lod israelitterne gå? Jeg kender ikke Herren, og jeg vil ikke lade israelitterne gå!" | 2 Men Farao sagde: »Hvem er Herren, at jeg skulle adlyde ham og lade israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til Herren, og jeg vil heller ikke lade israeliterne rejse!« | 2 Farao sa: "Hvem er Herren, at jeg skulle lyde Hans røst og la Israel fare? Jeg kjenner ikke Herren, og jeg vil ikke la Israel fare." |
| 3 Så sagde de: "Hebræernes Gud har mødt os. Lad os få lov til at gå tre dagsrejser ud i ørkenen og ofre til Herren vores Gud, for at han ikke skal ramme os med pest eller sværd." | 3 de svarede: »Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at drage tre dagsrejser ud i ørkenen og ofre til Herren. vor Gud, for at han ikke skal slå os med pest eller sværd!« | 3 Da sa de: "Hebreernes Gud har møtt oss. La oss gå tre dagsreiser ut i ørkenen og ofre til Herren vår Gud, så Han ikke kommer over oss med pest eller med sverd." |
| 4 Men egypterkongen svarede dem: "Moses og Aron, hvorfor tilskynder I folket til ikke at bestille noget? Gå ud til jeres tvangsarbejde!" | 4 Men ægypterkongen sagde til dem: »Hvorfor vil I, Moses og Aron, forstyrre folket i dets arbejde? Gå til eders trællearbejde!« | 4 Da sa kongen i Egypt til dem: "Moses og Aron, hvorfor tar dere folket bort fra arbeidet deres? Gå tilbake til tvangsarbeidet!" |
| 5 Og Farao sagde: "Nu er de blevet talrigere end landets egen befolkning, og så vil I skaffe dem fri for deres tvangsarbejde!" | 5 Og Farao sagde: »Folket er så vist dovent nok; og nu vil I have dem fri fra deres trællearbejde!« | 5 Farao sa: "Se, folket i landet er nå blitt mange, og dere lar dem hvile fra tvangsarbeidet." |
| 6 Samme dag gav Farao folkets slavefogeder og arbejdsformændene den befaling: | 6 Samme dag udstedte Farao følgende befaling til fogederne over folket og dets opsynsmænd: | 6 Samme dag påla Farao slavevokterne og oppsynsmennene for folket, og sa: |
| 7 "I må ikke længere give dem halm til fremstillingen af teglsten, som I hidtil har gjort. Lad dem selv gå ud og samle halm. | 7 »I skal ikke mere som hidtil give folket halm til teglarbejdet; de skal selv gå ud og sanke halm; | 7 "Dere skal ikke lenger gi folket halm til å lage murstein av, slik som før. La dem selv gå og sanke halm! |
| 8 Men pålæg dem at levere den samme mængde teglsten som hidtil. I må ikke skære ned på det! De er dovne! Det er derfor, de råber op om, at de vil ud og ofre til deres Gud. | 8 men alligevel skal I pålægge dem at lave lige så mange teglsten som hidtil, I må ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og derfor er det, de råber op og siger: lad os drage ud og ofre til vor Gud! | 8 Dere skal kreve det samme antall murstein av dem som de laget før. Dere skal ikke slå av på det. For de er late. Derfor roper de og sier: La oss gå og ofre til vår Gud! |
| 9 Mændene skal være beskæftiget med strengt arbejde; de skal ikke lytte til falsk tale!" | 9 Strengt arbejde skal de mennesker have, for at de kanvære optaget deraf og ikke af løgnetale.« | 9 Gjør bare slavearbeidet tyngre for mennene, så de kan streve med det og ikke høre på løgnaktige ord." |
| 10 Så gik slavefogederne og formændene ud og sagde til folket: "Dette siger Farao: Jeg vil ikke levere jer halm! | 10 Da gik folkets fogeder og opsynsmænd ud og sagde til folket: »Således siger Farao: jeg vil ikke mere give eder halm; | 10 Slavevokterne og oppsynsmennene for folket gikk ut og talte til dem og sa: "Så sier Farao: Jeg vil ikke gi dere halm. |
| 11 Gå selv ud og skaf jer halm, hvor I kan finde det. Men der bliver ikke skåret ned på det arbejde, I skal yde!" | 11 gå selv ud og sank eder halm, hvor I kan finde det, men i eders arbejde bliver der intet eftergivet!« | 11 Gå selv og skaff dere halm, der dere kan finne den. Men det blir ikke slått av noe som helst på slavearbeidet deres." |
| 12 Så spredte folket sig over hele Egypten for at samle strå til halm. | 12 da spredte folket sig over hele Ægypten for at samle halmstrå. | 12 Så ble folket spredt over hele landet Egypt for å sanke enkle halmstrå til halm. |
