Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Tilbage

Anden Mosebog 8
1992	1931	Guds Ord
1 Herren sagde til Moses: "Gå til Farao og sig: Dette siger Herren: Lad mit folk gå, så de kan dyrke mig.	1 Derpå sagde Herren til Moses: »Gå til Farao og sig til ham: så siger Herren: Lad mit folk rejse, for at de kan dyrke mig!	1 Herren talte til Moses: "Gå inn til Farao og si til ham: Så sier Herren: La Mitt folk fare, så de kan tilbe Meg.
2 Hvis du nægter at lade dem gå, slår jeg hele dit land med frøer.	2 Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse, se, da vil jeg plage hele dit land med frøer;	2 Men hvis du nekter å la dem fare, se, da skal Jeg slå hele landområdet ditt med frosker.
3 Nilen skal vrimle med frøer; de skal kravle op og komme ind i dit hus og i dit sovekammer og op i din seng og ind i dine hoffolks huse og til dit folk, ja, ind i dine bageovne og dine dejtrug.	3 Nilen skal vrimle af frøer, og de skal kravle op og trænge ind i dit hus og dit sovekammer og på dit leje og i dine tjeneres og dit folks huse, i dine bagerovne og dine dejgtruge;	3 Da skal det vrimle av frosker i elven, og de skal krype opp og komme inn i huset ditt, i soverommet ditt, i sengen din, i huset til tjenerne dine, inn blant folket ditt, i bakerovnene og deigtrauene deres.
4 Frøerne skal kravle rundt på dig og dit folk og alle dine hoffolk."	4 ja på dig selv og dit folk og alle dine tjenere skal frøerne kravleop.«	4 Froskene skal komme opp til deg, folket ditt og alle tjenerne dine."
5 Herren sagde til Moses: "Sig til Aron, at han skal række sin hånd med staven ud over flodløbene, kanalerne og sumpene og få frøerne til at kravle ud over hele Egypten."	5 da sagde Herren til Moses: »Sig til Aron: Ræk din hånd med staven ud over floderne, kanalerne og dammene og få frøerne til at kravle op over Ægypten!«	5 Så talte Herren til Moses: "Si til Aron: Rekk ut hånden og staven din over elvene, kanalene og dammene, og la froskene komme opp over landet Egypt!"
6 Aron rakte sin hånd ud over vandet i Egypten, så frøerne kravlede op og dækkede Egypten.	6 Og Aron rakte sin hånd ud over Ægyptens vande. Da kravlede frøerne op og fyldte Ægypten.	6 Så rakte Aron hånden ut over vannet i Egypt, og froskene kom opp og dekket landet Egypt.
7 Men mirakelmagerne gjorde det samme med deres hemmelige kunster og fik frøerne til at kravle | ud over hele Egypten.	7 Men koglerne gjorde det samme ved hjælp af deres hemmelige kunster og fik frøerne til at kravle op over Ægypten.	7 Spåmennene gjorde det samme med sine hemmelige kunster, og førte frosker opp over landet Egypt.
8 Da tilkaldte Farao Moses og Aron og sagde: "Gå i forbøn hos Herren om, at han skal fjerne frøerne fra mig og mit folk. Så vil jeg lade folket gå, så kan ofre til Herren."	8 Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: »Gå i forbøn hos Herren, at han skiller mig og mit folk af med frøerne, så vil jeg lade folket rejse, at de kan ofre til Herren.«	8 Da kalte Farao på Moses og Aron, og sa: "Bønnfall Herren om at Han må ta froskene bort fra meg og mitt folk! Da skal jeg la folket fare, så de kan ofre til Herren."
9 Moses sagde til Farao: "Sig mig nådigst, hvornår jeg skal gå i forbøn for dig og dine hoffolk og dit folk, så frøerne bliver ryddet vask fra dig og dine huse, og der kun er nogle tilbage i Nilen."	9 Moses svarede Farao: »Du behøver kun at befale over mig! Til hvilken tid skal jeg gå i forbøn for dig, dine tjenere og dit folk om at få frøerne bort fra dig og dine huse, så de kun bliver tilbage i Nilen?«	9 Moses sa til Farao: "Du skal få æren av å si når jeg skal gå i forbønn for deg, tjenerne og folket ditt, så froskene blir fordrevet fra dere og husene deres, og bare er igjen i elven."
10 "I morgen," svarede han, og Moses sagde: ",Som du befaler! Du skal komme til at forstå, at der ikke er nogen som Herren vores Gud.	10 Han svarede: »I morgen!« Da sagde han: »Det skal ske, som du siger, for at du kan kende, at der ingen er som Herren vor Gud;	10 Da sa han: "I morgen." Moses sa: "La det bli som du har sagt, så du kan kjenne at det ikke finnes noen som Herren vår Gud.
11 Frøerne skal forsvinde fra dig og dine huse, dine hoffolk og dit folk. Kun i Nilen bliver der nogle tilbage."	11 frøerne skal vige bort fra dig, dine huse, dine tjenere og dit folk; kun i Nilen skal de blive tilbage.«	11 Froskene skal bli borte fra deg, fra husene dine, tjenerne dine og folket ditt. De skal bare bli igjen i elven."
