Andet Peters brev 2 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Der var dog også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme og tilmed fornægte den Herre, som købte dem. De nedkalder en brat tilintetgørelse over sig selv, | 1 Men der optrådte også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil liste fordærvelige vranglærdomme ind, idet de endog fornægter den Herre, som købte dem, og bringer hastig undergang over sig selv. | 1 Men det stod også fram falske profeter blant folket, slik det også skal komme falske lærere blant dere. I hemmelighet skal de føre inn falske lærdommer som leder til fortapelse. De skal fornekte den Herre som kjøpte dem, og føre over seg selv en brå fortapelse. |
| 2 men mange vil følge dem i deres udsvævelser, og sandhedens vej vil komme i vanry på grund af dem. | 2 Mange vil følge dem i deres løsagtighed, så sandhedensvej for deres skyld vil blive spottet. | 2 Og mange skal følge etter på deres veier til fortapelse, og på grunn av dem skal sannhetens vei bli spottet. |
| 3 I deres griskhed vil de søge at udnytte jer ved hjælp af opdigtede historier; men dommen over dem er fældet for længe siden, og deres fortabelse slumrer ikke. | 3 I deres havesyge vil de udbytte jer med falske ord. Men dommen over dem har fra ældgamle dage været på vej, og deres undergang blunder ikke. | 3 Med grådighet og forførende ord skal de utnytte dere. I lange tider har dommen over dem ikke vært uvirksom, og deres fortapelse slumrer ikke. |
| 4 Gud skånede jo ikke de engle, som syndede, men styrtede dem i afgrunden, hvor de holdes i mørkets lænker indtil dommen; | 4 Thi Gud skånede ikke de engle, der syndede, men styrtede dem i afgrunden og lod dem bevogte i mørkets huler indtil dommen. | 4 For så sant Gud ikke sparte de engler som syndet, men kastet dem ned i avgrunnen og overgav dem til mørkets lenker, for at de skulle være i forvaring til dommen, |
| 5 han skånede ikke den gamle verden, men bevarede kun Noa, retfærdighedens forkynder, samt syv andre, dengang han lod syndfloden bryde løs over de ugudeliges verden. | 5 Ej heller skånede han den gamle verden, men bevarede kun retfærdighedens forkynder Noa, tillige med syv andre, da han lod syndfloden komme over de ugudeliges verden. | 5 og så sant Han ikke sparte den gamle verden, men bevarte Noah, én av åtte mennesker, rettferdighetens forkynner, og lot vannflommen komme over de ugudeliges verden, |
| 6 Byerne Sodoma og Gomorra dømte han til undergang og lagde dem i aske og gjorde dem dermed til et advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende slægter. | 6 Og byerne Sodoma og Gomorra dømte han til ødelæggelse og lagde dem i aske, idet han satte dem til advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende tider. | 6 og så sant Han gjorde byene Sodoma og Gomorra til aske og dømte dem til ødeleggelse og gjorde dem til eksempel for dem som senere kom til å leve ugudelig, |
| 7 Men han reddede den retfærdige Lot, som døjede under frække menneskers udsvævende liv; | 7 Men han udfriede den retfærdige Lot, som led under de tøjlesløse menneskers udsvævende liv. | 7 og så sant Han utfridde den rettferdige Lot, som ble plaget under de ugudeliges tøylesløse oppførsel - |
| 8 for da den retfærdige mand boede midt iblandt dem, pintes hans retfærdige sjæl ved dag efter dag at se og høre deres lovløse gerninger. | 8 Thi mens denne retfærdige mand boede iblandt dem, pintes han dag ud og dag ind i sin retfærdige sjæl ved de lovløse gerninger, han så og hørte. | 8 for denne rettferdige som bodde blant dem, ble plaget dag etter dag i sin rettferdige sjel ved å se og høre de lovløse gjerninger - |
| 9 Herren formår at fri de gudfrygtige fra fristelse, men at holde de uretfærdige i forvaring til straffen på dom mens dag, | 9 Således forstår Herren at udfri de gudfrygtige af deres prøvelse og at bevogte de uretfærdige til straffen på dommens dag, | 9 like så sant vet Herren hvordan Han skal utfri de gudfryktige fra fristelser og holde de urettferdige under straff i forvaring til dommens dag, |
| 10 især dem, der beherskes af kødet i smudsigt begær og foragter Herrens myndighed. Hensynsløse og selvhævdende, som de er, viger de ikke tilbage for at spotte overjordiske magter, | 10 især dem, som med besmittet attrå jager efter kødelig lyst og foragter Herrens værdighed. Frække, selvbehagelige gyser de ikke tilbage for at spotte høje åndemagter, | 10 og aller mest dem som vandrer etter kjødet i urenhetens lyst, og som forakter myndighet. De er overmodige og egenrådige. De er ikke redde for å spotte de høye makter, |
| 11 mens dog englene, som overgår dem i kraft og styrke, ikke udtaler nogen spottende dom mod dem for Herren. | 11 mens engle, der står over dem i styrke og magt, ikke udtaler nogen spottende dom mod dem for Herren. | 11 mens engler, som er større i styrke og makt, ikke kommer med noen spottende anklage mot dem overfor Herren. |