| 13 Slavefogederne skyndede på dem og sagde: "I skal yde fuldt arbejde hver dag, som dengang I fik leveret halm." | 13 Men fogederne trængte på og sagde: »I skal dag for dag yde fuldt arbejde, ligesom dengang I fik halm!« | 13 Slavevokterne tvang dem til å skynde seg og sa: "Fullfør arbeidet deres, like mye hver dag som da dere hadde halm." |
| 14 Og Faraos slavefogeder pryglede de formænd, de havde sat over israelitterne, og sagde: "Hvorfor har I hverken i går eller i dag leveret det samme antal teglsten som før?" | 14 Og israeliternes opsynsmænd, som Faraos fogeder havde sat over dem, fik prygl, og der blev sagt til dem: »Hvorfor stryger I ikke mere det fastsatte antal teglsten ligesom før?« | 14 Også oppsynsmennene over Israels barn, som Faraos slavevoktere hadde satt over dem, ble slått. De ble spurt: "Hvorfor har dere verken i går eller i dag oppfylt pålegget om å lage nok murstein, slik som før?" |
| 15 Israelitternes formænd gik da til Farao og klagede: "Hvorfor behandler du dine trælle sådan? | 15 Da gik israeliternes opsynsmænd hen og råbte til Farao: »Hvorfor handler du således med din fræne? | 15 Da kom oppsynsmennene for Israels barn og ropte til Farao og sa: "Hvorfor gjør du dette mot slavene dine? |
| 16 Dine trælle får ikke halm, og alligevel får vi besked om at lave teglsten. Dine trælle bliver pryglet, og det er dit folk, der er skyld i det." | 16 Dine trælle får ingen halm, og dog siger de til os: lav teglsten! Og dine trælle får prygl; du forsynder dig mod dit folk.« | 16 Slavene dine får ikke halm, og de sier til oss: Lag murstein! Og se, slavene dine blir slått, men skylden ligger hos ditt eget folk." |
| 17 Men han svarede: "Dovne er I! Det er derfor, I siger: Lad os få lov til at gå ud og ofre til Herren. | 17 Men han svarede: »I er dovne, det er det, I er! Derfor siger i: lad os rejse ud og ofre til Herren! | 17 Men han sa: "Dere er late, late! Derfor sier dere: La oss gå og ofre til Herren! |
| 18 Gå nu ud og bestil noget! I får ikke hakkelse, og I skal levere det fastsatte antal teglsten!" | 18 Gå nu hen og tag fat på eders arbejde; I får ingen halm, men I skal levere det samme antal teglsten!« | 18 Derfor skal dere nå gå og gjøre slavearbeidet. Halm skal dere ikke få, men dere skal lage like mye murstein." |
| 19 Da israelitternes formænd hørte, at der ikke måtte skæres ned på det daglige antal teglsten, var de i knibe, | 19 Israeliternes opsynsmænd følte sig ilde stedt ved at skulle sige: »Der må intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af teglsten!« | 19 Oppsynsmennene for Israels barn innså at de var i nød da det ble sagt: "Dere skal ikke slå av på antallet murstein som kreves hver dag." |
| 20 og da de på vej bort fra Farao traf Moses og Aron, som stod og ventede på dem, | 20 Og da de ved deres bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som stod og ventede på dem, | 20 Da de kom ut fra Farao, møtte de Moses og Aron, som stod der og ventet på dem. |
| 21 sagde de til dem: "Herren se til jer og dømme jer! I har lagt os for had hos Farao og hans hoffolk og har givet dem et sværd i hånden, så de kan slå os ihjel." | 21 sagde de til dem: »Herren se til eder og dømme eder, fordi I har vakt afsky mod os hos Farao og hans tjenere og lagt dem et sværd i hånden til at dræbe os med!« | 21 De sa til dem: "La Herren se til dere og dømme, for dere har gjort oss til en ond stank for Farao og tjenerne hans, så de har tatt sverdet i hånden for å drepe oss." |
| 22 Da vendte Moses sig til Herren og sagde: "Herre, hvorfor handler du ondt mod dette folk? Hvor for har du dog sendt mig? | 22 Da vendte Moses sig igen til Herren og sagde: »Herre, hvorfor har du handlet ilde med dette folk? Hvorfor har du udsendt mig? | 22 Så vendte Moses seg igjen til Herren og sa: "Herre, hvorfor har Du ført noe så ondt over dette folket? Hvorfor har Du sendt meg? |
| 23 Lige siden jeg gik til Farao for at tale i dit navn, har han mishandlet dette folk, og du har ikke befriet dit folk!" | 23 Siden jeg har været hos Farao og talt i dit navn, har han handlet ilde med dette folk, og frelst dit folk har du ikke!« | 23 For helt fra jeg kom til Farao for å tale i Ditt navn, har han bare ført ondt over dette folket. Og Du har slett ikke fridd folket Ditt ut." |