12 Så forlod Moses og Aron Farao. Moses råbte til Herren om frøerne, som han havde skaffet Farao på halsen,	12 Moses og Aron gik nu bort fra Farao, og Moses råbte til Herren om at bortrydde frøerne, som han havde sendt over Farao;	12 Så gikk Moses og Aron ut fra Farao. Moses ropte til Herren om froskene som Han hadde sendt mot Farao.
13 og Herren gjorde, som Moses bad, frøerne døde i husene, på gårdspladserne og på markerne.	13 og Herren gjorde, som Moses bad: Frøerne døde i husene, i gårdene og på markerne,	13 Da gjorde Herren etter Moses' ord. Froskene døde i husene, på gårdsplassene og på jordene.
14 Man skovlede dem sammen i dynger, så landet kom til at stinke.	14 og man samlede dem sammen i dynger, så landet kom til at stinke deraf.	14 De dynget dem opp i haug på haug, og landet stinket.
15 Men da Farao så, at det var til at ånde igen, forhærdede han sig og ville ikke høre på dem, sådan som Herren havde sagt. Tredje plage: Myg	15 Men da Farao så, at han havde fået luft, forhærdede han sit hjerte og hørte ikke på dem, således som Herren havde sagt.	15 Men da Farao så at utfrielsen kom, forherdet han sitt hjerte og hørte ikke på dem, slik Herren hadde sagt.
16 Herren sagde til Moses: "Sig til Aron, at han skal række sin stav ud og slå i støvet på jorden; det skal blive til myg overalt i Egypten."	16 Derpå sagde Herren til Moses: »Sig til Aron: ræk din stav ud og slå støvet på jorden med den, så skal det blive til myg i hele Ægypten!«	16 Da sa Herren til Moses: "Si til Aron: Rekk ut staven din og slå på støvet på jorden, så det blir til mygg over hele landet Egypt."
17 Det gjorde de; Aron rakte sin hånd ud og slog med staven i støvet på jorden, så der kom myg over mennesker og dyr. Alt støv på jorden blev til myg overalt i Egypten.	17 Og de gjorde således; Aron udrakte sin hånd med staven og slog støvet på jorden dermed. Da kom der myg over mennesker og dyr; alt støvet på jorden blev til myg i hele Ægypten.	17 Dette gjorde de; Aron rakte hånden og staven ut og slo på støvet på jorden. Da kom det mygg både på mennesker og dyr. Alt støvet i landet ble til mygg over hele landet Egypt.
18 Mirakelmagerne gjorde det samme med deres hemmelige kunster for at fremkalde myg, men de kunne ikke. Myggene kom over mennesker og dyr,	18 Koglerne søgte nu også ved hjælp af deres hemmelige kunster at fremkalde myg, men de magtede det ikke. Og myggene kom over mennesker og dyr.	18 Spåmennene arbeidet med sine hemmelige kunster for å få fram mygg, men de klarte det ikke. Det var mygg både på mennesker og dyr.
19 og mirakelmagerne sagde til Farao: "Det er Guds finger!" Men Farao gjorde sig hård og ville ikke høre på dem, sådan som Herren havde sagt. Fjerde plage: Fluer	19 Da sagde koglerne til Farao: »Det er Guds finger!« Men Faraos hjerte blev forhærdet, så han ikke hørte på dem, således som Herren havde sagt.	19 Da sa spåmennene til Farao: "Dette er Guds finger." Men Faraos hjerte var fortsatt forherdet, og han hørte ikke på dem, slik Herren hadde sagt.
20 Herren sagde til Moses: "Træd frem for Farao i morgen tidlig, når han går ned til floden, og sig til ham: Dette siger Herren: Lad mit folk gå, så de kan dyrke mig!	20 Derpå sagde Herren til Moses: »Træd i morgen tidlig frem for Farao, når han begiver sig ned til vandet, og sig til ham: så siger Herren: lad mit folk rejse, for at de kan dyrke mig!	20 Herren sa til Moses: "Stå tidlig opp i morgen og still deg foran Faraos ansikt idet han går ut til vannet. Så skal du si til ham: Så sier Herren: La Mitt folk fare, så de kan tilbe Meg.
21 Hvis du ikke lader mit folk gå, sender jeg fluer over dig og dine hoffolk, dit folk og dine huse. Husene i Egypten og den jord, de står på, skal blive fulde af fluer.	21 Men hvis du ikke lader mit folk rejse, se, da sender jeg bremser over dig, dine tjenere, dit folk og dine huse, og ægypternes huse skal blive fulde af bremser, ja endog jorden, de bor på;	21 Hvis du ikke lar Mitt folk fare, se, da skal Jeg sende fluesvermer over deg og tjenerne dine, over folket ditt og husene deres. Egypternes hus skal bli fulle av fluesvermer, også jorden de står på.