| 12 Disse mennesker, der spotter, hvad de ikke begriber, er som umælende dyr, hvis natur det er at fødes for at fanges og dræbes; og de skal også omkomme på samme måde som | 12 Men disse mennesker, som spotter det, de ikke kender, skal forgå som fornuftløse dyr, der af naturen er født til at fanges og forgå. | 12 Men disse menneskene ligner ufornuftige villdyr som er født til å fanges og utslettes. De taler ondt om de ting de ikke forstår, og de skal gå fullstendig til grunne i sin egen fordervelse, |
| 13 dyrene og gå glip af det udbytte, de havde håbet at få af deres uretfærdighed. De regner det for en nydelse at svire ved højlys dag, de er vanærende skampletter, når de svælger i deres egne bedragerier, mens de holder gilde sammen med jer; | 13 De skal bedrages for den løn, de ville vinde ved deres uret. At svire ved højlys dag anser de for en nydelse, disse skampletter og skændselsmennesker. De svælger i deres bedrageriske lyster, mens de frådser sammen med jer; | 13 de får urettferdighetens lønn. De regner det som en glede å bruke dagen til et utsvevende liv. De er som skamflekker og styggedommer, og de fråtser i sine egne forførelser mens de fester sammen med dere. |
| 14 deres øjne er altid på kvindejagt og utrættelige, når det gælder om at synde, de forfører ubefæstede sjæle, og deres hjerter er opøvet i griskhed ? forbandede, som de er! | 14 deres øjne er fulde af utugtigt begær og spejder uafladeligt efter synd; de lokker ubefæstede sjæle; de har hjertet opøvet i havesyge, forbandelsens børn som de er; | 14 Deres øyne er fulle av skjøgen, og de kan ikke opphøre med å synde. De lurer ubefestede sjeler. De har et hjerte som er opplært i grådighet, og de er forbannelsens barn. |
| 15 Da de forlod den lige vej, fór de vild og slog ind på samme vej som Bileam, Bosors søn, der kastede sin kærlighed på uretmæssig vinding, | 15 de har forladt den lige vej og er faret vild ved at følge samme vej som Bileam, Beors søn, der gerne ville vinde løn ved sin uret, | 15 De har forlatt den rette vei og har gått seg vill. De har fulgt veien til Bileam, sønn av Beor, han som elsket urettferdighetens lønn. |
| 16 men måtte lade sig overbevise om sin egen overtrædelse: Et umælende trækdyr gav sig til at tale med menneskestemme og hindrede profeten i hans galskab. | 16 men blev vist tilrette for sin overtrædelse: et umælende trældyr talte med menneskerøst og standsede profeten i hans afsind. | 16 Men han ble refset for sitt lovbrudd. Et stumt esel talte med et menneskes stemme og stanset profetens galskap. |
| 17 Disse mennesker er udtørrede kilder og tåger, der jages af stormen, og dystert mørke venter dem. | 17 De er vandløse kilder og tåger, som driver for stormen; dem venter mørke og mulm. | 17 Disse er brønner uten vann, skyer som drives av sted av stormen. Det dype bekmørke holdes av for dem til evig tid. |
| 18 De bruger opblæste og tomme ord, og ved hjælp af deres udsvævelser forfører de kødeligt begær andre, som lige har gjort sig fri af de folk, der lever i vildfarelsen; | 18 Thi de taler overmodige, tomme ord og lokker i kødeligt begær ved deres løsagtighed dem, som var lige ved at undslippe fra folk, der vandrer i vildfarelse. | 18 For når de taler tomhetens store og hovmodige ord, får de ved kjødets lyst og ved tøylesløshet narret dem som nettopp har unnsluppet dem som lever i villfarelse. |
| 19 de lover dem frihed, skønt de selv er slaver af fordærvelsen; for det, man ligger under for, er man slave af. | 19 De lover dem frihed, skønt de selv er trælle af fordærvelsen; thi træl er man af det, som man er bukket under for. | 19 Mens de lover dem frihet, er de selv treller under fordervelsen. For det en ligger under for, det er en også trell under. |
| 20 Hvis mennesker gennem erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus Kristus, har gjort sig fri af verdens urenhed, men igen lader sig besnære og overvinde af den, er det sidste værre for dem end det første. | 20 Thi når de ved erkendelse af Herren og frelseren Jesus Kristus har undflyet verdens besmittelse, men igen lader sig indvikle deri og bukker under, så er det sidste blevet værre med dem end det første. | 20 For om de først har flyktet unna verdens urenheter ved erkjennelsen av Herren og Frelseren Jesus Kristus, og de så igjen blir viklet inn i disse urenhetene og underlagt dem, da er det siste blitt verre for dem enn det første. |
| 21 For det havde v æret bedre for dem slet ikke at have lært retfærdighedens vej at kende end først at lære den at kende og siden vende sig fra det hellige bud, som de har fået overdraget; | 21 Thi det havde været bedre for dem ikke at have lært retfærdighedens vej at kende fremfor efter at have erkendt den da at vende sig bort fra det hellige bud, som blev dem overgivet. | 21 For det hadde vært bedre for dem om de ikke hadde kjent rettferdighetens vei, enn å ha kjent den for så å vende seg bort fra det hellige budet som ble overgitt til dem. |
| 22 så er det gået dem, som ordsproget træffende siger: »Hunden vender tilbage til sit eget bræk,« og: »Når en so er vasket, vælter den sig i sølet.« | 22 Det er gået dem, som ordsproget træffende siger: »Hunden vender sig om til sit eget spy,« og »den vaskede so vælter sig atter i sølen.« | 22 Men det har gått med dem som det heter i det sanne ordtaket: Hunden vender tilbake til sitt eget spy, og: Et nyvasket svin velter seg i gjørmen. |