22 Men samme dag vil jeg udskille landetGoshen, hvor mit folk opholder sig, så der ikke kommer fluer dér, for at du skal forstå, at jeg, Herren, er her i landet.	22 men med Gosens land, hvor mit folk bor, vil jeg til den tid gøre en undtagelse, så der ingen bremser kommer, for at du kan kende, at jeg Herren er i landet;	22 På den dagen skal Jeg skille ut landet Gosen, der Mitt folk holder til, så det ikke vil være noen fluesverm der. Det skjer for at du skal kjenne at Jeg er Herren i landets midte.
23 Jeg sætter skel mellem mit folk og dit folk. I morgen skal dette tegn ske."	23 og jeg vil sætte skel mellem mit folk og dit folk; i morgen skal dette tegn ske!«	23 Jeg gjør forskjell på Mitt folk og ditt folk. I morgen skal dette tegnet skje."
24 Det gjorde Herren; der kom en mængde fluer ind i Faraos hus og ind i hans hoffolks huse. Overalt i Egypten hærgedes landet af fluerne.	24 Og Herren gjorde således: Vældige bremsesværme trængte ind i Faraos og hans tjeneres huse og i hele Ægypten, og landet hærgedes af bremserne.	24 Herren gjorde dette. Tykke fluesvermer kom inn i Faraos hus, i huset til tjenerne hans og inn over hele landet Egypt. Landet ble ødelagt av fluesvermene.
25 Så tilkaldte Farao Moses og Aron og sagde: "Gå hen og bring ofre til jeres Gud her i landet!"	25 Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: »Gå hen og bring eders Gud et offer her i landet!«	25 Da kalte Farao på Moses og Aron, og sa: "Gå og ofre til deres Gud her i landet!"
26 Men Moses sagde: "Det kan vi ikke, for det, vi ofrer til Herren vores Gud, er afskyeligt for egypterne. Hvis vi for øjnene af egypterne ofrer noget, de finder afskyeligt, vil de så ikke stene os?	26 Men Moses sagde: »Det går ikke an at gøre således, thi til Herren vor Gud ofrer vi, hvad der er ægypterne en vederstyggelighed; og når vi for øjnene af ægypterne ofrer, hvad der er dem en vederstyggelighed, mon de da ikke stener os?	26 Men Moses sa: "Det vil ikke være rett å gjøre det, for det vi ofrer til Herren vår Gud, er en styggedom for egypterne. Hvis vi for egypternes øyne ofrer det som er en styggedom for dem, ville de ikke da steine oss?
27 Vi vil gå tre dagsrejser ud i ørkenen, og så vil vi ofre til Herren vores Gud, sådan som han siger, vi skal."	27 lad os drage tre dagsrejser ud i ørkenen og ofre til Herren vor Gud, således som han har pålagt os!«	27 Vi vil dra tre dagsreiser ut i ørkenen og ofre til Herren vår Gud, slik Han sier til oss."
28 Farao sagde: "Jeg vil lade jer gå, så I kan ofre til Herren jeres Gud i ørkenen. Men I må ikke gå langt bort! Gå så i forbøn for mig!"	28 Farao sagde: »Jeg vil lade eder rejse hen og ofre til Herren eders Gud i ørkenen; kun må I ikke rejse for langt bort; men gå i forbøn for mig!«	28 Da sa Farao: "Jeg skal la dere fare, så dere kan ofre til Herren deres Gud i ørkenen. Men dere får ikke dra så langt av sted. Gå i forbønn for meg!"
29 Moses svarede: "Nu forlader jeg dig. Når jeg går i forbøn hos Herren, vil fluernei morgen forsvinde fra Farao, fra hans hoffolk og fra hans folk. Men Farao må ikke narre os igen, så han ikke lader folket gå ud og ofre til Herren!"	29 Moses svarede: »Se, så snart jeg kommer ud herfra, skal jeg gå i forbøn hos Herren, og bremserne skal vige bort fra Farao, hans tjenere og hans folk i morgen. Blot Farao så ikke igen narrer os og nægter at lade folket rejse hen og ofre til Herren!«	29 Da sa Moses: "Se, jeg går bort fra deg, og jeg skal bønnfalle Herren for deg om at fluesvermene skal bli borte fra Farao, tjenerne og folket hans i morgen. Farao må bare ikke holde oss for narr flere ganger, så han ikke lar folket fare for å ofre til Herren."
30 Så forlod Moses Farao. Han gik i forbøn hos Herren,	30 Derpå gik Moses bort fra Farao og gik i forbøn hos Herren.	30 Så gikk Moses ut fra Farao og bønnfalt Herren.
31 og Herren gjorde, som Moses bad; fluerne forsvandt fra Farao og hans hoffolk og fra hans folk. Der blev ikke én tilbage.	31 Og Herren gjorde, som Moses bad, og bremserne veg bort fra Farao, hans tjenere og hans folk; der blev ikke en eneste tilbage.	31 Herren gjorde som Moses sa. Han lot fluesvermene bli borte fra Farao, tjenerne og folket hans. Ikke én ble igjen.
32 Men også denne gang forhærdede Farao sig og lod ikke folket gå.	32 Men Farao forhærdede også denne gang sit hjerte og lod ikke folket rejse.	32 Men Farao forherdet sitt hjerte også denne gangen, og han ville ikke la folket fare.

Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel